Kronik

Hvor længe skal flygtningedebatten gro i DF’s have?

Alle appeller til medmenneskelighed og solidaritet drukner, så længe medier, centrum-venstre såvel som Enhedslisten benytter sig af metaforer, der reproducerer synet på flygtninge og indvandrere som modstandere af ‘det danske’
Den danske regering (helten) forsvarer Danmark (målet) mod flygtninge og indvandrere (modstandere) vha. lovgivning (hjælper), så det danske folk (giver og modtager) kan forblive trygt. 
 Det er ifølge kronikøren en opfattelse, der er groet i Dansk Folkepartis baghave.

Jakob Jørgensen

23. november 2015

Følger man debatten om flygtninge og indvandrere, kan man læse, at blå blok og Socialdemokraterne har stemt for 13 nye »asylstramninger«. Man kan følge DR’s tema om »flygtningepresset på Europa«. Man vil høre Lars Løkke Rasmussen (V)tale om et »hul på Europa« ved lanceringen af asylpakken. Og så videre.

Når man hører sådanne udtryk, kan man imidlertid undre sig over, hvad de egentlig betyder: Hvad »strammer« asylreglerne? Hvad »presser« flygtningene »på«? Og hvad er det for et »hul« på Danmark og Europa, vi hører om?

Svaret ligger i den metaforiske opfattelse af Danmark som en beholder, der indeholder ’det danske’. Det er nemlig i forlængelse af denne metafor muligt at forstå, hvordan flygtninge kan presse på Danmarks ydre flader, som indkapsler det danske, og hvordan asylregler kan strammes til, så hullet ind til det danske lukker sig i.

Dermed bliver fokus på ’flygtningekrisen’ også til et fokus på nationens krise i stedet for en humanitær krise. Flygtninge bliver ondsindede frem for nødlidende. Og fordi begreberne ’flygtninge’ og ’indvandrere’ så ofte bruges i flæng i medierne, gælder det også for mennesker, der har været i landet i mange år.

Dansk Folkepartis udlægning har med andre ord sejret – i medierne, og i regeringen og centrumvenstrefløjen såvel som Enhedslistens retorik.

DF’s baghave

Flygtninge- og indvandrerdebattens metaforiske strukturer er afgørende, fordi de ifølge den amerikanske professor i lingvistik George Lakoff danner såkaldte frames.

Frames er neurologisk set nervebaner i hjernen, der aktiveres, når man bruger sproget. De er med andre ord forudsætningen for enhver forståelse. Når nervebanerne aktiveres, bliver de stærkere, og man bliver bedre til at gøre dét, de aktiverede nervebaner styrer.

Anvendt på den danske flygtninge- og indvandrerdebat betyder det, at hver gang nogen udtaler ord som ’asylstramninger’, ’flygtningepres’ og ’flygtningekrise’ aktiveres de nervebaner i hjernen, der muliggør metaforikken om beholderen.

Man styrker altså med sådanne udtryk opfattelsen af flygtninge og indvandrere som en trussel og fremkalder følgende framing: Den danske regering (helten) forsvarer Danmark (målet) mod flygtninge og indvandrere (modstandere) vha. lovgivning (hjælper), så det danske folk (giver og modtager) kan forblive trygt.

En opfattelse, der er groet i Dansk Folkepartis baghave.

Når medierne, regeringen og centrum-venstre gang på gang tager beholder-metaforiske udtryk i deres mund, løber de altså Dansk Folkepartis ærinde. Det faktum, at de overhovedet gør det, afslører yderligere, hvor succesfuld Dansk Folkepartis framing-strategi har været. Der findes simpelthen ikke en lige så omfangsrig alternativ frame, som kan fremkalde en opfattelse af politikere med et mål om at hjælpe flygtninge og indvandrere i nød.

Underminerer retssamfundet

Udover at styrke Dansk Folkepartis politik underminerer beholder-metaforikken også det danske retssamfund.

Om man vil det eller ej, bliver flygtninge og indvandrere nemlig hver dag mistænkeliggjort og sågar kriminaliseret i den danske offentlighed. Lyt blot til Dansk Folkepartis Kenneth Kristensen, der i Deadline den 2. november sagde, at migranter på tålt ophold opholder sig »endnu mere ulovligt« i Danmark end flygtninge.

Flygtninge er altså kriminelle. Sådanne forhold betyder, at ligegyldigt den formelle lov og ret, så strider den sociale virkelighed imod retssamfundets princip nummer ét, uskyldsformodningen (at man er uskyldig, indtil andet er bevist).

Man oplever, hvordan venstrefløjen i en og samme debat underminerer de retslige principper, de appellerer til, fordi de anvender beholder-metaforiske udtryk. Som når Johanne Schmidt-Nielsen flere steder kritiserer »asylstramninger« for at pille ved noget »fundamentalt i retsstaten«.

