Kommentar

Det er nu eller aldrig for Barack Obamas Guantanamo-løfte

Hvis præsident Obama her i sit præsidentembedes efterår går imod Kongressens ønske og lukker Guantanamo-lejren af egen drift, er det på sin plads at spørge: Hvorfor har du ikke gjort det for længst?
13. november 2015

Præsident Obama kæmper i disse dage en hård kamp for at indfri et af de allerførste løfter, han gav, da han blev præsident tilbage i 2009: lukningen af fangelejren på Guantanamo.

Obamas præsidentperiode udløber ved udgangen af næste år, og det er ved at være sidste udkald.

Obama har fra første færd været klar i sin kritik af fangelejren, som han mener koster for mange penge, skader USA’s forhold til sine allierede og bidrager til at øge radikaliseringen af dets fjender.

Det koster de amerikanske skatteydere næsten tre milliarder kroner om året at huse de 122 fanger, der fortsat interneres i lejren.

Præsidenten ønsker at overføre de fanger, som amerikanerne enten ikke vil løslade eller kan overføre til andre stater, til fængsler i USA, men han har fra dag et mødt modstand hos den amerikanske lovgiver – Kongressen.

I henhold til den amerikanske forfatning er det Kongressen, der bevilger de penge, som præsidenten fører krig for, og Kongressen har i flere år indskrevet i sine årlige forsvarsbevillinger, at Obama ikke må bruge penge på at overføre fanger fra Guantanamo til amerikanske fængsler.

For et par uger siden forsøgte Obama så at lægge pres på Kongressen ved at nedlægge veto mod udkastet til loven om forsvarsbevilling for 2016, der – som vanligt – begrænsede hans mulighed for at lukke fangelejren.

Senatet reagerede i tirsdag ved at vedtage loven og bevillingen med et så stort flertal (91-3), at Obama ikke længere kan forhindre loven i at træde i kraft.

Kritik af Bush

Der er nu reelt kun en mulighed tilbage for Obama, hvis han vil indfri sit løfte. Og det er en udvej, der utvivlsomt ikke bekommer ham vel. Han må tage en dyb indånding, smide fløjlshandskerne og indlede et forfatningsmæssigt opgør med den amerikanske lovgiver.

Obama er nødt til at indtage det kontroversielle standpunkt, at han i kraft af sin forfatningsbaserede kompetence til at føre USA’s krige af egen drift kan bestemme, hvad der skal ske med fangerne på Guantanamo.

Han må gøre gældende, at Kongressens forfatningsbaserede kompetence til at bevilge penge ikke giver dem beføjelse til at begrænse hans muligheder for at lukke fangelejren og overføre fangerne til USA. Og af den grund er han ikke forpligtet til at rette sig efter Kongressens anvisninger i forsvarsbevillingen i 2016.

Det paradoksale vil i så fald være, at Obama er nødt til at indtage et forfatningsretligt standpunkt, som han formentlig selv ville have kritiseret, inden han blev præsident. Som så mange andre i især det demokratiske parti var Obama, der har været deltidsansat professor i Forfatningsret ved University of Chicago, meget kritisk over for den måde, som hans forgænger, George W. Bush, fortolkede præsidentembedets forfatningsmæssige beføjelser på.

Bush blev med rette kaldt en egenrådig præsident, der kun i begrænset omfang mente, at han som øverstbefalende for de amerikanske styrker var bundet af Kongressens lovgivning i forhold til den måde, han førte krigen mod terror på. Og derfor mente Bush, at han havde de fornødne beføjelser til af egen drift at indføre tidsubestemt frihedsberøvelse af mistænkte terrorister, hårdhændede afhøringsteknikker, programmer for overdragelser af fanger til torturstater, hemmelig overvågning af amerikanere uden retskendelse og til at indføre et særligt system med militærkommissioner til brug for retsforfølgningen af de formodede terrorister.

Ikke bundet

I modsætning til sin forgænger har Obama gjort en stor dyd ud af at inddrage Kongressen i den måde, som USA bekæmper terrorisme på, og det vil derfor også forekomme en smule paradoksalt, hvis det nu pludselig er hans jurister, der skal til at stå nede i de amerikanske retssale og påstå, at præsidenten ikke altid er bundet af al den lovgivning, der udgår fra Kongressen.

Hvis Obama ender med at argumentere for, at han som præsident i virkeligheden hele tiden har haft den forfatningsmæssige kompetence til af egen drift at lukke Guantanamo og overføre de resterende fanger til USA, må det imidlertid også være på sin plads at stille ham et helt enkelt spørgsmål: Hvis det er korrekt, hvorfor har han så ikke bare taget kampen med Kongressen noget før og lukket lejren for længst?

Anders Henriksen er lektor ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • erik mørk thomsen
erik mørk thomsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Obama er et morderisk røvhul, der opererer med dødslister uden rettergang. Sandelig en værdig nobelpristager...
Guantanamo er et pr stunt.

Lennart Kampmann

USA er ved at gøre klar til en ny præsident, derfor betyder Obama ikke så meget mere.
Man holder vejret; bliver det Hillary, bliver det Trump, eller kommer der en helt tredje...?

Med venlig hilsen
Lennart

Det er underordnet om Guantanamo bliver lukket, hvis den bare forsætter et andet sted på en militærbase i USA. Det vigtigeste er om habeas corpus bliver fulgt og det er desværre ikke en del af Obama's dagsorden.