Man beder os udstede en blankocheck

Tidligere har jeg været en varm tilhænger af EU, men jeg må stemme nej på torsdag – både af juridiske og politiske grunde
28. november 2015

Forud for afstemningen i 1972 om medlemskab af EF deltog jeg ved udarbejdelsen af Justitsministeriets redegørelse, der konkluderede, at det ikke var nødvendigt at ændre grundloven, selv om der blev afgivet suverænitet til EF. Grunden til denne konklusion var at finde i grundlovens paragraf 20, som kom ind i forfatningen i 1953 med det formål at sikre dansk deltagelse i overnationalt samarbejde, som man på det tidspunkt kendte fra Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF). Afgørende for at gøre brug af denne kattelem var, at der kun blev afgivet beføjelser »i nærmere bestemt omfang«.

Problemet for os var EF-traktatens ’gummiparagraf’ (art. 235), som gav mulighed for udstedelse af retsakter, som der ellers ikke var hjemmel til. Retsakten skulle efter denne bestemmelse være nødvendig for at virkeliggøre et af fællesskabets mål inden for fællesmarkedets rammer. Og medlemsstaterne havde vetoret.

Justitsministeriets opfattelse var, at disse betingelser opfyldte det såkaldte bestemthedskrav i grundlovens paragraf 20, og denne opfattelse videregav jeg da også i min undervisning som lektor i omkring 20 år på Københavns Universitet.

Tvivlsomme påstande

Men vi tog fejl i 1972. Rammerne i gummiparagraffen blev med dansk medvirken sprængt, og en politisk aktivistisk og integrationsivrig domstol medvirkede til yderligere overdragelse af beføjelser. Paragraf 20 var blevet en ladeport, og jeg har konstateret, at der på løbende bånd afgives suverænitet mellem traktaterne. I Maastricht-dommen udtalte Højesteret (i modsætning til den tyske forfatningsdomstol), at ladeporten kan bruges til afgivelse af beføjelser indtil det punkt, hvor Danmark ikke længere kan anses for at være en selvstændig stat. Og i Lissabon-dommen var domstolen af den opfattelse, at der ikke blev afgivet suverænitet, selv om vetoretten i Lissabon-traktaten blev erstattet med flertalsafgørelser. Her strider juraen mod sund fornuft.

Lovforslaget, vi skal stemme om på torsdag, forudsætter, at det ikke er i strid med paragraf 20 at omdanne retsforbeholdet med en tilvalgsordning, selv om Danmark herved efter EU-retten afgiver suveræniteten på alle de områder, forbeholdet dækker, herunder også asyl- og indvandringsområdet. Men denne opfattelse er bestemt ikke en ubestridt juridisk sandhed.

Det fremgår desuden af lovforslaget, at beslutning om tilvalg vil ske efter forelæggelse for Folketingets Europaudvalg. Dette er næppe parlamentarisk i orden, idet regeringen efter de gældende procedurer ikke skal have et positivt mandat af udvalget, men kan nøjes med at konstatere, at man ikke har et flertal imod sig. Kræver opfyldelse af en retsakt ikke lovændring, så bør tilvalget finde sted i fuld åbenhed med vedtagelse af et beslutningsforslag i folketingssalen.

Dårlig timing

Det var mine juridiske betænkeligheder, men jeg har også politiske betænkeligheder:

Forligspartierne er enige om, at Danmark ikke skal tilslutte sig samarbejdet på asyl- og indvandringsområdet, og at befolkningen vil blive hørt, hvis et sådant tilvalg senere måtte blive aktuelt.

Det er paradoksalt, at vi skal stå uden for samarbejdet på et politikområde, som udgør den mest vigtige og presserende europæiske udfordring, samtidig med, at ja-siden slår voldsomt på tromme for opgivelse af retsforbeholdet af hensyn til et øget samarbejde.

Ved tidligere afstemninger vidste vi også mere præcist, hvad vi sagde ja eller nej til, når vi skulle tage stilling til suverænitetsafgivelser. Den 3. december beder man os udstede en blankocheck.

Og politisk er tidspunktet for en stillingtagen ualmindelig dårlig valgt. De aktuelle problemer vedrørende flygtningestrømmene udstiller endnu en gang EU’s magtesløshed og dysfunktionalitet, og så sker det på et tidspunkt, hvor Storbritannien står for at skulle genforhandle vilkårene for sit medlemskab af EU, hvilket også kan få konsekvenser for Danmarks medlemskab.

Ole Stig Andersen er tidligere sekretær i Justitsministeriet, lektor på Københavns Universitet, PET-chef, generalsekretær for Det Danske Advokatsamfund og direktør for Folketinget

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Foto: 
Janus Engel

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for georg christensen

Et "NEJ" den 3 december , vil også være mit klare svar til folkeafstemningen.

