Kronik

Klimakrisen kalder på mediemæssig undtagelsestilstand

Dels bør de klassiske nyhedskriterier reformeres, dels bør medierne fremover modtage rundhåndet statsstøtte, så de har råd til en konstant topprioritering af de dødsensfarlige klimaforandringer
En landsbybeboer går gennem en udtørret dæmning på Java i Indonesien. Flere områder af øen er ramt af tørke, hvilket tvinger indbyggerne til at gå langt for at hente vand.

En landsbybeboer går gennem en udtørret dæmning på Java i Indonesien. Flere områder af øen er ramt af tørke, hvilket tvinger indbyggerne til at gå langt for at hente vand.

Trisnadi/AP

16. november 2015

Den 30. oktober offentliggjorde FN en synteserapport om konsekvensen af de klimaplaner, som 146 lande for nylig har indsendt til FN. Rapporten viser – trods udsigt til mærkbare fremskridt i forhold til i dag – at menneskeheden efter klimatopmødet i Paris i december fortsat vil befinde sig på en livsfarlig klimakurs.

Det er i bedste fald skuffende, i værste fald katastrofale nyheder. Målet har hele tiden været at få en global og bindende klimaaftale i hus, så gennemsnitstemperaturen ikke stiger med mere end maksimalt to grader i det 21. århundrede i forhold til tiden før industrialiseringen. Dette mål kan ikke nås. Med de planer om reduktion af udledning af drivhusgasser, som 146 lande har indsendt til FN, er vi på vej mod en temperaturstigning på cirka tre grader. Det er alt for meget.

»Vi er den første generation, der kan mærke klimaforandringerne, og den sidste, der kan gøre noget ved dem,« sagde USA’s præsident, Barack Obama, for nylig. EU’s klimachef, Miguel Cañete, har udtalt sig endnu skarpere. Går det galt ved klimatopmødet i december, er der ifølge ham »ingen plan B … Paris er afgørende«.

Episke dimensioner

Samlet set befinder Danmark og resten af verden sig i en alvorlig krise, og vi er vores egen værste fjende. Det er derfor dybt paradoksalt, at klimakrisen ikke fylder mere i danskernes hverdag. Men som den amerikanske miljøaktivist Bill McKibben har bemærket, er det meget vanskeligt at opbygge en folkebevægelse mod sig selv.

Det er imidlertid ikke det samme, som at det er umuligt. I denne sammenhæng kunne og burde medierne være en ledestjerne. Med stor magt følger som bekendt et stort ansvar, og mediernes magt er evnen til at være dagsordensættende. Ved at tage nogle emner op og lade andre ligge spiller de en enorm rolle for skabelsen af den virkelighed, som vi alle lever i.

Men her har de fleste medier udvist en ansvarsløshed af episke dimensioner. Det har de gjort ved ikke at fastholde et knivskarpt fokus på, at vores aktuelle udledning af drivhusgasser, kolossale overforbrug, industrielle vækstideologi og skyhøje befolkningstilvækst kan føre til et økologisk og samfundsmæssigt kollaps med katastrofale konsekvenser for menneskeheden.

Ifølge Verdensnaturfondens opgørelse optrådte ordet »klimaforandringer« 278 gange i de danske medier i 2012. Tv-programmet X Factor blev derimod omtalt 8.723 gange. Denne prioritering, der efter vores vurdering er såre udbredt, er en mediemæssig falliterklæring.

Med andre ord: De fleste medievagthunde afspejler på ingen måde klimasituationens verdenshistoriske alvor, og dermed medvirker de uundgåeligt til at forværre den.

Flere penge

Årsagerne hertil er ikke udelukkende tankeløshed, fortrængning eller frygt for ikke at sælge aviser nok. Problemet er formentlig også, at de klassiske nyhedskriterier – aktualitet, væsentlighed, konflikt, sensation og identifikation – ikke er gearede til den ekstreme og højst usædvanlige situation, vi befinder os i.

Konflikt- og identifikationsstof er øjensynligt vanskeligt at få koblet på den globale opvarmning, selv om det ikke burde være det; tænk på de hundreder af millioner af klimaflygtninge, som FN har advaret om risikoen for; tænk på de vanvittige kampe om ressourcer, ikke mindst mad og drikke, der kan blive konsekvensen af det hele. Problemet med aktualitet er, at klimaforandringer finder sted konstant, og derfor er de aldrig særskilt aktuelle.

At verden, som vi kender den, kan bryde sammen og trække millioner eller milliarder af mennesker og dyr med sig i afgrunden, er en historie, der selvsagt falder under sensationskriteriet. Men det bliver ikke ved med at være sensationelt. Og væsentlighed i sig selv er det kedeligste nyhedskriterium, selv om der er intet, der er væsentligere end den globale klimakrise.

Nogle vil sikkert indvende, at en konstant topprioritering af klimastoffet vil kede og koste læsere, seere og lyttere. Derfor er der ikke råd til det. Svaret er, at det skal der være. Ubetinget.

Derfor skal der herfra lyde en indtrængende opfordring til politikerne:

A) Gør fokus på klima og miljø – vores alles eksistensgrundlag – til public service-kanalernes vigtigste forpligtelse.

B) Afsæt mange flere penge end nu til danske medier generelt, så de har de nødvendige midler til at sætte maksimalt fokus på den globale klimakrise. Så længe det overhovedet er nødvendigt.

Det er altafgørende, at der indtræffer en massiv bevidstgørelse om klimaforandringernes multifacetterede konsekvenser. Utvivlsomt som betingelse for handling.

Nye kriterier

Det er indlysende, at nyhedskriterierne bør passe til virkeligheden og ikke omvendt. Og når virkeligheden forandrer sig afgørende, må nyhedskriterierne ligeledes forandres. Derfor vil vi opfordre de danske medier til selv at gøre følgende (Information er allerede nogenlunde med, men de allerfleste er ikke):

1) Opret store og selvstændige klimaredaktioner, der skal sætte klima og miljø øverst på samfundets dagsorden.

2) Tænk klima og miljø ind i alle relevante stofområder. Når f.eks. politikere lovpriser ubegrænset vækst og større børnefamilier, som religiøse fanatikere lovpriser deres gud, så skal der – altid – spørges til de økologiske konsekvenser af det.

3) Læg jer i selen for at fremme den i bogstaveligste forstand livsvigtige samtale om, hvordan omstillingen til et bæredygtigt samfund skal finde sted. Lav programmer, der gør os klogere, og debatter, der engagerer.

4) Hold klimabenægtere borte fra spalter og sendeflade. Når Holocaust diskuteres, inviterer I heller ikke holocaustbenægtere i studiet. Husk på, at godt 97 procent af alle klimaforskere er enige om, at klimaforandringerne hovedsageligt er menneskeskabte. Det er en usædvanlig høj konsensus.

5) Vær aldrig bange for at sætte spot på klimaforskernes skrækscenarier. De er allerede adskillige gange blevet overhalet af virkelighedens verden.

Ingen selvfølge

Først som sidst: Brug det kommende klimatopmøde i Paris som en hyperaktuel lejlighed til at sætte klimakrisen i centrum. De indsendte klimaplaner til FN repræsenterer et fremskridt, men ikke et vendepunkt. Vi er stadig meget langt fra at være på den sikre side. Og i første omgang skal det blive interessant at se, om de klimaplaner, som alverdens lande har indsendt til FN, rent faktisk vil blive vedtaget. I næste omgang skal det blive interessant at se, om de rent faktisk vil blive ført ud i livet. Det er ingen selvfølge, viser erfaringen.

Indtil videre har vi kurs mod en 4-5 graders temperaturstigning i dette århundrede og endnu mere i de efterfølgende.

Gregers Andersen er ph.d., postdoc, Jens-André P. Herbener er mag.art., forfatter, og Søren Sofus Wichmann er ph.d.-stipendiat

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • lars søgaard-jensen
  • Ejvind Larsen
  • Flemming Berger
  • Gorm Lerche
  • Erik Nissen
  • Niels-Simon Larsen
  • Holger Madsen
  • Lise Lotte Rahbek
  • morten Hansen
  • Martin Karlsson Pedersen
  • Thomas Barfod
  • Leo Nygaard
  • Michael Kongstad Nielsen
  • peter fonnesbech
  • Birte Dahl
  • Lone Svinth
  • Peter Knap
  • Torsten Jacobsen
lars søgaard-jensen, Ejvind Larsen, Flemming Berger, Gorm Lerche, Erik Nissen, Niels-Simon Larsen, Holger Madsen, Lise Lotte Rahbek, morten Hansen, Martin Karlsson Pedersen, Thomas Barfod, Leo Nygaard, Michael Kongstad Nielsen, peter fonnesbech, Birte Dahl, Lone Svinth, Peter Knap og Torsten Jacobsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Kongstad Nielsen

Mange nørd-kloge vover sig her i debatten ud af sneglehuset og kommer med videnskabelige fakta, som andre nørd-kloge straks tilbageviser. Fint nok, lad det komme komme de mindre nørd-kloge til gode. Gid debatten om de nævnte emner bliver ført igennem. Jeg kunne fx. godt tænke mig at få at vide, hvordan sateliterne kan måle temperatur i havdybderne.

randi christiansen og Jørgen Malmgren anbefalede denne kommentar
Svend Ferdinandsen

Re Randi
"Frank, tak for svar - skal jeg forstå det sådan, at selv meget store metanudledninger, vil kunne udvaskes over kort tid og dermed ikke i nævneværdig grad påvirke klimaet?
(I øvrigt underligt at henregne vanddampe til klimagasser?)"
Det er pudsigt med metan og relationer. For CO2 taler man om en fordobling, men for metan taler man om lige dele metan kontra lige dele CO2. Det er klart, at med lige dele forøgelse i mængde, vil metan overtrumfe CO2, fordi der er så lidt metan i forvejen (logaritmisk aftagende effekt). Hvis man talte om fordobling af metanindholdet ville effekten være måske lig CO2.
Vanddamp er altså en "drivhusgas" og en af de væsentligste, langt mere virksom end CO2. Den negligeres, fordi den ikke kan gøres afhængig af menneskelig aktivitet. Den medregnes som feedback fra opvarmningen på grund af CO2, selvom ingen modeller har styr på vanddamp, skyer og nedbør.
Det kræver grundig læsning og søgning, at finde referencer der medregner vandamp.
Og det kræver endnu mere at finde hvad skyer og nedbør betyder.

@Torsten
Ja sattelitterne kan ikke måle en temperaturstigning i Jordens atmosfære de seneste 15-18år.
Det kan være man synes det er ligegyldigt. Måske måler de forkert. Hvem ved? Men det er i det mindste i offentlighedens interesse. OG det ødelægger i det mindste fantasien om at forskningsresultaterne entydigt viser at Jordens atmosfære er inde i en katastrofal opvarming. Og hermed også fantasien om at alle der tillader sig at være skeptiske overfor den forudsagte klimakatastrofe automatisk stemmer DF og er imbecile (jeg er i tvivl om det er dobbeltkonfekt, men jeg lader den stå).

Nej Michael. Sattelitterne kan ikke måle temperaturen i havdybderne. Hvorfor tror du det? Dem ved vi usandsynlig lidt om.

