Kommentar

Medierne går Claus Hjorts ærinde

Kære journalister: I prøver sikkert bare at være objektive formidlere, men når I gør finansministeren til ’kassemesteren’, der har styr på ’husholdningen’, er det direkte ødelæggende for den offentlige debat om finanslovs-forhandlingerne
4. november 2015

Det seneste højaktuelle eksempel på dette sprog-misbrug kommer fra Ritzaus Bureau, hvis rubrik lød:

»Blå partier vil have fingre i Hjorts pengepose,« skriver det nationale bureau. Det kan lyde uskyldigt, når journalister laver denne hverdagsnære vinkling af finanslovsforhandlingerne, men det er det ikke. Når journalister ukritisk overtager politikernes brug af begreber som ’kassemester’, ’kasseeftersyn’, ’husholdningsbudget’ og ’penge i kassen’, får det afgørende konsekvenser for læsernes forhold til den økonomiske virkelighed.

Journalister vil gerne ’oversætte’ komplicerede termer og abstrakte politiske fænomener og dermed lette forståelsen hos læsere, seere og lyttere.

Omtalen af nationaløkonomien som en pengekasse, en pengepose eller en husholdningsøkonomi bliver altså anvendt for at gøre den komplekse økonomiske debat tilgængelig for hr. og fru Danmark.

Og det kan være al ære værd, men de formuleringer eller den framing, som vi bruger i en given diskussion, er definerende for vores opfattelse af virkeligheden, for vores holdninger og for vores adfærd.

Derfor er det utrolig relevant at holde øje med de ord og formuleringer, der bliver brugt i processen frem mod den endelige vedtagelse af finansloven for 2016 inden for de kommende uger. Sproget er aldrig fuldstændig neutralt, men formidler en bagvedliggende politisk observans og dermed en bestemt opfattelse af en given sag. Når man tager noget så kompliceret som et statsbudget og betegner det som en pengepose eller et husholdningsbudget – som vi gentagende gange har set finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) gøre – så laver man samtidig en alvorlig fejlslutning. Frem for at styrke en objektiv forståelse af økonomien, sætter journalisten et par ideologisk farvede briller for læserens øjne. Og det sker ofte, uden at hverken journalist eller læser er opmærksom på det.

Penge i madrassen

Der er nemlig afgrundsdyb forskel på en pengepose og et statsbudget. Pengeposen er et meget fint billede på, hvordan en almindelig husholdningsøkonomi fungerer. Der er ikke flere penge til rådighed end dem, der står på kontoen, og når pengeposen/kontoen er tæt på tom, så må man spinke og spare.

Men pengeposen er et meget fordrejende billede på, hvordan en nationaløkonomi fungerer. I det politiske fællesskab, som nationalstaten udgør, er vi nemlig dybt afhængige af hinandens villighed til at investere i fremtiden. Du kan ikke tjene penge, hvis jeg ikke bruger penge – og omvendt. Vi lever af at sælge varer og ydelser til hinanden. Hvis alle forsøger at spænde livremmen på samme tid og gemme pengene i madrassen, vil resultatet være, at din indkomst falder, fordi jeg forbruger mindre. Og samtidig falder min indkomst, fordi du forbruger mindre.

Når alles indkomst falder på samme tid, dannes der en form for sneboldeffekt: Forbruget går i stå, væksten i bnp falder, og den relative gæld stiger. At spare kan altså betyde, at ’pengeposen’ bliver endnu mere tom, når vi taler om nationaløkonomi.

Eneste vej til vækst

Lærer Petersen behøver ikke tænke på, at bager Jepsen får færre penge til en ny cykel, hvis hun sparer sin ugentlige jordbærkage væk. Her er det relevant at tale om et husholdningsbudget eller en pengepose, fordi filosofien om ikke at bruge mere, end man har, og nedbringe sin gæld er helt på sin plads.

