Kommentar

’Udkanten’ svarer tilbage i litteraturen

Hvis man vurderer Danmark alene efter, hvor de mest stilistisk bevidste forfattere vælger deres stof, så halter det såkaldte Udkantsdanmark på ingen måde bagefter
Debat
6. oktober 2015

Udkanten er truet. Man halter i provinsdanmark håbløst bagefter det moderne postindustrielle tog i større byer som holder Danmark oppe i globaliseringen. Den historie hører man ofte i medierne. Men er det sandheden?

Det interessante er, at hvis man vender blikket mod samtidslitteraturens fineste bedrifter, så har Udkantsdanmark det særdeles godt. Det vil sige: De forfattere, der litterært har mest at byde på, beskriver faktisk Udkantsdanmark. Det gælder forfattere som Pia Juul, Helle Helle, Bjørn Rasmussen, Dy Plambeck, Josefine Klougart og forfatterskolens tidligere rektor Hans Otto Jørgensen (bare for at nævne nogle få).

Hvorfor har man ikke i højere grad gjort opmærksom på det mærkelige sammenfald mellem et Udkantsdanmark, der nedvurderes i den offentlige debat, og så litteraturens intense udforskning af Udkantsdanmark som en scene, hvor de mest interessante formeksperimenter finder sted, for så vidt man snakker Litteratur med stort L? Hvis man vurderer Danmark alene efter, hvor de mest stilistisk bevidste forfattere vælger deres stof, så halter Udkantsdanmark i hvert fald ikke bagefter.

Læs også: ’Ingen har forstået landområderne bedre end forfatterne’

Elegant træk

Det er vigtigt at holde sig for øje, at ingen af disse forfattere opfatter sig selv som Udkantsdanmarks stemme. Og det ville også være latterligt. Betragtede de sig selv som stemmer, der svarede tilbage på politiseringen af Udkantsdanmark, ville de allerede have accepteret en forsvarsposition, som man derved ville sidde fast i. De svarer tilbage, kan man sige, ved ikke at begunstige kritikken med et egentligt svar, men ved at skifte terræn, ved at tage opgøret et andet sted. Det er det samme, forfatterne gør, når de alene forholder sig til litteraturen som litteratur. Hvis forfatterne bedyrede, at de skrev politisk litteratur, ville de være fanget i den bestemte refleksion – eller hvad man kan kalde det ’diskursive regime’, som den offentlige debat medfører.

De svarer altså tilbage meget mere effektfuldt ved netop ikke at svare (direkte) tilbage – men ved at sige, at de som forfattere primært forholder sig til, hvordan man skriver god litteratur. Men intet emnevalg er selvfølgelig neutralt. Ind ad bagvejen sniger Udkantsdanmark sig alligevel. Og det elegante træk (det, som egentlig bør have vores politiske opmærksomhed) er, at Udkantsdanmark befinder sig der, hvor vi primært er interesseret i litteraturen som litteratur – dvs. som den mest fintfølende litterære sensibilitet over for, hvordan man skriver godt.

Grebet af en stemning

Men hvorfor er det så godt?

Man kan forstå Hans Otto Jørgensens forfatterskab som et eksempel på en lydhørhed over for, hvad den tyske filosof Martin Heidegger kalder en ’stemning’. Det er ikke sådan, at vi mennesker først skaber en stemning; en stemning er noget, der griber os og giver vores liv mening.

Ved at vise dybden i den stemning, som finder sted og griber sine karakterer, svarer Hans Otto Jørgensen tilbage på et billede af Udkantsdanmark som erfaringstømt. Her er et citat fra roman-trilogien Ida og Axel. Det handler om Ida og Ejnars forhold til gårdlivet.

Der står: »Det er, når de har besøg af missionær Thorndahl, så gør de sig tidligt færdige i stalden, de får kåldolmer, og selv om det ikke engang er søndag, sidder de i stuen med dug på og det hele. Fordi de skal i skolen om aftenen og se lysbilleder og høre om arbejdet derude i missionen, de har gået og glædet sig.«

Det vigtige er her, at der ikke er tale om mennesker på den ene side og så deres følelser, eller livsform, på den anden. Hans Otto Jørgensen arbejder med, hvordan man får mening i sit liv, og selve emnet (gården i Salling) – altså, Udkantsdanmark – er egentlig ikke det vigtige.

Hans Otto Jørgensen beskriver Udkantsdanmark, men han er ikke provinsromantiker. Hans forfatterskab svarer tilbage på politiseringen af Udkantsdanmark – ikke ved at være fanget i en direkte politisk litteratur og en forsvarsposition – men ved at lade den indgå som motivvalg i en lydhørhed mod en stemning og livshorisont selv.

Søren Bo Aggerbeck Larsen er ekstern lektor ved Københavns Universitet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Bent Gregersen

Broby Johansen påstod at al litterær fornyelse kom fra de danske dialekter!

Bent Gregersen

Broby Johansen påstod at al litterær fornyelse kom fra de danske dialekter!

Bent Gregersen

Broby Johansen påstod at al litterær fornyelse kom fra de danske dialekter!

Dan Roy Andersen

Jeg synes at Erling Jepsen mangler i listen over forfattere. Hans seneste "hjertets dannelse" er efter min ringe mening et mesterværk.