Kommentar

Volkswagen og uhæderlighedens pris

Markedet straffer fuskere, og er de afhængige af deres brandingværdi, kan tabene blive enorme
Debat
15. oktober 2015

Da filosoffer i 1970’erne brugte udtrykket ’forretningsetik’, og feltet endnu var nyt, var det almindeligt at blive mødt med indvendingen: »Jamen, er det ikke et oxymoron?« (Et udtryk sammensat af to begreber, der tilsyneladende modsiger hinanden, red.)

Ofte blev spydigheden fulgt op af en recitation af Milton Friedmans berømte dictum om, at »virksomhedslederes eneste sociale ansvar er at tjene så mange penge til deres aktionærer, som det inden for lovens rammer er muligt.«

Fire årtier senere er der ikke helt så mange, der citerer Friedman. Til gengæld taler stadig flere virksomhedsledere om, hvordan ansvaret for deres virksomheders interessentnetværk må udvides, så det ikke bare omfatter aktionærerne, men også kunder, medarbejdere og borgere i de samfund, hvori de opererer.

I 2009 blev der på Harvard Business School – i den første årgang, der skulle til afgangseksamen efter den globale finanskrises udbrud – sat en hidtil uset edserklæring i omløb. De, som aflagde eden – et mindretal, ganske vist – svor, at de i deres arbejdsliv altid ville agere »etisk forsvarligt« og lede virksomheder »i god tro og vogte sig for beslutninger og adfærd, der kun fremmer egne snævre ambitioner, men skader virksomheden og det samfund, den tjener«.

Global ed

Siden har ideen spredt sig, og i dag aflægger studerende fra 250 handelshøjskoler verden over lignende eder. I år vil også 90.000 hollandske bankfolk således sværge, at de vil handle med integritet, sætte deres kunders interesser over alt andet (også over aktionærinteresser) og opføre sig åbent, gennemskueligt og i overensstemmelse med deres ansvar over for samfundet.

Læs også: Folkevogn lægger røgslør ud

Australien har desuden fået et frivilligt finanstilsyn, Oath, som forpligter dets indtil videre over 300 medlemmer til at sige fra over for umoralsk adfærd og opfordre andre til at gøre det samme.

I august erklærede en international topchef, Véronique Laury, at hendes professionelle ambition var at »sætte et positivt aftryk på resten af verden«. Det lyder måske, som om hun leder en velgørenhedsorganisation, men nej, hun er administrerende direktør for detailhandelskæden Kingfisher, der driver 1.200 butikker i Europa og Asien.

Også McDonald’s, den største aftager af æg i USA, har udvist vilje til at bidrage til etiske fremskridt med sin beslutning om at udfase brug af æg fra burhøns i filialer i USA og Canada.

Ifølge Paul Shapiro, vicepræsident for beskyttelse af landbrugsdyr i det amerikanske Humane Society, kan den beslutning blive begyndelsen til enden på de grusomme æglægningsbure, der indtil nu har domineret Amerikas ægindustri.

VW-skandalen

Midt i alt dette kommer afsløringen af, at bilproducenten Volkswagen havde installeret software i 11 millioner dieselbiler, der reducerede emissionen af nitrogenoxider, når disse biler gennemgik emissionstests, således at de bestod de samme tests.

Ved normal brug overskred de imidlertid langt de tilladte emissionsniveauer. I kølvandet på den efterfølgende skandale spurgte New York Times en række eksperter om, ›»omsiggribende snyd« havde gjort moralsk retlinethed passé. Avisen offentliggjorde deres svar i en artikel under overskriften: »Er hæderlighed for idioter?«

Kynikere vil hævde, at intet reelt har ændret sig de sidste 40 år. Al snak om etik i erhvervslivet er kun camouflage for at tilsløre det endelige mål: profitmaksimering. Alligevel er Volkswagens snyderi bizart. For målt præcis efter profitmaksimeringens alen er der tale om en usædvanlig hasarderet satsning.

Enhver hos Volkswagen, der vidste besked om, hvordan denne software fungerer, burde have gjort sig klart, hvor meget selskabet stod til at miste. Og burde også have gjort sig klart, at en afsløring kun var et spørgsmål om tid.

Volkswagen-koncernen har da også mistet over en tredjedel af sin værdi, siden skandalen brød løs. Derudover skal virksomheden tilbagekalde 11 millioner biler og betale bøder, der alene i USA kan løbe op i 18 milliarder dollars. Mest bekosteligt af alt er dog den skade, der er sket på Volkswagens omdømme.

På spørgsmålet om ’hæderlighed er for idioter’ svarer markedet altså i dette tilfælde med et klart nej. Hæderlighed er tværtimod for dem, der ønsker at maksimere deres brandværdi på lang sigt. Selvfølgelig vil nogle virksomheder slippe af sted med at snyde.

