Læsetid 3 min.

Hvad handler folke­afstemningen om retsforbeholdet egentlig om?

Det konservative europaparlamentsmedlem Bendt Bendtsen mener, at tilvalg og fravalg af retsprincipperne er som en buket fra haven, ’hvor vi vælger de kønneste blomster og lader tidslerne stå’. Men det er en alt for overfladisk argumentation om en så alvorlig sag som dansk suverænitet og selvbestemmelse
Fem partier: Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Venstre, SF og Det Konservative Folkeparti besluttede allerede for et år siden, at det eksisterende retsforbehold skal ændres til en tilvalgsordning. Her Pia Olsen Dyhr (SF), Uffe Elbæk (AL), Morten Østergaard (R), Mette Frederiksen (S), Søren Pape (K) og Lars Løkke Rasmussen (V) i august, da de annoncerede afstemningen den 3. december.

Fem partier: Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Venstre, SF og Det Konservative Folkeparti besluttede allerede for et år siden, at det eksisterende retsforbehold skal ændres til en tilvalgsordning. Her Pia Olsen Dyhr (SF), Uffe Elbæk (AL), Morten Østergaard (R), Mette Frederiksen (S), Søren Pape (K) og Lars Løkke Rasmussen (V) i august, da de annoncerede afstemningen den 3. december.

Jens Dresling
19. november 2015

Der gennemføres allerede nu meningsmålinger om, hvad vi vil stemme til folkeafstemningen om retsforbeholdet den 3. december, men et påtrængende spørgsmål er, om vi egentlig ved, hvad det er, vi skal stemme om? Vi fortælles, at afstemningen er nødvendig for, at vi kan blive i det europæiske politisamarbejde, Europol.

Nogle hævder, at det ikke nødvendigvis er tilfældet, da vi nok vil kunne forhandle os til en parallel-aftale; andre mener, at vi kan bruge tilvalgsordningen alene om Europol. Disse muligheder strides juristerne om. 

Så meget er klart, at afstemningen ikke kun drejer sig om politi-samarbejdet. En række partier (Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Venstre, SF og Det Konservative Folkeparti) besluttede allerede for et år siden, at det eksisterende retsforbehold skal ændres til en tilvalgsordning. Med en tilvalgsordning bestemmer Danmark selv, hvilke dele af EU’s samarbejde om retlige og indre anliggender (RIA), Danmark vil deltage i, og hvilke dele Danmark skal stå uden for. De danske vælgere skal med andre ord ikke blot godkende suverænitetsafgivelse med hensyn til politisamarbejdet, men for hele RIA-området. Derefter kan Danmark tilslutte sig de dele af RIA-samarbejdet, som de fem partier kan blive enige om.

I hvilket omfang dette kommer til at indebære suverænitets-afgivelse, er ikke klart, men stemmer danskerne ja den 3. december, har de accepteret den suverænitetsafgivelse, som de fem partier bliver enige om.

Man kan sige, at det er lidt af en blankocheck. Hvor meget eller lidt det bliver, kan kun fremtiden vise. Og om danskerne vil være med til en sådan ubestemt afgivelse af suverænitet, afhænger uden tvivl af den tillid, som de har til de nuværende og fremtidige valgte repræsentanter for de fem partier.

Nærmere forklaring

Når mange er betænkelige ved at overlade kompetencen fra vælgerne til Folketingets medlemmer, skyldes det uden tvivl, at vælgerne hver eneste gang, der skulle afgøres større EF/EU-spørgsmål, har været mere skeptiske end deres valgte repræsentanter. Kun ved EF-Pakken i 1986 var ja-procenten større i vælgerbefolkningen end i Folketinget.       

Men ikke nok med det. Tilliden til Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Venstre, SF og Det Konservative Folkeparti skal række videre. De fem partier blev i marts enige om, at Danmark her og nu desuden skal tilslutte sig 22 retsakter inden for EU’s samarbejde om retlige og indre anliggender.

Det er ikke ganske klart, hvorfor de fem partier mener, at det er i Danmarks interesse at tilslutte sig netop disse dele af RIA-samarbejdet. Det siges blot ganske generelt i martsaftalen, at det har været aftalepartiernes »pejlemærke at tilvælge den lovgivning, som enten giver konkrete fordele for borgere og virksomheder, eller hvor det vurderes at være gavnligt for Danmark at bidrage aktivt til udviklingen fremadrettet«. 

De fem partier anfører, at det giver danskerne »et klart grundlag for at tage stilling i folkeafstemningen«, men mon ikke det kræver nærmere forklaringer, hvorfor aftalepartierne ønsker at tilvælge netop 22 punkter om alt fra cyberkriminalitet og falskmøntneri til menneskehandel og arveret?

Stikord og floskler

Der kan være gode grunde for hver enkelt af disse retsakter, men selvindlysende er disse grunde ikke i alle tilfælde. Det kræver begrundelser og forklaringer og ikke blot stikord og floskler. Og det er ganske vanskeligt stof at læse og forstå. Desuden er konsekvenserne i mange tilfælde uoverskuelige. For eksempel har det såkaldte ’Direktiv om den europæiske efterforskningskendelse i straffesager’ givet anledning til debat, fordi det er vanskeligt at gennemskue konsekvenserne med hensyn til gennemførelse her i landet af domstolsafgørelser i andre lande samt anvendelse af hemmelige agenter med videre.

Danske vælgere må gøre sig klart, hvad de siger ja til. De bør sætte sig ind i hvert og et af disse 22 punkter. Er man betænkelig ved blot en enkelt af disse rets-akter, fordi man direkte er imod formålet eller ikke kan gennemskue konsekvenserne, må man overveje, om man kan stemme ja den 3. december. Eller også må man forlade sig på tilliden til, at de fem aftalepartier har valgt helt rigtigt.

Det uigennemskuelige i grundlaget for folkeafstemningen kommer også frem med hensyn til de 10 eksisterende forbeholdsbelagte retsakter, som aftalepartierne ikke ønsker at tilvælge, blandet andet offer-direktivet og et direktiv om tolke- og oversætterbistand i straffe-sager.

Tre spørgsmål

Hvorfor netop disse retsakter ikke skal med her og nu, begrundes kun med, at de vedrører områder, »hvor de konkrete fordele for danske borgere og virksomheder ikke er stor, og hvor det giver bedre mening selv at regulere«, eller at det er »områder, hvor et tilvalg vil være i strid med danske retsprincipper«. 

Navnlig fravalget af tolkedirektivet, der giver fremmede ret til oversættelse af skriftlige sagsakter, er blevet kritiseret.   

Bendt Bendtsen, medlem af Europa-Parlamentet for Konservative, mener, at tilvalg og fravalg er som en buket fra haven, »hvor vi vælger de kønneste blomster og lader tidslerne stå«. (Jyllands-Posten, den 24. oktober).

Det er en alt for overfladisk argumentation om en så alvorlig sag som dansk suverænitet og selv-bestemmelse.

De fem aftalepartier står sandelig over for store udfordringer i den kommende tid, når det gælder om at begrunde og forklare:

Hvorfor det er udelukket, at en parallelaftale skulle kunne sikre dansk deltagelse i Europolsamarbejdet, eller at tilvalgsordningen kan indskrænkes til Europol?

Hvorfor der netop nu skal etableres en tilvalgsordning, og hvad den indebærer af suverænitetsafgivelser i fremtiden?

Og hvorfor konkrete retsakter – med ikke nærmere angivne afgivelser af suverænitet – tilvælges og fravælges her og nu?

Palle Svensson er professor emeritus i statskundskab på Aarhus Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Henrik Klausen
    Henrik Klausen
  • Brugerbillede for Vibeke Rasmussen
    Vibeke Rasmussen
  • Brugerbillede for Flemming Berger
    Flemming Berger
  • Brugerbillede for Margit Tang
    Margit Tang
  • Brugerbillede for Anker Nielsen
    Anker Nielsen
  • Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
    Michael Kongstad Nielsen
  • Brugerbillede for Dorte Sørensen
    Dorte Sørensen
Henrik Klausen, Vibeke Rasmussen, Flemming Berger, Margit Tang, Anker Nielsen, Michael Kongstad Nielsen og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for John Christensen
John Christensen

Ifølge grundloven må suverænitet KUN afgives i NÆRMERE BESTEMT OMFANG.

