Kommentar

Danmarkshistoriens dyreste besparelse

Uanset politisk overbevisning må man konstatere, at dårligt arbejdsmiljø koster samfundet penge. Så hvorfor i alverden vil Venstre spare 31 millioner på Arbejdstilsynet?
6. november 2015

»Det, vi siger inden valget, det gør vi også efter valget,« lød det igen og igen fra Venstre under valget.

Men det holder bare ikke, når det kommer til danskernes arbejdsmiljø. For før valget tilsluttede Venstre sig et bredt forlig om en skærpet indsats for et bedre arbejdsmiljø. Nu foreslår Venstre at skære voldsomt i bevillingerne til Arbejdstilsynet med udspillet til finanslovforhandlinger. Det hænger simpelthen ikke sammen.

Venstre foreslår at skære 31 millioner kroner af de 77 millioner kroner, der tidligere var afsat til at holde øje med problemerne med blandt andet nedslidning og dårligt psykisk arbejdsmiljø.

Arbejdstilsynet vurderer selv, at hvis finanslovforslaget gennemføres, vil det betyde afskedigelser af omkring hver femte medarbejder i Arbejdstilsynet.

Det er en markant nedskæring, der ikke kan undgå at få konsekvenser for dem, hvis hverdag er alt andet end hæve-sænkeborde og kageordninger. Holder problemerne mirakuløst op på disse arbejdspladser, fordi Arbejdstilsynet holder op med at komme? Nej, vel?

Dårligt arbejdsmiljø koster

Fakta er, at dårligt arbejdsmiljø er en gigantisk udgift for samfundet. Langt større end nogen besparelse, regeringen nogensinde ville kunne finde, om de så rundbarberede Arbejdstilsynet ned til sidste medarbejder.

Beregninger lavet af COWI for LO viser, at dårligt arbejdsmiljø årligt koster det danske samfund den svimlende sum af 64 milliarder kroner – ja, milliarder! Det gigantiske beløb udgør både udgifter for virksomhederne, der skal betale for fravær og vikarer og udgifter til omskoling, til at udbetale understøttelse til dem, der er blevet slidt ned af deres arbejde og må forlade arbejdsmarkedet, udgifter til læger og hospitalsregninger osv. osv.

Min pointe er, at de 31 millioner kroner, som Venstre er så ivrige efter at spare nu og her, er et forholdsvist beskeden beløb i et samfundsperspektiv. Når man så samtidigt tager med i overvejelserne, at de 31 millioner kroner har så vidtrækkende konsekvenser for muligheden for at holde øje med de udsatte brancher – ja, så synes jeg, det er en meget dyrt købt besparelse. Faktisk vil jeg kalde det den dyreste besparelse, jeg nogensinde har hørt om.

Jeg forstår ikke regeringens snæversyn. Uanset hvilken politisk overbevisning man må have, kan man jo konstatere, at dårligt arbejdsmiljø koster penge. Hvorfor så udsætte sig selv for endnu flere udgifter? I et ganske almindeligt husholdningsbudget ville man jo aldrig synes, det var god økonomisk sans at købe en gammel bil til spotpris for så at bruge det dobbelte i reparationer allerede den første måned. Hvorfor så acceptere den bekostelige logik, når det kommer til statens husholdningsbudget?

Undgå ræset mod bunden

Selvfølgelig er det ikke alene Arbejdstilsynet, der sørger for, at vi har et ordentligt arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser. Det er arbejdsgiverne, der står med ansvaret. Og de har jo også en meget konkret interesse i, at arbejdsmiljøet er i orden. Ikke alene for deres ansattes skyld, men også fordi et godt arbejdsmiljø kan ses på produktiviteten, konkurrenceevnen og dermed på bundlinjen.

Så egentlig burde vi jo kunne overlade ansvaret til arbejdsgiverne og helt droppe tilsynet, eller hvad? Ja, omtrent lige så let, som vi kunne droppe politiets kontrol med fartgrænserne, fødevarekontrollen eller Skats kontrol med indkomstskatten.

Inden for arbejdsmiljøområdet er Arbejdstilsynet i høj grad med til at sætte fælles grænser. Uden tilsynet ville for mange brodne kar søge efter laveste fællesnævner. Det har vi desværre set alt for længe inden for byggeriet. En branche, der er blevet kendt for social dumping og alt for mange arbejdsulykker. Lad os da for alt i verden sørge for, at ikke flere brancher skal samme vej.

Jeg håber, at politikerne, inden finanslovsforhandlingerne er slut, indser det fornuftige og økonomisk rigtige i at finde de ganske få ekstra millioner, der skal til, så Arbejdstilsynet kan sikres arbejdsro fremover. Målene for et bedre arbejdsmiljø, som politikerne har forpligtet sig til i den såkaldte 2020 arbejdsmiljøplan, kan kun blive til virkelighed, hvis vi har et effektivt og stærkt Arbejdstilsyn med.

For 3F’s medlemmer er arbejdsmiljøet blodig alvor. Vi topper statistikkerne for ulykker og sygdomme.

Derfor har vi brug for et effektivt og velfungerende Arbejdstilsyn, ikke nedskæringer. Hverken politikerne eller 3F’erne har råd til andet.

Ulla Sørensen er arbejdsmiljøpolitisk chef i 3F

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Elisabeth Andersen
  • Niels Duus Nielsen
  • Erik Karlsen
  • Dorte Sørensen
  • lars abildgaard
  • Ib Christensen
  • erik mørk thomsen
  • Anne Eriksen
  • Svend Erik Sokkelund
Elisabeth Andersen, Niels Duus Nielsen, Erik Karlsen, Dorte Sørensen, lars abildgaard, Ib Christensen, erik mørk thomsen, Anne Eriksen og Svend Erik Sokkelund anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ole Vagn Christensen

Hvor er jeg enig med Ulla.
Her viser Liberalismen rette ansigt at det ikke har ansvaret for de svageste grupper på arbejdsmarkedet.
Det ville være rart at få de gode konservative dyder tilbage på arbejdsmarkedet hvor også de små tandhjul sammen med de store tandhjul fik det solidariske samfund til at stå sammen om samfundsudviklingen. For at undgå at centralister laver kortsigtede besparelser for de kapitalejende i virksomhederne som vi alle så kommer til at betale prisen for med en sundhedssektor som bliver mere og mere undergravet med dyrere og dyrere behandlinger ikke mindst når det gælder medicinpriser.

Janus Agerbo, Jørgen Steen Andersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Det er ikke alene snæversynet - det er med bind for øjnene - eller måske de 3 aber?
Fordelene er så, at det bliver sværere at få overblik over de skader, som de øvrige tiltag med effektiviseringer, ulovlige arbejdsforhold/ social dumpning og milliard besparelser giver?

Realistisk set, så skulle der tværtimod tilføres flere midler - hvis man virkelig vil velfærd for andre end sig selv. Hvornår kommer de brudte valgløfter i spil - på trods af ulden tale, så skulle der være nok at tage af?

Helene Kristensen

Virksomhederne deler besparelserne og samfundet betaler for genopretningerne. Så samfundet kommer til at betale to gange.

Elisabeth Andersen, Anne Eriksen, Jørgen Steen Andersen, Kim Houmøller, lars abildgaard, Ib Christensen og erik mørk thomsen anbefalede denne kommentar

Når man går ind for de frie markedskræfter skal man jo ikke have et system som hindrer disse kræfter i at virke.. det burde man jo vide i fagbevægelsen - men den er jo også blevet blå så det er til at forstå at skribenten skriver som hun skriver..
Så at appellere til fornuft hos denne regering - giver simpelthen ingen mening - den er styret af andre kræfter(markeds).

Lise Lotte Rahbek, Karsten Aaen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
erik mørk thomsen

Held rigtigt, men Ulla Sørensen glemme vist, at det var hendes bon kammerater, i SRSF-regeringen, der starte ræset mod bunden.
Og så er det vil klart, at en Venstre-regering vil forsætte af sporet, mod det, som SRSF-regeringen lage ud.
Skattelettelser til de rige, og de almindelige mennesker betaler, på enhver tænkelige måde.

Hvad kom først?. Privathospitaler med luxsus enkeltmandsstuer stående klar, finansieret af påtvugne sundheds"forsikringer" eller afsløringen af offentlig overbetaling af privathospitaler.

Det lugter igen af at medlemmer af kartellet venstre skal vinde på, at vi andre ofres.

Vibeke Hansen, Janus Agerbo og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Ole Vagn Christensen

Erik det kan godt være du har ret i hvad andre har gjort. Men er det ikke helt urimeligt at gøre vores arbejdsmiljø til hvem er værst er det de blå eller røde.
Det mener jeg det er hvorfor både blå som rød flok må tage Ullas nødråb højtideligt ved at få befolkningens tilslutning. Men i den kamp har du meldt dig ud med din argumentation.

erik mørk thomsen

Ole, kan ikke følge dig, det jeg forsøger at sige, om det er de blå, i Vestre, eller de blå, i socialdemokratiet, der laver lortet, så vedbliver det med at være en lort.
Jeg svane f.eks. Ulla Sørensen i debatten om beskæftigereform, der tvinger syge mennesker ud på arbejds market, så de kan blive endnu mere syge.
Det må også være en del af arbejdsmiljøet, men her var fagbevægelse underlig tavs, måske fordi det var deres kammerater, der lave den, endda Mette F.

Ole Vagn Christensen

Erik det har jeg forstået men den barndoms sandkasse leg du her iværksætter hjælper ikke til at befolkningen kan bakke op om i fællesskab mod såvel rød som blå blok for at skaffe danske lønmodtagere et bedre arbejdsmiljø særligt i de tvivlsomme virksomheder som kan bruge alle kortvarige gevinster til på kort sigt at skaffe kapitalejerne bedre udbytte. Hvorefter de kan lade sig gå konkurs.
Det er vigtigt at vi alle står sammen om uden om Christiansborg at et godt arbejdsmiljø er en lønmodtager rettighed som lovgiverne skal beskytte. Uanset farve.
Hvorfor der skal og sådan læser jeg Ullas indlæg, laves en folkelig protest mod at få forringet arbejdsmiljøet.
Jeg mener at protesterne skal i værksættes i 98 kommuner.
Det kunne være rart at LO stod for iværksættelsen. Sundhedsnedbrydning er ikke tilladt gennem at forringe arbejdsmiljøet.

erik mørk thomsen

Ole, socialdemokratier er blevet et blå parti, meget store dele af fagbevægelsen er også blå.
Tag så lige SF, der også synger,;
Nå jeg har se et blåt flag
At tro på, der kommer noget godt fra den side, er, undskyld mig, for blåøjet!

Ole Vagn Christensen

Erik det beskylder jeg ingen for at de er blå øjet
Jeg siger at arbejdsmiljø fortjener ikke sandkasseleg mellem blå eller rød blok, det fortjener handling fordi det drejer sig om at forebygge hospitalsindlæggelse, brug af flere senge på hospitalerne og dyrere og dyrere medicinudgifter. Til skade for samfundsøkonomien hviorfor det må være en folkelig rejsning der skal til så få liberalistiske venner hos venstre som kun kender jungleloven den stærkestes ret til at bare suge til sig og så lade andre stå med regningen og over dem kan man så indføre som regeringen gør den gamle ordning med aftægtssystemer minimal hjælp. Det er det det handler om, at vi iskal ikke have fremmet med dårlig arbejdsmiljø, eller gjort til politiske platforme for rød eller blå blok i sandkassen. Hvor der kun kan siges til hinanden æ bæ bue jeg har mere ret end dig fordi jeg ikke er så slem som dig når de begge er slemme nok. Erik kom nu ind i kampen og det gælder også Flemming Berger.
I stedet for at stå uden for og råbe æ bæ bu.

erik mørk thomsen

Ok, Ole, men hvem skal man tro på i dag.
Arbejderklassen muligheder er ødelagt i dag, der skal en vis trykhed til, at gøre noget på arbejdspladsen.
Denne trykhed findes ikke længer i dag, det har EU, de forskellige blå partier ødelagt.
Og som gammel tillidsmand, kan jeg kun konstatere, at fagbevægelsen har lagt sig fladt ned.
I næsten fire år var der en såkaldt rød regering, der via. beskæftigereformen skaffe en underklasse, der er tvunget til, at finde sig i alt på arbejdspladsen.
Fagbevægelse sagde ikke noget, til det.
Ligesom østarbejderne, som flygtningen er med til at presse arbejdsmiljøet.
Der hvor de komme fra, finder man sig i alt.
Og det parti jeg selv stemmer på, Enhedslisten, ja, de har foden solid plandet oppe i skyerne desværre og hver gang det gjaldt, under den forerige regering, faldt de ned som små mælam, de er!
De turde ikke, vælte denne "røde" regering, når det var nødvendigt.
Så hvor skal den folkelige rejsning komme fra?
Det er spørgsmålet!

Ole Vagn Christensen

Erik forstår dig fuldt ud.
Jeg mener kampen skal føres af vores engang kaldte man dem for de samvirkende fagforbund, senere tog de navneforandring til LO. En sådan sektion findes i hver kommune lad disse sektioner være drivkraften til at få befolkningen samlet om at vi vil ikke betale regningen for liberalismens ågerkarle kan få vores sundhedssektor undergravet nu må der siges fra. LO sektionerne må iværksætte oprøret som er alle danskers oprør.

erik mørk thomsen

Ole, tro du virkeligt på, at LO pamperne vil være med til at bekæmpe dem selv?
Gøre noget seriøs ved de problemer, der er på arbejdspladserne, hver under arbejdsmiljø.
Det var fra fagbevægelen, ideen om, at de arbejdsløse skulle havde dage uden understøtte, som det er deres skyld, at finanskrisen kom, og arbejdspladserne forsvandt
At gøre det ringer, at være på understøtte, gør, at man finder sig i mere og mere på arbejdspladsen.
Hvornår har fagbevægelse massig gået ud og sagt, stop alt det der med, at de ledige skal tage et job, for hvor findes jobbet?
Nej, fagbevægelsen køre i samme rille, som de blå, de arbejdsløse er nogle dovne hunde, der skal piske til at tage de job, der ikke findes
Og få at få nogle job, er fagbevægelse klar til, at acceptere alle forringelser, der findes, herunder ringe løn-arbejdsmiljø-jobsikkerhed-.understøttelse.
Bare selvfølgelig, det ikke gå ud over dem selv.
Deres forhold, pamperne er der ikke noget gal med, hverken på den ene eller anden måden.
Hvis den nu afgående LO-formand mener, at hans forhold var rimeligt, hvorfor har han så ikke stillet krav om, at alle LO medlemmer skal havde samme goder, som han har.
Men i stedet for, medvirke LO til at afskaffe efterlønnen, den der skulle sørge for, at folk ikke helt, var slid i stykker, for pensionen.
Igen, LO-pamperne sørge for sig selv, ikke andre.

Ole Vagn Christensen

Ja Erik det tror jeg, ikke for at bekæmpe sig selv men for at redde bevægelsen.
I bogen tillidmand optræder for første gang ordet pamper som blev brugt imod personer som ofrede dem selv og mange gange familien for at kunne bruge hele deres tid på tillidsmandsgerningen.
Efterhånden hvor flere og flere er kommet i den kategori har man gjort det til et fy ord, som også er din udlægning Erik.
Erik det handler om at få de bedste og ikke de billigste tillidsmænd/kvinder hvis de skal kunne løfte noget for den modpart de mødes med er de bedste som kapitalejerne har købt.
Alle tillidsmænd har noget som de afgiver nemlig egen karriere.
Derfor må løn og pensionsforhold stå i det forhold for at tjene deres arbejdskammerater, at de ikke er ringere stillet end de ville være hvis de havde valgt at skabe sig en karriere i erhvervslivet eller hos det offentlig.
Angående kampen for sundhed er det LO sktionernes opgave i 98 kommuner at skaffe folkelig opbakning til at forringe arbejdsmiljøer tolereres ikke, fordi det skaber flere hospitalsindlæggelser og dyrere og dyrere medicin.
Jeg har to flere forslag hvor LO må ta teten.
For år tilbage arbejdede jeg sammen med Ritt bjerregaard for at forebygge fedmeepedemien.
Vi måtte erkende at forebyggelse ved at skaffe sund mad til skoleelever var ikke en opgave det politiske system kunne se nytten af. Derfor kan det ikke overlades til politisk sandkasse leg, men må være en folkelig rejsning som LO sektionerne må tage sig af. I dag kender vi alle hvad den manglende forrebyggelse har betydet.
Det tredje område jeg vil nævne er den manglende udbygning af vindmøller på land. Som helt naturligt kunne rejse kapital til udbygning af små samfund i udkants Danmark, også her har politikkerne spillet fallit, hvorfor det er opgaven for LO sektionerne også her at skabe den folkelige forståelse.
Det sidste jeg vil nævne er at politikkerne har med den sandkasseleg der foregår omkring integrationsydelsen. Er at den ene part mener den skal være så lav som mulig. Hvor den anden part mener at når den er lav må den supleres med et par gummistøvler.
Her har vi brug for at LO træder i funktion og viser en helheds betragtning som der er folkelig forståelse for.
Erik og andre venstrefløjs søvngængere kom ind i kampen bak op om at der skal skabesw folkelig forståelser for at undgå at fremtiden er undergravet af nutidens korte tænkning hos venstrefløje og det populistiske højre.