Men risikoen for at blive opdaget er der altid. Og for selskaber, hvis omdømme er det største aktiv, er risikoen ikke værd at løbe!

Hæderlighed maksimerer værdi på lang sigt, også selv om vi ved ’værdi’ kun forstår det rent pekuniære afkast for aktionærerne. Desto mere indlysende sandt er det, hvis værdi også omfatter den følelse af tilfredshed, alle involverede får ud af virksomhedens arbejde.

Flere undersøgelser har vist, at medlemmer af den generation, der er blevet voksen i det nye årtusinde, er mere interesserede i at få indflydelse på verden end i at tjene penge til sig selv. Dette er generationen, som har hittet på såkaldt effektiv altruisme, som tilskynder til at give penge væk, hvis det effektivt tjener en god sag.

Så vi har grund til at håbe, at milleniumgenerationen kan få overtalt Volkswagen og andre store virksomheder til at etablere etik som et fast og væsentligt element i den slags værdiskabelse, der virkelig betyder noget. I så fald vil skandaler – i al hvert fald blandt store koncerner som Volkswagen – blive stedse sjældnere.

Peter Singer er professor i bioetik ved Princeton University.

© Project Syndicate og Information.

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben K L Jensen

Mennesker er den eneste art der kan: Pisse i bukserne for at få varmen,Save den gren over de sidder på,spise den høne der lægger guldæg,med andre ord handle irrationelt og mod deres egen interesse,dvs. menneskers intelligens er stærkt overvurderet.

Torben Lindegaard

Det er etisk helt uansvarligt, det VW har gjort.

Men også forretningsmæssigt er det totalt uansvarligt.
Hvis man sætter gevinsten ved at salg af 11 mio dieselbiler overfor det milliardtab koncernen nu trues af - ja, så tager man sig til hovedet i forundring.

Yanis Varoufakis, den tidligere græske finansminister, var ph.d i economics med speciale i spilteori. Det ville være interessant at læse hans vurdering af VW ledelsens evner ud i spilteori.
Han ville dumpe dem med et brag.

Torben Lindegaard

En forklaring på VW's uforsvarlige fiflerier med software i dieselbilerne kan måske findes i nedenstående fortælling fra dagspressen.

VW havde oprindelig indgået aftale med Mercedes om levering af motorer til VW's dieselbiler.
I forbindelse med et powerstrugle blev VW's tekniske direktør udskiftet, hvorefter kontrakten med Mercedes vedrørende leverance af dieselmotorer blev opsagt.

VW kunne selv.

Det kunne de så bare ikke alligevel - men så kunne de svindle med målingerne af NOX

Jeg har vist sagt det tidligere, men sagen er vel simpel.

Nogle medarbejdere hos VW - det være sig i bestyrelsen , i direktionen, i staben osv) - har vidst, at man snød med målingerne.

Formålet med snyderiet var selvfølgelig at narre klimabevidste købere til at foretrække en VW frem for en bil fra en konkurrent - der var altså et klart profitmotiv.

Der er tale om bedrageri - og bedrageri straffes i henhold til straffe lovene i nær sagt alle lande - straffen er typisk fængsel i et eller andet tidsrum afhængig af bedrageriets omfang m v.

Hvis man vil have etikken og moralen "ind" i de mere "løsslupne" virksomheder, så er det nødvendigt at man strafferetligt går efter de personer i en virksomhed , der begår ulovlighederne eller har kendskab til dem uden at sige fra.

Det er ikke "afskrækkende" bare at give virksomheden nogle bøder - de skyldige personer skal forfølges strafferetligt.

( Hvis folk har tendenser til at "skære hjørner / bedrage /snyde" o s v - så gør de det uanset hvor i samfundet de havner - vi har flere eksempler fra f eks forskningsverdenen, sportsverdenen, det politiske" establishment", advokater, plejehjemspersonale , håndværksmestre , læger - der er næppe nogen gruppe eller profession, der er 100% fejlfri . Ukrudt skal holdes nede og kontrolleres , ellers breder det sig.)

