Læserbrev

Læserbreve

14. november 2015

Skæve regnemodeller

Pia Jeppesen, næstformand, Dansk Psykoterapeutforening

Næste års finanslov er ved at være på plads, og netop nu sidder embedsmændene i Finansministeriet og regner på, hvad Danmark har råd til i det kommende år.

Men de modeller, der ligger bag beregningerne, er pilskæve, og det går direkte ud over indsatsen for de psykisk sårbare.

Når politikerne indfører skattelettelser til erhvervslivet, taler de ikke om udgiften her og nu, men om gevinsten i fremtiden: Flere vil arbejde mere, og derfor bliver nettoudgiften for staten mindre på sigt. Det kan de udtale sig skråsikkert om, fordi regnemodellerne forudser det.

Udskifter vi hård økonomi med rigtige mennesker, ser det dog anderledes ud. Sundhedsstyrelsen kom for nylig med en rapport, der viste, at angst og depression koster samfundet 12 milliarder kroner årligt på grund af højt sygefravær og offentlige ydelser. Og her er udgifterne til selve behandlingen ikke engang regnet med.

Når der bliver sat penge af til mental sundhed, er der i regnemaskinens verden kun tale om udgifter. Modellerne tager ikke højde for, at flere midler til forebyggelse og tidlig hjælp til psykisk sårbare rent faktisk har en økonomisk positiv effekt ude i virkeligheden. Det har det, fordi færre bliver syge, og udgifterne til både offentlige ydelser og behandling derfor bliver mindre. Det er slet ikke en del af ligningen.

Regnemaskinen overser altså to afgørende fakta: Nemlig at mere og bedre hjælp til psykisk sårbare kan gøre en enorm forskel for det enkelte menneske, og at det samtidig gavner samfundsøkonomien som helhed. Det kan lyde tørt og menneskefjernt at koble avancerede økonomiske regnemodeller sammen med noget så personligt og menneskeligt som psykiske problemer. Men som det er i dag, fremstår udgifterne til psykisk sygdom langt større, end de i virkeligheden er. Det betyder, at vi som samfund faktisk har råd til at investere endnu mere i at forebygge folkesygdomme som angst, depression og stress.

Ineffektiv skattelettelse

Thor Noe, København

SF og Alternativet må have medbragt skyklapper og høreværn, da de skulle ind i Skatteministeriet og sikre et flertal for håndværkerfradraget. Partierne ignorerede de mange advarsler fra blandt andet Energistyrelsen og økonomisk vismand Peder Andersen. De 400 millioner kroner om året er nemlig utrolig dårligt givet ud både målt på jobskabelse og CO2-reduktioner, så reelt er det bare en skattelettelse i forklædning.

Både SF og Alternativet lader til at mene, at lidt er bedre end ingenting. Men de to partier må have overset, hvor Venstre vil finde finansieringen: I finanslovsforslaget er der milliardbesparelser på klima, uddannelse og velfærd for at frigive penge til skattelettelser. Forskellige partier får desuden æren af symbolske tiltag, hvis de vil hjælpe Venstre med at indgå finanslov. SF og Alternativet burde være kloge nok til at kræve, at besparelserne bliver droppet i stedet for at stå på spring for at bruge pengene på skattelettelser. Drop offerkortet

Drop offerkortet

Marlene Harpsøe (DF), folketingsmedlem

Hassan Chaachouchs skrev den 12. november, at han som nyuddannet har haft svært ved at finde arbejde. På den baggrund konkluderer han, at der mangler integration af etniske danskere. Hassan Chaachouch skriver, at dem, vi skal integrere i det moderne samfund, er dem, »som deler højrefløjens fremmedfjendske syn på mennesker, der er forskellige fra dem selv«. Logikken synes at være, at Hassan Chaachouch mener, at det er hans navn, som gjorde det svært for ham at få arbejde som nyuddannet. Det var danskernes racisme. Lad os lige tage et realitetstjek.

I juli 2015 var der 21.183 ledige nyuddannede, og det var ifølge Magisterbladet det største antal ledige dimittender siden årtusindskiftet. Jeg har læst en artikel om en nyuddannet kvinde ved navn Camilla, som søger op mod 15 jobs om dagen, men som får afslag på afslag. Hendes udfordring er, at arbejdsgiverne primært søger folk med erfaring. Hun er forståeligt nok frustreret.

Med andre ord er det altså ikke kun nyuddannede med fremmedklingende navne, som har svært ved at få arbejde. Og hvis Hassan Chaachouch mener, at folk med udenlandske navne skal foran i jobkøen på bekostning af folk, som hedder Camilla eller Søren, så er han helt ude i hampen.

Det er så nemt at trække offerkortet og sige, at man ikke kan få job, fordi man har et udenlandsk navn. Men det holder bare ikke. Selvfølgelig er der folk med udenlandsk baggrund, som har svært ved at få et job, fordi deres kompetencer ikke matcher det danske arbejdsmarked. Hvis man er migrant eller flygtning og efter mange år i Danmark stadig kun taler et meget dårligt dansk, så må man se at lære dansk. Positiv særbehandling, at kaste offerkort eller at skylde skylden for dårlig integration på DF kan aldrig blive vejen frem.

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu