Kronik

Vi har brug for socialpolitisk nytænkning

I stedet for kafkaske puljekonstruktioner og politiske spil bag lukkede døre, bør vi inddrage borgernes ressourcer på alle planer, om de så kan bidrage på arbejdsmarkedet eller ej. Det er en socialpolitik, der burde ligge lige til højrebenet for opposition
I stedet for kafkaske puljekonstruktioner og politiske spil bag lukkede døre, bør vi inddrage borgernes ressourcer på alle planer, om de så kan bidrage på arbejdsmarkedet eller ej. Det er en socialpolitik, der burde ligge lige til højrebenet for opposition

Polfoto

9. november 2015

Har man søgt satspuljemidler, kender man den oplevelse af uigennemskuelighed, som hovedpersonen K udsættes for i Kafkas berømte roman ’Processen’. Man skal forklare sig over for instanser, som ikke har nogen klar identitet. Man kan forsøge at fremme sin sag ved at opsøge forskellige betydende personer i form af politikere og embedsmænd. Men dybest set ved man ikke rigtigt, hvad man er oppe imod. Man mister ikke livet, som Kafkas hovedperson, men man mister tålmodigheden og havner i dyb frustration over at være blevet trukket rundt i spil, som man dybest set ikke har nogen mulighed for at gennemskue.

Det er på tide, at vi finder et alternativ til det uigennemskuelige puljetyranni, der i dag fungerer som et uholdbart forsøg på at stoppe huller i finansloven, hvor de frivillige organisationer mest af alt agerer lappeskræddere.

I Frivilligt Forum og i vores medlemsorganisationer kender vi alt til at søge satspuljemidler. Vi kender alt til puljer, der pludselig bliver genudmeldt efter ansøgningsfristen, så man skal begynde forfra med at ansøge under nye betingelser. Vi kender alt til det lobbyarbejde over for socialordførerne, man som ansøger er nødt til at give sig i kast med. Vi kender alt til vigtigheden i at have gode kontakter i det politiske og administrative system. Og vi kender alt til at få afslag på vores ansøgninger med ofte uigennemskuelige begrundelser og må som mange andre ansøgere konstatere, at vi har brugt en masse tid på at forsøge at placere os rigtigt i en politisk kontekst og proces, som kan være meget vanskelig at gennemskue og, som på trods af ønsket om armslængdeprincipper stadig er præget af gambling og afhængigheden af de rigtige netværk og politikerkontakter.

Kritik af ministerier

På grund af sin uigennemskuelighed har Satspuljen og andre puljer da også været under stærk kritik fra mange sider. I juni var statsrevisorerne ud med en kritik af manglende overblik over Satspuljens modtagere og efterfølgende effekter. Den 19. august fulgte statsrevisorerne op med rapporten ’Beretning om ansøgningspuljer med afgrænset ansøgerkreds’, der kritiserer, at mange ministerier administrerer puljer, som de selv afgrænser ansøgerkredsen til.

»Det er derfor ikke gennemskueligt, om tilskudsyders afgrænsning er baseret på et sagligt grundlag,« lyder kritikken fra rigsrevisorerne.

For de frivillige sociale organisationer er denne situation ikke tilfredsstillende. Så længe vi er underlagt disse puljer, som ansøgningsmæssigt og regnskabsmæssigt er utroligt krævende for mange organisationer, har vi krav på både retningslinjer og gennemskuelighed i den måde midlerne fordeles på. Hertil kommer, hvad der næsten er mere alvorligt, fraværet af en klar socialpolitik, som sætter klare mål for, hvilken velfærdsudvikling, vi som organisationer bidrager til.

Der tales i disse år meget om ’samskabelse’ mellem det offentlige, markedet og den frivillige verden. Men når forudsætningerne ikke er klare, må det konstateres, at vi som frivillige organisationer fortsat har tendens til at havne som lappeskræddere, der forventes at samle op og lappe huller de mange steder, hvor det offentlige system ikke når ud eller svigter. Som formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen, udtrykker det til Kristeligt Dagblad:

»I dag bruges Satspuljen til at stoppe huller i finansloven og dække reforminitiativer eller lovbundne udgifter, som der mangler penge til.«

Hvor er oppositionen?

Det er en uhensigtsmæssig udnyttelse af vore samfundsmæssige potentialer. Der er ikke nogen tvivl om, at en fælles strategi baseret på en kombineret offentlig og civil indsats vil kunne opnå langt større resultater, hvis der var vilje til at bruge den faglige viden og de faglige og civile ressourcer, som faktisk er til stede. Det har bl.a. været kritiseret af fagligt kompetente personer, som den afgåede direktør for Socialstyrelsen, Knud Aarup, og én af vore centrale forskere på civilsamfundsområdet, Bjarne Ibsen, professor ved Syddansk Universitet.

Knud Aarup efterlyser en åben socialpolitisk diskussion, som ikke er begrænset af lukkede satspuljeaftaler eller økonomiske styringsmekanismer, hvor den for Socialministeriet »uhensigtsmæssige« faglige viden filtreres fra.