Det eneste vores børnehavepolitikere med deres ja kampane forsøger , er at tage magten fra borgerne, og i grunden også fra sig selv, med forsimplede begrundelser forsøger de at narre danskerne til at stemme ia og så er alt OK. Og det, medens alle Europærer tydeligt kan se , at det nuværende Europa ikke virker. ønsker de selvsamme politikere at overlade store dele af den danske lovgivnings proces til EU.

Når usikkerheden er så stor og følgevirkningerne er så uoverskuelige, bør det klare svar være "NEJ",
Tidspunktet for en folkeafstemning om alle retsforbehold er simpelthen forkert valgt. Så derfor, hold hovedet koldt og stem "NEJ".

Brugerbillede for Torben Lindegaard

Jeg er rørende enig med både Ole Stig Andersen og Georg Christensen i, at vi skal stemme NEJ d. 3.12 - men godt nok af andre grunde.

Den juridiske diskussion mellem Ole Stig Andersen og Højesteret har jeg ingen forudsætninger for at blande mig i; men for en lægmand er en Højesteretsdom altså betryggende nok.

Ole Stig Andersen taler om, at " flygtningestrømmene udstiller endnu en gang EU’s magtesløshed og dysfunktionalitet" - hvilket kun er alt for sandt.

Men svaret er da ikke at holde sig væk fra problemområderne - det kan Danmark i øvrigt heller ikke - men at medvirke til at løse problemerne.
Altså deltage i EU's arbejde med problemløsning - så dysfunktionel den i øvrigt måtte være.

Så vi bør helt ophæve det lede retsforbehold - eller lade det bestå i sit fulde omfang som skamstøtte over Holger K Nielsen og dansk selvfedme.

Så NEJ d. 3.12 - og om igen, bøvhoveder, med et forslag man kan være bekendt at stemme JA til.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Dahl

Den lærde mand Ole Stig Andersen lykkes det at omtale EU i tredje person:
a. Som noget han ikke tilhører, hvad han jo ubestridt gør, og
b. som et 'væsen' med en persons kvaliteter.
Dét bidrager efter min opfattelse ikke til at øge forståelsen for noget som helst.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dorte Sørensen

Den med at beslutninger efter et ja KUN SKAL forelægges Folketingets Europaudvalg og ingen gang ned til åben debat i Folketingssalen er den største grund til at jeg stemmer nej.
Hvor er den megen berømt 3-delin af magten som Grundloven skulle sikre blevet af?

En anden ting er, at politikerne næsten kun taler om Europol, når dette spørgsmål kun er et lille hjørne af det "vi" skal stemme om.

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Selvfølgelig udsteder man ikke en blankocheck til alle fremtidige folketingssammensætninger på et så vigtigt område som retsområdet.
Jeg er brevstemt mit nej. Høfligt, men indiskutabelt

Skægt at 'blankocheck er det udtryk, som jo i digitaliseringstidsalderen må være en anelse forældet, er dækkende for anmodningen om et ja.
En blankocheck svarer nok til at udlevere sin adgangskoder til diverse app's på smartfonen. Det gør man jo ikke. Vel..?

Brugerbillede for Kurt Loftkjær

Følelsesbetonede tilkendegivelser synes på ny i flertal

Må vi ikke blive præsenteret for rationelle betragtninger? Jeg ved, at det svært, da vi dagligt må høre på politikere og andre, som ikke kan overskue udfordringerne ved den kommende folkeafstemning. Personligt ønsker jeg ikke at udstede den blankocheck, som er indeholdt i afstemningsforslaget. Et andet punkt som må betragtes med bekymring er de retssikkerhedsmæssige problemer, som knytter sig til de 22 retsakter.

Man kan blive klogere at bruge 2,5 time på Europaudvalgets høring, hvor række personer med professionel indsigt i jura prøver at vurdere afstemningsforslaget. Hvis man er oprigtigt interesseret, er det lige spændende som en thrillerflim.

Følelsesbetonede tilkendegivelser synes på ny i flertal EU-debatten

Må vi ikke blive præsenteret for rationelle betragtninger? Jeg ved, at det svært, da vi dagligt må høre på politikere og andre, som ikke kan overskue udfordringerne ved den kommende folkeafstemning fremsætte alle mulige følelsesmæssige påstande.

Personligt ønsker jeg ikke at udstede den blankocheck, som er indeholdt i afstemningsforslaget. Et andet punkt som må betragtes med bekymring er de retssikkerhedsmæssige problemer, som knytter sig til valget af de 22 retsakter.

Man kan blive klogere at bruge 2,5 time på Europaudvalgets høring, hvor række personer med professionel indsigt i jura prøver at vurdere afstemningsforslaget og med efterfølgende "krydsforhør" af politikere i salen.

