Da Islamisk Trossamfund i august blev ramt af et brandattentat, tog jeg initiativ til en fredsring, ligesom jeg havde gjort det, da synagogen i Krystalgade blev angrebet. 1.500 danskere mødte op. Islamisk Trossamfund var fantastiske værter. De havde sørget for vand og kage til alle fremmødte.
Det var virkelig en god dag. Jeg var stolt. Det føltes som et stort skridt mod et tolerant, mangfoldigt og trygt Danmark. Jeg følte, at vi havde brudt en barriere, kommet en positiv og inkluderende dialog om danske moskeers virke nærmere.
Men den efterfølgende dag kom det frem, at Islamisk Trossamfund dagen før fredsringen havde haft besøg af en kontroversiel prædikant, hvis standpunkter ikke er forenelige med demokratiske værdier. Det førte helt berettiget til voldsom kritik.
Og nu har Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, så været ude og foreslå, at ingen imam skal have lov at prædike had. Et synspunkt, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Dansk Folkeparti har meldt deres klare opbakning til, ligesom Københavns Kommune som bekendt har vedtaget at nedlægge samarbejdet med Islamisk Trossamfund.
En gruppe borgere i Slagelse fik desuden tidligere på efteråret afvist deres ansøgning om at bygge en moské.
Det er et vink med en vognstang. Tilliden til det danske moské-virke er forsvindende lille. Mistilliden er nu ved at overhale religionsfriheden i Danmark.
Jeg vil gerne opfordre de danske moskeer til at kigge indad.
I bås med Grimhøj
Tilbage i august forsvarede Islamisk Trossamfund sig med, at de ikke er enige i den kontroversielle imams synspunkter, men at de inviterer til debat og dialog.
Deres situationsfornemmelse er så dårlig, at de er til skade for sig selv og andre muslimer.
Jeg ønsker ikke at bidrage til en ny omgang muslim-bashing, men sandheden er, at Islamisk Trossamfund – ved at præsentere de unge medlemmer for den omtalte imams verdenssyn – var med til at blåstemple ham. Og det værste er, at de ikke selv kan se problemet.
Som jeg ser det, er der to muligheder: Enten kommer de danske moskeer på banen, eller også bliver de politisk afviklet inden for 10 år. Der er behov for en debat om, hvad der skal til, for at danske moskeer bliver en tillidsværdig størrelse i samfundet – hvis altså det er et ønske hos danske moskeer?
Jeg er ikke selv moskégænger, jeg ved ikke præcis, hvad der foregår i de miljøer. Og så alligevel lidt. Det jeg har lært at forstå gennem medierne er, at Grimhøj-moskeen støtter Islamisk Stat (IS), og at Hizb ut-Tahrir ønsker sig et kalifat i Danmark.
Det jeg prøver at sige er: Hvor er alle de andre moskeer i mediebilledet? Hvorfor gør i intet væsen af jer? Resultatet er, at den almindelig dansker sætter jer i bås med det, der foregår i Grimhøj.
Jeg savner svar
Problemet er, at der blandt de mere end 100 moskeer i landet ikke er noget tværfagligt lederskab. Der er tilsyneladende ingen styring eller samarbejde.
Jeg har den dybeste respekt for langt størstedelen af de danske moskeer, men jeg står tilbage med en række spørgsmål. Spørgsmål, som må ligge mange danskere, der ikke har deres daglige færden i landets moskeer, på sinde:
Hvem er jeres imamer? Er de selvudnævnte eller har de en reel uddannelse? Formår de at udlægge deres prædiken med udgangspunkt i den kultur, vi lever i? Opfordrer de til sameksistens, tolerance og åbenhed? Kan jeres moskeer rumme mere eller mindre sekulære muslimske borgere? Kan I rumme homoseksuelle muslimer i jeres virke? Støtter i et projekt som Femimam, der ønsker at åbne en moské i Danmark, hvor kvindelige imamer leder bønnen for både kvinder og mænd? Og har I en klar holdning til, hvad man gør som moské, hvis man kommer i besiddelse af viden om kræfter, der radikaliserer og måske endda rekrutterer til grupper som IS? Melder I dem i så fald til politiet?
Jeg er sikker på, at der er gode svar på disse spørgsmål, men jeg har bare ikke hørt dem i medierne.
100 procent transparent
Det er i virkeligheden meget simpelt: I mit ægteskab er det min opgave at sørge for, at min hustru altid ved, hvor hun har mig. At hun stoler på mig. Det kræver, at jeg er 100 procent transparent. Hun ved altid, hvor jeg er, hvem jeg taler med, og der er intet så privat for mig, at jeg ikke deler det med hende. Hvis hun ikke stoler på mig, er det ene og alene min skyld. Det er mig, der i så fald har gjort noget forkert.
Det samme gør sig gældende i forholdet mellem de danske moskeer og det danske samfund. Det er moskeernes eget aktive ansvar at etablere og værne om tilliden.
Det er jo ikke alene politikerne, der har mistet tilliden til de danske moskeer. Mette Frederiksens, Lars Løkke Rasmussens, