Interview

’Folk er ved at miste troen på folkestyret’

På Alternativets to års fødselsdag befinder Uffe Elbæk sig i sit livs paradoks. Han er leder for Danmarks måske grønneste parti i et klimafjendtligt folketing. Han vandt, men tabte. Og for første gang er den ukuelige optimist oprigtigt bekymret for, hvad fremtiden vil bringe
På to år er Alternativet gået fra et politisk eksperiment til et etableret parti med ni mandater i Folketinget. ’Det vil vise sig, om vi har talentet og potentialet til at ændre systemet. Og det tror jeg i den grad, vi har,’ siger partiets stifter og leder, Uffe Elbæk.

Ulrik Hasemann

27. november 2015

Kun DR og Radio24syv havde orket at stille mikrofoner op på det lille rundbord, da Uffe Elbæk og Josefine Fock den 27. november 2013 præsenterede Alternativet. Stifterne havde intet partiprogram og ingen konkrete mål, men talte om ’folkelige politiske laboratorier’ og et opgør med hele den politiske kultur. Hvis nogen af de fremmødte journalister troede, at Alternativet på kort tid skulle vokse sig større end både de radikale, SF og de konservative, så sagde de det i hvert fald ikke højt.

Men knap 170.000 danskere stemte på det politiske eksperiment ved folketingsvalget i juni, og partiet er på to år vokset fra en nævefuld ildsjæle til 6.000 medlemmer. Spørgsmålet er nu, om partiet kan omsætte opbakningen og sikre den bæredygtige, grønne omstilling, der er dets raison d’être.

Information har bedt partileder og iværksætter Uffe Elbæk evaluere partiets første to leveår.

– Tillykke med fødselsdagen. Hvordan føles det?

»Tak, det føles rigtig godt. Når man er to år gammel, har man lige lært at gå og er begyndt at snakke rigtig meget, fordi man har så meget på hjerte. Det passer vel meget godt på os.«

– Hvor stor påvirkning har Alternativet haft på den politik, der bliver ført på Christiansborg?

»Jeg mener helt klart, vi er blevet eksponent for et folkeligt ønske om, at den politiske kultur skal forandres. Vi har været med til at flytte diskussionen og åbnet for nye måder at lave politik på – f.eks. den måde vi crowdsourcede vores partiprogram og måden, vi har ført valgkamp på. Jeg ved også, at danskerne ser os som det klart mest grønne parti i Danmark. Og det er ikke bare noget, jeg siger, men noget Altingets seneste survey viser.«

Grønt parti i en sort tid

– Siden Alternativet blev stiftet, er regeringen blevet blå. Den har nedlagt Irak- og Afghanistankommissionen og terrorkommissionen. Den vil gerne med i Europol, men ellers holde Danmark uden for store dele af EU-samarbejdet. Den fjerner afgiftsfritagelsen for elbiler og strammer flygtninge- og integrationspolitikken. Og så vil den nedjustere Danmarks klimamål på sigt. Man får fornemmelsen af, at virkeligheden går i den stik modsatte retning af, hvad Alternativet vil?

»Det gør det lige p.t. i Danmark, men det gør det jo heldigvis ikke mange andre steder ...«

– Men I er jo i Danmark ...

»Jo jo, men lad os nu lige fejre, at vi kom ind med ni mandater. Det eneste, man kan sige til den rædselsliste, du lige har læst op, er, at jeg gerne havde set den tidligere regering fortsætte. Venstre-regeringen er en fortidsregering – den nedprioriterer alle investeringer i fremtiden, fra forskning til uddannelse og miljø.«

»Betyder det, at vi ikke skulle have lavet Alternativet? Selvfølgelig ikke. Det her er kun starten for os. Vi tabte ikke valget – den blå regerings flertal i dag går direkte tilbage til, at folkets forventninger til en centrum-venstre-regering ikke blev indfriet under Helle Thorning-Schmidt (S). Valgaftenen var den mest skizofrene oplevelse, fordi vi fik et kanonvalg, men tabte magten. Hvis man skal sige én eneste god ting om resultatet, er det, at det giver Alternativet tre-fire rolige år til at køre os i stilling inden næste valg og få en endnu klarere stemme.«

Civil ulydighed

– Hvor lang tid må der gå uden en grøn omstilling i Danmark, før du mister troen på, at det er inden for det politiske system, I skal arbejde?

»Jeg kan godt forstå, mange synes, det går for langsomt i forhold til udfordringen, vi står over for. Og jeg har stor forståelse for, at folk rundtomkring på kloden griber til civil ulydighed, når vi ser, hvordan store virksomheder og økonomiske interesser tromler hen over mennesker. Men for mig er Alternativet ikke et valg mellem ’social bevægelse’ eller ’politisk parti’, det er begge dele.«

»Jeg tror grundlæggende på, at vi er nødt til at bygge en demokratisk bro mellem Christiansborg og det, der foregår derude. For lige nu ryster fundamentet, ikke bare i udlandet, men også i et land som Danmark. Tillidskløften mellem borgerne og politikerne har vokset sig større end nogensinde før, og hvis vores demokratiske institutioner smuldrer, hvad vil der så komme bagefter?«

»Derfor er det sindssygt vigtigt, at vi får genskabt borgernes politiske engagement. Og med det mener jeg ikke, at de skal sætte kryds ved Alternativet, men at borgerne skal genopdage, at det i sidste ende er dem, der bestemmer retningen, Danmark skal bevæge sig i. Danskerne er nødt til at genfinde troen på, at de kan ændre verden, at det giver mening involvere sig demokratisk på alle niveauer, ikke bare at stemme en gang hvert fjerde år.«

– Hvis vi får 10 år mere med status quo, har Alternativet så fejlet?

»Så har danskerne fejlet, så har Dagbladet Information fejlet, så har virksomhederne og os alle sammen fejlet. Virkeligheden kalder på en helt anden politik end den, der bliver ført nu. Men nogle gange går det op og ned – det tog 18 år, inden Pinochet faldt i Chile. Når du stiller sådan et retorisk spørgsmål, om Alternativet har fejlet … Altså, det er det mest dødssyge journalistiske spørgsmål, jeg har hørt i 100 år – og det vil jeg gerne citeres for – for så har alle jo fejlet!«

– Men politik handler om lederskab, og I er gået ind for at tage lederskab og forsøge at styre det her i en ny retning ...

»Og synes du ikke, det går meget godt? Du får mig ikke til at have nedadgående mundvige i en situation, hvor vi har gjort det umulige og fået ni mandater. Det går, for at sige det i al ydmyghed, ret godt. Men det er klart, at hvis ikke vi forvalter det potentiale fremadrettet, så skal folk da kritisere os og lade være med at stemme på os. Det vil vise sig, om vi har talentet og potentialet til at ændre systemet. Og det tror jeg i den grad, vi har.«

Politisk mundkurv

Alternativet fik måske sin første møgsag i september. I DR-dokumentaren Uffes Alternativ fortalte den tidligere integrationsordfører Uzma Ahmed, at Alternativet under valgkampen gav hende taleforbud i fire uger, efter at hun var kommet med en række kontroversielle udtalelser. Uzma Ahmed havde blandt andet sagt til Politiken, at »hvis man ikke gider at lære dansk eller ikke går ind for ligestilling, så skal vedkommende sendes tilbage til sit hjemland«. Det endte med en pressemeddelelse, hvor Uzma Ahmed udtalte, at hun »tog afstand fra sig selv«. Siden har hun meldt sig ud af Alternativet og sagt, at hun følte sig »presset til tavshed«.

– I slår jer op på kerneværdier som ’gennemsigtighed’ og mener, at ’en åben og lyttende samtale er nerven i demokratiet’. Var det en fejl at give Uzma Ahmed mundkurv på?

»Det gjorde vi så ikke.«

– Det er ellers, hvad hun har sagt.

»Det, der skete, var, at hun kom med nogle meget markante politiske udmeldinger, som gik direkte imod partiets politik. Vi var af gode grunde enormt sårbare på, om der nu var slinger i valsen – vælgerne skulle vide, hvor de havde os. Vi tog et møde, spidskandidaterne, på Christiansborg, hvor vi blev enige om, at Uzma skulle holde lav profil i medierne de næste par uger. Så hun var jo stadig ordfører på sit område, men vi blev enige om, at jeg skulle svare på spørgsmålene, fordi vi på det tidspunkt ikke havde en formuleret integrationspolitik endnu.«

– Så hun var ordfører på et område, hun ikke skulle udtale sig om?

»Ja, for partiet havde ingen vedtaget politik på området.«

– Hun havde vel sin personlige politiske holdning?

»Ja ja, men som spidskandidat skal man jo i den grad kommunikere partiets holdning. Og det gjorde hun så ikke på det tidspunkt, men det var jo ikke noget med, at hun fik mundkurv på. Under valgkampen var hun jo med i både tv og radio, og jeg var ude på Nørrebro og føre kampagne med hende.«

– Er der en konflikt mellem samtaledemokratiets ideal om, at alle skal komme til orde, og virkeligheden i et politisk parti?

»For os er der overhovedet ingen modsætning. Når vi laver politiske laboratorier og inviterer alle ind, er det supervigtigt at sige, hvad der er til diskussion, og hvad der ikke er. Alle må gerne komme med bud – men når der er truffet en beslutning på et politisk område, er det altså partiets politik.«

– Men I havde jo ikke vedtaget noget på det her område?