Men det vigtigste for staterne er ikke, at alle budgetposter altid balancerer, men at økonomierne er voksende. Det kan således være vigtigere at sikre vækst og arbejdspladser end at spare for at nedbringe gælden. Husholdnings- og pengepose-metaforikken er altså ikke bare fordrejende. Den understøtter også en særlig ideologisk (mis-)forståelse af makroøkonomi, hvor staten altid vil være for stor, og hvor vores problemer med gæld bliver kronisk overdrevet. Et forhold som nobelprisvindende økonom Paul Krugman har advaret imod.

Så når journalister omtaler nationaløkonomien som ’pengepose’ eller ’husholdningsbudget’, styrker de et forsimplet billede af, hvordan det nationaløkonomiske kredsløb fungerer.

Journalisternes (formentlig ubevidste) framing får os til at tro, at nedskæringer på velfærd altid repræsenterer vejen til vækst.

Så kære journalister: I prøver sikkert bare at være objektive formidlere, men intetanende smugler I en alt andet end objektiv ideologisk påvirkning ind ad bagdøren.

Jens Jonatan Steen og Gry Inger Reiter er forfattere til bogen ’Tag bladet fra munden – en introduktion til politisk framing’.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Rasmus Kongshøj
  • morten Hansen
  • Torben Selch
  • Morten P. Nielsen
  • Henning Pedersen
  • Bjarne Andersen
  • Torben Skov
  • Carsten Søndergaard
  • Per Jongberg
  • Holger Madsen
  • Einar Carstensen
  • Keld Albrektsen
  • Torben R. Jensen
  • Jørgen Steen Andersen
  • Olav Bo Hessellund
  • Kurt Nielsen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Ervin Lazar
  • Ingrid Uma
  • peter fonnesbech
  • Niels Duus Nielsen
  • Ebbe Overbye
  • Bodil Waldstrøm
  • Lars Jorgensen
  • Jens Jørn Pedersen
  • Peder J. Pedersen
  • lars abildgaard
  • Ivan Breinholt Leth
Rasmus Kongshøj, morten Hansen, Torben Selch, Morten P. Nielsen, Henning Pedersen, Bjarne Andersen, Torben Skov, Carsten Søndergaard, Per Jongberg, Holger Madsen, Einar Carstensen, Keld Albrektsen, Torben R. Jensen, Jørgen Steen Andersen, Olav Bo Hessellund, Kurt Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Ervin Lazar, Ingrid Uma, peter fonnesbech, Niels Duus Nielsen, Ebbe Overbye, Bodil Waldstrøm, Lars Jorgensen, Jens Jørn Pedersen, Peder J. Pedersen , lars abildgaard og Ivan Breinholt Leth anbefalede denne artikel

Kommentarer

Den overfladiske journalistik

Når vi ser/hører så mange ligegyldigheder i medierne, skyldes det bl.a. at de kan skrives uden et egentligt arbejde. Tiden iler og er knap og alle ikke kun journalister er tilbøjelige til at vælge de nemme løsninger og meninger. Desværre cementerer ligegyldigheder et ligegyldigt Sun på verden.

Preben Haagensen, Jørgen Steen Andersen, Bodil Waldstrøm og Jens Jørn Pedersen anbefalede denne kommentar

Mon det kan være rigtigt og sandt, at alt skal holdes på de lidt for elitære politiske plan, som borgeren bliver sat i skammekrogen af, fra politisk side hver gang med ordene skjult bag dette "usagte" forhæng af ord; "det forstår du alligevel ikke"!

Der er ikke altid noget galt i at kalde det simpel køkkenbordsøkonomi, når staten får sine penge via skatter og afgifter, og spenderer dem på såvel velfærd, forsvar, politik osv., osv., kredsløbet er ikke så svært som det gerne vil gøres til.

Det samme gælder håndværkertilskuddet, som alle ikke boligejerne betaler for til boligejerne med deres skat, - pengene hertil kommer jo ikke fra skovens træer!