Virkeligheden er imidlertid den, at brug af udtryk som »asylstramninger« i sig selv piller ved retssamfundets status. Ligegyldigt hvor mange gange et parti som Enhedslisten appellerer til medmenneskelighed og solidaritet, vil de altså ingenting ændre, fordi de samtidig vedholder brugen af beholder-metaforikken. Den er blot med til at reproducere synet på flygtninge og indvandrere som modstandere.

Modstridende principper

Men hvorfor bliver venstrefløjen så ved med at bruge den umiddelbart selvdestruktive beholder-metafor? Det er der flere mulige svar på. Et kunne være, at de simpelthen ikke er klar over det. Et andet kunne være, at venstrefløjen er fanget ubeslutsom i det liberale demokratis paradoks.

Paradokset består i, at vi i den vestlige verden forsøger at kombinere liberale tanker om individets ukrænkelighed med demokratiske tanker om folkesuverænitet. Der er altså i vores styreform indbygget to modstridende principper, som viser sig i venstrefløjens retorik i kraft af den samtidige appel til menneskerettigheder og brug af beholder-metaforikken. Som på Enhedslistens hjemmeside, hvor der både står, at »vi skal sikre flygtninges retsstilling« og bekæmpe »stramninger«.

Dansk Folkeparti er som et nationalt-konservativt parti mere entydige: Danmark er for det danske folk.

Omsorgsfulde forældre

Centrum-venstre såvel som den yderste venstrefløj er altså nødt til at opfinde en alternativ frame, hvis den vil undgå at styrke Dansk Folkeparti politisk og gøre deres egen politik forståelig i processen. Det er ikke nogen nem opgave, og det kræver omtanke, tålmodighed og gentagelser. Det tager tid at opbygge nye nervebaner.

Men hvad med om vi begyndte at tale om Danmark som den omsorgsfulde forælder, der bestemmer »strenge« eller »rimelige« asylregler frem for »stramme« eller »løse«?

På denne måde vil man undgå opfattelsen af flygtninge og indvandrere som modstandere og samtidig være i stand til at regulere antallet af asylansøgere, der får opholdstilladelse, så situationen ikke bliver som i Sverige.

Der er selvfølgelig også den mulighed, at centrum-venstre og Enhedslisten faktisk kender alt til beholder-metaforikkens ulemper, men lukker øjnene for dem, da vejen til magten er mere sandsynlig og mindre omkostningsfri, hvis man bare lader den være og lægger fokus et andet sted.

Situationen er under alle omstændigheder den, at sprogbrugen i debatten styrker et syn på flygtninge og indvandrere som mere eller mindre kriminelle. Dermed løber medier, regering, centrumvenstre og Enhedslisten alle Dansk Folkepartis ærinde.

Frederik Langkjær studerer statskundskab ved University of California, Berkeley

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lene Smed
  • Flemming Berger
  • Peter Katborg
  • Tino Rozzo
  • David Zennaro
  • Pia Qu
  • Claus Sølvsteen
  • Jens Jørn Pedersen
  • Liliane Murray
  • Steffen Gliese
  • Margit Tang
Lene Smed, Flemming Berger, Peter Katborg, Tino Rozzo, David Zennaro, Pia Qu, Claus Sølvsteen, Jens Jørn Pedersen, Liliane Murray, Steffen Gliese og Margit Tang anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg kan. som alle andre, tage fejl. Men jeg gør mig umage med at argumentere, og jeg har stor respekt for andre, der er uenige med mig på et argumentatorisk grundlag. Mange af de studerende, jeg har undervist igennem 40 år vil skrive under på, at de ikke har fået karakterer efter, om de var enig med mig, men om de argumenterede for deres uenighed med mig på en kvalificeret måde.

Sådan skal det være i en borgerlig offentlighed.

Derfor bliver jeg træt igen og igen over debattører, der bare vil aflevere deres følelser eller fordomme uden at ulejlige sig med en kvalificeret argumentation - uanset, om de er enige eller uenige med mig.

Den slags indlæg er forurenende for den offentlige debat. Og de er, ret beset, en fornærmelse mod de andre deltagere i diskussionen.

Niels Duus Nielsen, René Pedersen og Lars Bo Jensen anbefalede denne kommentar
Kirsten Svejgaard

Mihail Larsen: Det her drejer sig ikke om dig eller om, hvorvidt man er enig eller uenig med dig. Det må være enhvers ret at udtrykke deres meninger OG deres følelser omkring et emne, også i en såkaldt "borgerlig offentlighed". En offentlig debat er lige præcis ikke en universitetseksamen, og du er hverken udnævnt til eksaminator eller censor.

Jens Thaarup Nyberg, Grethe Preisler, Peter Jensen, Liliane Murray, Philip B. Johnsen og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Kvalificeret argumentation, uden at ulejlige sig med en kvalificeret argumentation, det er hvad artiklen handler om!

