Kommentar

Mere benzin på hykleriets bål

Uanset mærke og tankstation, så er benzin billigere end vand. Men det er ikke dumt nok, så nu sænkes benzinprisen yderligere.
Debat
1. december 2015

I mange dele af det danske samfund er det lykkedes at knække CO2-kurven og reducere udledningen lidt efter lidt. Transportsektoren er en af de store undtagelser. Her vokser udslippet år efter år. Der bliver også flere biler, mere trængsel og kø-kørsel. Både klimaproblemet og bilkøerne vidner om, at det er for billigt at tage bilen. Behovet for en høj benzinpris er større end nogen sinde. Men benzinprisen har aldrig været lavere.

Korrigeret for den almindelige inflation koster benzin og diesel nu mindre end i de glade 1960’ere før oliepriskriser og generelle fartgrænser. Bilisternes bevidsthed om klimaeffekten dengang var som gutternes i musicalen Grease: man skænkede det ikke en tanke, for man kendte intet til det.

Min far købte et dollargrin i 1963 – en splinterny Chevrolet Biscayne, og alt ved den bil var større, inkl. benzintanken, som rummede 70 liter og kostede rundt regnet 70 kr. at fylde op. Stor, lækker og hurtig, og vi havde ikke engang dårlig samvittighed.

Olieprisen blev sat vældigt i vejret i 1973-74 og igen i 1979-80. Det udløste en økonomisk krise i Danmark og andre olieafhængige lande med voksende udlandsgæld og arbejdsløshed. Men for miljøet og klimaet gjorde prisstigningerne også gavn, fordi det efterfølgende bedre kunne betale sig at investere i alternative energikilder som sol og vind og i energibesparelser. I stedet for at fyre for fuglene blev boligerne bedre isoleret, og dollargrinene gik af mode.

Siden er det gået galt igen på en anden måde. I dag ligger prisen på benzin og olie lavere end i de glade tressere, og den lave pris animerer til en gentagelse af 1960’ernes uansvarlige omgang med miljø og klima.

I 1967 kostede 1 liter ’almindelig benzin’ 1 kr. og 23 øre. Omregnet til 2015-kroner svarer det til ca. 11 kr. i dag, altså mere end den nuværende literpris. At tankstationerne samtidig sælger vand på flaske til mellem 22 og 30 kr. pr. liter sætter sagen fint i relief og fanger i et snapshot de rige samfunds idioti: benzin er billigere end vand.

Oven i hatten kommer så, at moderne biler kører dobbelt så langt på literen end biler i 60’erne. Pr. kilometer koster bilkørsel altså under det halve af prisen for 50 år siden.

Faldende oliepriser kan danske politikere ikke gøre meget ved, men de kan reagere på prisudviklingen. Hvordan har de så reageret? De har gjort benzin og biler billigere! Og i en lov fremsat 20. november vil de gøre begge dele endnu billigere, ved at reducere NOx- afgiften og registreringsafgiften på især store og dyre biler – vor tids dollargrin. At konsekvensen bliver ekstra CO2-udslip og mere klimabelastning er både indlysende og erkendt i lovforslagets konsekvensberegninger.

Nemt at gribe ind

Som om det ikke var nok, bliver mindre miljøbelastende alternativer også dyrere: El-bilernes registreringsafgift sættes op, og prisen på at tage bussen eller toget – det er jo et grotesk kapitel for sig: I 1980 kostede det i Hovedstadsområdet 2,25 kr. at tage bussen eller toget tre zoner (gult klip). For at følge med inflationen skulle en tilsvarende rejse i dag koste kr. 6,60. Den koster faktisk 20 kr. (rejsekortet, almindelig takst).

Der er nok at være sur over, men det ligger ikke til mænd på min alder.

I stedet glæder vi os over, at det er nemt at gribe ind, hvis vi en dag skulle få et ansvarligt folketingsflertal. Blandt andet ved at øge afgiften på benzin og diesel eller ved at lægge en km-afgift på bilkørsel.

Der er masser af reguleringsmuligheder, og vi har allerede en oversigt over tiltag, der kunne mindske trafikkens klima- og miljøpåvirkning, nemlig listen over de seneste fem års trafikpolitiske beslutninger, naturligvis med modsat fortegn.

Nils Enrum er lektor, cand.polit.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Gribe ind? Altså tvinge vandtapperierne til at tage den pris, vand rent faktisk koster?

Det må da være der, man kan klynke sin nød... Hvis man altså ikke bare synes, at markedet ikke skal udsættes for politiske "rigtige" holdninger af divergerende kulør.

Hver gang vi ser noget fra universiteterne i den offentlige debat står den på mere boldsugning af civilbefolkningen.
Det gælder salg af danske øer til kapitalfonde, afskaffelse af billig brændsel i form af brændeovne eller som her endnu mere beskatning af de i forvejen brandbeskattede biler.
Hvad med en afgift på lektorer og universitetsforskere ?