Pengene som regeringen tager(V(2001 - 2011) tog 50 mia. fra landsbyggefonden), som alene var lejernes indbetalte penge fra deres daglige arbejde, og delte ud til andre, må vel retfærdigvis betegnes tyveri fra lejerne i Danmark, - så det er heller ikke svært her at sætte tingene i et enkelt lys, der ikke behøver besværliggøres af elitære gloser!

Hverdagens løn for arbejde giver også en ret enkel tilgang for mange vælgere til livet og mulighederne ud fra et økonomisk synspunkt, der let kan sættet i en sammenhæng for borgeren og han/hendes familie i hverdagen, og den livskvalitet de kan føle herved.

- Hvor svært kan / skal det være eller gøres for borgerne, så politisk retoriske udsagn ikke længere giver almindelig mening om pengestrømmene via arbejde, skat, varer afgifter, statskassen, udgifter i samfundet til dit og dat?

Bill Atkins, georgi mitchew, Mads Berg, Jens Jørn Pedersen og kjeld jensen anbefalede denne kommentar

Meget enig, og de 31 milliarder har pludselig formeret sig til 40, han må jo være en heksemester, eller på dansk fuld af løgn ind i mellem, den gode Claus Hjort. hvorfor tjekker man ikke de talforskelle, han er jo utrolig på set spin der.

Merete Jung-Jensen, Uffe Illum, Janus Agerbo, Preben Haagensen, Torben Skov, georgi mitchew, Elisabeth Andersen, Espen Bøgh, Einar Carstensen, Lillian Redam, Svend Erik Hansen, Else Damsgaard, Jens Jørn Pedersen og kjeld jensen anbefalede denne kommentar
Jens Jørn Pedersen

Claus Hjort har taget konens husholdningsbudget med hjemmefra!
Han ved ikke hvad han snakker om, han sveder!
Man kan spare sig ihjel!
Efterregningen bliver mange år!

Janus Agerbo, Preben Haagensen og Einar Carstensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Tak for den udlægning.
Bare et PS: Vækst er ikke et positivt trylleord - Spørgsmålet bør hele tiden stilles om hvilken vækst, der er godt for samfundsudviklingen .
Hvorfor er fokus ikke på hvilket samfund ønsker "vi" og hvad ønsker "vi" skal vokse.

Fx. er det godt for landet ,at bilsalget vokser og hvorfor skal registeringsafgifterne sættes ned så der kan sælges endnu flere biler med bilkøer, forurening osv... tilfølge.

Ligeledes kasseeftersynet har ifølge CHF vist at der er mindre penge i kassen og derfor skal grønhøsteren kører med en nedskæring på alle punkter med 2 pct. Er det virkeligt et gode for samfundet når regeringen vil skære ned i den grønne udvikling, som er et sted hvor Danmark i dag står stærkt og er det godt for samfundet at forskning og uddannelser skal beskæres????? Vil det forøvrigt give vækst i fremtiden??????
Osv........

Henning Pedersen, Bjarne Andersen, Carsten Søndergaard, georgi mitchew, Holger Madsen, Jørgen Steen Andersen, Thomas Barfod, Peter Knap, Lise Lotte Rahbek og Lillian Redam anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Selvfølgelig skal det forklares på børnehaveniveau, folket skulle dælme nødigt begynde at tænke selv. Så man serverer i alle forhold færdigtyggede og næsten fordøjede oplysninger og meninger - så folk bare kan lade det suse ind og lægge sig som selvfølgelige sandheder. Rent junk-news for fortravlede danskere, der hurtigt skal videre til det følgende "reality-show" hvor hjernen kan fortsætte på "off".

Henning Pedersen, Uffe Illum, Peter Hansen, Elisabeth Andersen, Bjarne Andersen, Torben Skov, Jørgen Steen Andersen, Lillian Redam, peter fonnesbech og Jørgen Wassmann anbefalede denne kommentar
Bodil Waldstrøm

Hvor er det godt, at der bliver gjort opmærksom på det. Jeg tænker tit på min samfundslære-underviser, der var cand.oecon., og som i handelsskolen for 50 år siden gjorde os opmærksomme på, at man ikke kunne sammenligne et husholdningsregnskab med statens regnskab, netop fordi måden at benytte penge på i staten er et politisk redskab, hvor man kan skubbe til udviklingen i forskellig retning alt efter formål og politisk holdning, og altså ikke bare noget med at det skal gå op (sørge for, at udgifterne ikke bliver større end indtægterne).