Torsten Jacobsen

Christian Holm,

Som du måske erindrer, så er årsagen til blandt andet din forargelse i forhold til nærværende artikel, at artiklens forfattere foreslår en fremstilling i medierne, som udelader visse fortolkninger af data.

Det jeg finder så trættende ved netop din ageren i disse spalter, er at du konsekvent gør netop det.
Når du turnerer med påstanden om, at der ikke kan spores en temperaturstigning i jordens atmosfære de sidste 15-18 år, så MÅ du vide, at det forhold ikke i sig selv er at argument for eller imod noget som helst. Alligevel gentager du det, igen og igen, uden de nødvendige nuanceringer og forbehold.

Hvorfor gør du det?

@Torsten
Dejligt at vi nu kan komme lidt længere ind til benet.
1) Hvorfor mener du at det er en "påstand" at satelitterne ikke kan måle en opvarmning af atmosfæren de sidste 15-18år. Det er jo et faktum. Ikke en påstand.
2) Hvorfor synes du ikke det forhold er et argument for eller imod noget? Hvis ikke vi skal bruge målinger af udviklingen i temperatur som en vigtig parameter i diskussionen om netop det....altså i hvor høj grad menneskelig udledning af CO2 påvirker netop dette parameter......hvad er SÅ målinger der kan bruges til at argumentere for eller imod?
3) Hvis man skal liste de nødvendige forbehold op ...... så vil det tage hele dagen. Dertil kommer at når der præsenteres data der støtter at menneskeudledt CO2 påvirker temperaturen betydeligt....ja så stiller du ikke krav om det samme hensyntagen til nuancer og forbehold. Hvorfor Ikke? Når det bliver gentaget at 97% af klimaforskere er enige.......helt uden at nogen har spurgt dem......så er der her åbenbart ikke brug for forbehold og nuancer. Det er et eksempel ud af ufattelig mange.

Michael Kongstad Nielsen

Christian Holm
20. november, 2015 - 08:38
Nej det tænkte jeg nok også, at de ikke kunne (kun i overfladevandet kan de vist måle). Når jeg spørger er det fordi jeg har hørt, at mere varme forsvinder ned i havene end hidtil antaget, og det kunne bidrage til forståelsen af opbremsningen af opvarmning af atmosfæren de sidste 15-18 år.
Ved at google lidt finder man behandling af denne antagelse:
http://www.dmi.dk/nyheder/arkiv/nyheder-2013/7/klimamodel-genskaber-de-s...
og
http://www.dmi.dk/nyheder/arkiv/nyheder-2013/7/vandtemperaturen-i-det-ar...

Torsten Jacobsen

Christian Holm,

Hvorfor demonstrerer du ikke for alle os, der følger denne tråd, at du er en sand forsker, som er optaget af sandheden og ikke blot i at overbevise andre om dine egne synspunkters rigtighed?

Du kan så passende starte med at besvare dine egne spørgsmål:

Hvorfor er den globale middeltemperaturs udvikling i en 15-18 årig periode i sig selv ikke et argument for noget som helst?

Hvilket mål kunne være mere interessant, hvis man skal vurdere om en global opvarmning finder sted?

Du er tilsyneladende godt inde i sagerne, så disse spørgsmål burde være ren barnemad for en frittænkende forskersjæl som du selv.

@Torsten
Det var jo dig der påstod det.
Jeg kan kun forstå din nedladende kommentar således .... du ved det ikke. Dine faglige argumenter er svage...og det er du irriteret over. Derfor svarer du med nedladende spørgsmål og kommentarer. Det skal du ikke være ked af. Det er en meget menneskelig reaktion når man løber tør for argumenter. Meget klassisk.
Det værende sagt....så beundrer jeg dig og de fleste andre i disse debat tråde for oprindeligt at ønske at gøre vores planet til et bedre sted at være. Det gør jeg også selv.
Men det gøres ikke ved, på uoplyst grundlag, at gøre nar.

Torsten Jacobsen

Christian Holm,

du spiller med fordækte kort, og det er derfor jeg giver dig en til tider ukærlig medfart i mine Kommentarer. Du kender udmærket godt svarene på de spørgsmål du stiller mig - så hvorfor stille dem i første omgang? Jeg orker simpelthen ikke den slags sofisteri, som du disker op med gang på gang. Hvis du var interesseret i en ærlig diskussion om global opvarmning, eksisterende eller ej, menneskeskabt eller ej, så ville du ikke så vedholdende over tid møde op i disse debattråde med irrelevante talking points, som 'der har ikke været en stigning i den globale temperatur de sidste 15-18 år'.

Grunden til at det pisser mig af, for nu at sige det på bramfrit dansk, er, at du burde vide bedre. Du Burde vide at dit 'talikng point' er designet til at skabe tvivl om global opvarmnings realitet, i sindene hos mennesker, der ikke har sat sig ind i sagerne. Herr og Fru Danmark, kort sagt. Du burde vide, at der knytter sig en lang række kvalificerende forbehold til dit ellers så 'overbevisende' talikng-point, forbehold som mange der kun overfladisk følger forskningen ikke er bekendt med. Når du gentagne gange fremturer med påstanden, uden at gøre opmærksom på de afgørende kvalificerende forbehold, så er der i mine øjne tale om et ønske om at bedrage. Det fremmer ikke debatten, det dræber den. Den eneste formildende omstændighed jeg kan få øje på, er hvis du vitterligt er så ensporet og enøjet i din research af emnet, at du uforvarende også bedrager dig selv. Men så dum tror jeg ikke du er. Jeg tror faktisk ikke, at du er dum overhovedet. Jeg tror dig også, når du siger at du bekymrer dig om at gøre planeten til et bedre sted at være. Så, for nu at sige det på bramfrit dansk igen:

Hvad fanden er det egentlig du har gang i?