Hvis man er oprigtigt interesseret, er det lige spændende som en thrillerfilm. Her kan man hører lidt om hvorfor der blev udvalgt 22 retsakter ud af mane hundrede og at forslagsstillerne tilsyneladende har fravalgt retssikkerhed ud fra økonomiske grunde. Men døm selv og bliv klogere.

Se evt. http://www.ft.dk/webtv/video/20151/euu/tv.3013.aspx?as=1#player

Brugerbillede for Kurt Loftkjær

Der var desværre en kopieringsfejl i mit indlæg. Jeg prøver igen.

Følelsesbetonede tilkendegivelser synes på ny i flertal EU-debatten

Må vi ikke blive præsenteret for rationelle betragtninger? Jeg ved, at det svært, da vi dagligt må høre på politikere og andre, som ikke kan overskue udfordringerne ved den kommende folkeafstemning fremsætte alle mulige følelsesmæssige påstande.

Personligt ønsker jeg ikke at udstede den blankocheck, som er indeholdt i afstemningsforslaget. Et andet punkt som må betragtes med bekymring er de retssikkerhedsmæssige problemer, som knytter sig til valget af de 22 retsakter.

Man kan blive klogere at bruge 2,5 time på Europaudvalgets høring, hvor række personer med professionel indsigt i jura prøver at vurdere afstemningsforslaget og med efterfølgende "krydsforhør" af politikere i salen.

Hvis man er oprigtigt interesseret, er det lige spændende som en thrillerfilm. Her kan man hører lidt om hvorfor der blev udvalgt 22 retsakter ud af mane hundrede og at forslagsstillerne tilsyneladende har fravalgt retssikkerhed ud fra økonomiske grunde. Men døm selv og bliv klogere.

Se evt. høringen via http://www.ft.dk/webtv/video/20151/euu/tv.3013.aspx?as=1#player

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nanna Wulff M.

Efter en del palaver om, at stå sammen i et positivt Europa, især i disse forfærdelig tider etc., etc. :

http://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE8253142/Lad-fornuften-råde/ kan man læse at:

“… En tilvalgsordning betyder, at Danmark kan vælge de ting til, som er i vores interesse, og vælge alt andet fra. […]

Vores 'allesusammens' guttermand siger først det ene og så det andet.

PYT, ordflom kan ikke ændre noget. Jeg har længe vidst, at jeg stemmer NEJ.

Brugerbillede for Jens Jørn Pedersen

Nej mod centralisering. Centralisering vil betyde, at europæiske pampere løber med "kagen".
Tak til Ole Stig Andersen for den juridiske redegørelse, som jeg havde en klar fornemmelse af.
Jeg er enig i, at vi af både juridiske og politiske grunde skal sige nej.
Overordnet har jeg en klar fornemmelse af, at politikerne i Europa er på vej til ad den "demokratiske" vej at omdanne Europa til et nyt Sovjet, hvor det liberale og demokratiske forsvinder til fordel for et centralistisk styre (pamperstyre) i Bruxelles. Det vil ikke være til nogens fordel udenfor Bruxelles.
I USA har de enkelte stater deres egen lovgivning, men tanker i EU er, at vi skal have en fælles lovgivning, der er udstukket/planlagt af pampervældet i Bruxelles.
De små lande i Norden bliver blot en form for regioner med egen bestyrelse, der skal følge lovgivningen i EU uanset hensigtsmæssigheden.
Jeg har aldrig forstået, at magtmennesker lader sig vælge til Folketinget for at få magten, for derefter at afgive magten til 25 mennesker i Bruxelles. Er det fordi de håber selv at blive en del af det.
Stem nej for at bibeholde demokratiet.
Stem ja for at afvikle demokratiet.

Brugerbillede for Torben Skov

Morale: Selvom man skulle gå ind for mere EU, er der al mulig grund til at stemme nej.

Hvad Ja-partierne har fravalgt, er borgerretsmæssigt aldeles usympatisk.
Man har haft vældig travlt med at sige ja til direktiver, som stiller erhvervslivet retsmæssigt langt bedre ift. almindelige borgere og andre.

Men minimumsstandarder for almindelige menneskers retsstilling er komfortabelt fravalgt.

Konklusion: Danmark er en korporativ stat, hvor magten er fusioneret med erhvervslivet. Det gælder også i et vist omfang i EU, som dog i modsætning til Danmark giver borgeren menneskerettigheder. Disse ønsker Dansk Folkeparti jo afskaffet. Så dette nejparti må være i et sært dilemma.

Her er lidt klip fra EUs egne sider, som omhandler de fravalgte emner. Så kan læseren jo selv bedømme tilstanden.

