Kommentar

COP21 i Paris skal være et vendepunkt

Summen af de fremlagte reduktionsforpligtelser op til klimatopmødet er fortsat ikke nok til at sikre en bæredygtig fremtid – slet ikke for de små østater – men vi er på rette vej
Summen af de fremlagte reduktionsforpligtelser op til klimatopmødet er fortsat ikke nok til at sikre en bæredygtig fremtid – slet ikke for de små østater – men vi er på rette vej

Polfoto

9. november 2015

Små østater som Maldiverne i Det Indiske Ocean eller Tuvalu i Stillehavet er truet på deres overlevelse, hvis verdenssamfundet ikke tager effektive skridt til at imødegå klimaforandringerne og bremse den stigende vandstand. Ved en middag organiseret af Frankrig og Storbritannien i London forleden beskrev denne gruppe lande alvoren af ​​den trussel, de står over for.

Truslen mod resten af ​​verden er ikke mindre alvorlig. For at bevare et klima, der kan understøtte en sund og velstående befolkning, må vi begrænse den globale opvarmning til højst 1,5 eller 2 grader.

Rammen for ​​den internationale klimaaftale, der skal forhandles i Paris ved COP21 senere på måneden, bliver gradvist tydeligere. Mere end 150 lande har annonceret deres reduktionsforpligtelser. Mange har også lovet flere penge til at hjælpe de fattigste og mest sårbare lande med at tilpasse sig virkningerne af det ændrede klima.

Storbritannien og Frankrig fører an. I 2030 vil Storbritannien have halveret sine udledninger i forhold til 1990 og være på vej til at opfylde det lovfastsatte mål om en 80 procent reduktion i 2050. Frankrig vil skære sine udledninger med 40 procent i 2030 sammenlignet med 1990, og den nye franske lov om energiomstilling skaber mekanismer til finansiering af vedvarende energi.

Læs også: Igen igen ny rekord for CO2 i atmosfæren

Vi har også forpligtet os til at støtte udviklingslandenes modstandskraft og evne til at håndtere de risici, et skiftende klima medbringer. Den britiske premierminister, David Cameron, meddelte for nylig, at Storbritannien vil bidrage med over 60 milliarder kroner mellem april 2016 og marts 2021. Samtidig meddelte præsident Francois Hollande, at Frankrig vil øge sin årlige klimafinansiering fra de nuværende godt 22 milliarder kroner til en forpligtelse på mere end 37 milliarder kroner i 2020.

Større ambitioner

Men summen af de fremlagte reduktionsforpligtelser er fortsat ikke nok til at sikre en bæredygtig fremtid for de små østater, hvilket de også understregede ved middagen i London.

Vi skal derfor se disse forpligtelser som et udgangspunkt – som hvad vi mindst skal gøre. Forpligtigelserne rækker 15 år ud i fremtiden og afspejler således en lang række økonomiske, sociale og teknologiske usikkerheder. Det rummer et stort potentiale. Og COP21 i Paris skal føre til endnu større ambitioner.

Man kan allerede se, at verden ændrer sig. Et studie foretaget af konsulenthuset PWC viser, at mens den globale økonomi voksede med 3,3 procent i 2014, steg udledningerne kun med 0,5 procent. Det antyder, at den økonomiske vækst i stigende grad afkobles fra udledningen af ​​drivhusgasser.

Og udviklingen tager fart. 37 lande har nu sat en pris på udledning af CO2. Om to år vil Kina være iblandt dem. Globalt tilføjes der nu mere kapacitet inden for vedvarende energi end kul, naturgas og olie tilsammen. Prisen for solceller er faldet med omkring 80 procent siden 2008, og der investeres hele tiden mere i rene energiteknologier.

Kina tilføjede alene i de første tre kvartaler af 2015 9.9GW solenergi – svarende til mere end en tiendedel af Storbritanniens samlede elproduktion. Mange små østater har også i løbet af det seneste år vedtaget ambitiøse mål for vedvarende energi.

Truslen er reel for os alle

Udover at reducere klimarisici medbringer disse tiltag økonomiske fordele. Den grønne økonomi og dens underleverandører beskæftiger nu omkring en halv million mennesker i både Storbritannien og Frankrig. I Storbritannien bidrager sektoren mere til BNP end bilindustrien. Mulighederne vil kun blive tydeligere, som tiden går, og det samme vil incitamentet til at drage fordel af dem.

Læs også: Nøgleministre kaldes til formøde til COP21 i Paris

Truslen er meget reel for os alle, selv om den er mere nærværende for indbyggerne i de små østater. Og vi har alle en rolle i at bekæmpe klimaforandringerne.

