Kampen om breaking

Med de sociale mediers indtog minder medieverden i stigende grad om det finansielle marked, hvor hurtighed er et nøgleord og regulering en mangelvare. Hvordan gør de etablerede medier sig relevante igen?
Bedst på Breaking, lyder et centralt motto for TV 2 NEWS. Men i virkeligheden har de etablerede medier tabt kampen om at være breaking. Til gengæld har de muligheden for at vinde den substantielle kamp.

Bedst på Breaking, lyder et centralt motto for TV 2 NEWS. Men i virkeligheden har de etablerede medier tabt kampen om at være breaking. Til gengæld har de muligheden for at vinde den substantielle kamp.

Finn Frandsen
13. november 2015

»Bedst på Breaking,« lyder et centralt motto for TV 2 NEWS. En i og for sig ærværdig ambition, der havde nyhedsværdi, dengang kanalen blændede op. Men næppe længere.

Hvis hurtigst i den digitale tidsalder er synonymt med bedst, har den etablerede presse overgivet førertrøjen til Twitter, Facebook, Instagram, LinkedIn og tilsvarende portaler.

Som markedsstrategen Jeffrey Kleintorp fra LPL Financial for nylig har udtrykt det: »Hvis der sker et eller andet, så er Twitter stedet for at få informationen hurtigst … Den kommer først dér, men det behøver så ikke være hele historien. Det er her du må vente på, at de mere etablerede nyhedskilder begynder at melde ud, og hertil kommer, at du selv må lave noget benarbejde.«

Fra en markedsmæssig betragtning er der – eller bør der være – en væsensforskel mellem den etablerede presse og de sociale medier. Hvor de etablerede medier er underlagt en lang række forordninger fra medieansvarsloven til god presseskik, er det ikke et formuleret krav til de brugere af sociale medier, der agerer nyhedshandlere.

Betragter man Facebook som en medievirksomhed med ca. halvanden milliarder freelance journalister, der skriver, liker, kommenterer, deler opslag om alt fra Hubble-teleskopet, flygtningestrømmen til mønstre på slumretæpper – og som i øvrigt afgiver deres copyright til medievirksomheden, så snart der er trykket send – bliver denne medievirksomhed unægtelig svær at konkurrere med i antal og adgang til offentligheder. Det gælder uanset, om Informations journaliststand valgte at gå sammen med Ekstra Bladets, DR’s, TV 2’s, BBC’s og The New York Times’ ditto.

De sociale medier har retningslinjer eller community standards, som beskriver, hvad der er acceptabelt/uacceptabelt på pågældende medie, men de administreres i praksis med en hel del vilkårlighed.

Det er i øvrigt de færreste brugere, der har sat sig for at studere disse i detaljer – hvis overhovedet nogen – for det er ikke en forudsætning for at bruge sin megafon til offentligheden.

Udbudt til salg

Vi har med andre ord at gøre med et nyhedsmarked, i hvilket den ene slags nyhedshandlere er reguleret af regler for god presseskik med krav om korrekt information, kildekritik, kontekstplacering, efterprøvelse, berigtigelse, mens den anden type af nyhedsinvestorer fungerer i markedet på stort set frie vilkår og uden nævneværdige journalistiske og redaktionelle begrænsninger.

I værste fald svarer sidstnævnte til desperado-investorer, day-traders, i finansielle markeder, der ser stort på, hvorvidt der er fundamental værdi forbundet med det, der handles. Så længe de kan få andre til at tro, at alle andre tror, at det, der handles er noget værd, så er det godt nok til at tjene penge.

Tilsvarende på nyhedsmarkedet: Det behøver ikke være afgørende om den historie, der netop nu nyder stor social transmission og trender på Twitter, er korrekt, kan vedstå systematisk kildekritik, efterprøves, er sat i rette kontekst osv. Så længe, man kan få de andre journalistiske daghandlere til at tro, at alle andre tror, at den har noget på sig, så kan det være godt nok til at re-tweete den, dele den, kommentere den og på anden vis udsætte den for digitalt tryk, der betyder høj cirkulation.

Det er oven i købet let at følge med, for antallet af likes, delinger, re-tweets forenet med, hvor mange følgere den enkelte daghandler har, udgør tilsyneladende et let overskueligt mål for, hvor vigtig eller agtet den pågældende investor antagelig er og dermed den dertilhørende historie, der er udbudt til salg.

Nyhedsboblen

At handle en sådan historie blandt andre ikkeregulerede investorer på nyhedsmarkedet kan være interessant nok, men det bliver for alvor først en historie, der kan handles som et nyhedsaktiv, hvis de etablerede medier begynder at byde ind på historien.

Det ville i så fald kræve, at de regulerede nyhedsinvestorer – altså, journalister på de etablerede medier – udviser interesse for produktet og er villige til at handle historien.

De kan lige så let som desperadoerne se, hvad der trender, for de abonnerer på de samme konti og er stort set forbundet i samme netværk.

Problemet består blot i, at professionelle journalister i princippet er bundet af de føromtalte forordninger, og når de først har fået berigtiget historien, så er det enten ikke en nyhed længere med den store værdi, eller også er der en kollega på et andet konkurrerende medie, som ser lidt stort på god presseskik og har taget historien op blot for at være, ja, bedst på breaking.

Således er der et incitament for professionelle journalister til at gradbøje reglerne eller sænke baren med fare for, at man kommer til at bringe en historie – en nyhedsboble – til familien Danmark i nyhedsudsendelsen klokken 19 eller 21.30, der enten ikke er sand; er taget ud af kontekst; ikke er hele historien eller oprindeligt er handlet online med bestemt mål for øje, f.eks. at skade sin modstander, sætte sig selv i bedre lys, påvirke den politiske dagsorden, smæde et bestemt segment af befolkningen etc.

Etablerede journalister kan også blive daytraders i nyhedshistorier, hvis »bedst på breaking« er det eneste nyhedsaktiv, som i øvrigt kan overophedes til en boble; klikjagtsjournalistik med klikbaskere.

Store ambitioner

Hvad er der tilbage til pressen, hvis etablerede journalister ikke skal handle nyheder på markedsfundamentalistiske vilkår, hvor taktstokken svinges af ikkeregulerede støjhandlere? Tiden bliver ikke rullet tilbage til virkeligheden. De sociale medier som medievirksomheder kommer ikke til at forgå, ligesom støjhandlerne på finansmarkedet heller ikke står for tur, så hvad nu?

Ud over at vende tilbage til vedvarende at praktisere og udvikle de journalistiske dyder, der skal være med til at kvalificere beslutningsdygtigheden hos borgerne med korrekt information, oplyse offentligheden, agere vagthund over for magthaverne m.v., er der et par andre erkendelser at gå efter: Pressens nye ambition bør tage udgangspunkt i en udfordring for Danmark, nemlig den manglende erkendelse, at størstedelen af de udfordringer, vi står over for, nationalt som internationalt, kun kan løses ved, at vi læner os ind i en global verden, sætter dagsorden, arbejder sammen, går foran – semper ardens!

Når de etablerede medier har tabt kampen om at være breaking, har de til gengæld muligheden for at vinde den substantielle kamp. De skal erkende, at de aldrig bliver bedst på breaking igen, men at de har en demokratisk rolle, en rolle i at afdække daytraders, der kun er der for at sprede historier, indtage rollen som civilsamfundsaktør.

Pressen er den eneste, der kan lave et afkog af den substans, der flyder på tværs i alle nicherne og bag boblerne.

Vincent F. Hendricks er professor og leder af Center for Information og Boblestudier (CIBS) på Københavns Universitet. Benjamin Rud Elberth er digital chef hos Geelmuyden Kiese

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Bente Petersen

SVAR ni har brug for MULTIPLE VIEWPOINT nyhedder - ikke blaa stempel eller bestilt arbejde af de borgerlige her ind under ogsaa de saakaldt ''social demokrater''... naar vi ikke faar det maa vi selv opsoege det ie lease medier der er sendt fra hele verden KINA - TAIWAN - JAPAN - RUSLAND - IRAN - IRAQ - SYRIEN - og SYD AMERIKA...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Kristensen

En nyhed er trods alt ikke en rigtig nyhed før den har været i pressen og det giver stadig en enorm gennemslagskraft for hvad der måtte dukke op på skærmen i HD på en af de store TV-kanaler i den bedste sendetid. Og et eller andet sted skal vi, demokratiets målgruppe, jo have mulighed for at skille skidt fra kanel, især når/hvis vi ikke selv kan og der fungerer de største debatprogrammer på udmærket vis stadig som forsamlingshus. Men det kan selvfølgelig også være jeg bare er for gammel til Facebook og Twitter.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen

Indledningsvis kan overvejes, hvad "breaking" er. Jeg forstår det som en afbrydelse af den øvrige nyhedsstrøm svarende til fortidens ekstra nyhedsudsendelser. Det burde TV 2 News være gode til, fordi de sender nyheder hele døgnet. Desværre afbryder "breaking" sjældent de nyheder, som kører i løkke.

"Den kommer først dér, men det behøver så ikke være hele historien. "

Det er en vigtig konstatering med den tilføjelse, at det sjældent er hele historien. De traditionelle medier kunne bruge sociale medier som supplement til andre medier, og formidle baggrund og andre vinkler, som ikke formidles på sociale medier. Det gør mange traditionelle medier i udlandet heldigvis, mens danske mediers dækning er meget ensporet.

"Det behøver ikke være afgørende om den historie, der netop nu nyder stor social transmission og trender på Twitter, er korrekt, kan vedstå systematisk kildekritik, efterprøves, er sat i rette kontekst osv. "

Med den påstand ignoreres, at de sociale medier også kan bruges til kildekritik og efterprøvning af en historie. De tilbyder jo også nem adgang til andre kilder.