Michael Kongstad Nielsen

Christian Holm.
Jeg skal ikke blande mig i jeres disput (endnu i hvert fald), men tilbage til det faglige:
- hvis den globale temperatur er steget uafladeligt siden industrialiseringens begyndelse, og ingen anfægter drivhusgassernes medskyld heri, og der så kommer en periode med ophold i temperaturstigningen de seneste 15 - 18 år, mener du da at man kan konkludere, at opvarmningen er et overstået kapitel? Eller vil du forske i, hvad årsagen til denne opbremsning kan være, når nu udledningen af drivhusgasser ikke er bremset op?

randi christiansen

Torsten : "Du [: holm] burde vide, at der knytter sig en lang række kvalificerende forbehold til dit ellers så 'overbevisende' talikng-point, forbehold som mange der kun overfladisk følger forskningen ikke er bekendt med. Når du gentagne gange fremturer med påstanden, uden at gøre opmærksom på de afgørende kvalificerende forbehold, ..."

Som een af de nævnte mange spidser jeg straks øren og spørger : hvilke kvalificerende forbehold?

Svend ferdinandsen : "Vanddamp er altså en "drivhusgas" og en af de væsentligste, langt mere virksom end CO2. Den negligeres, fordi den ikke kan gøres afhængig af menneskelig aktivitet. Den medregnes som feedback fra opvarmningen på grund af CO2, selvom ingen modeller har styr på vanddamp, skyer og nedbør."

Hvis vanddamp medregnes "som feedback fra opvarmningen på grund af CO2" kan jeg ikke se at "afhængighed af menneskeskabt aktivitet" logisk set kan "negligeres"?

Torsten Jacobsen

Randi Christiansen,

Lad os nu tage tingene i den rigtige rækkefølge. Du kan jo starte med at spørge Christian Holm hvorfor han specifikt skriver 'opvarmning i atmosfæren', og insisterer på at fokusere på satellitmålinger?. Det har han ikke altid gjort. For mange måner siden var hans narrativ blot, at temperaturen ikke var steget i samme periode. Punktum. Hvorfor denne præcisering? Du kan også prøve at spørge ham om betydningen af hans 'fakta'. Hvad betyder hans store opdagelse? Hvor stor vigtighed har den, hvis man kigger på klimaspørgsmålet i det helt store perspektiv, under hensyntagen til alle de andre faktorer der gør sig gældende i forhold til at vurdere tilstanden for jordens klima? Og endelig kan du, hvis du har mod på det, stille spørgsmålstegn ved, om hans fakta nu også er helt så faktuelle, som han foregiver. Det vil sikkert udløse en mindre syndflod af links til videnskabelige skrifter, som synes at underbygge hans påstand. Totalt fraværende i denne linksamling vil links til andre videnskabelige skrifter, der går i rette med de første, selvfølgelig være. Den del af processen kalder jeg selv for 'rejsen ned i kaninhullet'. Pas på! Det er dybt, og man mister nemt orienteringen..

Når tilpas megen tid er spildt med at forsøge at udlede en kvalificeret mening på baggrund af artikler hvis fulde implikationer og finurlige detaljer hverken du, jeg, eller biologen Christian Holm er udstyret til at have en kvalificeret mening om, vil du finde dig selv tilbage ved udgangspunktet:

Hvor du må spørge dig selv om det virkelig var rejsen værd. Om du stoler mest på Christian Holms evne til uden bias at søge andet end det resultat han allerede er investeret i, eller om du stoler på den videnskabelige konsensus som har formet sig omkring samme emne?

Selvfølgelig må vi tage det alvorligt, når både Frank Hansen og Christian Holm mere end antyder, at dette konsensus blot udgøres af en lille klike hardcore klimaforskere med dommedagsfrygt i hovedet, som i det største scam siden 9/11 (som den amerikanske regering som bekendt orkestrerede) er lykkedes med at overbevise verdens politikere om, at klimaulven står for døren. Dette uagtet at dét er den sidste besked verdens politikere har lyst til at høre og overbringe til deres væksthungrende befolkninger, og uagtet at økonomisk stærke interesser i den fossile industri har brugt enorme summer på at undertrykke det nedslående budskab. Og alt dette blot for at før benævnte lille klike af klimaforskere kan få deres navn i avisen, og en vedvarende strøm af forskningsmidler til at producere nye løgne for.

Selvfølgelig må vi tage den indvending dybt alvorligt. Men i hvor lang tid? Ikke særligt længe, efter min ringe mening.

Jeg håber det var et næsten fyldestgørende svar?

Lise Lotte Rahbek og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Torsten Jacobsen,

Jeg antyder ikke noget om, at den påståede konsensus kun deles af en lille klike af hardcore klimaforskere. Hvad jeg påpeger er, at den ofte citerede undersøgelse om at 97 procent af klimaforskerne er enige om, at klimaforandringerne hovedsagligt skyldes menneskets CO2 udledning, er højest uvederhæftig.

Fx er forskerne i undersøgelsen ikke blevet spurgt. Ville du være tryg ved at jeg konkluderede noget om dine holdninger til politik eller homoseksualitet uden først at spørge dig og alene basere min vurdering på en artikel, som du har skrevet, men jeg som heller ikke har læst?

Torsten Jacobsen

Frank Hansen,

Jamen hvis du anerkender at der er en konsensus, så undskylder jeg gerne at jeg har misforstået dig. Diskussionen om præcis hvor mange procent af forfatterne bag klimavidenskabelige artikler, der anerkender at global opvarmning er 1) igangværende, og 2) i væsentlig grad forårsaget af menneskelig aktivitet, finder jeg i den sammenhæng uinteressant.