Bjarne Ibsen udtrykker det på denne måde: »Det ender i højere grad som symbolpolitik end et forsøg på reelt at få en forståelse for, hvordan vi løser konkrete samfundsproblemer.«

Det kan undre, at oppositionens politikere ikke følger op på denne debat. Det burde ligge lige til højrebenet for oppositionen at profilere sig på en klar og sammenhængende socialpolitik, som ikke bare handler om marginale overførselsydelser, men også lægger op til en egentlig politikudvikling, som ser sociale, sundhedsmæssige og lokale forhold i et mere langsigtet og bæredygtigt perspektiv.

Men forklaringen er nok, at »Socialpolitikken er forsvundet både fra den politiske og den offentlige agenda, og fra administration og lovgivning. Den er blevet opslugt af beskæftigelsespolitikken, så det er beskæftigelsen, der sætter rammer og mål for socialpolitikken,« som professor Ove Kaj Pedersen har sagt til Mandag Morgen.

Større end staten

Med den ’nødvendige politik’, som var og er benhård beskæftigelsespolitik, har politikerne over en bred front i den grad spændt ben for sig selv, så det i dag faktisk ikke er muligt at tale om sociale værdier uden at relatere dem til arbejdsmarkedet.

Set i dette lys bliver de sociale puljer og herunder satspuljen en slags alibi for en ikke eksisterende socialpolitik, og derfor har politikerne så vanskeligt ved at skille sig af med dem, da dette vil kræve, at de formulerer en begrundet og bæredygtig politik baseret på sociale værdier.

Med satspuljen fodrer vi hunden med dens egen hale, hvilket samfundsmæssigt er helt uden perspektiv. Både de borgere, der har behov for social støtte, og de frivillige organisationer, som forsøger at bidrage med relevant støtte, har krav på, at der formuleres og skabes basis for en socialpolitik, som rækker længere end til kortsigtet overlevelse på konkurrencestatens betingelser.

I stedet for kafkaske puljekonstruktioner og politiske spil bag lukkede døre, har vi behov for socialpolitisk nytænkning, som på en positiv måde inddrager borgernes ressourcer på alle planer, om de så kan bidrage på arbejdsmarkedet eller ej. En socialpolitik, som tænker langt mere i forebyggelse og bæredygtighed og nye konstruktive samspil mellem civilsamfundet og det offentlige.

Som de siger i Sverige: Samfundet er større end staten. Alle har noget at bidrage med, hvis vi indretter os rigtigt. Og det er da langt bedre, at hunden logrer med halen frem for at hugge den af.

Johs. Bertelsen er formand for Frivilligt Forum

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben R. Jensen
  • David Zennaro
  • Michal Bagger
  • Grethe Preisler
  • Keld Albrektsen
  • Peter Jensen
  • Laust Persson
  • Ebbe Overbye
  • Bill Atkins
  • Niels Duus Nielsen
  • Lise Lotte Rahbek
  • lars abildgaard
Torben R. Jensen, David Zennaro, Michal Bagger, Grethe Preisler, Keld Albrektsen, Peter Jensen, Laust Persson, Ebbe Overbye, Bill Atkins, Niels Duus Nielsen, Lise Lotte Rahbek og lars abildgaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Ja !
Genindfør socialpolitikken og lad være at satse (puljemidler) på,
at beskæftigelsespolitikkens stokkemetoder kan erstatte socialpolitiskske visioner og langsigtede mål.

Laust Persson, Heidi Larsen, Torben R. Jensen, lars abildgaard, Marianne Christensen, Keld Albrektsen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Dem der rent faktisk betaler satspuljemidlerne, er taberne, afskaf hele satspuljen, det er rigtigt man fodre hunden med dens egen hale, for satspuljemidlerne, tages fra dem der i forvejen ikke har ret meget at gøre med, og hvis jeg var en social (velgørende) organisation, ville jeg skamme mig ved, overhovedet at søge disse midler, som er ranet fra pensionister og andre modtagere af sociale ydelser, hvis ydelser stiger med 0,3% mindre end lønindkomsterne, over tid og akkumuleret bliver det faktisk til ret meget. Det kunne være interessant at se hvad f.eks. en førtidspensionist, ville få i dag, hvis det ikke havde været hvis det ikke havde været for satspuljen. Men at sociale ydelser i stedet havde fulgt lønudviklingen siden 1990.
En mærkelig form for Robin Hood, vi stjæler fra de fattige, for at give til de fattige.

"Satspuljen betegner de penge, der som følge af satsreguleringsprocenten årligt reserveres til særlige tiltag på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet med henblik på at forbedre vilkårene for modtagere af overførselsindkomster og svage grupper i samfundet.
Pengene til puljen tages fra den automatiske regulering af overførselsindkomsterne der derfor stiger 0,3 pct mindre end den gennemsnitlige lønudvikling på arbejdsmarkedet. Tidligere havde overførselsindkomsterne været reguleret, så de præcist fulgte lønudviklingen."

Burde dem der betaler satspuljemidlerne, ikke også være dem der uddeler midlerne?

Laust Persson, Torben Skov, Torben R. Jensen, Michal Bagger, Colin Bradley og Lasse Glavind anbefalede denne kommentar

Måske kunne en af 'vores' økonomer her, regne på hvor stor en forskel det akkumulativt har gjort for os der betaler for dette cirkus.

Altså, hvis ikke man hvert år igennem 25 år, havde ladet f.eks. førtidspensionen stige med 0,3% mindre end arbejdsmarkedet.

Om jeg kan anbefale kronikken ved jeg ikke rigtigt.

Birgit Holm Petersen

Jeg ved at der faktisk er gang i formuleringen og i udarbejdelse af en hel anderledes Socialpolitik i Alternativet. Så den nytænkning der efterlyses af oppositionen er faktisk på vej. Men det er et stort område, og det tager tid, når vi mener det alvorligt.

Knud Erik Pedersen

Efter flere 10-år med udskillelse og passivisering af usædvanlige, funktionshæmmede mennesker, tog en markant og benhård aktiveringslinje over i den sociale indsats i DK. Hvor besværlige unge og yngre mennesker hidtil var blevet kørt ud på et sidespor med førtids-pension, opgivet af arbejdsmarkeds-aktørerne, tog politikere og administratorer nu kontrolhatten på og piskede selv de allersvageste og møg-syge ud i diverse afprøvningsforløb på nedsat kontanthjælp under mantra som:
Man skal yde før man kan nyde - alle har godt af, at der stilles krav til dem - rest-arbejdsevnen skal udnyttes - færre på passiv forsørgelse.
Det har betydet fortsat strammere regler og standard-procedurer, der f. eks.holder selv svært handicappede og pykotiske mennesker ansvarlige for socialt bedrageri m.v., hvis de ikke lever op til (for dem) ukendte regler om underretning af myndigheder ved de mindste ændringer af deres leveforhold.
Trusselsbrev til en paranoid person om politi-anmeldelse og straf for socialt bedrageri ved modtagelse af ikke-indberettet arbejds-bonus på 8 kr. i timen i et aktiveringsforløb afspejler et menneske-foragtende system, hvor pisk-og-gulerod er grotesk dominerende.
Pulje-søgnings-akrobatikken har nået absurde højder! Alle buzz-words skal inddrages og centreres om mål for at bringe målgruppen "tættest muligt på det ordinære arbejdsmarked", og som Johs. Bertelsen påviser, bliver kriterierne for tildeling af de begrænsede pulje-penge tågede og ugennemskuelige. Oppositionen skulle have gode odds for at score points på klare offensive bud på en anstændig og anerkendende socialpolitik med basis i alle konstruktive aktører, offentlige som private.
Bedste hilsner

Knud Erik Pedersen
psykologisk konsulent
solknud@fasttvnet.dk

Laust Persson, Liliane Murray og lars abildgaard anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Problematiken må ses i en kontekst af den globale miljø-og sociokonomisk herskende politik, som tillader privatkapitalisering på og indbyrdes konkurrence om fællesejet. Del og hersk, udhuling af offentlige institutioner, misbrug af naturressourcer - det intelligente, hensigtsmæssige, internationale samarbejde om administration af de fælles ressourcer er fraværende til fordel for den beskrevne snævre forståelse af livets og menneskehedens potentiale.

Et opgør hermed er afgørende for forandring - og forudgående dette må være en forståelse af at og hvorfor nuværende praksis er undergravende for de fleste, i virkeligheden også for den ene procent, som tydeligvis sidder fast i denne ødelæggende og gammeldags tankegang og modus.

Sålænge den bagvedliggende bevidsthed om ret handlen ifht naturens iboende lovmæssigheder er fraværende, vil menneskehedens forvildelse desværre blive dybere - med bl.a.dynamiske effekter såsom disse uigennemsigtige og nepotismelignende satspuljelapperier. Den overordnede vision er, i det omfang den overhovedet er tilstede, dybt kontraproduktiv. Følg pengene - find de ansvarlige.

Ifht den forståelse er den gamle opposition fraværende, og det politiske parti, som jeg nu retter mit håbefulde og så ofte forsmåede blik mod, er alternativet.

En i min optik præcis analyse af den globale problematik kan hentes hos bl.a. abby martin og zeitgeist.

Satspuljemidlerne skal lige som alle andre midler filtreres igennem virksomhederne, da det er derhen politikerne vil føre alle penge, væk fra velfærden, for at skabe minimalstaten.

"I stedet for kafkaske puljekonstruktioner og politiske spil bag lukkede døre, har vi behov for socialpolitisk nytænkning".

Eneste vej ud af denne Arbejdsmarkeds Fascisme er at starte nye politiske partier op, det nytter ikke naivt at forsoge at råbe de nuværende op, de er fortabt.

Nature - Survival of the fittest
Politics - Survival of the fattest
Capitalism - Survival of the bastards

Heidi Larsen, Martin Madsen, Lise Lotte Rahbek og Keld Albrektsen anbefalede denne kommentar