»Jo, vi havde gjort det internt blandt spidskandidaterne. Der lå en klar konsensus om, hvad der er vores holdning. Jeg oplever det her mere som en specifik personhistorie end et principielt problem, og mere har jeg ikke at sige til det.«

Fremtiden

– Du har tidligere kaldt nutiden for en ’politisk mellemtid’ med sociale bevægelser rundt om i verden, der minder om jer: Syriza, Podemos m.v. Men der er også højrebevægelser i vækst over hele Europa – og lige nu kunne det se ud, som om de er ved at vinde …

»Det etablerede politiske centrum har vist sig at være ude af stand til at vise lederskab. Det er et historisk interessant politisk rum at befinde sig i, men side om side med de gode initiativer ser vi en koncentration af højredrejede, nationalkonservative, populistiske og vel nærmest fascistiske bevægelser i Europa.«

»Jeg tror altid på lykkelige afslutninger, men for første gang i mit liv er jeg oprigtigt bekymret for fremtiden, eller måske mere præcist mine børnebørns fremtid. Omvendt har jeg en tyrkertro på, at vores kreativitet og iværksætterkraft som mennesker nok skal finde en vej. Der er muligheder og løsninger derude, vi bare ikke har fået øje på endnu.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jørgen Wassmann
  • Niels-Simon Larsen
Jørgen Wassmann og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

- Det er okay at drømme om at lave hele systemet om, men det er nok fornuftigst at koncentrere sig om at udvikle den politik, der kan få indflydelse her og nu.....

Jørgen Wassmann

Jeg kan for en gangs skyld kun give Uffe Elbæk ret i dette:
"Danskerne er nødt til at genfinde troen på, at de kan ændre verden, at det giver mening involvere sig demokratisk på alle niveauer, ikke bare at stemme en gang hvert fjerde år."

Trond Meiring, Robert Ørsted-Jensen, Kirsten Svejgaard, lars abildgaard, Peter Jensen, Lise Lotte Rahbek, Flemming Berger, Liliane Murray, Stig Bøg, Benta Victoria Gunnlögsson, Niels-Simon Larsen, Jens Jørn Pedersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Journalistisk ikke et ret godt interview. Den gamle personsag er uinteressant, og belyst før. Hvad med mere fokus på de andre, relevante dilemmaer, både for Alternativet som politisk parti og for os ale som borgere? Det burde fylde mere, især debatten om hvordan vi involverer os demokratisk på alle niveauer for at stoppe V-regeringens fortidskurs på klima, miljø og produktionspolitik, og hvilke alternativer vi stiller op til tiden efter V. Fællesudtalelsen op til COP21 mellem R, SF, EL og Å var da et opmuntrende skridt parlamentarisk, hvordan kan det omsættes til praktiske politiske udspil og handling?

leif voetmand, Trond Meiring, Thomas Toft, Flemming Berger, Benta Victoria Gunnlögsson, Niels-Simon Larsen, William Krill og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Socialdemokraterne har svigtet sine vælgere total, Venstre et lille parti med 19% vælgertilslutning styrer landet i grus gennem manipulation og tåbelige krige. Dertil kommer at EU har overtaget landet.

...Hvilket folkestyre og hvilket land er der tilbage?

Trond Meiring, Bjarne Andersen, Tor Thrysøe, Thomas Toft, Kirsten Svejgaard, Torben Skov, Carsten Wienholtz, Peter Jensen, Flemming Berger, Bodil Waldstrøm, Liliane Murray, Stig Bøg, Thorbjørn Thiesen, Anne Eriksen, Helene Kristensen, Benta Victoria Gunnlögsson, Jens Jørn Pedersen, Jens Kofoed, Niels Duus Nielsen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Alternative redningsflåder: Skumfiduser med med grønt betræk ;o)

Jan Weis, Torben Skov, Flemming Berger, Anne Eriksen og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar
Charlotte Primdal

Hvad mener I med "er VED at miste troen"?!

Janus Agerbo, Tor Thrysøe, Kim Øverup, Thomas Toft, Torben Skov, lars abildgaard, Lise Lotte Rahbek, Flemming Berger, Anne Eriksen og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Grøn omstilling - med Alternativet? De er glødende pro-EU så miljøet rager dem ikke mere end det rager Venstre. Flere giftstoffer i alt, mindre dyrt og besværligt kontrol (for virksomhederne og aktionærerne) med erhvervslivet, GMO-produkter. Flere dyrefabrikker, mere gift på markerne, ihhh hvor grønt.
Fis i en hornlygte igen. Han står der med hovedet fuld af mel og forsøger om han ikke kan puste bare en smule. Han er en vindbøjtel - og bestemt med til at kvæle troen på politikerne og folkestyret. Vi er som sædvanlig til grin for vore egne skattekroner - fordi griske karrierepolitikere siger hvad som helst, der giver en smule hvile på taburetten.

Tor Thrysøe, Torben Skov, Flemming Berger, Jens Falkenberg og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Folk er trætte af det gamle. De er nok også tvære, når der kommer nyt op på bordet. Jeg skal give en prøve fra min egen vinkælder:
1. Flaske.
Afskaf det dumme militær. Erstat krigskunst med fredskunst. Lad os lave det bæredygtige samfund, en ny økonomi hvor socialøkonomiske fællesskaber er drivkraften. Og lad os så slå dørene op, så fremmede fredstropper kan lære, hvad det vil sige at leve et liv med mening.
2. Flaske.
Nedlæg den bestående folkekirke. Åbn dørene for alle, der søger en dybere indsigt i livet, søger stilhed og fællesskab og samler ensomme mennesker op. Så er jeg lige ved at tro, at tømrersvenden kommer forbi.
3. Flaske.
Sig tak for eventyret til monarkiet. Gennemfør reelt demokrati fra top til bund. Vi har ikke brug for hierakier, kors og bånd og stjerner. At få lov at udfolde det gode liv er tilstrækkeligt.

Der er mange flasker endnu. Dette var bare en prøve, og med de meninger føler jeg mig ikke alene i Å.

Trond Meiring, Benta Victoria Gunnlögsson, Kim Øverup, Flemming Berger, Herman Hansen og claus beuchert anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Bill: Jeg brugte ikke ordet, brutal. Jeg skal nok vare mig for at undervise en forhv. kommunist som dig i brutale metoder. Næ, det var såmænd bare de danske mavesure opstød: Øv, bøv, ham Uffe. Se hvordan han står, hvordan han går og hvordan han drejer sig i dansen.
Jeg kender ikke en eneste i Å, der går ind for kystødelæggelser og den slags. Vi har nogle, der er med på Høfte 42 og kæmper en sej kamp der.
Men tak for opmærksomheden. Dårlig omtale er bedre end ingen omtale.

Helene Kristensen - ja ,det er rigtigt. Alt ondt i Europa skyldes EU. Der er absolut ingen grund til at samarbejde over grænserne, det er nemlig kun til onde kapitalisters fordel. Gode mennesker bliver hjemme i deres egne landsbyer, hvor de udelukkende bruger egne produkter og kun interagerer med de nærmeste landsbyer. Thi enhver ved, at jo længere væk folk bor fra ens egen matrikel, jo dummere og ondere er de og har slet ingen ideer eller tanker, der kan være brugbare for os. "De bor i huler og slås hele dagen"
Ok, ironi kan forekomme i ovenstående. Men jeg er så træt at den automatiske "EU er ond" attitude som ofte fremføres her på sitet - bl.a. af dig. Kom dog ud af 1970'erne.

Ole Sandum, Pia Larsen, Bent Jensen, Erling Arne Vetterstein, Saxe Lomholt og Erik Feenstra anbefalede denne kommentar

Niels-Simon Larsen du skriver:

Er der nogen af debattørerne her, der vil stille op til valg, hvis de får den behandling, som Uffe har fået? ...og Uffe Elbæk tilslutter sig villigt din tilbudte offerrollen (altsammen godt nok i en anden tråd, men ok). Hvis ikke den formulering kan udlægges som "brutal" (mentalt selvfølgelig) så ved jeg ikke...

Men du svare ikke på mit konkrete spørgsmål: Hvad er det "danskerne..." skal gøre "mellem valgene" af mig formuleret: ..."hvad er det den varme luft skal bruges til, politisk?".

...du foretrækker, Niels-Simon Larsen, istedet at kalde mig "forhv. kommunist" - du kan godt stryge "forhv." ...og hvis Alternativet venter på trompeterne ved Jeriko's mure, så har I godt nok undervurderet kapitalismen og verdenssituationen. Spildte stemmer.

Trond Meiring, Thomas Toft, Torben Skov, Niels-Simon Larsen, Flemming Berger, Jens Falkenberg, Anne Eriksen og Liliane Murray anbefalede denne kommentar

PS. Jeg er ikke i tvivl om at alternativisterne ar imod Venstres kystbeskæmmelser, men vi mangler bare at I markerer det ...og at tage høfde 42 til indtægt for handlekraft i Alternativet - det er nok at tage munden for fuld.

Trond Meiring, Mikael Nielsen, Torben Skov, Carsten Wienholtz, Niels-Simon Larsen, Flemming Berger og Liliane Murray anbefalede denne kommentar

jeg stemte på alternativet,men det gør jeg ikke mere ikke,de går ind for retsforholdet uden at tænke hvad det indebære på lang sigt, et EU baseret på et prøsisk styret Europa, med Tyskland i spidsen,i et land hvor folk skal have 2-3 job for at kan overleve,UFFe du er en der støtter eliten i Europa,så i mine øjne er du kun en der nasser på almindelige folk i det danske samfund,så ud med dig Uffe

Folk er ikke ved at miste troen på folkestyret, det kan de ikke, for et sådant, har vi ikke.
Danmark er topstyret så det batter, et Plutokrati.
En 'stemme' hver fjerde år gør ikke et land demokratisk. Vores såkaldte demokrati er en parodi på et folkestyre.
Så nej vi er ikke ved at miste troen på folkestyret, vi har mistet troen på jer, kære politikere.

Jørn Andersen, Trond Meiring, Mikael Nielsen, Janus Agerbo, Bill Atkins, Benta Victoria Gunnlögsson, Tor Thrysøe, Thomas Toft, Torben Skov, Jacob Jensen, Carsten Wienholtz, Jens Kofoed, Steffen Gliese, Flemming Berger, Stig Bøg, Anne Eriksen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Kjeld Jensen - til orientering for dig - og andre historieløse - så har Preussen aldrig været identisk med Tyskland, og for de fleste tyskere, er det en fornærmelse at blive kaldt prøjser. Jo længere sydpå man kommer, jo større er fornærmelsen. Siden 1934 har der ikke været en delstat med det navn. Hvis man skal tale om den prøjesiske ånd, hvilket sikkert er det, du hentyder til, så overlevede den kun i det hengangne DDR. Måske skulle du forsøge at opdatere dine fjendebilleder ?

Trond Meiring, Bent Jensen, Erling Arne Vetterstein, Torben Skov, Niels-Simon Larsen, Saxe Lomholt og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

til herdis
hvem styrer Europa i dag,hitler prøvede med vold og undertrykkelse,merkel gør det økonomisk undertrykkelse,hun har sendt noget der ligner 100 millioner ud i fattigdom i Europa,for at tilgodese eliten

Kjeld Jensen - ja, ja - det er tyskernes skyld alt sammen og det har det været siden 1864. Nej for fanden -
Det står de europæiske vælgere frit for at vælge politikere, der udstikker en helt anden politiske kurs end vækst& forbrug - der altid vil kræve, at nogen bliver sorteper. Det gør de bare ikke, heller ikke herhjemme, hvor årtiers mest asociale finanslov end ikke kan få fagforeningerne op på mærkerne.
Så puds brillerne en anelse.

Trond Meiring, Erling Arne Vetterstein og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Chefmobberen og hendes adjudant er tilbage i kommentarsporet. Aldrig bliver de trætte af at håne Alternativet. Nu er det heldigvis demokratiet der bestemmer, ikke mobberne, og Uffe tabte ikke det mindste, han vandt kun, til chefmobberens store fortrydelighed. Øv, siger hun, og adjudanten ifalder tre gange øv. Hvorfor vil kommunismen aldrig lykkes?

Min største ærgrelse med Alternativet er dets opbakning til EU og senest til ophævelsen af retsforbeholdet, allerede af den grund får de ikke min stemme, men jeg anerkender fuldt ud deres fremragende opbygning fra 0 til en hel del.

Trond Meiring, H.C. (Hans Christian) Ebbe, Kim Øverup og Thomas Toft anbefalede denne kommentar

"Men jeg er så træt at den automatiske "EU er ond" attitude som ofte fremføres her på sitet"

EU er et dysfunktionelt projekt, udtænkt af europæisk kapital ... og historisk set kapitalens svar på den begyndende udvikling af europæiske socialstater op gennem 1950'erne, 60'erne og 70'erne. Det er ikke ondt, det er blot indskrænket og uholdbart som samfundssystem - først og fremmest fordi det primært faciliterer forretning for storkapitalen og samtidig annullerer den folkelige indflydelse på anvendelsen af de fælles ressourcer og værdier.

Trond Meiring, Anne Eriksen, H.C. (Hans Christian) Ebbe, Benta Victoria Gunnlögsson, Liliane Murray, Lise Lotte Rahbek, Thomas Toft, Kirsten Svejgaard, Philip B. Johnsen og lars abildgaard anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Mangler Alternativet en markant markeret modstand, til det etablerede system, de vil ændre?

Men EU's håndtering af 'vores' krigsflygtninge mf. viser EU's sande ansigt 'igen', EU er en anti-demokratisk og anti-retsstat økonomisk ulighedsskabende elite, men tænk nu hvis EU bryder sammen, så skal regeringen med stab 'regere Danmark' selv!
EU må gentænkes hurtigt!

Det er generelt skrœmmende, når folk burde stå sammen og løfte i flok, når de rigtig store udfordringer melder deres ankomst, så er egoisme svaret, over en bred politisk front.

Solidaritet, sammenhængskraften i Danmark, Europa verden, demokrati og retsstat.
Vi skal stå vagt, om det vundne.

Med venlig hilsen og god weekend.