Offerdirektivet.

a) foranstaltninger om respektfuld behandling og anerkendelse af ofre, som fører til, at personen bliver anerkendt som offer og sikret en respektfuld behandling inden for retssystemet og i samfundet generelt;

b) beskyttelsesforanstaltninger for at forhindre at den tiltalte eller mistænkte intimiderer, gengælder eller forvolder yderligere skade under sagens opklaring og følgende retssag.

c) støtteforanstaltninger til at yde øjeblikkelig bistand efter en forbrydelse, bestående af langsigtet fysisk og psykologisk bistand og praktisk hjælp under processen for at hjælpe ofrene til at forstå,
deltage og til at lindre deres smerte;

d) Foranstaltninger til at sikre adgang for ofre til retfærdighed i vid forstand;

e) Foranstaltninger for erstatning og genoprejsning gennem økonomisk kompensation betalt af
staten eller af gerningsmanden.

Retshjælpsdirektivet
At personer, der er indblandet i grænseoverskridende tvister har mulighed for retshjælp. Direktivet indeholder derfor et sæt mindsteregler for retshjælp til disse personer.
Forpligter myndigheder til at behandle retshjælpsansøgninger, samtidig med at myndigheden i hjemlandet skal hjælpe med at formidle ansøgninger om retshjælp mellem dem og den udenlandske myndighed i medlemslandet, hvor sagen behandles.
Den danske retsplejelov indeholder allerede mulighed for at borgere, der er bosat i andre medlemslande kan opnå retshjælp og fri proces i forbindelse med sager i Danmark. Det vurderes at direktivet vil kræve ændringer i de danske regler omkring grænseoverskridende sager.
Danske myndigheder vil med denne forordning skulle hjælpe danske borgere, der er involveret i en sag i et andet medlemsland, at ansøge om retshjælp og fri proces efter reglerne dér. Myndighederne skal hjælpe med at sende ansøgningen videre til den relevante myndighed i medlemslandet, hvor sagen behandles.
Civilstyrelsen og Domstolsstyrelsen vurderer, at det vil medføre meromkostninger for det offentlige på op mod 5 mio. kr. årligt, hvis direktivet skal implementeres. Det skyldes, at man skal give retshjælp og fri proces i større omfang end i dag i et begrænset antal sager.

Direktivet om ret til tolke- og oversætterbistand i straffesager
Direktivet skal sikre mistænkte og tiltaltes ret til tolkning og oversættelse i straffesager.

Direktivet om ret til information i straffesager
Direktivet skal sikre mistænkte og tiltale personers ret til information om deres rettigheder i straffesager.
(Det kan vi jo ikke have i politistaten Danmark)

Direktivet om ret til advokatbistand
Direktivet indeholder minimumsregler om, hvornår mistænkte, tiltalte og eftersøgte personer har ret til en advokat, og hvad retten til advokatbistand indebærer.

Konfiskationsdirektivet
Direktivet fastsætter minimumsregler for, hvornår aktiver kan konfiskeres eller indefryses, når der bliver begået grov kriminalitet.

Brugerbillede for Kristian Jensen

Jeg synes jo nok, at danskerne for tiden ikke selv kan finde ud af at føre en anstændig flygtningepolitik og at det nok ville være i vores bedste interesse, at nogen klogere tog over og ligesom viste vejen. Men så igen, så er det jo dejligt, selv at bestemme, selvom det ikke altid er det rigtige vi får bestemt og der er jo valg en gang imellem, så vi har muligheden for at skille os af med de værste bøver. Jo mere magt vi henlægger til EU jo mindre bestemmer vi selv. Jo mere EU jo længere bliver der mellem politikerne og befolkningen. Det er rigtig usundt for politikere at kunne trække sig fra tilbage fra pøblen og sidde deroppe og pære i myretuen med en pind. Alt for ofte fristes de til at pisse på den, særligt dem der ikke selv skal sidde i stanken. Jo mere Eu jo mere fjerner politikerne sig fra den virkelige verden og jo dummere beslutninger træffer de. Når man ikke selv sidder i båden, hvad gør det så at den rokker. Jeg tror det bliver et nej tak, men ellers tak for mit vedkommende. Politikerne skal leve med konsekvenserne af deres beslutninger, lige som vi andre skal.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Pórto Qisuk

Især transnationale politi samarbejde i Europa meget bekymrende. Der er ikke demokratisk kontrol med transnationale politi samarbejde. Der udvikles terror metoder mod civile som værste diktatorer vil kigge med stor misundelse.
Danmark deltager meget aktivt af udvikling af farlige teknologiske våben som kan betegnes som tortur redskaber.
Transnationale samarbejde indenfor politi og efterretningsvirksomhed skal under demokratisk kontrol.
Der er meget tætte samarbejde mellem diverse politienheder i Europa. Og den teknologi som anvendes i Rumænien, Polen, Tyskland, Frankrig, Danmark osv. er fuldstændig identisk.
Det er ikke kun retsområdet som giver bekymringer. Europæiske politi samarbejde er i færd med at udvikle antidemokratiske tortur metoder som det nye teknologi giver muligheder for.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Alan Strandbygaard

Nej!

Under alle omstændigheder er lovjunglen så kompliceret og uigennemsigtig, at jeg stemmer nej. Jeg har en meget, meget dårlig fornemmelse i maven. Meget dårlig.
Det skyldes sikkert, at jeg nu er så gammel, og har set hvordan tingene forandrer sig, at jeg ved dette 'ja' som de lefler for indeholder en allerhelvedes masse skrevet med småt, som ingen har en jordisk chance for at gennemskue. Jeg er TRÆT af at blive kørt rundt med.

Og som parentes bemærket, så kan jeg ikke længere se det smarte i at udvide det medlemskab vi har. Tværtom mener jeg det er på tide at vende om igen, og køre lidt tilbage ad vejen. Det kunne jo være vi fandt vort fællesskab og kultur igen. Måske finder jeg Danmark igen, hvis jeg sænker farten og ser hvad jeg kører forbi.

Lige nu føler jeg mig som kørt over af en damptromle. Jeg føler mig mast til ukendelighed.

Brugerbillede for Vibeke Hansen

Det begynder at virke som om, hver enkelt nej-siger har sine egne årsager til beslutningen. Men desværre en underlig protest. I stemmer nej på grund af ting, der er den aktuelle afstemning uvedkommen. Ligesom mange køber DF's præmis om, at Lars Løkkes forbrug af undertøj sætter ham ude af stand til at tage en politisk beslutning. Iøvrigt den mest nedrige form for kampagne, jeg har oplevet. Hvordan vil DF forklarer, at de satte en politiker på statsministertaburetten, de ikke stolede på? Jeg beder så også lige om at få forklaret af DF i hvilken rækkefølge deres forskellige forslag skal forsøges. Som udgangspunks SKAL der jo ske noget aktivt efter et nej, og DF har foreløbeg ønsket sig den engelske model, den norske model, parallelaftaler samt forskellige forslag om en begrænset del af retsakterne. EL har trods alt seriøse grunde til deres nej, men hvem pokker er det, der stoler så fast på et parti, der påstår, de har alle løsninger, men ikke udsteder garantier. Til gengæld har vi ikke svært ved at tro, at ja-partierne life pludselig alle på en gang vender 180 grader på deres standpunkter, for derefter alle sammen "hen over midten" vil risikere al politisk anstændighed og snigløbe vælgerne. Helt ærligt, kan I slet ikke høre, det lyder for vanvittigt.
Personligt mener jeg ikke, det er denne gang, vi skal stemme nej. Jeg mener, vi skal lytte lidt til de politikere, der faktisk har arbejdet med stoffet på regeringsplan.
Og skal det være et protestvalg, stemmer jeg helt sikkert ja, for min stemme skal ikke støtte en uansvarlig partiformand, der fuldt bevidst sår mistillid til folkestyret. Det er for mig et angreb på demokratiet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Helene Kristensen

Vibeke Hansen, vi er blevet snigløbet ved de sidste 3 folketingsvalg, man har smidt al politisk anstændighed over bord for at tækkes det erhvervsliv, der har betalt valgkampen for stort set alle i folketinget. Så at kalde borgernes tanker om bortkommet anstændighed for vanvid er nok lidt langt ude.
Ja, jeg har min egen mening om jeg skal stemme ja eller nej, og det er vel egentlig det der er meningen med en folkeafstemning - at folket stemmer efter deres overbevisning og ikke pisker afsted i et eller andet partis ærinde.

Jeg stemmer Nej, ikke for at støtte en eller anden partiformand, men for at beskytte danskerne mod flere overgreb. At udnævne nejsigerne til uuddannede DF'ere er en dum dum taktik, som desværre både er brugt af ja-politikerne og pressen. Men vi er mange nejsigere der hverken er DF eller EL-vælgere, så at putte os i en eller anden parti-kasse er at lukke øjnene for virkeligheden og nok også at skyde sig selv i fødderne, for danskerne bryder sig generelt ikke om at blive manipuleret og puttet i kasser. Det er muligt, at politikerne har arbejdet med stoffet på regeringsplan, men hvorfor så ikke komme med seriøse oplysninger i stedet for at pisse på folks intelligens og udnævne nejsigere til fortalere for pædofili og menneskehandel. Det er for dumt og for lavt. At diverse reklamer og udsagn om Europol heller ikke holder vand, er også foragt for vælgerne.