Lilli Wendt, Bjarne Andersen, Carsten Søndergaard, Einar Carstensen, Torben R. Jensen, Jørgen Steen Andersen, Benta Victoria Gunnlögsson og Jens Jørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Jens Jørn Pedersen

Når Claus Hjort Frederiksen siger at kassen er tom, så er det stationært tænkning, men et statsbudget må være dynamisk.
Det er en speciel måde at tænke på, når man siger, at det bliver så dyrt med f.eks. flygtninge. Så regner man husleje og støtte, men næsten alle pengene bliver i samfundet.
Man køber hos den lokale, huslejen hjælper måske til at kunne opbygge mere. Det er en meget lille del at ressourcerne, der ikke bliver i landet.
Dernæst kan vi jo udnytte flygtningenes arbejdskraft, der giver en omsætning, hvoraf der betales skat etc. etc.
Jeg savner, at journalisterne gør sig den ulejlighed at redegøre reelt, hvis de har evnerne. Hvis ikke er det måske en god ide at finde andet arbejde.

Henning Pedersen, Lilli Wendt, Elisabeth Andersen, Carsten Søndergaard, Holger Madsen, Torben R. Jensen, Jørgen Steen Andersen, Lillian Redam og Bodil Waldstrøm anbefalede denne kommentar
Jens Jørn Pedersen

Journalistens opgave er at skrive journal, hvilket betyder at skrive, hvad der foregår og ikke blot formidle.
Hvis journalisterne vil formidle, så bliv ansat i "propagandaministeriet"!

Torben Selch, Henning Pedersen, Carsten Søndergaard, Nanna Wulff M., Jørgen Steen Andersen, Benta Victoria Gunnlögsson og Bodil Waldstrøm anbefalede denne kommentar

"Så kære journalister: I prøver sikkert bare at være objektive formidlere, men intetanende smugler I en alt andet end objektiv ideologisk påvirkning ind ad bagdøren."

Det er simpelthen naivt forsøge at opretholde ideen om at vi har frie og uafhængige medier der formidler objektiv journalistik.

Peter Hansen, morten Hansen, Michal Bagger, Morten P. Nielsen, Henning Pedersen, Bjarne Andersen, Carsten Søndergaard, Ingrid Uma, Hans Larsen, Einar Carstensen, Nanna Wulff M., Jørgen Steen Andersen, Olav Bo Hessellund, Lise Lotte Rahbek, Jørgen Wassmann, Lillian Redam, Jens Jørn Pedersen og Bodil Waldstrøm anbefalede denne kommentar

Tak for den allerhøjest vigtige artikel! Ja, hvis vi vidste hvilken mængde at misforståelser der hersker i vores liv, baseret på et manglende objektivt sprog hvor hvert ord har en eksakt mening, ville vi løbe skrigende bort! Der findes et gammelt nordisk ordsprog der siger noget i denne stil: "Reb binder oksen, ord binder manden". I vores lavt bevidste eksistenstilstand tryllebindes vi at hvad som helst og specielt ord syntes at have en nærmest magisk virkning. Dette fornemmer nogle og bruger det til egen vindings skyld. Kan vi vågne nok op til at høre dette når det sker? For det kræver objektiv viden, erfaring og nærvær - og hvordan erhverves disse kvaliteter i et liv der leves blandt almindelige mennesker i den øjeblikkelige verden? Hvem efterspørger, ærligt og oprigtigt, sandheden? Artiklen taler om politikere og journalister - et objektivt studie af deres virke vil sandsynligvis afsløre at de er blandt de allermest løgnagtige individer i verden i dag - politikerne fordi de lever helt igennem på falske ønsker og journalisterne fordi de ikke er i kontakt med bare den mindste del af deres samvittighed og derfor ikke tænker selvstændigt og kritisk. Men ser vi det? Hvis ikke, hvorfor? Hvad er vores begrænsninger, som individer og som gruppe?
Er der en måde hvorpå vi kan oplæres fra små af, til at lytte til forskellene i kvaliteten af udtryk? Skal mennesket have et helt nyt og hidtil ukendt uddannelses "system", der lærer os at holde os vågne frem for at lulle os ind i en endnu dybere søvn? For der skal graves dybt for at finde benet....
Ordene er potentielt fine og kan være praktiske, men hvad står der imellem linierne - kan jeg høre det?