PS.
Jeg er ikke medlem af Alternativet, så derfor må Alternativet selvfølgelig selv forklare nøjagtigt, hvad Alternativet mener, hvis Alternativet syntes jeg ikke har forstået dem rigtigt, for jeg er ikke Naser Khader og hans slæng, jeg læser ikke Alternativets tanker og fortæller dem, hvad Alternativet mener.

Peter Jensen - jeg er ret så uenig. EU har gjort livet lettere for folk, der gifter sig, flytter, arbejder på tværs af de europæiske grænser. EU hat gjort det lettere for små firmaer at sælge deres varer på det europæiske marked. EU har gjort det lettere at studere i resten af Europa og få merit for det. At EU skulle gøre det sværere for folkelig indflydelse på anvendelse af de fælles ressourcer og værdier, kan jeg ikke se. Den er hverken større eller mindre før EU - det er til enhver tid op til folk selv at skaffe sig den indflydelse. Der er det danske skattevæsen med dets nidkærhed sgu en større hindring end alverdens EU-regler. Der er faktisk få lande i EU, hvor nabohjælp og udveksling af vennetjenester såsom hjælp til husbyggeri, gensidig udveksling af hjælp - jeg slår din græsplæne, du som pensioneret tømrer hjælper mig med at bygge et tag, jeg pudser dine vinduer, du passer mine børn efter skoletid -risikerer anmeldelser til skat. Det er fandenfløjtemig ikke EU, der i DK annullerer folkelig indflydelse på anvendelsen af de fælles ressourcer og værdier - det har vi i årtier klaret helt selv.

Bent Jensen, Erling Arne Vetterstein, Steffen Gliese og Uffe Elbæk anbefalede denne kommentar

De der styrer EU idag er medlemmerne af The European Round Table of Industrialists(ERT)!

Politikerne må sprælle så meget de lyster, blot det ikke konflikter ERT's interesser.

Ole Chemnitz Larsen

Folkestyrets tjenere undergraver folkestyret og snyder borgerne. der betaler for at blive snydt af deres tjenere, især overtjenere.

Dette indikerer fakta på fakta desværre

Trond Meiring, Torben Skov og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Herdis Weis, jeg skriver om de europæiske befolkningers reducerede indflydelse på anvendelsen af de fælles ressourcer/værdier qua privatiseringsprogrammerne for samme - mens du svarer at det danske skattevæsen skulle være skyld i at private tjeneste- og vareydelser ikke florerer frit nok. Det er j helt rundt på gulvet - ligesom det forekommer ganske underligt at du 'ikke kan se' at magtdistancerne - og dermed den nære, demokratiske indflydelse som en stat gerne skulle give sin befolkning (apropos din bemærkning om at det er den enkeltes eget ansvar at opnå indflydelse) - øges når de danske lovgivende, udøvende og dømmende magter afgiver bindende suverænitet til overstatslige organer i EU.

georg christensen

Det er ikke folkestyret som er under pres det er troen på grundlaget for et demokratisk folkestyre, som med "illusions beskrivelser" af sig selv, forlængst har værdi løsgjort sig selv .

Jeg kan bare ikke lade være, når det nu er alternativet jeg tænker på. At komme med følgende bemærkning om EU og tankegangen: Krumme agurker og agurker med pletter, krumme bananer og deres pletter er uønskede sammen med æbler og pærer. Illusionens friskhed og naturlighed, kan du se i dig selv, som din tid forgår.

Alternativet trænger allerede nu til fornyelse: Kom tilbage til virkeligheden og stop nye "illusionsbeskrivelser" over.

@ Herdis Weins,

"EU har gjort livet lettere for folk, der gifter sig, flytter, arbejder på tværs af de europæiske grænser. EU hat gjort det lettere for små firmaer at sælge deres varer på det europæiske marked. EU har gjort det lettere at studere i resten af Europa og få merit for det. At EU skulle gøre det sværere for folkelig indflydelse på anvendelse af de fælles ressourcer og værdier, kan jeg ikke se."

Det er vel egentlig meget nemt at se, de ting du nævner har intet med demokrati eller indflydelse, at gøre, det er blot 'behagelighedsforanstaltninger', for borgerne, beregnet til at skabe en høj-mobil arbejdsstyrke, til gavn for erhvervslivet, og er en foranstaltning der gavner erhvervslivet, lige ned i inderlommen.
Kapitalen kan uden så meget som at sige et ord, true en nationalstats borgere, derhen hvor de vil have dem, blot ved at ansætte 'andre' EU-borgere end landets egne, til lønninger og under forhold, der ligger under landets ellers vedtagne konventioner på området.
Som vi især har set siden østblokken er trådt ind i EU-samarbejdet. Og her er Danmark et rigtigt godt eksempel.

Trond Meiring, Anne Eriksen, Torben Skov, Ebbe Overbye og Benta Victoria Gunnlögsson anbefalede denne kommentar

Det danske skattevæsen, med deres store nidkærhed? 150+ milliarder i skattely, er det det du kalder nidkær Herdis Weins?