For øvrigt har det gennem årene vist sig, at garantier ikke var noget som helst værd, så at partier og politikere som f.eks. Løkke der lover til solen brænder ud, tror at vælgerne tror garantier garanterer noget, er naivt. Det er bare den sædvanlige manipulation, som man tror vælgerne er dumme nok til at tro på.

Brugerbillede for John Fredsted

Det bør naturligvis være et 'nej' på torsdag, men det skal såmænd nok blive et 'ja'. For med oversimplificerede budskaber så som 'Hjælp politiet. Stem ja' har ja-siden vel allerede sejren i hus.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Vibeke Hansen

Helene Kristensen. Som udgangspunkt synes jeg, at når man siger nej, er det mindste, man kan byde vælgerne, en realistisk løsning. Et nej, vil jo ikke bare komme til at stå, der vil arbejdet først for alvor begynde, og jeg er temmelig usikker på, om vi vælgere kan stole mere på de resultater.
En anden ting er, at EU er en ung institution, og man forventede forhåbentlig ikke, at reglerne fra 1972 skulle være skudsikre og stå til evig tid. Alle medlemslande har kritik af det samlede projekt. Ja, men så må de vel sætte sig til forhandlingsbordet igen. Faktisk er de godt igang med at nedlægge den sociale union. Jeg mangler i den grad at få et regnestykke fra nej-siden, hvori det anskueliggøres, at vi havde klaret os bedre som suverænstat. Argumentet er altid som også dit eget, at der begåes overgreb mod os. Hvad er det lige, der ødelægger din hverdag. Og generelt set, hvis nu medlemslandene alle stod ved deres aftaler, og undlod at kæmpes om, hvem der fik mest retur, havde det nok været lettere, at håndtere flygtningestrømmen. Jeg mener samlet set stadig, at det bør blive et ja. Skulle der komme en situation, hvor selve medlemsskabet var på valg, ville jeg nok tænke mig lidt mere om, men det er jo netop ikke det, der er til afstemning.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Troels Larsen

Vibeke Hansen

Når det tilsyneladende ikke er kendt - eller i hvert fald meldt ud - hvad konsekvenserne af et ja bliver (hvad med alle de 100+ retsakter, som vi ikke stemmer hverken for eller imod på torsdag? Hvad med - som nævnt i artiklen - flytningen af lovgivende magt fra Folketinget til alle tænkelige fremtidige regeringer?) eller hvad motivationen for ja-partierne er (hvorfor kan ja-partiernes garantier ikke indskrives i lov, i stedet for kun at blive givet som løfte? Hvad er ja-partiernes vision for EU, der får dem til at tale for et ja?) så er det svært ikke at være skeptisk.

Når der så presses på med argumenter, der antyder, at et nej vil være katastrofalt for både mænd, kvinder og børn. Når der bruges sprog som, at vi vil "omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning" - fremfor det mindre misvisende, at vi vil "afskaffe retsforbeholdet til fordel for en tilvalgsordning". Når ingen tilsyneladende har andre argumenter for et ja, end "de her retsakter ville da være gode for os".

Så er jeg ikke overbevist. Jeg er hverken EL, DF og i hvert fald ikke LA vælger, men på torsdag, der afgiver jeg alligevel et nej.

Så lad os stemme om retsakterne hver for sig, lad os stemme om retsforbeholdet i sin helhed eller lad os afvente EU-udmelding/forandring fra UK. Uanset hvad, så lad os i det mindste få folkeafstemninger, hvor der er enighed om hvad vi egentlig skal stemme om.

Brugerbillede for Helene Kristensen

Hvad der ødelægger min hverdag. At der flyttes danske jobs til Polen m.v. med støttekroner fra EU. At der sidder pampere dernede der bruger surt tjente danske skattekroner på at yde tilskud til lufthavne der ikke bruges, til marmorbelagte busventeskure ude på bøhlandet, til et æsel som trækkes rundt i eu-lande for at fremme integration, at skovejere på det fladeste af Jylland kan få bjergbondetilskud til 4 får i plantagen, at EU misbruger de penge som vi snildt kunne bruge på dansk velfærd til alverdens absurde projekter. Så vidt jeg ved er Sweitz særdeles velkørende uden EU, det samme er Norge. Begge lande har særdeles gode aftaler med EU, så vi vil ikke stå midt i nowhere ved et nej.
Jeg forventer skam ikke at en union fra 1972 er den samme nu, ligesom jeg heller ikke forventer at danske politikeres løfter holder til efter valget d.3.12.

