Læserbrev

Læserbreve

28. november 2015

Information modtager for tiden mange indlæg om folkeafstemningen den 3. december. Her er et udpluk.

Bagholdsangreb på grundloven

Per-Olof Johansson, Lillerød

Folkeafstemningen den 3. december afholdes, fordi konsekvensen af at omdanne det nuværende retsforbehold til en tilvalgsordning er afgivelse af suverænitet. Paragraf 20 i grundloven er den sikkerhedsventil, man i sin tid følte det nødvendigt at få med i grundloven – et almindeligt folketingsflertal skulle ikke være nok til afgivelse af suverænitet. Betingelsen for afgivelse af suverænitet er enten et fem sjettedeles flertal i Folketinget eller et folkeafstemningsflertal – og endog med den forudsætning, at suveræniteten er »i nærmere bestemt omfang«.

Den kommende afstemning ønsker at krybe uden om disse krav ved med en såkaldt tilvalgsordning at give et almindeligt folketingsflertal adgang til suverænitetsafgivelser på retsområdet uden folkeafstemninger og uden at præcisere omfanget.

Skal grundloven laves om, er der rigide regler for dette, som denne folkeafstemning ikke lever op til.

Afstemningen er et simpelt baghold på grundlovens paragraf 20. Derfor er det enkelt at stemme nej. Jeg siger ikke, at alle de svære spørgsmål omkring afstemningen ikke er vigtige – men de er ikke vigtige nok til at sætte grundloven ud af kraft.

Positive nordiske EU-erfaringer

Ove Christiansen, Løgumkloster

EU-modstanderne henviser til det nordiske alternativ til at tilslutte sig retsakter på området for retlige og indre anliggender i EU.

Så det er værd at minde om, at Sverige og Finland hele tiden har deltaget fuldt ud i EU’s retlige samarbejde. Da Finland overtog formandskabet i 2006, erklærede man, at nu skulle der fuld fart på det retlige samarbejde.

Når de to nordiske lande kan indgå helhjertet i det retlige samarbejde uden at føle deres suverænitet truet, behøver vi heller ikke at have betænkeligheder.

Religiøst mindretal fravælger afstemning

Jonas Kaiser og Mathias Skovsted, Hjortshøj

Den 3. december har samfundets borgere den direkte magt til at afgøre retsforbeholdets fremtid. Dermed sikres en folkelig forankring for Danmarks fremtidige positionering i verden – uanset om resultatet skulle blive et ja eller et nej.

Desværre er der en betydelig del af samfundet, som grundet en fundamentalistisk tilgang til deres religion ikke stemmer eller tager del i folkestyret. Trods sin størrelse har Jehovas Vidner ofte haft held med at holde sig under radaren. De koncentrerer sig om deres eget kollektiv, hvor social udstødelse er et legitimt våben imod selvstændighed. De stiller ingen krav om særhensyn, men skal vi som samfund acceptere, at subkulturer indskrænker deres børns mulighed for selv at skabe en identitet?

For sammenhængskraft i Danmark indebærer det uomtvisteligt risici, når grupper i samfundet er så forblændede af deres religion, at de ser bort fra samfundets traditioner, værdier og i sidste ende dets samhørighed. At vi er bevidste herom, ses tydeligt ved debatten om islamisme. Vi skal altid beskytte individets frihed – ikke kollektivets frihed til at undertrykke individet. Men bør vi da ikke blive bedre til at sætte religiøs fundamentalisme under kritisk lys – uagtet hvilken religion, denne tilhører?

EU’s udvandede menneskerettigheder

Poul Gerhard Kristiansen, politisk ordfører, Retsforbundet

Bjarke Møller fra Tænketanken Europa udtalte i et interview den 20. november, at »alle EU-lande er forpligtet til at overholde menneskerettighederne, og der er en række EU-regler, som giver tiltalte ekstra retssikkerhed med tolke- og advokatbistand i retssale« (»Spørgsmålet er, om man har tillid til Folketinget eller ej«). Disse rettigheder i retssager er imidlertid blandt de 10 EU-love, som ja-sidens tilvalgsaftale erklærer, de ikke vil tilvælge. Så de opnås ikke med et ja til folkeafstemningen den 3. december. Derimod kan vi kopiere dem, hvis danskerne vælger nogle politikere, der vil dét.

Desuden besluttede EU-Domstolen i december 2014 at blokere en aftale, som et ellers samlet EU står bag. Med sin udtalelse forhindrer domstolen, at EU som organisation tiltræder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, selv om EU-traktaten siger, at EU skal tilslutte sig. Så den såkaldte forpligtelse er altså temmelig tynd og udvandet.

Fravalg af rettidig omhu

Hans-Jørgen Jensen-Wettlaufer, Åbyhøj

Rettidig omhu i forbindelse med Europol-samarbejdet kan hverken denne eller de forrige regeringer skrive på deres cv. Alle har vidst, at der skulle gøres noget for at fortsætte i samarbejdet, og skiftende regeringer har undladt at få forhandlet en dansk parallelaftale. Derfor er det uhæderligt at plædere for et ja med teksten »Styrk Danmarks Politi – stem ja!«. Den sag kunne være klaret for længst.

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Følelsesbetonede tilkendegivelser synes på ny i flertal EU-debatten

Må vi ikke blive præsenteret for rationelle betragtninger? Jeg ved, at det svært, da vi dagligt må høre på politikere og andre, som ikke kan overskue udfordringerne ved den kommende folkeafstemning fremsætte alle mulige følelsesmæssige påstande.

Personligt ønsker jeg ikke at udstede den blankocheck, som er indeholdt i afstemningsforslaget. Et andet punkt som må betragtes med bekymring er de retssikkerhedsmæssige problemer, som knytter sig til valget af de 22 retsakter.

Man kan blive klogere at bruge 2,5 time på Europaudvalgets høring, hvor række personer med professionel indsigt i jura prøver at vurdere afstemningsforslaget og med efterfølgende "krydsforhør" af politikere i salen.

Hvis man er oprigtigt interesseret, er det lige spændende som en thrillerfilm. Her kan man hører lidt om hvorfor der blev udvalgt 22 retsakter ud af mange hundrede og at forslagsstillerne tilsyneladende har fravalgt retssikkerhed ud fra økonomiske grunde. Men døm selv og bliv klogere.

Se evt. høringen via http://www.ft.dk/webtv/video/20151/euu/tv.3013.aspx?as=1#player