Det øjeblok du flytter til et andet land, mister du reelt set din demokratiske ret og indflydelse, da du så ikke længere kan stemme til parlamentsvalg, det danske eller andre.

"Det er fandenfløjtemig ikke EU, der i DK annullerer folkelig indflydelse på anvendelsen af de fælles ressourcer og værdier - det har vi i årtier klaret helt selv." Hvilket vi har gjort ved hjælp af EUs regler.

Trond Meiring, Anne Eriksen, Torben Skov, Steffen Gliese, Ebbe Overbye og Benta Victoria Gunnlögsson anbefalede denne kommentar

Leo Nygaard, demokrati er ikke en gratis omgang, men en pligt til at deltage i samfundets beslutninger. Derimod er den mere private del med arbejde og løn i princippet noget, der ikke vedkommer borgerens rolle i staten.

Og Liliane Murray: problemet er det forhold, jeg anfører ovenfor: at politikerne mener, at de skal sikre erhvervslivet, hvor de skal sikre borgerne. Alle de ting, som Herdis Weins opremser, er entydige goder, HVIS altså vi havde sørget for at vælge politikere, der stædigt holdt fast i den sociale sikring og pressede på, for at resten af EU også i endnu højere grad, end det har været tilfældet, skulle anlægge sig en velfærdsstat.
EU bør derfor blive enige om harmonisering af erhvervsbeskatningen - på ikke under 50%, da en høj skat tvinger virksomhederne til høj produktivitet og rationaliseringer, der frisætter borgere mere i kraft af automatisering.

Valentines dag, Halloween, Black Friday, Cappuchinoer, cafe latte, pizzaer, shushi, McDonald, 7eleven, og så siger man at det er flygtninge og indvandrere der ødelægger alt det danske?

Liliane Murray - skattevæsnets nidkærhed gælder desværre kun nedad - men der er den til gengæld stor.
Reglerne for stemmeret til parlementer m.m. har ikke en døjt med EU at gøre - det har altid været sådan. Og det er sgu ikke EU, der siden årtusindskiftet har ændret så voldsomt ved den danske mentalitet, at man nu stort set uden protester kan lave en i særklasse finanslov. Det er vores helt egne politikere m.fl.
P.S: Må jeg lige minde om, at ved det berømte jordskredsvalg i 1973, hvor rigtigt mange vælgere vendte tommelfingeren nedad mod velfærdsstaten - Fremskridstspartiet - og satsede på villa og Volvo - Centrumsdemokraterne - nok heller ikke kan tilskrives det EF, vi dengang kun havde været med i mindre end 1 år.
Det er altså ikke alt "ondt", der kommer til os/dikteres udefra. Det klarer vi helt selv.

@ Herdis Weins,

Du skrev;- "At EU skulle gøre det sværere for folkelig indflydelse på anvendelse af de fælles ressourcer og værdier, kan jeg ikke se."

Det gør EU da, så længe at millioner ikke kan udøve deres demokratiske rettigheder (parlamentsvalg), uanset hvor i EU de er bosiddende, enten med stemmeret i bopælslandet, eller stemmeret i ophavslandet. For en civilisation der hylder demokratiet, er det bemærkelsesværdigt, at ingen endnu har tænkt på dette brud på de demokratiske rettigheder som vittenligen burde tilhøre alle, ja, jeg er lige ved at sige brud på mennekserettighederne.

Jeg har aldrig sagt at der kun kommer dårligt fra EU, det ville være svært som en af dem der virkelig har gjort brug af mine rettigheder i EU.

Men det ændre ikke ved at det er kapitalen, overalt i EU, der har den største gavn af og interesse i EU.

Liliane Murray - du kan som borger i et eulandstemme til Euparlementet, uanset at du bor i et andet EUland, ligesom du kan stemme og opstille til kommunalvalg.
Jeg synes bestemt, det ville være rimeligt, at man også kunne stemme ved nationale valg, hvis man bor i et andet land i længere tid, men ikke hvis man kun kortvarigt er på studieophold eller lignende.
"Men det ændre ikke ved at det er kapitalen, overalt i EU, der har den største gavn af og interesse i EU." Det

Tror ikke det er folkestyret man udelukkende er ved at miste troen på. Men om repræsentanterne for folkestyret for tæller den reelle sandhed.
https://www.linkedin.com/pulse/education-adequate-defense-against-rise-r...

Jobbene forsvinder - og har gjort det siden 2007-8, ikke kun pga. finanskrisen - men pga. robotisering og automatisering.
Går det som ovenstående artikel - så nytter det ikke engang at uddanne (generelt for befolkningen), da langt flere i fremtiden ikke vil kunne gøre brug af deres uddannelse - men søge lavere vidensbaseret jobs.
Faktisk tyder det på at 'white collar' job er de nemmeste at erstatte med robotter og smart software.

Frygten ligger i den mave fornemmelse - som ikke bliver modsvaret/bistået af det som politikerne reelt ved. Vi kan ikke i fremtiden med den her samfundsmodel, som denne og den forrige regering er inde på, garantere store dele af befolkningen et job.

Denne mavefornemmelse kontra løgnen - skaber angsten og modviljen mod "folkestyret". Havde folk derimod tro mod bedre økonomi og sikre job til sin uddannelse - tror egentlig mange folk er temmelig ligeglade med "folkestyret". Men det er jo som oftest først når tingene og strukturerne forsvinder, at det går op for en hvad vi reelt er igang med at miste.

Det tror jeg er ved at gå op for rigtig mange "på bunden", men vandene stiger og flere følger med.

Her er nogen der helt sikker har mistet troen på deres "folkestyret" i Europa.
Unge græske kvinder som prostituerer sig selv er eksploderet. Prisen for sex er helt nede på en sandwich - altså basale vitale menneskelige fornødenheder for at overleve.

Samtidig er vi en del af et Europa og især et EU - hvor det kan lade sig gøre og tillades i pengenes hellige navn.

Skamfuldt!

http://www.bt.dk/udland/vanvittigt-graeske-kvinder-saelger-sig-selv-for-...

Torben Selch,
Jeg har hørt om såkaldte selvmordsbombere, som er (har?) eksploderet, og det er vel også
selve pointen formålet med sådan et "job"...
At unge græske kvinder er blevet nødt til at prostituere sig, helt nede til prisen af en sandwich,
er såmænd både tragisk og en såmend stor skam for Grækenland og EU, mer end for dem selv, egentlig. Men at de ligefrem eksploderer...? Kan det nu også passe?
:-)

Niels-Simon Larsen

Sidst i tråden her tales der om prostitution. Det er nok uden for emner, men det går nok. Jeg har tit tænkt over, hvad der sker, hvis et land går bankerot. Det kan jo ikke bare køre videre, som om intet var hændt. I Tyskland i tyverne satte såkaldt respektable folk et skilt i vinduerne med - Kom ind og se, hvad vi laver i soveværelset. Jeg har det fra en dokumentarfilm.

Kommer man i uføre, skal man ikke regne med, at der kommer nogen og reder en. Nu har vi balladen med unge mennesker, der har ladet sig lokke til at optage kviklån. De kommer i bundløs gæld, men det burde jo være de finansielle børnelokkere, der skulle straffes.
Med Grækenland har bankerne været alt for risikovillige. De burde selv have lov at sidde tilbage med smerten, men sådan spiller musikken ikke.

Nu handler artiklen bl.a. om Alternativet, og her er der en del, der taler om lokalvaluta. Ikke fordi jeg er økonom, men vi bliver nødt til at lave en anden form for økonomi, hvor den økonomiske styrke forbliver i lokalsamfundet og ikke flyttes til over til andre, der ikke har lokalsamfundenes velfærd i tankerne.

Der er ikke noget godt at sige om dem, der bringer andre til tiggerstaven eller det, der er værre.

Liliane Murray, Niels Duus Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

@ Herdis Weins,

Jeg er godt klar over det med kommunale valg og valg til EU-parlamentet, og er da glad for at vi er enige omkring nationale (parlaments) valg. Og det ville jo egentlig være meget simpelt, en EU-borger der opholder sig i et andet EU-land i 5 år, har automatisk permanent opholdstilladelse, skal ikke engang søge om det. I de 5 år kunne EU-borgeren bevare retten til at stemme i ophavslandet, og derefter i bopælslandet, det er jo ikke engang svært. I forvejen bevarer danskere der arbejde i udlandet, uanset hvor i verden, som udsendte af den danske regering, måske endog som udsendte for danske firmaer, deres stemmeret til folketinget. Så der foreligger jo allerede et system, der muliggør dette.

Liliane Murray - ja, det er bare om at få implementeret det foreliggende system - og det kan kun gå for langsomt.
Selv om DF hvilket vil slå 7 kors for sig ved tanken - hvilket er endnu en god grund til at få det gennemført.
P.S: Hvordan går det med underskriftsindsamlingen? Måske skulle du regelmæssigt sende et link til den - hvis du altså må for debatredaktøren - for jeg måtte opgive at finde den, da jeg (næsten dagligt) er inde for at checke, hvordan det går med modstanden mod offentlighedsloven (mørkelægningsloven), som folk stadigt skriver under på.

Når jobbene ikke forsvinder til automatisering, er det, fordi arbejdskraften er for billig. Det ville være i alles interesse at automatisere optimalt og dele gevinsten fra den hurtigere produktion igennem en borgerløn, der skulle falde ved deltagelse i samfundets kulturelle og politiske aktiviteter.