Peter Hansen, Carsten Søndergaard, Flemming Berger, Holger Madsen, Steffen Gliese og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
georg christensen

Det er præcis "det", vi i Danmark har. Tvangs betalte, en form for diktatur styrede "medier", tvangs betalt og underlagt politisk styring, især fra de gamle partier , som V , S, K og R og deres "pampere", friheden til selv at virke er fjernet med tvangs betalingen, desværre. Denne form frihed kaldes så bare for "demokrati", hvor i grunden "diktaturet" virker. Netop herfor, har jeg kun foragt overfor DR og Co, de er alt for "politisk" indstillede, og glemmer derfor deres oprindelige opgave, nemlig , forsøget på opklaring , når magtbegærets mørke , i sin egen magtbegærlighed forsøger at forklare " sig selv". "neutraliteten" og dens ofte "uforskammetheder" mangler. Mit håb er bare, at DR endelig en dag kommer på forsiden i danske aviser og kun, som bekendt omvendt, hvor DR kun er istand til at citere danske aviser.

DR har endnu meget at lære , jeg henviser gerne til tyskernes "ZDF", men også deres ARD. På disse kanaler, bliver befolkningen ikke forstyrret af "vild med dans" og de samme nyhedsudsendelser, på de samme kanaler. I grunden et gigantisk " nyheds bedrag" , to gange betalt for den samme "værdiløshed" . Værdien af "illusionen´s " tvangs betaling er den samme, så hvorfor to, hvis en let kunne klare opgaven?. Den ene tvangs betalt, den anden med tilskud fra tvangs betalingens reklame fidusmagerier.

Der er "noget" , som er gået grueligt galt hos DR?. kan kun være mit bedste bud.

Henning Pedersen, Holger Madsen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar

Da Claus Hjort Frederiksen fremlagde forslag til finanslov for 2016 talte han om et økonomisk råderum. Det er ikke en skjult pengekasse, men et udtryk for hvor meget Danmark kan låne inden det rammer låneloftet. Underskuddet i 2016 vil blive på 66,7 milliarder kroner og den samlede statsgæld kommer op på 792,9 milliarder kroner.
De 3 – 4 milliarder man skal til at slås om, er penge man kan låne som ikke allerede er afsat til andre formål.
Den 2% sparerunde som er blevet pålagt de statslige institutioner er småpenge i det store billede. Hvis vi skulle skabe balance mellem indtægter og udgifter skulle procenten op på 15.
Vi kan alle spille flottenhejmer for lånte penge, men en dag skal regningen betales.

Jens Jørn Pedersen

Kære Lars Hareskov
Ja, en dag skal regningen betales, og den bliver stor efter CHF's nedskæringer på alt, der skal bygge op og give ressourcer til eftertiden!

Preben Haagensen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Olav Bo Hessellund

Udmærket artikel, der påpeger det velkendte (?) fænomen, at man kan blive dummere af at læse aviser.
Som den gamle redacteur sagde: "Aviser skrives for mennesker, der er dummere end de mennesker, der skriver dem."