Paris-topmødet skal være et vendepunkt, der fører os ind i en æra af grøn økonomisk udvikling. Vi er overbeviste om, at vi vil finde et effektivt svar – gennem menneskelig opfindsomhed, innovation og beslutsomhed – på den største udfordring, vores civilisation nogensinde har stået over for.

Baroness Anelay er viceminister i det britiske udenrigsministerium, og Annick Girardin er minister for udvikling i det franske udenrigs- og udviklingsministerium

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christina Bilde
Christina Bilde anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ole Vagn Christensen

Torben luk øjnene op.
De her tre udsagn kan vi ikke komme uden om der sker noget.
Det der sker i Danmark er at der er kommet en ny regering som hellere vil vente på at andre lande når dem end at være i føre feltet. De har i den kortsigtede økonomis tjeneste valgt at stå stille selv om det betyder tabte fremtidsmuligheder.
Det er desværre ikke første gang det sker, det skete også sidst da der var en venstre ledet regering.
Foghs stop for vedvarende energi medførte at en fornuftig udvikling på Biogas, Solceller og Bølgeenergi gik til udlandet.
Men nu kan alle se, at selv om Danmark har sat bremseklodser på sig selv, at verden ændrer sig. Et studie foretaget af konsulenthuset PWC viser, at mens den globale økonomi voksede med 3,3 procent i 2014, steg udledningerne kun med 0,5 procent. Det antyder, at den økonomiske vækst i stigende grad afkobles fra udledningen af ​​drivhusgasser.

Og udviklingen tager fart. 37 lande har nu sat en pris på udledning af CO2.
Om to år vil Kina være iblandt dem. Globalt tilføjes der nu mere kapacitet inden for vedvarende energi end kul, naturgas og olie tilsammen.
Prisen for solceller er faldet med omkring 80 procent siden 2008, og der investeres hele tiden mere i rene energiteknologier.

Kina tilføjede alene i de første tre kvartaler af 2015 9.9GW solenergi – svarende til mere end en tiendedel af Storbritanniens samlede elproduktion. Mange små østater har også i løbet af det seneste år vedtaget ambitiøse mål for vedvarende energi.
Tre udsagn du bør glæde dig over Torben de to damer kommer med her.

Henrik Brøndum

Dejlig propagandaartikel fra to af de goeste. En konkret oplysning som hvor meget vandstanden er steget på de søde små øer - er naturligvis ikke nødvendig.

Man kan glæde sig over at det den seneste uge blev sementeret at 1) Der er ikke en stigning i ekstremt vejr, og 2) Der er kommet mere og mere is på Sydpolen.
Læg dertil at satelitterne ikke har kunnet måle en temperaturstigning i Jordens atmosfære i over 18år (de landbaserede måler en meget lille stigning – men dog en stigning) – ja så har jeg meget svært ved at genkende fortællingen om at vi har en klimakrise.
At miljøet generelt lider er en anden historie.

Michael Kongstad Nielsen

COP21 i Paris bliver et vendepunkt. Ingen tvivl om det. Bare se Obamas skrinlægning af Keystone Pipeline-projektet, som værende i strid med USA´s nationale interesser. Eller for den sags skyld vores hjemlige vejrprofet, Jesper Theilgaards forudsigelse i dagens Orientering, at der skal gøres noget dramatisk nu, hvis ikke temperaturen skal stige 4-5 grader.

Det er nærmest komisk at en repræsentant fra den britiske regering fremhæver andelen af den grønne økonomi af britisk BNP en måned efter den har annonceret massive nedskæringer i støtten til vedvarende energi. Nuvel, det er naturligvis kun noget der træder i kraft efter COP21 - og så kan man vel vifte fint med vinglasset indtil da

Jeg har svært ved at se klimaændringer som et venstrefløjsprojekt. Det var f.eks. Angela Merkel, der stod fast på 2 graders målet i Købehavn på COP15. I USA har CIA oprettet et center for klimaændringer og national sikkerhed pga. de nye sikkerhedstrusler, der kommer som følge af klimaændringer – ikke normalt noget man vil kalde en venstrefløjsorganisation. Verdensbanken, der i vid udstrækning er kontrolleret af USA kom lige i går med en rapport, om hvordan klimaændringerne påvirker muligheden for at bekæmpe fattigdom negativt. Men det er selvfølgelig rigtigt, at i Danmark har vi en venstreregering, der med grøn realisme vælger at gøre mindre end den tidligere regering, men det vel ikke det samme som at klimaændringer er et venstrefløjsprojekt?