Fra artikel:
Lyt blot til Dansk Folkepartis Kenneth Kristensen, der i Deadline den 2. november sagde, at migranter på tålt ophold opholder sig »endnu mere ulovligt« i Danmark end flygtninge."

Den slags indlæg er forurenende for den offentlige debat. Og de er, ret beset, en fornærmelse mod de andre deltagere i diskussionen.

gg ikke sl
DF s livsnerve er debatten om udlændinge. Partiet ville ikke eksistere uden billedet af, at udlændinge er kommet for at tage noget fra danskerne. Partiet er bygget på en meget enkel livsfilosofi og her har de to fættre præsterne været med til at bygge moralen op. Det interessante er, at DF s livsfilosofi er meget lig streng muslimsk levevis. Folket skal leve i visse og bestemte rammer.

Steffen Gliese, Liliane Murray og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar

'Træthed' er også en følelse … ;-)

Mihail Larsen – det seneste selverklærede offer for krænkelsesmentaliteten - har jo ret, følelserne bør ikke forhekse forstanden – erkendelsesskemaet burde være: forstand, dømmekraft, fornuft – men hertil er argumenter rimeligvis nødvendige, hvis andre skal gives en mulighed for at vurdere, om der er tale om en vis fornuftighed i synspunkterne eller der bare er tale om endnu en forskruet og forhekset logik, verden er så fyldt med … (frit efter Kant).

Jeg er slet ikke krænket

Men jeg kan godt være krænket på fornuftens vegne. Det gælder kommentarer, hvor skribenten har så lidt respekt for sin målgruppe, at vedkommende slet ikke gider bruge tid på en velgennemtænkt argumentation, men bare har lyst til at meddele sin umiddelbare 'følelse'. Hvad rager denne 'følelse' andre, når den ikke belægges med argumenter?

Den mere udfoldede argumentation kan man læse om i min "De fire dimensioner" i kapitlet om 'Det private rum'.

HCH igen;-

" Erhvervlivet som helhed er alligevel det økonomiske fundament for sociale foranstaltninger.
Uden erhvervslivets indtænkter går samfundet fallit." Dette er jeg ikke enig i.

Uden lønmodtagernes skatter ville samfundet gå fallit, og fundamentet for sociale foranstaltninger forsvinde.

@ Mihail Larsen,

Hvis du har undervist i 40 år, og (uretmæssigt) angriber Lene Smed for at hendes kommentar skulle være "følelsesladet", er du så en god pædagog?

Ud fra hvilke kriterier dømmer du et andet menneskes intelligens? Og hvad kvalificerer dig til dette?

Går du ikke ind for ytringsfrihed?

@ Rene Pedersen,

Ikke at jeg tror andre tråde, vil se anderledes ud, men hvor ved du fra at det er lige netop den tråd Merethe mente?

Grethe Preisler

"Bløw wi klåger, fordi wi war manner i flok?
Tænk så klåg wi ku blyw, hwes wi bår ku blyw nok.
Men no æ der en ting, som a gjarn sku ha west:
æ de flest mon de klågest eller bare de flest?"
(Niels Hausgaard)

Før 'debatten' om den 'politisk korrekte framing' af farven på kejserens skæg går videre i denne tråd, så tag lige at læse, hvad en jurist har skrevet om folketingsflertallets vedtagelse af 'L52' i 'Ræson'.

Jeg har lyst til at kommentere diskussionen om, hvorvidt kommentarerne skal være støttet af akademiske argumentationsprincipper. Jeg er kommer noget sent ind i diskussionen. Det er netop denne forlangen af akademiske argumentationsprincipper og de veludannedes arrogance, der er en af grundene til, at den almene danske befolkning er landet i favnen på Dansk Folkeparti. Mange akademikere og nogle politikere taler til mennesker ikke med mennesker. Erasmus Montanus er et billedligt eksempel på dette, han kunne argumentere sin moder til en høne, men blev hun en høne. Nej, derfor blev han til grin blandt folket. Retorik er spændende, som åndsgymnastik, men den bliver ikke nødvendigvis brugt på sociale medier, som er befolkningens/menneskernes følelsesventil. Jeg har selv ikke megen respekt for den folkedomstol, sociale medier kan være, men den er kommet for at blive, fordi folk føler sig ikke hørt. Jeg har undervist på en højere læreanstalt. I alt min undervisning har jeg forsøgt, at lære mine studerende selvstændig og kritisk tankegang, at de ikke blot gentager vedtagne principper og ideer, det giver ingen fornyelse i tankesættet. Tag for eksempel Klements udsendelser i fjernsynet, en ung man, der uden tvivl er intelligent. Men giver hans udsendelser noget. Jeg ved det ikke, der er i hvert fald ikke levnet megen tid til reflektion.
Jeg er overbevist om, at DR har til dels været med til at skabe DF og skaffe dem mange vælgere, fordi man går efter sensationen ikke reflektionen.

