Kronik

Klimakrisen kalder på mediemæssig undtagelsestilstand

Dels bør de klassiske nyhedskriterier reformeres, dels bør medierne fremover modtage rundhåndet statsstøtte, så de har råd til en konstant topprioritering af de dødsensfarlige klimaforandringer
En landsbybeboer går gennem en udtørret dæmning på Java i Indonesien. Flere områder af øen er ramt af tørke, hvilket tvinger indbyggerne til at gå langt for at hente vand.

En landsbybeboer går gennem en udtørret dæmning på Java i Indonesien. Flere områder af øen er ramt af tørke, hvilket tvinger indbyggerne til at gå langt for at hente vand.

Trisnadi/AP

16. november 2015

Den 30. oktober offentliggjorde FN en synteserapport om konsekvensen af de klimaplaner, som 146 lande for nylig har indsendt til FN. Rapporten viser – trods udsigt til mærkbare fremskridt i forhold til i dag – at menneskeheden efter klimatopmødet i Paris i december fortsat vil befinde sig på en livsfarlig klimakurs.

Det er i bedste fald skuffende, i værste fald katastrofale nyheder. Målet har hele tiden været at få en global og bindende klimaaftale i hus, så gennemsnitstemperaturen ikke stiger med mere end maksimalt to grader i det 21. århundrede i forhold til tiden før industrialiseringen. Dette mål kan ikke nås. Med de planer om reduktion af udledning af drivhusgasser, som 146 lande har indsendt til FN, er vi på vej mod en temperaturstigning på cirka tre grader. Det er alt for meget.

»Vi er den første generation, der kan mærke klimaforandringerne, og den sidste, der kan gøre noget ved dem,« sagde USA’s præsident, Barack Obama, for nylig. EU’s klimachef, Miguel Cañete, har udtalt sig endnu skarpere. Går det galt ved klimatopmødet i december, er der ifølge ham »ingen plan B … Paris er afgørende«.

Episke dimensioner

Samlet set befinder Danmark og resten af verden sig i en alvorlig krise, og vi er vores egen værste fjende. Det er derfor dybt paradoksalt, at klimakrisen ikke fylder mere i danskernes hverdag. Men som den amerikanske miljøaktivist Bill McKibben har bemærket, er det meget vanskeligt at opbygge en folkebevægelse mod sig selv.

Det er imidlertid ikke det samme, som at det er umuligt. I denne sammenhæng kunne og burde medierne være en ledestjerne. Med stor magt følger som bekendt et stort ansvar, og mediernes magt er evnen til at være dagsordensættende. Ved at tage nogle emner op og lade andre ligge spiller de en enorm rolle for skabelsen af den virkelighed, som vi alle lever i.

Men her har de fleste medier udvist en ansvarsløshed af episke dimensioner. Det har de gjort ved ikke at fastholde et knivskarpt fokus på, at vores aktuelle udledning af drivhusgasser, kolossale overforbrug, industrielle vækstideologi og skyhøje befolkningstilvækst kan føre til et økologisk og samfundsmæssigt kollaps med katastrofale konsekvenser for menneskeheden.

Ifølge Verdensnaturfondens opgørelse optrådte ordet »klimaforandringer« 278 gange i de danske medier i 2012. Tv-programmet X Factor blev derimod omtalt 8.723 gange. Denne prioritering, der efter vores vurdering er såre udbredt, er en mediemæssig falliterklæring.

Med andre ord: De fleste medievagthunde afspejler på ingen måde klimasituationens verdenshistoriske alvor, og dermed medvirker de uundgåeligt til at forværre den.

Flere penge

Årsagerne hertil er ikke udelukkende tankeløshed, fortrængning eller frygt for ikke at sælge aviser nok. Problemet er formentlig også, at de klassiske nyhedskriterier – aktualitet, væsentlighed, konflikt, sensation og identifikation – ikke er gearede til den ekstreme og højst usædvanlige situation, vi befinder os i.

Konflikt- og identifikationsstof er øjensynligt vanskeligt at få koblet på den globale opvarmning, selv om det ikke burde være det; tænk på de hundreder af millioner af klimaflygtninge, som FN har advaret om risikoen for; tænk på de vanvittige kampe om ressourcer, ikke mindst mad og drikke, der kan blive konsekvensen af det hele. Problemet med aktualitet er, at klimaforandringer finder sted konstant, og derfor er de aldrig særskilt aktuelle.

At verden, som vi kender den, kan bryde sammen og trække millioner eller milliarder af mennesker og dyr med sig i afgrunden, er en historie, der selvsagt falder under sensationskriteriet. Men det bliver ikke ved med at være sensationelt. Og væsentlighed i sig selv er det kedeligste nyhedskriterium, selv om der er intet, der er væsentligere end den globale klimakrise.

Nogle vil sikkert indvende, at en konstant topprioritering af klimastoffet vil kede og koste læsere, seere og lyttere. Derfor er der ikke råd til det. Svaret er, at det skal der være. Ubetinget.

Derfor skal der herfra lyde en indtrængende opfordring til politikerne:

A) Gør fokus på klima og miljø – vores alles eksistensgrundlag – til public service-kanalernes vigtigste forpligtelse.

B) Afsæt mange flere penge end nu til danske medier generelt, så de har de nødvendige midler til at sætte maksimalt fokus på den globale klimakrise. Så længe det overhovedet er nødvendigt.

Det er altafgørende, at der indtræffer en massiv bevidstgørelse om klimaforandringernes multifacetterede konsekvenser. Utvivlsomt som betingelse for handling.

Nye kriterier

Det er indlysende, at nyhedskriterierne bør passe til virkeligheden og ikke omvendt. Og når virkeligheden forandrer sig afgørende, må nyhedskriterierne ligeledes forandres. Derfor vil vi opfordre de danske medier til selv at gøre følgende (Information er allerede nogenlunde med, men de allerfleste er ikke):

1) Opret store og selvstændige klimaredaktioner, der skal sætte klima og miljø øverst på samfundets dagsorden.

2) Tænk klima og miljø ind i alle relevante stofområder. Når f.eks. politikere lovpriser ubegrænset vækst og større børnefamilier, som religiøse fanatikere lovpriser deres gud, så skal der – altid – spørges til de økologiske konsekvenser af det.

3) Læg jer i selen for at fremme den i bogstaveligste forstand livsvigtige samtale om, hvordan omstillingen til et bæredygtigt samfund skal finde sted. Lav programmer, der gør os klogere, og debatter, der engagerer.

4) Hold klimabenægtere borte fra spalter og sendeflade. Når Holocaust diskuteres, inviterer I heller ikke holocaustbenægtere i studiet. Husk på, at godt 97 procent af alle klimaforskere er enige om, at klimaforandringerne hovedsageligt er menneskeskabte. Det er en usædvanlig høj konsensus.

5) Vær aldrig bange for at sætte spot på klimaforskernes skrækscenarier. De er allerede adskillige gange blevet overhalet af virkelighedens verden.

Ingen selvfølge

Først som sidst: Brug det kommende klimatopmøde i Paris som en hyperaktuel lejlighed til at sætte klimakrisen i centrum. De indsendte klimaplaner til FN repræsenterer et fremskridt, men ikke et vendepunkt. Vi er stadig meget langt fra at være på den sikre side. Og i første omgang skal det blive interessant at se, om de klimaplaner, som alverdens lande har indsendt til FN, rent faktisk vil blive vedtaget. I næste omgang skal det blive interessant at se, om de rent faktisk vil blive ført ud i livet. Det er ingen selvfølge, viser erfaringen.

Indtil videre har vi kurs mod en 4-5 graders temperaturstigning i dette århundrede og endnu mere i de efterfølgende.

Gregers Andersen er ph.d., postdoc, Jens-André P. Herbener er mag.art., forfatter, og Søren Sofus Wichmann er ph.d.-stipendiat

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • lars søgaard-jensen
  • Ejvind Larsen
  • Flemming Berger
  • Gorm Lerche
  • Erik Nissen
  • Niels-Simon Larsen
  • Holger Madsen
  • Lise Lotte Rahbek
  • morten Hansen
  • Martin Karlsson Pedersen
  • Thomas Barfod
  • Leo Nygaard
  • Michael Kongstad Nielsen
  • peter fonnesbech
  • Birte Dahl
  • Lone Svinth
  • Peter Knap
  • Torsten Jacobsen
lars søgaard-jensen, Ejvind Larsen, Flemming Berger, Gorm Lerche, Erik Nissen, Niels-Simon Larsen, Holger Madsen, Lise Lotte Rahbek, morten Hansen, Martin Karlsson Pedersen, Thomas Barfod, Leo Nygaard, Michael Kongstad Nielsen, peter fonnesbech, Birte Dahl, Lone Svinth, Peter Knap og Torsten Jacobsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

randi christiansen

Chr. Holm - "Det er dog ikke det samme som at temperaturen er blevet ved med at stige "

Jaså, hvornår standsede temperaturstigningen? Og selv om det var tilfældet, kan man ikke sige noget sikkert om hvorfor. Hvad man derimod ved er, at indholdet af klimagasser, co2, ikke må overstige 400 ppm - det er vist allerede oppe på 600 ppm.

Og mht til havopvarmning burde det være indlysende, at denne har effekt, i og med havet er eet af de vigtigste områder i vores biotop/habitat. Ligeledes, at det ikke er alle havområder, som opvarmes lige meget og samtidig - golfstrøm og den slags du ved nok.

Dit sidste spørgsmål understreger manglen på viden om de forhold, som der alligevel udøves heftig indflydelse på. Vi ved med sikkerhed, at vi lever i et interaktivt system, som i forbundne kar - det, vi ikke har den fulde viden om, er de lovmæssigheder, hvorefter disse forbundne kar interagerer, og det er derfor uansvarligt at mene, at situationen ikke bør mane til omstilling og yderste forsigtighed ifht vores påvirkning af klimaet. Nogen mener sågar, at vi bør koncentrere os om modstandsdygtighed ifht uafvendelige klimaforandringer - det havde ofrene for katrina og andre katastrofer sikkert gerne set - og at vi alle inden for nær fremtid må imødese radikalt ændrede levevilkår om overhovedet nogen.

Kære Randi, blot en beskeden korrektion, nemlig at CO2 nu er på omkring 400 ppm, og at den ny grænse er 600 ppm ...

Isen udvikler sig nogenlunde som sædvanlig på det centrale Antarktis. Lufttemperaturen kommer sjældent over -20, så her smelter isen ikke.
Ved kysterne, derimod, smelter isen med skræmmende hast - langt hurtigere end i vores værste prognoser.

Michael Kongstad Nielsen

Christian Holm vil ikke så gerne forholde sil til havets eventuelle temperaturstigning, for det har man vanskeligt ved at måle. Det ligner ikke sand forskerånd, at opgive så let.

randi christiansen

Chr holm - selvfølgelig påvirkes havet også af temperaturstigninger, men du har nok ret i, at der generelt ikke tidligere har været særlig opmærksomhed på dette ellers indlysende, samt heller ikke på at klimapåvirkningerne er så massive, som de er. Med feed back mekanismerne in mente og det manglende overblik, som du selv nævner, er vi tilbage ved det formålstjenlige i at iagttage forsigtighedsprincippet.

Michael Kongstad Nielsen

"De (de nye klimamodeller) viser også, at den ekstra energi i klimasystemet i denne periode (15-19 år) faktisk bruges til at opvarme havene. Dette bekræfter, at det er de naturlige variationer i strømningsmønstrene, der afgør, hvor meget af energien, der egentligt ophobes i havene, og hvor meget, der går til at opvarme overfladen."
Fra mit tidligere DMI-link.

@Michael og Randi
Jeg har bestemt ikke opgivet – og jeg har bestemt ikke sagt at opvarmning af havet ikke vil være vigtigt. Men vi bliver sgu nødt til at tage én diskussion af gangen. Den diskussion der var igang vedrørte satellit målinger af Jordens atmosfære –hvad de viste og om disse var vigtige.
Hvis vi er enige om at satellit målinger ikke viser en opvarming af atmosfæren og dette i det mindste er en vigtig information når vi skal vurdere om Jorden opvarmes, og hvis den gør – hvor meget of hvor hurtigt. Ja så giver det meningen at gå videre i diskussionen. Denne kunne evt omhandle hypotesen at varmen er blevet suget ned i havet.
Men man kan ikke midt i en diskussion skifte emne fordi man er løbet tør for faglige argumenter.

@Gorm – du taler imod seneste forskning. Sikkert ikke af ond vilje. Jeg kan gerne give dig linket hvis du ikke selv kan finde det.
Her er presse meddelelse fra NASA fra 2014 hvor de viser at havisen nåede ny rekord https://www.nasa.gov/content/goddard/antarctic-sea-ice-reaches-new-recor...

Her nyeste forskning der viser at total mængden af is på Antarctica også øges.
http://www.newser.com/story/216436/controversial-study-finds-antarctica-...

Så hvad du bygger dine meninger på er lidt svært for mig at se.

Iøvrigt må jeg gøre opmærksom på at afsmeltning af havis ikke fører til havvandstigninger.

Christian,
Varmefordeling i atmosfæren, på jordens overflade og i havet er ekstremt komplicerede størrelser.
Mere vanddamp i atmosfæren vil give større snefald på Antarktis og andre steder.
Det er korrekt at det ser ud som om dette snefald, lige nu, er større end tabet af is fra kysterne. Altså netto gevinst samlet set.
Men det er to helt forskellige mekanismer og der kan ikke konkluderes meningsfyldt på dette forhold og slet ikke med det tidsperspektiv der danner grundlag her.

På billedet fra Nasa ser det ud som om iskappens overflade vokser - altså flere km3 is, hvilket naturligvis er rigtigt godt nyt.
Men der kan være flere forklaringer på dette fænomen, fx ændrede strømforhold, der ikke i sig selv siger noget om klimaet.
Der er også meget der tyder på at det varmere havvand tør isen nedefra så iskappen i dag er væsentlig tyndere end tidligere, hvilket igen gør at gletcherne 'kælver' med væsentlig højere frekvens end de plejer.

Det er godt når der viser sig ukendte feedbackmekanismer i jordens klima, som måske modvirker de værste ændringer, men der er desværre også her en tydelig tendens til opskruet optimisme som ikke just er betryggende.
Denne tendens kan fx eksemplificeres med historien om fordampning af metan fra den Sibiriske tundra og andre områder med permafrost - du husker det nok.

@Gorm
Ja mekanismerne kender vi ikke. Det er netop pointen.
Bare mærkeligt at du i din første kommentar bare melder ud at havisen forsvinder hurtigere end vi havde forudset ..... for så bagefter at bekræfte at det gør den ikke.

@Randi
Hvilken iskappe mener du? Den på land er vel ikke i kontakt med havvandet?
Ved du da hvor meget varmere overflade vandet ved Sydpolen er blevet siden du SÅ hurtigt konkluderer at du kender mekanismerne til en eller anden afsmeltning – som du ikke præciserer hvad er for en????

Men jeg er da glad hvis denne forsatte diskussion om havis på Sydpolen betyder at I endelig anerkender at satellitterne ikke har kunnet måle en opvarming af Jordens atmosfære de seneste 15-18år. Så har vi da et fælles udgangspunkt.

De seneste 15år er havet temperatur 0-2000m steget med ca 0.06 grader celcius (Dette er ud fra min hukommelse og kan være forkert, men jeg mener at det er i det lav).

randi christiansen

Nej, det er naturligvis ikke den landfaste is der bliver tyndere fra neden, men hvad vi kan se i den ikke landfaste iskappe, er afsmeltning fra neden og hastigt voksende huller med metangasudslip. Og jeg skriver heller ikke, at jeg 'kender mekanismerne til en eller anden afsmeltning', men derimod at havene logisk set lige som alt andet i vort interaktive univers er påvirket af omgivelserne; og mht havets temp så skriver du selv Christian, at denne ikke kan måles eet sted og derudfra kendes så et relevant gn snit. Hvad der kan måles er temp stign i visse områder. Havene har stor kapacitet, men vi ved ikke hvor stor.

Hej Randi
Jeg tror sådan set vi er enige. Men hvad for en is? Den på sydpolen eller den på nordpolen?
Havets temperatur er, som vi er enige om, ret svært at måle.
Netop derfor er det meget problematisk bare at bruge argumentet "varmen er forsvundet ned i havet" når målingerne af atmosfæren ikke følger forudsigelserne.

Torsten Jacobsen

Jeg ser med en vis melankoli, at rejsen ned i kaninhullet nu er godt i gang.

Lad os se på afsættet for denne rejse, nemlig Christian Holms påstand:

Når væsentlige og pålidelige målinger så ikke kan måle en opvarming i denne periode [de sidste 15-18 år].......ja så undergraves hypotesen væsentligt.

Bemærk, at der er to påstande i spil her:

1) Der kan ikke måles en opvarmning i de sidste 15-18 år.
2) Dette forhold betyder i sig selv, at hypotesen (Menneskeudledt CO2 fører i fremtiden til en katastrofal opvarming af Jordens atmosfære) undergraves væsentligt.

Desværre for Christian Holm og for alle os der støder på hans kommentarer i disse spalter, holder hans påstande ikke vand.

Den første påstand er et spørgsmål om fortolkning af data, og som Christian Holm udmærket ved, vil mange mennesker med større ekspertise på området, hævde det modsatte. Men at der hersker uenighed i fortolkningen af disse data, finder Christian Holm ikke anledning til at delagtiggøre Informations læserkorps i. Tværtimod understreger han at der er tale om et 'FAKTUM', når han hævder at "satelitter ikke kan måle en opvarmning af atmosfæren de sidste 15-18år". Dette er hvad jeg kalder at spille med 'fordækte kort', Christian Holm. I din iver for at overbevise andre (og måske dig selv?), reducerer du en kompleks virkelighed til din egen, ærligt talt fordummende, udgave af samme. Hvorfor gør du det? Når du nu ved, at en simpel google-søgning vil forvandle dine 'FAKTA' til DATA, som så må FORTOLKES?

Du insisterer på at din(?) FORTOLKNING = FAKTA, hvilket er indlysende latterligt.

Den anden påstand, uafhængigt af om den første påstand er rigtig eller ej, er ganske enkelt forkert. Man behøver ikke at vide noget specifikt om klimavidenskab for at indse, at påstand 2) ikke i sig selv følger af påstand 1). Man behøver blot at tænke sig lidt om.

Så god rejse videre ned i kaninhullet. Vi ses på den anden side:

Hvor du må spørge dig selv om det virkelig var rejsen værd. Om du stoler mest på Christian Holms evne til uden bias at søge andet end det resultat han allerede er investeret i, eller om du stoler på den videnskabelige konsensus som har formet sig omkring samme emne?

Christian, problemet er at du vender ting på hovedet. Undskyld men det er lidt som at diskutere med oldermanden.
Vi ved at der er tilført ekstra energi - varme - til systemet. Vi ved dette fordi det er den uundgåelige konsekvens af stigende koncentration af drivhusgasser i atmosfæren samt nedsat albedo.
Det er ikke til diskussion.
Når denne ekstra energi ikke dækkende kan aflæses som stigende temperatur i atmosfæren eller de målinger vi normalt foretager rundt omkring, må konklusionen være at den er lagret andre steder.