Desværre er disse forbehold om sociale medier mere relevante for de traditionelle mediers historier, som sjovt nok ofte bedst kan efterprøves på sociale medier. Traditionelle mediers kildebeskyttelse forhindrer kildekritik og efterprøvning af historier. Det er især fatalt for historier, der stammer fra el. mest er rettet mod et lukket miljø fx. på Christiansborg. Flere historier fra traditionelle medier er afslørede som usande, mens andre historier minder om propaganda.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for erik mørk thomsen

Så længe medierne er dybt afhængige af den pengestrøm, politikerne bevilger dem, forbliver de mere og mere uinteressante, da man ikke bider den hånd, der foder en!
Et tegn på denne logre for magten er, at pressen ukritisk overtager magten sprog, værst i DR og TV 2.
Her bruger man de omskrivninger, magten bruger, istedet for, at siger tingende lige ud, som de er, og især, gå bag om historien, som det hed i gammel dage.
Konsekvensen er, at færre og færre ser de såkaldte nyheder på fjersynet, og færre og færre læser avis.
Til skade for demokratiet, men forståeligt nok, hvem gider at spille sin tid, på den gang overfladisk vrøvl, som medier foder os med!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Vibeke Rasmussen

Fem mænd, alle med en baggrund på bl.a. Information, københavnere, omkring de fyrre, har sat sig for at skabe et medie, Føljeton, som henvender sig til – hovedsageligt, tror jeg – ligesindede; på mobilen. Ambitionerne lyder både tiltalende og beundringsværdige, og selv om jeg personligt nok ikke vil blive fremtidig abonnent – men det kan jo komme an på en prøve, og jeg vil benytte mig af tilbuddet om en måneds gratis abonnement – vil jeg under alle omstændigheder ønske dem held og lykke med udgivelsen. Godt initiativ.

Det skal blive spændende at se, om de kan trække abonnenter over fra Information? Jeg tror det sgu. '-)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Vibeke Rasmussen

"… klikjagtsjournalistik med klikbaskere."

Som desværre understøttes af, at selv de såkaldte Public Service-medier, DR og TV2, flittigt benytter sig af og henviser til Facebook!

PSt @ Redaktionen:
Det er ikke så meget 'baren' som 'barren', man sænker; når/ hvis man gør. Om noget synker man vel snarere 'baren'. :)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen

erik mørk thomsen

"Et tegn på denne logre for magten er, at pressen ukritisk overtager magten sprog, værst i DR og TV 2."

Det er langt fra eneste el. vigtigste tegn. Et mere alvorligt tegn er, at medier fortrinsvis formidler holdninger og debatter, som passer til aktuelle debatter på Christiansborg. Det er mest tydeligt ved emner med relation til økonomi eller udlændinge. Det er efterhånden sjældent, danske medier fortæller om det danske samfund, uden politikere på Christiansborg inddrages.

Et andet tegn kan nu observeres i nyheder om den grænsekontrol, Sverige indførte i dag: De fleste nyheder handler om flygtninge hvoraf op til 30 blev sendt tilbage til Danmark, mens der ikke fortælles ret meget om ventetid og forsinkelser ved Øresund, og der ikke er reaktioner fra danskere el. andre pendlere på, de skal vise legitimation. Det antyder næsten, at internationale tog kun bruges af flygtninge, og biltrafikken ikke berøres. Desuden kan bemærkes, at medierne fortrinsvis bruger politikere på Christiansborg som kilder.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Grethe Preisler

@Børge Rabech Jensen,

'Yankie Bar', som er blevet produceret og distribueret i Danmark siden afslutningen af 2. verdenskrig, er navnet på den europæiske version af den goe gamle 'Mars Bar', som slikfabrikanten 'Mars Inc.' har produceret i USA siden 1932.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Erik Mørk Thomsen, din præmis er selvfølgelig forkert, men rigtig: det offentlige skal med sin støtte sikre friheden fra andre hensyn end de objektive, eller dem, man ønsker at repræsentere. Det samme med støtten til kulturen og videnskaben: det offentlige er garant for, at der ikke tages andre hensyn end de strengt faglige.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Det er den sorteste arv fra NPM, at det totalt omkalfatrede loyalitetsforholdet i staten: fra den enkelte borger og dennes krav på bedst mulige behandling til centralt fastsatte målsætninger.
Dermed mistede staten sin rolle og sin troværdighed, fordi andre parter kom til at betyde mere end dem, der har krav på loyaliteten. Det gav anledning til at snyde med de rettigheder, folk egentlig burde have, at man ikke længere kunne regne med, at lægens på diagnosticering baserede udtalelser blev lagt til grund for behandlingen etc. etc.
Det er udtryk for en korrumperet forvaltning, når også retten til at udtale sig om kritisable forhold i den offentlige sektor, vi alle er ejere af, bliver tilsidesat af en 'loyalitetspligt' - et lån fra den helt private sektor, hvor man kan hævde, at sagen ikke kommer den ansatte ved, men helt malplaceret i et offentligt system, hvor ejerkredsen - alle borgere - har krav på at blive informeret og i øvrigt behandlet loyalt. Pengene skal ikke styre i den offentlige sektor.

anbefalede denne kommentar