Philip B. Johnsen

@ Mihail Larsen
L62 regeringens og DF's Guantanamo bay.

"Man kan konstatere, at de sidste ti års anti-terrorlovgivnings væsentligste argument for en række svækkelser af domstolskontrollen med den udøvende magt, nu genfindes som eneste argument i dette lovforslag – at domstolskontrollen kan tilsidesættes eller fjernes, når opretholdelsen af den findes tidskrævende og upraktisk."

Uden at ulejlige sig med en kvalificeret argumentation, ikke sandt Mihail Larsen.

Nå, jeg har nok ramt en øm tå

At kræve velovervejet argumentation af debattører i et offentligt rum er kun ret og rimeligt. Hvis man kun har behov for at give udtryk for private følelser, rager det ingen andre. I mellemrummet mellem offentligt og privat eksisterer der et personligt rum, hvor man er i sin fulde ret til at give udtryk for følelser (f.eks. som i kunst), men her må man også være villig til at forsvare sig og sine standpunkter med almengyldige argumenter.

@ Mihail Larsen,

Er følelser forstyrrende for debatten i din optik?

Bruger et parti som DF, ikke netop at spille på frygten og følelserne (skabt ved hjælp af pressen og politikere (ladet ordvalg)) til, at hverve medlemmer og vælgere?

Udover videnskabelige afhandlinger og artikler, opstår så at sige de fleste debatter af følelser, ligesom de kan afføde nye følelser.

Eksempel, hvordan ville du kunne gennemføre en debat om retfærdighed, uden at medtage dine egne, og godtage andres følelser?

@ Mihail Larsen,

Efter din sidste kommentar, vil jeg gerne spørge om hvor mange år du har tilbragt ude i den virkelige verden?

Hvordan forsvarer man følelser?

Jeg undskylder at jeg stiller mine spørgsmål i så mange kommentarer, men det er min erfaring at stiller man flere spørgsmål i en kommentar, så overses eller glemmes nogle som regel, enten bevidst eller ubevidst.

gg ikke sl
Kære Mihail Larsen.
Ingen ømme tæer hos mig, jeg går med brede sko. Det sidste svar med de ømme tæer fik mennesket frem i dig. Kom ned fra træet og deltag i diskussionen, øv dig i ikke kun at belære andre. Belæring er ingen argumentation. Du er ikke på den højere læreanstalt nu, derfor kan disskussionen være lødig alligevel.

Philip B. Johnsen

Liliane Murray
Krigsflygtninge har 'krav' på beskyttelse.

DF og regeringens mener kravet kun skal gælde, hvis det ikke er for besværligt i et offentligt rum, hvorefter lov L62 så træder i kraft, domstolskontrollen kan tilsidesættes eller fjernes, når opretholdelsen af den findes tidskrævende og upraktisk, asylansøgere bliver derefter behandlet i det politiske personlige private rum, hvor man er i sin fulde ret til at give udtryk for følelser, det private vagtværn træder til, med pigtråd, låste døre og på ubestemt tid, men det naturligvis kun for at beskytte 'de rigtige borgere', det har regeringen med b.la. DF skaffet flertal for i folketinget.

Hvilket leder tankerne til tidligere tiders magthavere.

"Men i sidste ende er det et lands fører, som bestemmer politikken, og det er altid let at få folket med sig, hvad enten det nu er i et demokrati, et fascistisk diktatur, et parlament eller et kommunistisk diktatur. (...)også med stemmeret kan folket bringes til at følge førerens befaling. Det er ganske let.
Man behøver ikke at gøre andet, end at fortælle folket, at det bliver angrebet, og at udstille pacifisternes mangel på patriotisme og hævde, at de bringer landet i fare. Disse metoder fungerer i ethvert land."

Hermann Göring, den 18. april 1946
Kilde: Gustave Mark Gilberts Nürnberger Tagebuch.

Niels Duus Nielsen, Jens Thaarup Nyberg og Liliane Murray anbefalede denne kommentar

Helt enig Phillip B Johnson, men jeg var nu mere spændt på om Mihail Larsen kunne besvare mine meget simple spørgsmål, der næsten alle burde kunne besvares med et simpelt ja eller nej.

Følelser o.l.

Og så var det den gang lille Peter spurgte lærerinden, ’hvad er klokken’ – og fik modspørgsmålet: ’ja, hvad føler du selv?’ - en skolevittighed så gammel, at den går på krykker i Informations hypersensible kommentatorspalter åben for enhver pilgrim udi skrivekunsten med eller uden doktorring ihukommende den gamle folkelige erkendelse – ’at enhvæ faul synge mæ sit næf’ …

Gad vide, om smagsdommerne tillader bare at forsøge brænde en vittighed af uden den helt store argumentationskæde af akademiske fremmed- og fyord med eller uden basal ny erkendelse i kantiansk forstand og ømme eller blot sure tæer … ;-)

Grethe Preisler

Om fremsættelse, behandling og vedtagelse af 'L62' kun dette:

Fremsat i folketinget 18. november 2015 af udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg

Frist for fremsættelse og drøftelse af ændringsforslag: 19. november 2015

1. og 2. behandlet 20. november 2015

Vedtaget 20. november 2015 af et flertal beståede af:
Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance og Konservativt folkeparti (i alt 79)

Imod stemte: Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk folkeparti (i alt 23)

Niels Duus Nielsen, Philip B. Johnsen og Liliane Murray anbefalede denne kommentar

Fornuft kræver respekt.!!

Fornuft er med andre ord en størrelse som er defineret i en absolut ramme, der kun kan indeholde argumenter der følger en given tråd.

Hvad så hvis fornuften fejler og den forbudte følelse har ret, rager den os så, eller skal det bare ignoreres, ties ihjel, så fornuften sejrer selv om den fejler.

"" Erhvervlivet som helhed er alligevel det økonomiske fundament for sociale foranstaltninger.
Uden erhvervslivets indtænkter går samfundet fallit." Dette er jeg ikke enig i.

Uden lønmodtagernes skatter ville samfundet gå fallit, og fundamentet for sociale foranstaltninger forsvinde."

Disse udsagn er jeg ikke enig i - det er en naiv forestilling, at folk ville sætte sig ned og langsomt dø af sult, blot fordi der ikke findes ejerskab til virksomheder eller løn til ansatte. Det er arbejdet og aktiviteten, der skaber værdierne, og disse foregår af nødvendighed og/eller lyst. Tværtimod kan tilrettelæggelsen af "økonomien" i et samfund stå i vejen for disse af sig selv forekommende aktiviteter - som i kapitalismens uretmæssige fordeling af værdierne eller kommunismens kommandoøkonomi med mere blik for overordnede interesser end de enkelte borgeres konkrete behov.

Faktum er vel at vi i det moderne samfund, er afhængige af hinanden, virksomheder er afhængige af at kunne få arbejdskraft, ligesom arbejdskraften er afhængige af et arbejdsudbud (her ikke at forstå som HR).

Men lad os for et arguments skyld sige, at samtlige virksomheder og job forsvandt i morgen. Selvfølgelig ville arbejderne eller andre for den sags skyld, ikke sætte sig ned og vente på, at dø af sult, de ville straks gå i gang med at finde alternativer til at opfylde deres essentielle behov, og arbejdet ville være genskabt, omend ikke virksomhederne. Samfundet kan godt overleve uden virksomhederne, men erhvervslivet kan ikke overleve uden arbejdskraft, selvom de arbejder godt på at finde alternativer. Hvilket skaber arbejdsløshed, og så kommer hele rumlen, for dem der tidligere havde job og dermed har skabt en grobund for forbrugerismen, vil ikke længere have råd til at købe de vare som erhvervslivet vil sælge.
Erhvervslivet har nemlig brug for befolkningen, ikke bare til at fremstille men også, at købe deres ofte nytteløse og ringe varer.

Følelser ...

er i sagens natur noget, individer har. De kan være private (og som sådan rager de ikke andre) eller personlige (der kan deles med andre).

Ingen har ret til at blande sig i andres private følelser; til gengæld har andre heller ikke krav på respekt for deres private følelser.

Når man kommunikerer en følelse, ophører den med at være privat. Så bliver den personlig, og som personlig følelse, andre skal forholde sig til, er det nødvendigt med et belæg. Man må kunne forsvare sin personlige følelse (i modsætning til den private, der ikke rager andre).

I etikken spiller følelser en stor rolle (f.eks. 'retfærdighedsfølelse'), men aldrig kun som 'følelse' (bortset fra den angelsaksiske emotivisme). Det er altid en følelse, der er ledsaget af og understøttet af begrundelser. Jeg føler sådan, fordi sådan og sådan. Hvis nogen derimod siger, 'jeg føler sådan, fordi det gør jeg nu' uden videre tilføjelser, så har vedkommende reduceret sin følelse til noget privat (der ikke rager andre). Moralske følelser kan diskuteres; det kan private ikke. Moralske følelser handler nemlig om normer, der er fællesmenneskelige.

Følelser er i høj grad også til stede i æstetikken. Og selv om et gammelt ordsprog siger, at man ikke kan diskutere smag (de gustibus non est disputandum), så er smag i høj grad også diskutabel. Hvorfor ellers litteratur-, koncert- og kunstanmeldelser? Selv om kunst opleves subjektivt, så er måden, vi oplever den på, subjektiv-almen (for nu at bruge Kants udtryk fra hans 'Kritik af dømmekraften'); kunst kan bedømmes, og i bedømmelsen ligger nogle implicitte almenmenneskelige kriterier. Alt er ikke lige godt - eller lige gyldigt.

