Klumme

Udflytningens hellige fims

Et afmonteret centrum fordelt til forsømte huller i provinsen
Et afmonteret centrum fordelt til forsømte huller i provinsen
Debat
16. oktober 2015

Venstre stod engang for noget, som partiet i program og propaganda kaldte: Det Nære Samfund. Hvad dette slagord helt præcist gik ud på, bortset fra lidt lummer landboromantik og forløjede medbestemmelsesløfter, fortonede sig i daværende formand Henning Christophersens til en forestående valgkamp indkøbte tweedjakke. Dér stod Christophersen i sin nye jakke, som sad ad helvede til med læderlap på albuerne, og gestikulerede først med den ene hånd i fem minutter, til filmrullen (det var dengang) løb ud, og gestikulerede videre fem minutter på næste filmrulle med den anden hånd. Datidens spins forsøg på at få liv i manden blev sendt i tv.

Denne forklædte, fejlinstruerede alt andet end spontane stivnakke af en formand, hvis tøj Venstre måske også dengang betalte, virkede i den grad på tværs af sin dobbeltradede normaladfærd og i skærende konflikt med det sludder og vrøvl om ’det nære samfund’, der væltede ud af hovedet på ham. Ren fiktion. Ikke så få beskrev københavneren Henning Christophersen som temmelig højrøvet og ikke til muld under røjserne. Heller ikke da han i nærhedens navn lod sig fotografere i en kostald, hvor en af beboerne til hans synlige forfærdelse gav sig til at spise hans grimme jakke bagfra.

Anker Jørgensen kunne efter eget udsagn ikke døje Venstre- formanden, som han jo dannede den kortlivede SV-regering med.

Det gik hurtigt op for Anker, at hans sværmeriske forestillinger om bonde og arbejder i forbrødrende samarbejde ikke var verdens mest indlysende idé. Christophersen ville skide på bønderne – arbejderne til gengæld på Anker.

Endnu mere storby

Selv i Venstre glemte de fleste meget hurtigt det nære samfund, og længe før den akavede Christophersen var skiftet ud med en mere kontant afregnende tv-star i skikkelse af Uffe Ellemann Jensen. Han sagde ikke så meget om nærhed. Ej heller hans umiddelbare efterfølger, Den Store Kreative Bogfører (nu i våbenhandel), der absolut ikke var lun på hørmen af højstemt medbestemmelse i baglandet.

Siden blev Venstre endnu mere et borgerligt storbyparti, der så småt forberedte sig på at kannibalisere de allierede arvefjender i det Konservative Folkeparti. Dengang kendte ingen potentialet i folket i udkant og på land med udsigt til et stort xenofobisk småborgerligt diktatorisk styret folkeparti.

Venstres nuværende formand, p.t. statsminister, gennemførte som indenrigsminister under VK den mest hensynsløst centraliserende kommunalreform, Danmark har oplevet siden enevældens tvangsforandringer i by og på land.

Denne såkaldte strukturreform lider landet under den dag i dag. Skaderne efter en sjasket gennemførelse på rekordtid uden mulighed for opklarende forskning og ordentlige høringer er langt fra gjort op, men er mærkbare og synlige overalt i det nærmest afdøde danske land og en af forudsætningerne for DF’s senere så voldsomme succes i udkanten.

Hvorledes den nye kulturminister vil indpasse dén historie i sin bebudede nationalkanon bliver nok en opgave for historieforfalskere. Hvordan vil man ellers uden at komme til skade fortælle historien: Da Venstre afskaffede nærheden og forslummede meget af det venlige lille land, som Bertel Haarder besynger, uden for de større byer. Dette er jo ikke en sag, som man uden videre kan glide let henover. Minister Haarders partiformands indsats har haft større konsekvenser for landets administrative, sociale og politiske struktur – og kultur – end landboreformer og andelsbevægelse tilsammen.

Kulturministeriet kan måske som varigt minde – også over en på forhånd med garanti glemt nationalkanon – modellere en overkommelig standardstatue af Lars Løkke på cykel i skatteyderbetalt kluns til opstilling i samtlige landets nedlagte småbyer.

Social massakre

Nu kompenserer regeringen og igen Venstre for ulykkerne ved at hundse en række statsinstitutioner ud, hvor der ikke er nogen god grund til, at de skal være. Man noterer sig lystigt, at visse udkantsområder ikke får tildelt en levende disse af fornøjelserne, der i øvrigt ikke betyder nævneværdig øget dynamik for de tilflyttede steder.

Lolland-Falster går fri. Jylland tager det hele. Det er også her, langt de fleste borgerlige politikere er valgt. Utvivlsomt et tilfælde, at de godt 3.500 akademikere og andet personale bliver forvist til hovedlandet. Ingen har som antydet bevist, at en udflytning af den art har positiv indflydelse på udkanten.

Så burde man i stedet forflytte den ganske statsadministration, Kongehuset og Højesteret, Det Kongelige Teater og Folketinget, Nationalmuseet, Københavns Universitet, Nationalbanken og Københavns Havn. Og Den Lille Havfrue og lægge hele skidtet sammen med Skat i Ringkøbing, hvor det jo går så godt. Det ville batte og skabe synergi. I Ringkøbing.

Den store iværksætter i p.t. statsminister Rasmussens rundbuede skikkelse har jo allerede udflyttet sig selv: Fra et halvtomt hul i jorden i Nordsjælland til det mere festlige Nyhavn og en gavmild lejlighed blandt venner. Det lader sig alt sammen udflytte: billig komfort og ydende venner. Afgang til Ringkøbing, hvor der er vand nok i fjorden til at genetablere Nyhavn med pebrede restauranter til folk på bilag.

Lars Løkke har som sagt allerede taget første skridt fra Græsted sydpå, til han siden foregår som et godt eksempel og flytter videre mod vest i flok og følge. Venstre kan godt bruge stemmerne derovre.

En deregulerende affolkning af København er sagen. Priserne på lejligheder falder. Så bliver der plads til flere nykøbenhavnere, inden de skal udflyttes, og deres tomme lejligheder kan overtages af de kontanthjælpsmodtagere, der efter regeringens seneste socialmassakre ikke mere har råd til en bolig i den nu tilflyttede udkantsprovins, men kun i et udflyttet, affolket København.

Snedigt. Som strukturreformen. Og lige så rablende.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hvad er der nu blevet af kælenavnet "Oversylten" – eller må vi ikke sige sådant noget mere for selvcensuren – selvom det for nærværende klummenist garanteret ikke gælder, at "det du siger, er du selv" … ;-)

Grethe Preisler

Kælenavnet "Oversylten" - var det ikke oprindeligt 'typografslang' for det forhold, at Henning Christophersens pluskæbede officielle ministerkontrafej ikke kunne klemmes ind i en normal avisspalte uden at reduceres til frimærkestørrelse og/eller hales så langt, at 'skoene kom med på billedet'?

Lidt korrigerende historik
Venstres svar på Napoleon -
http://www.information.dk/233964

Og så var der åbenbart klummenisten, der gik ind for genbrug - af sig selv ... ;-)

Grethe Preisler

Se, hvilken aftenstund.
Månen er gul og rund!
Konen er daffet i bad.
Metz laver aftensmad.
Genbrug er ikke det værste man har
og om lidt er 'klummen' klar ..... ;-)
(undskyld)

Vibeke Rasmussen

Grethe Preisler (d.16. 9:40), just præcis. Og med den ekstra lille tilføjelse at – mindre pladskrævende ;) – portrætter i al almindelighed og daglig tale blev benævnt 'en sylte'. ;)