Torsten Jacobsen,

Nu taler du sort. Når man ikke har spurgt forskerne kan man naturligvis ikke vide, hvordan meningerne fordeler sig. Jeg har selv konstateret på videnskabelige konferencer rundt omkring i verden, at der bestemt ikke er konsensus. Men jeg taler naturligvis også fortrinsvis med matematikere og fysikere.

Du manipulerer på samme som den citerede undersøgelse. Den taler nemlig om klimaforandringer, som i væsentlig grad er forårsaget af menneskelig aktivitet. Det er helt ukontroversielt. Naturligvis påvirker mennesket klimaet gennem fx landbrug og skovfældning. Det har vi gjort i tusinder af år. Det kontroversielle spørgsmål er om den andel af CO2 udledningen, som er forårsaget af menneskelig aktivitet, er en væsentlig årsag til klimaforandringerne. Dette spørgsmål er ikke behandlet i den ofte citerede undersøgelse.

Jeg citerer fra undersøgelsens konklusion:

"Climate-warming trends over the past century are very likely due to human activities"

Goddag mand økseskaft. Det er ikke kontroversielt, og det er ikke det, som vi diskuterer.

Torsten Jacobsen

Frank Hansen,

Det er ikke min hensigt at manipulere. Når jeg anvender betegnelsen 'menneskelig aktivitet', er det blot i en anerkendelse af, at Co2-udledning som følge af afbrænding af fossile brændstoffer ikke er den eneste måde hvorpå vi påvirker klimaet. Du nævner selv skovfældning og landbrug som eksempler. Hvori består det manipulerende?

Jeg er helt enig i, at det i dag er helt ukontroversielt at hævde, at den globale opvarmning ("Climate Warming trends") med stor sandsynlighed ("very likely" )skyldes menneskelig aktivitet, herunder afbrænding af fossile brændstoffer. At det ikke er kontroversielt at hævde, skyldes jo netop at der er en stor grad af videnskabelig konsensus på netop dette punkt.

Måske forstår vi ikke det samme ved ordet 'konsensus'?

Torsten Jacobsen,

Vi er måske ikke så uenige. Naturligvis påvirker mennesket klimaet, og påvirkningen er mangedoblet først og fremmest som følge af befolkningsvæksten, som i stigende grad fører til at land inddrages til menneskelige aktiviteter - både til nye og større byer og ikke mindst til landbrug.

Det kontroversielle spørgsmål er imidlertid om den konstaterede stigning i atmosfærens indhold af CO2 er en væsentlig årsag til de konstaterede klimaforandringer. Det mener jeg ikke, at der er nogen konsensus om, og den ofte citerede undersøgelse behandler slet ikke dette spørgsmål.

Det er iøvrigt et forfærdeligt ord at bruge. Der findes næppe noget mere uvidenskabeligt end konsensus.

Torsten Jacobsen

Frank Hansen,

Nej, jeg tror såmænd heller ikke at vi er specielt uenige om forholdene i jernindustrien, sådan helt grundlæggende. Der hvor vi til gengæld nok forbliver uenige, i det mindste for nuværende, er i vurderingen af Co2's rolle i klimaforandringerne. Her vil jeg fastholde at der er en konsensus om, at denne rolle er så betydelig, at en eller anden form for reaktion er påkrævet.

Når jeg finder det væsentligt at insistere på tilstedeværelsen af en sådan konsensus er det selvfølgelig først og fremmest fordi jeg mener at det er en indlysende rigtig påstand, og sekundært fordi mange klimaskeptikere forsøger at fremstille forskningen på området som værende delt i to cirka lige store lejre. Og i forlængelse heraf, at vægtningen af beviser for og imod både en igangværende global opvarmning og Co2-udledningernes betydning er stort set lige.

Det mener jeg er en grov misrepræsentation af fakta. Helt uagtet om Co2 spiller en betydelig rolle i fohold til den globale opvarmning eller ej, så synes jeg at det vil klæde mange på 'skeptiker-siden' i det mindste at anerkende, at deres synspunkter ikke har bred tilslutning. At man tilhører et mindretal, og f.eks. at selv om nogle forskere mener at kunne påvise, at temperaturen i den lavere del af troposfæren ikke er steget siden årtusindskiftet, så vælter hele teorien om en 'Co2-drevet' global opvarmning altså ikke i afgrunden.

Selvfølgelig betyder konsensus ikke, at man har ret. Og selvfølgelig er konsensus bestemt ikke efterstræbelsesværdig i sig selv, når man bedriver videnskab. Konsensus opstår og forgår som en naturlig del af den videnskabelige proces, i takt med at ny forskning underbygger eller undergravere tidligere forskning. Men det er ikke det samme som at sige, at konsensus er uden betydning. Vi kan kun handle i den tid, der er vores, med den viden vi har. Denne viden vil til enhver tid kredse omkring det, i hvert fald jeg kalder konsensus.

Ind i mellem er handling påkrævet, også selv om vores viden (som altid) er ufuldstændig. Jeg mener at den trussel som global opvarmning udgør, tvinger os til handling- Og at handle på baggrund af en videnskabelig konsensus forekommer mig i denne situation at være eneste rationelle mulighed.

randi christiansen

Iflg professor guy mcpherson/conservation biologist - er vi i nærmeste fremtid på vej mod temp stigning, som mennesker ikke kan leve i. Feed back mekanismerne er endnu ikke fuldt udfoldede men i stigende grad eksponentielt aktive - habitaten vil blive inhabitabel. Professoren fremlægger et overbevisende, faktuelt helhedsbillede af et status quo, hvor abrupt climate change er effektiv.