Desværre er vi her til lands så anglificeret, at vi (nogle af os) tror, at følelser kan stå alene og har en egen gyldighed qua følelse. Hvis det var rigtigt, så handler politik kun om manipulation af følelser, ikke om overbevisning ved argumenter.

Igen: Læs min "De fire dimensioner", hvor jeg har behandlet emnet i kapitlerne "Følelser og 'følelser'" og "Det private rum". Det er lidt for hurtigt og smart at beskylde mig for, at jeg ikke ved, hvad følelser er.

Philip B. Johnsen, Niels Duus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

@ Mihail Larsen,

Det er dejligt at du kan specificere hvad du mener, og jeg er heller ikke uenig, hvis man offentligt giver udtryk for holdninger, uanset hvad disse baseres på, skal man være villig til at stå på mål for det man udtrykker.

Og så tilbage til Lene Smeds kommentar, som du kritiserer som værende 'følelsesbaseret'

"Det ville være spændende at læse en sektion om flygtninge hvor alle artikler bestræbte sig på at undgå Den framing af flygtninge som modstandere der truer beholderen."

Jeg beklager men jeg ser intet følelsesladet i den kommentar. Men det indeholder en del undren, og det er vel godt?

Desuden synes jeg du svarer mangelhaft på mine spørgsmål, især dem der blot behøver et ja eller et nej.

Hvorfor jeg skulle give mig til at læse hvad du skriver, forstår jeg ikke, jeg tager dine ord for pålydende, det du skriver her er det jeg læser og det DU må stå på mål for, at henvise til noget man selv har skrevet er ikke et argument, og at læse mere fra din side ser jeg ikke noget formål med.

Og så begår du den samme brøler som rigtig mange gør, du læser noget, men allerede det er inde i dit hoved, har du fået det fordrejet til, at jeg skulle have påstået at du ikke ved hvad følelser er, det har jeg på ingen vis, ellers må du gerne dokumentere det.

Og husk lige, der findes intet menneske så dumt, at ikke også du, kunne lære noget fra ham.

Jeg vil gå skridtet videre: kan man ikke udtrykke argumenterne for sine følelser, spærres man inde i et mentalt fængsel, hvor desperation kan få ganske alvorlige konsekvenser. Således er det MULIGVIS det, der kendetegner mange terrorhandlinger, men også politisk ekstremisme som den, der kendetegner DF-vælgernes syn på fremmede en bloc.
Jeg deler ikke Mihails frygt for, at der ikke skulle være plads eller ressourcer - mennesker er trods alt den grundlæggende ressource til tilvejebringelse af det, der efterspørges, så det BURDE være i det mindste værdineutralt, men i virkeligheden give overskud. Da man i 90erne modtog mange flygtninge fra eks-Jugoslavien, var det i realiteten en enorm gevinst for mange dele af det Danmark, der siden er blevet italesat som "udkant" - fordi der opstod job til mange af dem, der ellers levede med relativt løse indtægter.
For i modsætning til al denne tale om "arbejdsudbud" er det jo virkeligheden, at vi i årtier ikke har haft beskæftigelse til alle.

Niels Duus Nielsen, Philip B. Johnsen og Liliane Murray anbefalede denne kommentar

Men den findes, Liliane Murray, fordi nogen har en interesse i, at den findes. Det er ikke en given ting, men konkrete beslutninger.
Det bedste kompromis havde vi i firserne, hvor dagpengene i høj grad kompenserede for en manglende indtægt, så man kunne være sikker på ikke at gå socialt til grunde. Efter en tid blev man tilbudt job indenfor sit fagområde for at kunne sikre fortsatte dagpenge, indtil man fandt et arbejde.
Det er ikke så radikalt som arbejdsret.

Philip B. Johnsen, Niels Duus Nielsen og Liliane Murray anbefalede denne kommentar

Fuldstændig enig, og i henhold til "Aktivering - Disciplinering til arbejde" fra CASA Analyse.
Det er en del af hele pakken for løntrykkeri. Stod det til LA skulle arbejdsgiverne have fuldstændig frie hænder, også hvad angår arbejdsforhold. Og her ser man endnu et eksempel, hvor politikerne spiller på vælgernes følelser, for jo ringere alting er, hvis man står udenfor arbejdsmarkedet, jo større bliver frygten for at miste jobbet, og det betyder så igen, at man er villig til at acceptere ringere løn og vilkår. Sagt på engelsk, "They got us, by the short and curlies."

http://www.casa-analyse.dk/default.asp?Action=Details&Item=408

70erne og 80erne, bliver nok de bedste årtier mennesket nogensinde kommer til at opleve. DDet siger jeg ikke af sentimentale grunde, men fordi det var deromkring at den vestligecivilisation toppede, og nu er vi på vej ned på den anden side af bell-kurven.

Det er møjsomt og hårdt at klatre opad, turen ned vil gå mange gange hurtigere.