Nis Jørgensen, Karsten Kølliker, Per Torbensen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Martin Karlsson Pedersen

"Kynikere vil hævde, at intet reelt har ændret sig de sidste 40 år. Al snak om etik i erhvervslivet er kun camouflage for at tilsløre det endelige mål: profitmaksimering. Alligevel er Volkswagens snyderi bizart. For målt præcis efter profitmaksimeringens alen er der tale om en usædvanlig hasarderet satsning."
Er det ikke en lidt skæv måde, at tænke det på: hele pointen med "akkumulering af profit" eller profitmaksimering er vel, at det er en strukturel mekanisme (som korrelerer en særlig mentalitet), der har som konsekvens, at man ikke tænker i en langsigtet strategi, men netop "her-og-nu", målt på hvert kvartal regnskab (jf. aktiekurser eller forståelsen af "værdi"/"surplus-value" omskabt til salg af vare = profit og hvorfor naturgrundlag/økologi ikke kan figurere herunder) - det samme perspektiv synes konstant bekræftet i netop også bilens forudsætning: olieindustrien - her kan man åbenlys heller ikke "tænke ud over sig selv" eller "tænke sig selv som noget andet", jf. grøn omstilling, grønenergi, bæredygtighed etc., det ville ligesom negere sig selv. Derfor handler det mere om at "brande"(propaganda) en ide om "bæredygtighed"eller noget er "grønt", end reel forandring - hvordan skulle det også være anderledes?
Det er en konkret, indre modsætning i den monopol-globale kapitalisme: kortsigtet profit VS. langsigtet konsekvenser, som det ikke nytter at tale bort som en kynisk betragtningsmåde. Det skaber i hvert fald et misvisende billede af problemets omfang og hvordan man kan/burde løse det.

Torben Lindegaard

@Robert Kroll

Du har helt ret.

Det er kun det personlige ansvar, der for alvor vil afholde de store virksomheder fra at fuske.
Hvis den administrerende direktør risikerer en tur i spjældet, så.......................

Merethe Hansen

forslag: Lad vær med at give dem pengebøder, men afkræv aktier i stedet. Bare et gæt, men jeg vil tro, at store konglomerater tænker sig en ekstra gang om inden de fusker, hvis det koster 10-20 procent aktier gennem emission, bare et gæt....

Kim Houmøller

@Merethe Hansen - Det burde også have været straffen til Danske bank for uduelig bankførelse.

Mon ikke VW-aktionære kræver et personligt erstatningsansvar af de ansvarlige, som jo nok ikke har været tilbageholdende med at tildele sig selv exorbitante årlige bonusser, fejret med sprudlende champagne ...

Karsten Kølliker

Vi ved vores politiske systemer er så korrupte, at store koncerner har helt uforholdsmæssig indflydelse på, ikke bare hvordan lovgivningen udformes, men hvordan lovgivningen håndhæves. Miljømæssigt komplet uforsvarlige produkter og produktionsmetoder opretholdes gennem bestikkelser eller gidseltagning af lederne af de herskende politiske partier, og når afgørende politisk pres fra civilsamfundet alligevel fører til skærpelser af lovgivningen, så kan der kompenseres gennem slappe kontroller og ubetydelige repressalier i forbindelse med overtrædelser.

Denne korruption kommer velsagtens ofte i stand bare gennem ryggesløshed og kultur af underdanighed overfor samfundets økonomiske elite, omvendt har denne kultur vist nok hersket gennem tre årtier eller mere, så den hemmelige hakkeorden er muligvis efterhånden så effektivt indarbejdet, at man sågar kan forestille sig at der bliver lavet lokumsaftaler mellem erhvervsmastodonterne og de regeringsbærende politikerne. Således er det bestemt ikke utænkeligt at storbankerne udgør en form for kartel, der dikterer de førte politikker på en række helt afgørende felter.

Det er på den baggrund jeg godt vil opstille en alternativ vinkling af Volkswagen-skandalen. Denne alternative vinkling tjener på ingen måde til at fritage Volkswagen for skyld, men søger ikke desto mindre at pege på muligheden af, at Volkswagen er blevet offer for nogle større politiske manøvrer.

Mit udgangspunkt er at USA’s rolle i eskaleringen af konflikten i Ukraine, og den omstændighed at det lykkedes USA at påtvinge EU sanktioner mod Rusland, at disse forcerede træk af den amerikanske administration har udløst en politisk krise mellem USA og Tyskland. Og der var jo også sagen om aflytningen af kansleren. Samtidig har Tyskland været så formastelige at forlange de guldreserver de fortsat har deponeret i USA udleveret, og Tyskland har sammen med de øvrige toneangivende lande i Europa meldt sig ind i den kinesisk dominerede Asian Infrastructure Investment Bank (AIIB) som fremstår som et alternativ til den amerikansk dominerede Verdensbanken. Tyskland kan meget vel være i fuld gang med at nedprioritere sine alliancer med USA for i højere grad at orientere sig imod BRIKS-landene.

Og således begynder fortroligheden og hævdvundne aftaler mellem de to lande at gå i opløsning. Min hypotese er således denne, at Volkswagen havde fået et mundtligt tilsagn fra øverste sted om at deres finte med snydesoftwaren ville få lov til at passere. Der kan eventuelt have været lokumsaftaler om at Tyskland skulle åbne det europæiske marked for Tesla-biler mod at USA åbnede sit marked for dieseldrevne personbiler, som jo er en europæisk specialitet.