Havene udgør jordens største termodynamiske system og vigtigste mekanisme til at transportere varme fra ækvator mod polerne.
Igen, undskyld, men man skal da være rimelig påståelig for ikke at anerkende at denne teori, indtil andet er bevist, må udgøre en væsentlig del af forklaringen.

Michael Kongstad Nielsen

Når der er enighed om, at den globale temperatur over jordskorpen er steget gradvist og stødt siden industrialiseringens begyndelse i midten af 1800-tallet, og denne opvarmning så efter alt hvad vi kan måle holder en pause indenfor de seneste 15-18 år, uden at de faktorer, der har forceret opvarmningen før pausen, har ændret sig synderligt, så er det naturlige spørgsmål at stille sig, - hvorfor? Hvis vi ser bort fra den forklaringsmulighed, at opvarmningen siden 1800-tallet slet ikke skyldes udledningen af drivhusgasser, men holder os til, at det gør den i ovevejende grad, så er det efter min mening eneste logiske ræsonnement, at pausen kun er en pause i det vi kan måle, men ikke en virkelig pause, og altså må energien være forsvundet andre steder hen, hvor den unddrager sig måling. Det er i hvert fald en plausibel hypotese, som det ville være antageligt at arbejde videre med.

Og det er netop det, der fx. gøres i det spanske studie med klimamodellen EC-Earth, som bruges i DMI’s klimaforskning, og som peger på, at øget optag af energi i havene spiller en nøglerolle for de seneste års opbremsning i stigningen af den globale middeltemperatur, jf. mit tidligere DMI-link på forrige side.

Men hvis pausen blot bruges til retorisk at så tvivl om, hvorvidt de sidste 150 års opvarmning skyldes menneskabt udledning af drivhusgasser, ud fra argumentationen om. at vi udleder jo stadig gasserne, men se, temperaturen ikke mere, så man gået i en farlig blindgyde.

randi christiansen

Man kunne også fundere over, om feed back mekanismerne er i spil på en eller anden måde. Fordi michael, hvorfor skulle havene først være begyndt at lagre for 15-18 år siden?

Michael Kongstad Nielsen

Det er fuldstændigt rigtigt Randi, hvorfor skulle havene først være begyndt at lagre for 15-18 år siden? Det er et af mange spørgsmål, der er uafklarede. Mit bud er, at det er de selvfølgelig heller ikke, men havstrømmenes betydning for klimaet, når jorden tilføres mere energi i form af manglende udstråling, er fuldstændig ubeskrevet, vi ved det simpelthen ikke, derfor må man ty til fortsat forskning, fremfor hurtig retorik.

@Michael
18års retorisk tvivl.
Igen er jeg glad for at vi nu alle er kommet til den erkendelse at temperaturen i jordens atmosfære, ifølge satelitterne, ikke er steget i 15-18år. Dejligt.

Det er fuldstændig muligt at disse 15-18års pause ER irrelevante. En uforklarlig pause. At temperaturen i virkeligheden stiger – vi kan bare ikke finde den. Og det siger jeg uden sarkasme. Jeg erkender straight up at der er ufattelig meget vi ikke ved. Men jeg synes det er væsentligt at vi kun har haft 21 år hvor der rent faktisk har været en opvarmning der kan tilskrives menneskeudledt CO2 (1975-1998) – og nu er I fuldstændig sikre på at en næsten lige så lang pause (igen hvis man tror mest på satellitterne) kun kan være en lille opbremsning.
Når du siger siden 1800-tallet – så udledtes der først nok CO2 til at kunne have haft en effekt i midt 1900-tallet. Og her steg temperaturen ikke før end ca 1975.
Det betyder ikke at mennesket ikke kan have haft indflydelse på den stigning der var fra midt 1800-tallet og til start 1900-tallet. Det kan bare ikke være pga CO2 udledning.