Det du rent faktisk stemmer ja til, er til at slippe for nogensinde igen at skulle stemme om noget der har med EU at gøre. For fremtiden kan den til enhver tid siddende regering tage alle beslutninger - og som de læser jura på statsniveau vil der altid være en kattelem så de kan snige sig udenom. De er ikke engang ansvarlige for det juks de laver. Vi kan jo bare se på politikken i Danmark i dag, juks og dårlig gennemtænkte løsninger, der smider mennesker i tusindtal ud i det rene ingenting - hvordan pokker skal vi så have tillid til at de arbejder seriøst med EU-stof.
Du skriver, at man ikke kan forlange løfter holder evigt, hvordan fanden, undskyld mit sprog, skal man så kunne tage sådan noget som Løkkes garanti for intet lusk - til solen brænder ud. Helt ærlig, vi er voksne mennesker, også vi nej-sigere.

Brugerbillede for Anne-Marie  Krogsbøll

Hvad skal man stemme, hvis man, selv som EU-skeptiker, gerne så, at EU fandt en solidarisk løsning på flygtningeproblemerne, i stedet for at skubbe disse over på nogle få lande i nærområderne?

Uanset om man stemmer "ja" eller "nej", så kommer det jo ikke til at ske. EU har netop aftalt med Tyrkiet (af alle!), at de mod betaling ordner det problem (stakkels flygtninge), og derudover hytter alle landene deres eget skind. Så problemet om flygtningene bør vel dybest set holdes ude af ens stillingtagen, da det ingen forskel gør i den sammenhæng?

Og når det problem er ude, så kan jeg ikke se, at der er tvingende grunde til at stemme "ja".

Ja-siden har med fuldt overlæg slået afstemningen op som et spørgsmål om tillid - tillid i stedet for oplysning og viden om, hvad vi egentligt stemmer om. For man har omhyggeligt undgået at oplyse befolkningen om indholdet i retsakterne, og hvad suverænitetsafgivelsen i praksis kan komme til at betyde.

Det havde været langt bedre med en række udsendelser, hvor et udvalg af "eksperter" på området havde kunnet debattere indhold og konsekvenser indbyrdes, i stedet for de latterlige underholdningsudsendelser, hvor man bare mangler, at politikerne er placeret i en boksering, iført boksehandsker, styret af en (for det meste) åbenlyst ja-jublende "ringleader", og godt flankeret af diverse kommentatorer og spindoktorer, der råber og hepper fra sidelinien.

Hvor mange ved egentligt, hvad disse retsakter drejer sig om? Hvor mange ved, at Danmark med fuldt overlæg, som Torben Skov skriver ovenfor, har pillet de retsakter ud, som faktisk skulle forbedre de huller i retssikkerheden, som opgivelse af retsforbeholdet vil medføre i nogle situationer?

Hvorfor har man gjort det? Vist nok af økonomiske grunde (retssikkerhed vil blive for dyrt!?!!!? Men måske har man også andre grunde til at synes, at retssikkerhed ikke er så vigtig?

At lokke befolkningen ind i så omfattende afgivelse af suverænitet (i første omgang fra befolkningen til folketinget, derefter fra folketinget til Europaudvalget, og derfra fra Europaudvalget til EU) med argumenter i retning af, at man ikke bare skal, men ligefrem BØR have tillid til en gruppe ikke nærmere definerede politikere i al fremtid (ellers er man tydeligvis et dårligt menneske), det er mangel på respekt fra visse politikeres side overfor befolkningen, og lugter langt væk af manipulation.

At stille det op som "tillid" fremfor "viden" - det er dybt pinligt, og i aller højeste grad utroværdigt.

Hvor alvorligt er det ikke, hvis valgdeltagelsen ryger ned mellem 50 og 60%., som nogle forudsiger? Er det ikke et udtryk for, at utroligt mange simpelthen ikke ved, hvad de skal tro, og derved hvad de skal stemme? Uanset om det bliver et "ja" eller et "nej", kan man så med troværdigheden i behold mene, at resultatet er demokratisk funderet?

Hvis man fra ja-sidens politikere vil have et demokratisk funderet mandat, så må man i gang med at forberede en ny afstemning, hvor man tager befolkningen alvorligt, så man skriver et mere afgrænset forslag, der ikke bygger på en form for maskeret kup fra folketingets side.

Og derefter må man føre en ordentlig, dvs. fair i forhold til både for og imod, oplysningskampagne, inden man på ny spørger befolkningen. Det ville være fremmende for den tillid, som man efterspørger, og som ikke skal misbruges til i det skjulte at flytte endnu mere magt fra bunden til toppen i både Danmark og EU.

Det er en ommer!

Brugerbillede for Leo Nygaard

Jeg bliver helt misundelig på englænderne. Cameron vil forhandle et mindre EU for sit land - altså et mindre EU for alle. Og kan briterne ikke få det, ønsker han en folkeafstemning om hele medlemsskabet.
Det beskriver vores situation lige nu. Er vi personligt på linje med Camerons holdning og måske endda gerne vil helt ud, er det afgørende for vores stillingtagen med et nej.
Så er de mange retsakters detaljer totalt ligegyldige.
Personlig gider jeg slet ikke forsøge at sætte mig ind i alle enkeltheder - både om det vi stemmer om og det, der overlades til den usikre fremtid.
Mennesker og lande, der gerne vil samarbejde og har fordel deraf, vil gøre det.
Det vil aldrig være forbudt.

Og når så fællesskabet kommer på prøve i den store sammenhæng, som klima, finansspekulation og flygtninge, åbenbares en mangel på evne og vilje til at agere i fællesskab.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gorm Lerche

Det er sund fornuft at afgive dansk suverænitet til det europæiske fællesskab. Vi er langt stærkere som del af et fællesskab end som suveræn.
Folk taler som om vi taber noget hvis vi afgiver suverænitet til EU. Det er åbenlyst falsk og I ved det garanteret selv.
Det er en måde at kultivere tvivl og frygt hos dem der ikke kan overskue spørgsmålet - og de er mange.

De fleste lyder som om de gentager noget de har hørt Messerschmidt sige på TV - uvidende, må man formode, om det faktum at fjolset ikke fatter en bjælde.

Når Danmark afgiver lidt til EU; penge, suverænitet, beslutningskraft osv får vi tilbage i pose og sæk - uden undtagelse.
Dansk medlemskab af EU har været et økonomisk, politisk og kulturelt bonanza på samtlige planer, bortset fra de mest stupide nationalromantiske vildfarelser.

Problemet ved dette valg er derfor hverken afgivelse af suverænitet eller tvivlsom retstilstand - Nej problemet at vi bedes om at tildele nogle politikere der forlængst har vist sig uansvarlige og inkompetente, muligheden for at fravælge fremtidig integration i det europæiske samarbejde.

Tilvalgsordningen er en utroligt dårlig ide. Lad os få en afstemning om samtlige forbehold så vi kan bidrage til et rigtig europæisk fællesskab. Stem blank den 3.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Lindegaard

@Gorm Lerche

Jeg er rørende enig med dig i, at EU er en kæmpe fordel for Danmark.
Jeg er i øvrigt for EU-medlemsskab også uden disse fordele for specifikt Danmark.

Argumentet med EU som fredsskaber er gyldigt for mig.

Anyway, din konklusion er gal - Vi skal stemme NEJ d. 3.12.
Og om igen med et afstemningstema man kan være bekendt at stemme JA til.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gorm Lerche

Torben Lindegaard,
Jeg er enig og ville også ønske et valg man kunne stemme JA til.
Det er dog min klare opfattelse at dit Nej, med stor sandsynlighed, vil blive misbrugt af anti-EU-fløjen og således ikke føre til et nyt og ordentligt valg, som man kunne have håbet, men i stedet støtte afvikling og isolation..
Den blanke stemme kan ikke spændes for nogen sag. Det er en afvisning af de tilgængelige positioner.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peder Kruse

Jeg stemmer nej af mange grunde. En af de vigtigere årsager er, at jeg ikke vil fjerne muligheden for vore kommende generationer at bestemme over dansk lov og ret. Vi sagde (lidt fodslæbende) nej til at afvikle Danmark i 40-erne. Jeg ser ikke anderledes på spørgsmålet i dag. Hvis det koster vores selvbestemmelse at deltage i Europol samarbejdet, er tilbuddet ganske uinteressant. Hvem er det egentlig, som ønsker at gøre samarbejdet overstatsligt, og hvorfor ?

Stem på torsdag. Vælger du sofaen eller den blanke stemme, tæller den som ja. Derfor mød op og stem nej til musefældeafstemningen.

Brugerbillede for odd bjertnes

Jo man kan jo godt forstå sådan fra et fagligt synspunkt at politikerne gerne vil have deres arbejde er nemt og vellønnet og lidt ansvarsfrit og fri om søndagen ....
.. , men som arbejdsgiver må jeg sige nej.. måske man kan finde ud af noget, men sådan implicit lige osse stemme for ikke at skulle blande mig igen det kan jeg naturligvis ikke.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Eriksen

Er vældig tilfreds med det store blyantskryds, jeg fik placeret i "NEJ" kolonnen den anden dag på biblioteket! (jeg tror faktisk, at det er den mest simple stemmeseddel, der længe er set).
Nu har alle plæderet for, at vi skal redde velfærdssamfundet i flere år - og hvad er sket - man prøver det modsatte.
Så det med tilliden kan jeg ikke rigtig bruge til noget...

anbefalede denne kommentar