Philip B. Johnsen

@ Lene Smed
Mihail Larsen værdiger dig ikke svar, men jeg vil gerne kommenterer hans vrøvl.

Mihail Larsen siger du udøser sine private følelser uden at argumentere, hvilket efter Mihail Larsens eget udsagn betyder:

"Når man kommunikerer en følelse, ophører den med at være privat. Så bliver den personlig, og som personlig følelse, andre skal forholde sig til, er det nødvendigt med et belæg.
Man må kunne forsvare sin personlige følelse (i modsætning til den private, der ikke rager andre)."

Der er bare det ved Mihail Larsens udlægning, at man behøver ikke være enig i den, man kan frit vælge, at være en "fornærmelse mod intelligensen" som er det Mihail Larsen siger, at han føler du er, Mihail Larsens påstår faktisk, at det er 'du' ubestridt, men man kan vælge, bare gøre gældende, at Mihail Larsens udlægning af, hvad du skriver, er kold, følelsesforladt, uden reflektion og nærmest lidt dum i modsætning til din kommentar der faktisk føler med flygtningens svære situation og ønsker mere dækning af stofområdet f.eks.

PS.
Undskyld Lene Smed, du må selvfølgelig selv forklare nøjagtigt, hvad 'du' mener, hvis du syntes jeg ikke har forstået dig rigtigt, for jeg er ikke Naser Khader og hans slæng, jeg læser ikke dine tanker og fortæller dig, hvad ud mener, men den nedladende tone fra debatøre vedrøre alle, så om forladelse.

Jens Thaarup Nyberg, Steffen Gliese, Grethe Preisler og Liliane Murray anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

"En af de værste plager, der kan hjemsøge en institution, er ikke-juristen, der mener at tænke juridisk. Han tænker nemlig akkurat, som juristen ikke tænker. Juristen tager det konkrete tilfælde i betragtning og tager hensyn til dets sær-omstændigheder. Af hensyn til retssikkerheden inden for lovens rammer, men vel vidende at loven ikke kan forudse alt, og at man derfor heller ikke kan nå frem til en afgørelse ved bare en anvendelse af loven. Plageånden derimod interesserer sig kun for det konkrete tilfælde med dets sær-omstændigheder med henblik på, hvad afgørelsen kan skabe af præcedens. Tilfældet ses alene i lyset af den fremtidige lov, som det kan give anledning til. Sær-omstændighederne interesserer kun så langt som de kan gøres til almene bestemmelser til hjælp for afgørelser af fremtidige tilfælde. Alle afgørelser gøres til præcedens-afgørelser. Hvad der her er spildt af folks tid på universiteterne gør ingen udenforstående sig noget begreb om. Time efter time, dag efter går med diskussion af formalia. Står det til plageånderne bliver universitetet til en beskæftigelsesterapeutisk anstalt for folk der der ikke ved, hvad de skal få tiden og livet til at gå med." (K.E. Løgstrup, filosof og teolog)

Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

'Det er på tide, at tale frygten og hadet ned, ikke op!'

"Krænkelse af religion skal fordømmes"

Fra link:
»Når vi forsvarer en persons juridiske rettighed til at krænke en andens religion, er vi tilsvarende forpligtet til at bruge vores ytringsfrihed til at fordømme sådanne krænkelser. Og at stå skulder ved skulder med religiøse samfund, især religiøse mindretal, der er mål for sådanne angreb. Bare fordi man har ret til at sige noget, betyder det ikke, at vi andre ikke skal sige fra overfor dem, der vil krænke andre i ytringsfrihedens navn«Barack Obama
Link: http://politiken.dk/udland/ECE2536977/obama-kraenkelse-af-religion-skal-...

Præsidenten uden cigarføring

Nogen mistænker verdens stærkeste mand for at være en skabsmuselmand i landet med alle disse bizarre svovlprædikanter med deres klamme religioner, som regel af kristent tilsnit, der også huserer i barakken Obamacountry; så at holde en lav cigarføring bliver en kunstart, i modsætning til en af hans forgængere, for, som allerede Stauning havde fundet ud af, Når de hellige farer i totterne på hinanden, er fanden løs, og her behøver man ikke engang at være hellig, for at blive ramt af den galopperende galskab – bliver en nødvendighed for alle kulørte og kulørløse mennesker, der bare ønsker fred og passende jævnlige hyrdetimer med deres respektive partner(e) og hvoraf nogle oven i købet bliver begavet med Nobels Fredspris …

For kommer nogen typisk fra kulturer, mest fra ørkener med de sandede jorder, hvor had og intolerance er faste bestanddele af hverdagen, næsten ligesom situationen her i de aktuelle postmoderne folkevandringstider, så eksploderer idiotien tit i ukontrollerbar galskab, hvor den mest effektive og forebyggende medicin mod for megen religion givetvis kan udtrykkes således: that a lay a day keeps the good ol’ imam away – men da man som regel også mangler humor, får den formastelige hurtigt stukket en kniv op i fjæset – eller et sted, som er mere finalt - for øjeblikket et udbredt fænomen både herhjemme og nede i de varme lande …

Grethe Preisler

@Jan Weis,
"Der findes andre men'sker end dem der' danske,
de bor i huler og slås hele da'en.
Det har vi li'godt aldrig nogen sinde gjort.
De varme lande er no'et lort!"
Og mod ufredens ånd vil vi bålet på fædrenes gravhunde tænde!