Peter Hansen, Torben Skov, georgi mitchew, Flemming Berger, Holger Madsen, Steen Bahnsen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Olav Bo Hessellund

Hjorten har siden sin tiltrædelse allerede beriget det danske sprog med et par nye ord. Det hedder ikke længere "spare" og "nedskæringer".

Nu skal vi lære at sige "frigøre penge" og "omprioritere".

Peter Hansen, Henning Pedersen, Elisabeth Andersen, Carsten Søndergaard, Torben Skov, georgi mitchew, Niels Duus Nielsen, Steen Bahnsen, Einar Carstensen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Einar Carstensen

Husk, at da CHF sidste gang opfordrede os allesammen til at svinge dankortene gik økonomien helt i stå. Jeg tror at mange har fattet CHFs Newspeak. Gør altid det modsatte af hvad han siger!

Børge Rahbech Jensen

Det har danske medier gjort i årevis. Det er nok en væsentlig grund til, at de fleste af Folketingets partier fører nogenlunde samme økonomiske politik. Kun Enhedslisten stiller kritiske spørgsmål om den økonomiske politik, der er enighed om.

Peter Hansen, Henning Pedersen, Carsten Søndergaard, Bodil Waldstrøm, Torben R. Jensen, Holger Madsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

En statsgæld udgøres af obligationer, som forhandles til en rente. Renten på danske statsobligationer er i lange stræk NEGATIV, hvilket betyder, at aftagerne betaler penge for at kunne finansiere det danske driftsunderskud.

Torben Kjeldsen

Der findes ingen statskasse (jo som udstilling). Det rigtige økonomisprog kære journalist er. Den blå regering vil ikke sætte skatten op og den vil ikke øge statens budgetunderskud på ca 1% svarende til 10-12 millarder. Denne procent kunne endda 'forsvinde'. hvis opsvinget forsatte, fordi flere kommer i arbejde. Den vil i stedet give skattelettelser. Selvfølgelig, og af taktiske grunde ikke i år, men først til næste år. Og kære medborger jeg ved ikke hvorfor du vil forringe dit eget og fælles liv. Skattelettelser giver ikke flere i arbejde ( det er promille)men det forringer livet for dine børn i skole og børnehave, dine gamle plejekrævende forældre og tvinger dig til fx at at købe sundhedsforsikringer. Penge der ville give meget mere behandling hvis de blev investeret i det offentlige. Regeringens økonomi er politisk økonomi. Så statskassen er ikke tom, Venstre og co. tror på bare ikke de fattige skal støttes, men piskes. Sulter de, skal de nok finde mad på vejen. Får mig til at tænke på herremanden og det i 2015. Kære medborger nøjes med et 50 tommer fjernsyn og en lidt mindre bil og spyt mere i fælleskassen så bliver vi alle rigere. Bare 2% skattestigning ville være som at vinde i lotto i vores kommune (udkantsdanmark). Forskellen er over 45 millioner mindre hvis den italesatte finanslov vedtages, det rammer mange svage børn og forældre.

Nu er Venstres formål med at sammenligne nationaløkonomi med husholdningsøkonomi jo heller ikke at bringe pengekassen i balance. Formålet er udelukkende, gennem massive offentlige besparelser, at fremme "nødvendigheden" af privatisering af offentlige serviceydelser og velfærd.

Finanskrisen bruges som et kærkommen redskab til at føre et ideologisk korstog mod velfærdsstaten anført af Venstre.

Tilbage står en snydt og manipuleret befolkning, som jo forstår nødvendigheden og fornuften i de massive offentlige besparelser - Set med deres "husholdnings" økonomiske forståelse med Grækenland som skræk scenarier.

...Venstre fører ikke politik. De snyder og manipulere befolkningen.

En avis som Information, der ukritisk sender telegrammer fra Ritzau og Reuter, burde komme med samme "markat"/advarsel - som et debatindlæg eller blogger.
"Artiklen er ikke nødvendigvis et udtryk fra avisens holdning eller kapacitet til at efterprøve validiteten, og skal opfattes som bureauet's egen vurdering og ikke mindst vinkel og holdning"