Torsten Jacobsen,

Jeg skal da ikke afvise, at der er et måske betydeligt flertal af klimaforskere, som er af den overbevisning, at CO2 indholdet i atmosfæren er en væsentlig årsag til klimaforandringerne. Det kan vi imidlertid ikke vide noget om på baggrund af den ofte citerede undersøgelse om de 97 procent. Undersøgelsen behandler nemlig ikke dette spørgsmål. Det er sådan set blot det, som jeg tidligere skrev i en kommentar.

Det er derfor manipulererende, når de tre forfattere til indlægget omtaler undersøgelsen på en sådan måde, at folk, som ikke kender den, forledes til at tro, at det herned er godtgjort, at der findes en konsensus på 97 procent om dette spørgsmål.

Randi Christiansen,

Jeg kan også flashe en reference til en bog skrevet i 1971 af John Holdren sammen med Paul Erlich i hvilken de forudser en kommende istid, som følge af irreversible processer i atmosfæren og oceanerne. John Holdren er i dag direktør for kontoret for teknologi og videnskab i det Hvide Hus og er præsident Obamas nærmeste rådgiver i klimaspørgsmål. Han var også i otte år præsident Clintons science advisor.

Det er naturligvis en ærlig sag at tage fejl, men det er lidt komisk at læse nogle af de samme argumenter med modsat fortegn. Mere foruroligende er de forslag, som de to forfattere fremførte i den pågældende bog. De mente nemlig, at den kommende istid ville få fødevareproduktionen i Afrika til at bryde sammen og foreslog, at USA skulle sende nødhjælp som i al hemmelighed var tilsat stoffer, som gjorde befolkningen steril. Dette ville være en effektiv måde at imødegå overbefolkningen på. Der var også andre radikale forslag.

Torsten Jacobsen

Frank Hansen,

Jeg synes du er for kategorisk, når du fuldstændig afviser relevansen af de undersøgelser, som viser en enorm konsensus blandt klimaforskere på området. For det første er der jo ikke blot tale om en undersøgelse, men om flere forskellige undersøgelser, der med forskellige metoder når frem til cirka samme resultat. Som opsummeret her:

https://www.youtube.com/watch?v=WAqR9mLJrcE

For det andet er det ikke helt i overensstemmelse med fakta, når du hævder at man ikke har ulejliget sig med at spørge forskerne bag de artikler man har undersøgt. I forbindelse med i hvert fald en af undersøgelserne (Cook et al, 2013), kategoriserede man artiklernes holdning til menneskeskabt global opvarmning ud fra en læsning af artiklernes abstract, men bad også alle de forskere man havde kontaktinformationer på om selv at vurdere hvilken kategori deres artikler faldt i. 1142 forfattere til artikler svarede med en selvkategorisering af 2142 artikler, og resultatet adskilte sig ikke nævneværdigt fra hovedundersøgelsens konklusion: At omkring 97% faldt under den eksisterende konsensus.
(undersøgelsen fra Cook et al kan findes her: http://iopscience.iop.org/article/10.1088/1748-9326/8/2/024024 )

Torsten Jacobsen,

Jeg læste dit link til Cook et al, som gør et ærligt forsøg på også at undersøge, om klimaforskerne er af den opfattelse, at den menneskelige CO2 udledning er en væsentlig årsag til klimaændringerne.

Jeg mener ikke at konklusionen er særlig klar. Man kan ikke vurdere et så kompliceret spørgsmål uden at læse artiklerne, og det har man jo ikke gjort. Der er så givet forfatterne af de mange artikler en mulighed for selv at rapportere, hvor de står i debatten, men kun 14 procent af de kontaktede klimaforskere har svaret og af disse besvarelser kunne ikke alle anvendes af forskellige årsager.

Selv hvis en forsker er enig i påstanden om, at den menneskelige udledning af CO2 er en væsentlig årsag til klimaforandringerne, så er det ikke samme, som at vedkommende er enige i IPPCs prognoser og vurderinger. Vedkommende kan måske være af den opfattelse, at der er mere alvorlige problemer, som i højere grad kræver vores opmærksomhed og ressourcer.

Endelig skal man ikke underkende muligheden af, at der findes et betydeligt mørketal af skepsis, som ikke bliver rapporteret ved sådanne undersøgelser. Det er ikke ligefrem karrierefremmende for en ung forsker at gå imod en opfattelse, som deles af både regeringer og store dele af offentligheden. Vi kan jo se det også i Informations spalter, hvor det ikke er unormalt at fremstille skeptikere som værende enten dumme eller købt og betalt af kulindustrien.

randi christiansen

Eskalerende irreversible feed back mekanismer med afsmeltning til følge hvormed frigives enorme mængder metangas, der, som beskrevet af professor mcpherson, sammen med de øvrige klimagasser initierer diverse dynamiske klimaeffekter som fx havtemperaturernes voldsomme stigning. I modsætning til økonomiske 'hug en hæl og klip en tå' teorier (bl.a. prof. katarina juselius) er her tale om fakta. Om ikke andet så burde den stadig større forekomst af ødelæggende vejrfænomener få en alarmklokke til at bimle, men nej, den menneskeskabte klima-og miljøpåvirkning fejllæses og afvises som ubetydelig, på trods af det indlysende forhold at vi lever i en integreret, interaktiv helhed, hvis indre og ydre grænser tilmed ikke kendes. (Ved du overhovedet noget om kvantefysik frank?) Hvor stadig mere kortsigtet opportun for de herskende profitører og hvor dum kan administrationen af vor fælles planet næsten blive. Vi er iflg visse vægtige fagpersoner på irreversibel katastrofekurs. Bøj dig og be din bøn, tom dooly

Torsten Jacobsen

Frank Hansen,

Selv hvis en forsker er enig i påstanden om, at den menneskelige udledning af CO2 er en væsentlig årsag til klimaforandringerne, så er det ikke samme, som at vedkommende er enige i IPPCs prognoser og vurderinger. Vedkommende kan måske være af den opfattelse, at der er mere alvorlige problemer, som i højere grad kræver vores opmærksomhed og ressourcer.

Fuldstændig enig i det du skriver her, og derfor er jeg da heller ikke fan af denne type undersøgelser. MEN, at de overhovedet er blevet gennemført, skal jo ses på følgende baggrund, et citat hentet fra Cook et al.'s undersøgelse: (mine fremhævninger)

"Despite these independent indicators of a scientific consensus, the perception of the US public is that the scientific community still disagrees over the fundamental cause of GW. From 1997 to 2007, public opinion polls have indicated around 60% of the US public believes there is significant disagreement among scientists about whether GW was happening (Nisbet and Myers 2007). Similarly, 57% of the US public either disagreed or were unaware that scientists agree that the earth is very likely warming due to human activity (Pew 2012)".

Det må vel være i alles interesse, at den offentlige opinion er i nogenlunde samklang med den videnskabelige konsensus på området? Men, og det er derfor jeg ikke bryder mig om denne type undersøgelser, så fører kategoriseringer jo til tab af nuancer og nødvendige forbehold forsvinder. Det er vi som sagt enige om.

Torsten Jacobsen

En lille tilføjelse:

Jeg mener at det vil gavne debatten i spalter som disse betydeligt, hvis vi ikke hver gang skal starte med at stille spørgsmålstegn ved, hvorvidt en global opvarmning overhovedet finder sted, og hvorvidt Co2 udledt som følge af menneskelig aktivitet spiller en rolle for denne globale opvarmning. Det skib er efter min mening sejlet, og jeg har min tvivl om motiverne hos de, der også i disse spalter insisterer på at sætte spørgsmålstegn ved denne videnskabelige konsensus.

En sådan anerkendelse vil i mine øjne give mere plads til den langt mere interessante diskussion: Hvad skal vi gøre ved det. For her er der ingen klar konsensus, hverken om problemets omfang (den såkaldte klima-sensibilitet), ej heller om hvilke midler der bedst kan tages i anvendelse for at løse problemet.

Søren Fosberg, Niels-Simon Larsen, randi christiansen og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Kunne være interessant at høre, hvad d'herrer og damer mener om mcpherson, som i mine øjne fremstår rystende overbevisende.

Torsten Jacobsen

Randi Christiansen,

Jeg har aldrig hørt om ham før. Efter at have brugt et kvarters tid på at google ham lidt, har jeg stærkt på fornemmelsen at manden ikke bør tages alvorligt. Det er bare en fornemmelse, da jeg som sagt ikke har været bekendt med manden i mere end 15 minutter. Men læs evt. følgende karakteristik af Mcphersons tilgang, som jeg formoder også holder vand ved nærmere eftersyn:

"In many ways, McPherson is a photo-negative of the self-proclaimed “climate skeptics” who reject the conclusions of climate science. He may be advocating the opposite conclusion, but he argues his case in the same way. The skeptics often quote snippets of science that, on full examination, doesn’t actually support their claims, and this is McPherson’s modus operandi. The skeptics dismiss science they don’t like by saying that climate researchers lie to keep the grant money coming; McPherson dismisses inconvenient science by claiming that scientists are downplaying risks because they’re too cowardly to speak the truth and flout our corporate overlords. Both malign the IPCC as “political” and therefore not objective. And both will cite nearly any claim that supports their views, regardless of source— putting evidence-free opinions on par with scientific research. (In one example I can’t help but highlight, McPherson cites a survivalist blog warning that Earth’s atmosphere is running out of oxygen.)

"McPherson bills himself as a scientist simply passing along the science (even as he dismisses climate scientists and their work), but he cites nearly as many blog posts and newspaper columns as published studies. When he does cite a study, it’s often clear that he hasn’t taken the time to actually read it, depending instead on a news story about it. He frequently gets the information from the study completely wrong, which is a difficult thing for most readers to check given that most papers are behind paywalls (not to mention that scientific papers aren’t easy to understand)."
kilde: https://fractalplanet.wordpress.com/2014/02/17/how-guy-mcpherson-gets-it...

randi christiansen

Tak torsten - som lægkvinde føler jeg mig som jaget vildt mellem climate sceptics og deres 'photo-negatives'. Men jeg opfatter dog mcphersons sammenkobling af flg forhold :

endnu ikke fuldt udfoldede feed back mekanismer
meget markante hav og klima temperaturstigninger
voldsomme afsmeltninger (som bl.a. letter vægten af underliggende massiver med eftfl ukendte effekter på fx randzoner, vulkansk aktivitet m.m., hvilket jo er i sæskilthed risikabelt i forb m atomkraftværker)
ekstreme vejrfænomener
arters uddøen i enormt omfang
ufuldstændig viden om tipping points, som åbenbart hele tiden rykkes

som relevante, og hvis foruroligende implikationer på ingen måde er placeret i betryggende kontekst af nogen.

@Torsten
På hvilken måde spiller jeg med fordækte kort.
Du siger at sattelitmålinger – som måler 100% af Jordens atmosfære ca hver 3. dag og som i to uafhængige systemer ikke kan måle en opvarming på Jordeni 15-18år – ikke er relevante for at beskrive Jordens temperatur. Jeg synes at det er åbentlyst at de er relevante. Det gør jeg fordi de dækker hele jordens atmosfære, viser samme trend som ballon målinger og har en næsten uendelig bedre dækning end de landbaserede målinger der viser en meget begrænset stigning i Jordens overflade temperatur.