Artiklen fra Palle Svensson som er professor emeritus i statskundskab på Aarhus Universitet, bevidner at det er der IKKE tale om, i ja partiernes lov om folkeafstemning.

Forsvar derfor retsforbeholdet, ved at stemme nej den 3. december.

Er du i tvivl?
Så stem nej - fordi det indebærer, at vi fortsat fremover selv kan bestemme.

God dag der ude

Kaj Spangenberg, Henrik Klausen, Anne Eriksen og Lars Bo Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Lindegaard
Torben Lindegaard

@John Christensen

Vi skal stemme NEJ - enig.

Fordi vi enten helt skal ophæve det lede retsforbehold - eller lade det bestå i sin fulde afskyelighed som skamstøtte over Holger K Nielsen.

Brugerbillede for Tommy Jensen

Mere demokrati teater fra professor emeritus, Information og molboerne.

Bag din ryg har Danmark allerede tilmeldt sig FN's "Global Police Cities", der vil sige at Dick Cheney (US) m.fl. en dag vil kunne behandle din politisag fra et udvalg i London.

Brugerbillede for Henrik Petersen
Henrik Petersen

"Hvis du stemmer nej den 3. dec., så er det din skyld at pædofile og andre kriminelle får frit spil"

Det er - i inddampet form - det argument som ja-partierne bliver ved med at gentage. De går nødigt ind i en dybere debat, for det er besværligt og for kompliceret.

Jeg indrømmer, at jeg ikke har læst alle de mange siders information, som vil gøre mig til en velinformeret vælger. Jeg er altså nødt til at forlade mig på tillid til beslutningstagerne.

Mit problem er, at jeg ikke kan have tillid til folk som bruger så tåbelige argumenter, som ja-partierne indtil videre har brugt.

Hvis de vil overbevise mig om, at jeg kan have tillid til dem, så er de nødt til at indgå i en sober debat. Og de er nødt til at svare på de spørgsmål der stilles og ikke forfalde til slagsord, som gentages i det uendelige.

Kaj Spangenberg, Henrik Klausen, Laurids Hedaa, Margit Tang og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Poul Solrart Sørensen
Poul Solrart Sørensen

Jeg troede vi stemte om hvorvidt Løkke og Mette Frederiksen skulle have lov til at underminere retsikkerheden i EU.... nu er jeg fuldstændig i tvivl om, hvad jeg skal stemme....

Brugerbillede for odd bjertnes

Afstemningen drejer sig om hvorvidt man fremover ikke mere skal holde folkeafstemninger om den slags emner. Ikke andet. Efter annulleringen af oplysningstiden er de-evolutionen nu nået til ca 1780, og vi skal stemme om vi øsker oplyst enevælde eller demokrati. Vi starter med et diskret udenrigs-emne, så tager vi bagefter nogle flere af dem, derefter går vi indenrigs.
Det er valgets emne. Resten er 'anledning'.

Henrik Klausen, Torben Selch og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steen Sohn

Mere end hver femte af Rokoko-Postens læsere mener, at et Nej vil betyde, at Antikrist gør oprør mod Gud, hvorefter krig, hungersnød og jordskælv indvarsler de sidste tider. (21 %, 469 stemmer).

Brugerbillede for Jakob Lindblom

Det er grotesk, den skræmmekampagne, som jasiden har ført om pædofili, men heldigvis undermineres den nu af fakta. Det ændrer ikke en tøddel på det område at sige nej, da efterforskningen foregår i Interpol: http://www.mx.dk/nyheder/danmark/story/31057443

Desuden læste jeg, at Retspolitisk Forening har udgivet en bog af jens Peter Bonde, hvori det fremgår, at der er 680 EU-love på det retlige område og 190 på vej. Med andre ord er det ganske omfattende.