Hils Beagle Bølle, som forhåbentlig har stamtavlen i orden.

@Grethe Preisler
Man kunne lære meget af professionel hundeavl, et fredeligt internationaliseret miljø hinsides en idealistisk tro på menneskehedens altid fredelige hensigter, hvor det ikke kun er dyrene, som af og til ender i hundeslagsmål, men folk på kryds og tværs ryger i totterne på hinanden, dog mest nede i de varme lande; den fase skulle vi heroppe i det tempererede danske klima, efter sigende nogle af os, have lagt bag os siden 1864 ...

Puma’s Coala Cooper, alias Beagle Bølle: -
________________________________
F: Daragoj Boomerang – (DK Champion)
M: Fladballes Koala Doll
________________________________
FF: Starbuck S Classic
FM: Daragoj Timex
MF: Black Gold II – (DK Champion)
MM: Fladballes Elouise
_________________________________
FFF: Meadow Crest S Grand Slam – (USA Champion)
FFM: Starbuck S Carry Nation - – (USA Champion)
FMF: Daragoj Statesman
FMM: Daragoj Half and Half
MFF: Beagler’s Gold Smuggler
FMF: Pinewood Courtesy
MMF: Dialynne Musician
MMM: Daisy Hills Juanita

Bølle blev desværre ikke begavet med et championship – han knurrede af dommeren, da hun med professionel kendermine ville befamle hans klunker og affyrede en pistol, hvilket sandsynligvis var den største overraskelse for pacifisten … ;-)

Philip B. Johnsen

Hvor længe skal flygtningedebatten gro i DF’s have, danskerne, de varme lande og 'det danske'.

Det er for mig generelt vanskeligt, at forsvar handle med diktatorer, der sælger befolkningernes råstoffer til os for personlig berigelse og b.la. i bytte for våben, til at beskytte deres illegitime diktatur over befolkningen med.

I forlængelse af den betragtning, overser de fleste politikkere tilsyneladende, det naturligvis heller ikke er muligt, at bombe sig til demokrati og retsstat i stammesamfund, hvor intet flertal ønsker dette, endsige grundlæggende ved, hvad demokrat og retsstat er, hvilket selvsagt, derfor, burde kategoriseres som himmelråbende naivt.

At starter krig mod en diktator i et stammesamfund og derved destabilisere landet, hvor det ikke må glemmes, at stammesamfundet i regelen ikke ved, hvad demokrati og retsstat er, er derfor ligeledes illegitimt.

Men det 'det danske' politiske narrativ er tilsyneladende, at det handler om religiøst radikaliserede mennesker, der skal udslettes med krig og så kommer resten med tiden, men det er nok rettere befolkningerne i de lande politikkerne fører krig, vores krigsflygtninge, der kommer 'her' med tiden, det viser erfaringen vil jeg mene.

Der er nuancer i denne fremstilling, der kan være opnåelige mål med handle, men millitær intervention i et land, der ikke udgør en trussel, for at opnå regime forandring eller millitær indgriben indirekte, ved samhandel der holder illegitime diktaturer ved magten, for f.eks. økonomisk vindings skyld, det er vanskeligt, hvis overhoved muligt at legitimere, det er min personlige mening.

@ Jan Weis,

Tusinde tak for Obama citatet, netop denne debat havde jeg med en god ven for et par dage siden. Og jeg er en af dem der fordømmer Muhammed tegningerne, som umiskendeligt, i stil og eksekvering, ligner de tegninger man brugte til at lægge jøderne for had i Tyskland i 30erne. At man har retten til at ytre sig, behøver ikke betyde at man skal ytre sig, det er en frihed man har, ikke en pligt.

Med hensyn til hundeavl, fredeligt internationalt miljø, puha, der finder mange beskidte kampe og gensidig tilsvining sted også indenfor hundeavl, ligesom sabotage heller ikke er ukendt, for også her er der store financielle interesser, ligesom der ofte ses stort på etikken, førstepladsen bliver målet, for med den kommer de financielle gevinster.

Og avlen, hvad skal man sige, bare alle dog vidste hvad de gjorde, især indenfor show dogs, kan etikken sommetider ligge på et meget lille sted. Det er sjældent hunden der tages hensyn til i avlen.
Genetikken tilsidesættes i et gamble for at få den "smukkeste" show hund, indavl er et direkte resultat af dette.

Sider