Du har til gengæld ingen argumenter for hvorfor de ikke skulle være vigtige. Istedet dækker du dig med en undersøgelse om konsensus, som du nu også afslører at du selv synes er dårlig – eller du bryder dig ikke om den er dig ordvalg vist.
Det er der vi står nu.

Torsten Jacobsen

Christian Holm,

Du synes at det er åbenlyst relevant, skriver du. Hvorfor er det relevant? Hvilken betydning mener du man kan uddrage af den oplysning?

randi christiansen

Chr holm : " ... som i to uafhængige systemer ikke kan måle en opvarming på Jorden i 15-18år - "

Medtager disse målinger den varme, som det tydeligt kan registreres, at havet har optaget?

Med fare for at blive misforstået og alt muligt andet ubehageligt, faldt jeg fornylig over en tekst fra den grønlandske netavis, Kamikposten, og her er to uddrag fra artiklen:

1) "Tænk, hvis man under den forrige opvarmning havde været i besiddelse af nutidens teknik, som muliggør satellitovervågning af jordkloden! Takket være, at datidens teknik ikke var så avanceret som i dag, blev vi gamle grønlændere i vor barndom og ungdom forskånet for nutidens daglige alarmerende rapporter om ekstrem afsmeltning af isen ved Nordpolen og indlandsisen samt sneen i Grønland.

Opvarmningen i dag er ikke kommet så vidt, at der er åbnet en skibsrute fra Atlanterhavet til Stillehavet nord om Sibirien, som det var tilfældet i 1930’erne. Der rapporteres heller ikke om en så godt som storisfri kyst i Østgrønland, som i begyndelsen af 1930’erne, da Knud Rasmussen sejlede med sin motorbåd ’Kivioq’ fra Tasiilaq og nordpå til Illoqqortoormiit og tilbage igen i fint vand."

2) "Nutidens klimaforskere ignorerer fuldstændigt de normale periodiske opvarmninger i Grønland og fokuserer udelukkende på den igangværende globale opvarmning. Der er heller ikke noget særligt ved en normal periodisk opvarmning i Grønland. Noget helt andet er, når det drejer sig om en menneskeskabt global opvarmning, som går mest ud over Grønland og det øvrige Arktis. Normale periodiske klimasvingninger i Grønland er jo ikke en omtale værd. De hørte fortiden til, før mennesket med sit CO2-udslip afskaffede klimaets normale rytme i Arktis. Situationen er en hel anden i dag. Nu har mennesket overtaget vejrgudernes rolle.

Derfor er der ikke noget at sige til, at dagens klimaforskere forbigår, at den næste normale periodiske opvarmning i Grønland nu er begyndt at gøre sig gældende. Hvis den nuværende opvarmning var kommet under den normale kuldeperiode i 1980’erne, så havde det drejet sig om en global opvarmning. I 1980’erne var vintrene kolde ned til minus 30 grader i Diskobugten og ned til minus 20 grader i Nuuk.

Men i dag er den globale opvarmning kommet samtidig med den næste normale opvarmning i Grønland. Spørgsmålet er bare: Hvad er hvad?"

Hele artiklen kan læses via:

http://www.kamikposten.dk/global/maskinrum/rutine/leksikon.aspx?tag=peri...

@Thorsten
Det er meget simpelt at svare på.
Matematiske klimamodeller har været centrum for den hypotese der hedder:
"Menneskeudledt CO2 fører i fremtiden til en katastrofal opvarming af Jordens atmosfære". Eller noget i den retning.

Den menneskelige udledning af CO2 i de seneste 15-18år svarer til ca 25-30% af den samlede mængde CO2 mennesket nogensinde har udledt ialt.
Når væsentlige og pålidelige målinger så ikke kan måle en opvarming i denne periode.......ja så undergraves hypotesen væsentligt. I det mindste bør det give anledning til at se hypotesen efter i sømmene. Faktisk lægger Jordens temperatur nu uden for de 95% konfidens interval klimamodellerne anfører. Selv hvis man anvender de landbaserede målinger ligger vi langt fra det forventede.
Den slags data vil normal få forskere til at tvivle på deres hypotese. At de forties synes jeg er at føre folket bag lyset.

Derfor synes jeg de data er vigtige.
Hvorfor synes du at de ikke er vigtige??? Det har du endnu ikke svaret på.

@Randi
Nej. Som jeg også har svaret tidligere i denne tråd så tager de ikke hensyn til eventuel ophobning af varme i havet. Det er kun siden 2007 at der er nogenlunde troværdige data omkring varmen i havet. Og der er astronomisk mange ubekendte og spørgsmål man kan stille hvis man gerne vil bruge den nu nye hypotese der hedder at i nyere tid (men ikke før åbentbart) overføres alt tilvækst i varme i atmosfæren til havets dyb og dette i bestemte oceaner imens det ikke sker i andre oceaner.
Det er dog en helt anden diskussion – som vi sagtens kan tage senere - men det ændrer ikke meget ved spørgsmålet om hvorvidt sattelitmålingerne er vigtige eller ej.

@Randi
Der er også forskel på varme og stigende varme
Hvis du putter en isterning i en gryde der er 20 grader varm – så vil den blive ved med at smelte indtil der ikke er mere is. OGSÅ selvom du ikke bliver ved med at skrue mere og mere op.
Vi kan sagtens blive enige om at temperaturen er varmere end i 80´erne. Derfor smelter isen på Arktis. Det er dog ikke det samme som at temperaturen er blevet ved med at stige.
Iøvrgit stiger mængden af is på Sydpolen – hvorfor det hvis vi har stigninger?

Sider