Og så til Torben Lindegaard, så vil et ja jo faktisk give Inger støjberg vetoret på udlændingeområdet. Ved et nej kan vi frit beslutte at tage flere flygtninge, som vi gjorde med de 1000, mens et ja betyder, at alle fem partier har vetoret inklusiv Støjberg

Brugerbillede for Bodil Waldstrøm
Bodil Waldstrøm

Det er vigtigt, at vi får en grundig gennemgang af forskellen mellem Interpol og Europol. Indtil nu har der været sagt meget lidt om Interpol i forbindelse med afstemningen, men jeg hørte i radioen i morges, at f.eks. pædofilisager opklares i Interpol - det internationale (ikke kun europæiske) politisamarbejde.

Kaj Spangenberg, Henrik Klausen, Torben Selch, Flemming Berger og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen
Børge Rahbech Jensen

"Man kan sige, at det er lidt af en blankocheck. Hvor meget eller lidt det bliver, kan kun fremtiden vise. "

Enig. Desværre foregår debatten på EU-modstandernes præmisser.

"men stemmer danskerne ja den 3. december, har de accepteret den suverænitetsafgivelse, som de fem partier bliver enige om."

Igen enig. Bemærk brugen af fremtid: Det er den evt. suverænitetsafgivelse, et flertal af Folketinget bliver enige om senere, der er accepteret ved et ja. Det tages for givet, at de fem partier ønsker mere suverænitetsafgivelse, men modsat kan de også vælge det modsatte, hvorved det retslige forbehold i praksis er intakt. Med et ja afgiver befolkningen indflydelse på det retslige forbehold.

"Danske vælgere må gøre sig klart, hvad de siger ja til. De bør sætte sig ind i hvert og et af disse 22 punkter. "

Først for nylig kiggede jeg på de ti retsakter, de fem partier ønsker fravalg af. De var værre end de 22 retsakter, de fem partier ønsker tilvalg af.

Nogle direktiver om retssikkerhed ønskes fravalgt, fordi det vurderes, at dansk ret i forvejen er i overensstemmelse med direktiverne, og de derfor ikke indebærer væsentlige fordele for danske borgere el. virksomheder. Den begrundelse giver kun mening, hvis de fem partier fortsat ønsker mulighed for ændring af dansk lovgivning, så den ikke længere er i overensstemmelse med direktiverne. Det er direktiver om myndigheders behandling af ofre for forbrydelser, retshjælp, ret til tolke- og oversætterbistand ved straffesager, ret til information i straffesager og ret til advokatbistand. Det er ikke ligegyldige direktiver.

Tre forordninger ønskes fravalgt, fordi de vil medføre væsentlige merudgifter for Danmark.. Antyder det, at de 22 retsakter, som ønskes tilvalgt, kun tilvælges, hvis de ikke medfører væsentlige merudgifter for Danmark?

Så længe det ikke vides, hvordan Europol bliver ændret i praksis, er det vanskeligt at forudse, hvordan de fem partier forholder sig til det til den tid.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Det er 28 retsakter ud af 50, der fravælges ved et ja.
Det er alle fremtidige folketings almindelige flertal, der kan vælge til eller fra efter et ja, ikke kun det nuværende folketings fem ja-partier.

Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen
Børge Rahbech Jensen

"Det er alle fremtidige folketings almindelige flertal, der kan vælge til eller fra efter et ja, ikke kun det nuværende folketings fem ja-partier."

De fem partier har flertal og må formodes også at have det i fremtiden. Til gengæld er det misvisende at kalde dem "ja-partier", når deres skepsis mod EU er voksende.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Det kan man ikke vide noget om. De fire nej-partier har idag 73 mandater i folketinget. Der er ikke så lang vej til de 90.

Brugerbillede for Erik Jensen

Hvis vi siger ja, vil et flertal i folketinget uigenkaldeligt kunne afgive suverænitet til EU nu og i fremtiden. Det vil ikke være muligt, på et senere tidspunkt at ændre en sådan beslutning, hverken i folketing eller ved folkeafstemninger. Et ja forbliver et ja "til solen brænder ud". Et nej forbliver derimod kun et nej, indtil et flertal ønsker at omstøde det. Derfor skal vi stemme nej.
Alle hæderlige lande, vil være interesseret i politisamarbejde. Det bliver derfor ikke vanskeligt at få en sådan aftale på plads efter et nej. Hverken pædofile eller terrorister få frit spil, selv om vi siger nej.