@Gorm
Ja det er en uundgåelig konsekvens. Vi aner bare ikke hvormeget da vi overhovedet ikke har styr på indvirkingen af skyer, vanddamp osv. Og det er jo ret vigtigt at vide om det er nok til at udligne og/eller overdøve andre naturkræfter. Jeg mener iøvrigt at have set data der viste samlede albedo effekt for CO2. Jeg tror det var ca 1,5 watt pr m2. Samtidig varierede Jordens samlede albedo over ti år med mere end det 8-dobbelte. Og det var albedo effekten af alt CO2. Ikke kun denne menneskeudledte som er en lille procentdel heraf. Det tyder på at Jordens albedo kun i meget lille grad styres af menneskeudledt CO2 – med mindre man antager meget kraftige feedback mekanismer fra CO2 på andre drivhusgasser. En hypotese der kun kan testes ved at se om temperaturen på Jorden stiger når man udleder mere CO2. Det har den så ikke gjort i 15-18år i træk nu. Og den test er lang nok eller god nok finder der nok ikke en eviggyldig sandt svar på. Men det er i det mindste i offentlighedens interesse –hvilket var udgangspunktet for denne diskussion.

randi christiansen

Vedr påstanden om at der ikke har været temperaturstigning flg citat fra videnskab.dk :
"1980 var netop perioden, hvor udslippet af drivhusgasser tog fart, og de globale temperaturer begyndte at stige.
Den globale, gennemsnitlige overfladetemperatur i 2011 var den niende varmeste siden år 1880. Det viser en ny og opdateret rapport lavet af NASA-forskere.

Målingerne viser desuden, at ni af de ti varmeste år, der nogensinde er registreret, ligger i perioden efter år 2000.

»Selv med orkanen La Niñas kølende effekt og en lav solaktivitet de sidste mange år, var 2011 et af de ti varmeste år, vi nogensinde har registreret,« siger direktøren for NASA's Goddard Institute for Space Studies (GISS), James E. Hansen ifølge LiveScience."

Så der er vist ikke helt enighed her. Og her fra dmi, opdateret :

"Det globale klima frem til i dag
Klimaforandringer er ikke kun et fremtidsfænomen, men er i høj grad også noget som er sket tidligere og som sker nu.

I nyere tid var temperaturen på den nordlige halvkugle svagt faldende fra år 1000 og frem til 1800-tallet med store variationer fra år til år.

'Den lille istid' var en kold periode i det 17. til 19. århundrede. Lokale målinger af temperaturen samt historiske dokumenter, der beskriver is på floder, som ikke plejede at fryse til og høstudbytter, der gik tabt, viser, at der var koldt på store dele af den nordlige halvkugle.

Siden år 1900 er den globale temperatur steget med omkring 0,8 °C. Stigningerne er især sket mellem 1910 og 1945 og igen siden 1975.

Årene 2010, 2005 og 1998 er de varmeste år, der hidtil er registreret og perioden fra 2001 til 2010 er det varmeste årti, der er registreret. Den globale gennemsnits-temperatur lå 0,46°C over temperaturen i normalperioden fra 1961 til 1990, og det var et årti præget af et stort antal hændelser med ekstremt vejr. Denne udvikling er fortsat op til i dag"

Jeg har en lille bemærkning til denne interessante diskussion.

Jorden kan afgive energi til verdensrummet på andre måder end gennem refleksion af sollys, som styres af Jordens (gennemsnitlige) albedo. Den anden mest betydelige faktor er sort-legeme-strålingen (black body radiation), som er en afgivelse af energi til omgivelserne forårsaget af den termiske energi lagret i det udstrålende legeme. Effekten blev først tilfredsstillende beskrevet af Planck, som udregnede både emissionsspektret og den totale udstrålede energi, som er proportional med den absolutte temperatur i fjerde potens. En del af denne energi bliver sendt tilbage til Jorden på grund af drivhuseffekten (heldigvis, ellers ville vi have 180 graders frost om vinteren), men ikke det hele. Der endda visse dele af spektret, hvor energien undslipper 100 procent som følge af, at drivhuseffekten ikke har nogen indvirkning for disse bølgelængder.