Men fordi forholdene mellem de to lande er i opløsning, vælger USA pludselig at forråde hvad der måtte ligge af lokumsaftaler med Volkswagen, og pludselig sidder Volkswagen med en sag som er fuldkommen uforsvarlig overfor offentligheden. En sag der er så alvorlig at den både truer Volkswagens eksistens og Europas økonomi. Hertil kommer at der fra amerikansk hold har været luftet muligheden af bøder til Volkswagen i størrelsesordenen 18 mia. USD, en bødestørrelse som er så ekstraordinær, at den fremstår som en magtdemonstration. Til sammenligning var der i 2014 hvad der blev kendt som ”General Motors ignition switch scandal”, som førte til at mindst 124 mennesker mistede livet, og for det blev General Motors idømt en bøde på 0,9 mia. USD.

Igen, dette er ikke sagt for på nogen måde at fritage Volkswagen for skyld, eller for at nedtone alvoren af forureningen fra dieselbilerne, men blot for at sige, at der kan være andre ting på spil i denne sag. Hypotesen kunne være en måde at forklare, hvordan Volkswagens ledelse kunne foretage en så vanvittig fejlkalkulation.

Og så kan skandalen i den sidste ende vise sig at være en blessing in disguise. Dels kan sagen føre til at europæisk bilindustri begynder at satse benhårdt på el-bilmarkedet, dels kan sagen medføre krav om større redelighed og transparens og personlig hæftelse indenfor erhvervslivet, dels kan sagen vække den almindelige offentlighed til en højst betimelig skepsis overfor det kup af erhvervsinteresserne, der er under udarbejdelse gennem TTIP-aftalen.

I USA er benzinbiler det helt store. Og dieselbiler har ikke været så populære. Altså indtil VW kom på markedet i USA. Fordi de forurenede mindre end benzinbiler gjorde. (og gør?). Ingen synes at have tænkt over, at USA vil gøre alt for at beskytte landets olieindustri og dermed også salget af sine benzinbiler, især i USA, men så sandelig også i andre lande, f.eks. landene i Europa, herunder Tyskland.

Karsten Kølliker

Kom til at tænke på, at der muligvis er et aspekt mere af konflikten mellem Volkswagen og USA, og indrømmet, her er vi ovre i drengerøvsafdelingen.

Helt i forlængelse af ”Vorschung durch technik”-sloganet lavede Volkswagen-gruppen en kæmpe satsning med udviklingen af verdens suverænt hurtigste serieproducerede bil, den i så mange henseender rekordbrydende Bugatti Veyron. Selvom enhver er fri til at spørge til relevansen af en sådan satsning på dette punkt af historien, så var der så mange grænser der blev brudt med denne bil. F.eks. måtte Michelin udvikle en speciel dæktype til denne bil, som kunne klare de ekstreme belastninger som denne bils acceleration, hastighed og bremseevner yder. Det var kort sagt en satsning af et sådant format, at det nærmest kun var tænkeligt med en mægtig koncern som Volkswagen i ryggen.

Fra de første modeller af Bugatti Veyron kom på gaden begyndte rekorderne at tikke ind og med deres Super Sport-udgave fra 2010-11 blev denne bils ekstraordinære ydeevner mejslet i sten, bl.a. med en tophastighed på 431 km/t.

Så er det der sker det besynderlige, at det åbanbart lykkes en lille, amerikansk, eksklusiv bilproducent, Hennessey, at bygge en bil, Venom GT, som er hurtigere end Veyron’en. Og da der opstår diskussion om denne Hennessey Venon GT nu også med rette opretholder denne status som verdens hurtigste serieproducerede bil, så er der en anden lille, amerikansk, eksklusiv bilproducent Shelby SuperCars som med deres Ultimate Aero TT i stedet gør krav på hastighedsrekorden.

Disse gentagne krav fra disse små bilproducenter gætter jeg på har været anledning til enorm ærgrelse i Volkswagen-gruppen. De ved hvad de har investeret i at få Veyron’en til at have disse ydeevner, og hvordan disse små eksklusive bilproducenter skulle have kunnet løfte denne research and development-opgave er ikke til at begribe. Og således forestiller jeg mig, at Volkswagen har sagt til hhv. Hennessey og Shelby SuperCars: Fint nok, så lad os mødes i en test. Lad os prøve vores biler mod hinanden. Og der tror jeg at amerikanerne har bakket ud, men har ikke desto mindre fortsat hævdet at de holdt hastighedsrekorden.

Skulle Volkswagen dog have valgt at lade amerikanernes mulige snyd berettige deres egen snyd med diesel-emissionerne, så er det stadig en vanvittig fejlbedømmelse.

Snart kommer der en dødlækker ny BMW eller Porche eller Audi på banen, og så er alt andet glemt.