Den store temperaturafhængighed af den (kølende) Planck-stråling gør den til et negativt feedback i Jordens energiregnskab.

Niels-Simon Larsen

Tom Kristensen skrev et digt om en mand, der skulle halshugges. Da bødlen hæver sit sværd, lægger manden mærke til, at bødlen har lange næsehår.
Klimaet har hævet sit sværd, men mange lægger mærke til alt mulig andet fx, at der vist nok nede ved sydpolen kan noteres en lille smule tillæg af is.

Jeg er vist inde i en tråd, hvor der ikke benyttes argumenter. Planck-strålingen er lige så vigtig for klimaet som refleksion af sollys. Det kan vi se på månen, hvor temperaturen falder flere hundrede grader lige efter solnedgang. Det er fordi Månen afgiver termisk energi i form af black body stråling, som ikke bremses af nogen drivhuseffekt, idet Månen ikke har en atmosfære.

Vi kan meget nemt beregne den negative feed back, som Planck-strålingen giver i Jordens klimaregnskab. En temperaturstigning på 1 grad celcius giver en forøgelse af Planck-strålingen på (T+1)/T opløftet i fjerde potens, hvor T er Jorden middeltemperatur. Det er tæt på 1.4 procent, hvilket er en meget stor post i det samlede energiregnskab.

Det er den slags negative feedbacks som gør, at det sjældent går så galt, som præsten prædiker.

Dem som måtte efterprøve udregningen skal lige huske på, at Jordens temperatur skal udtrykkes i Kelvin. Ellers får man et meget større og fejlagtigt bidrag.

Torsten Jacobsen

Frank Hansen,

Spørgsmålet er vel, om der ikke er en kvik videnskabsmand eller to, som allerede er opmærksom på denne negative feedback, og som derfor har taget højde for den i deres klimamodeller? Faktisk er det vel meget svært overhovedet at beskrive den såkaldte drivhuseffekt, hvis man ikke forholder sig til 'black body radiation'?

Frank Hansen, Michael Kongstad Nielsen og Gorm Lerche anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Frank Hansen,

Faldt efter lidt søgning over denne artikel, som jeg gætter på har relevans for dine bemærkninger verdrørende 'black body radiation'. Jeg vil forsøge at stave mig igennem den, og tænkte at den måske også ville vække din interesse.

Pierrehumbert, Raymond T: Infrared radiation and planetary temperature, in Physics Today, 2011
http://geosci.uchicago.edu/~rtp1/papers/PhysTodayRT2011.pdf

randi christiansen, Michael Kongstad Nielsen og Gorm Lerche anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Og tjek lige tv2 news der viser 2015 som hidtil varmeste år - men også muligheden for at erstatte fossil energi med vedvarende energi i 2050

Torsten Jacobsen,

Ja naturligvis er det et ganske velkendt fænomen. Jeg har vist endda undervist i det på et tidspunkt. Grunden til at jeg bringer det frem er at flere af kommentatorerne i deres debat med Christian Holm kom med udsagn som "hvor bliver varmen af hvis Jordens albedo er konstant". Hvis Jorden rent faktisk bliver varmere, så forsvinder en del af overskudsvarmen på grund af denne effekt, som virker døgnet rundt medens refleksion af sollys kun finder sted om dagen.

Der er yderligere en sekundær effekt, som også giver et negativt feed-back, og det fremkommer ved at emissionsspektret for et sort legeme rykker mod kortere bølgelængder, hvor drivhuseffekten er mindre effektiv, når legemets temperatur forøges. Jeg formoder at denne effekt er meget mindre, og da det vil tage mig mindst 10 minutter at udregne størrelsen af den med papir og blyant, så undlader jeg dette.

Sider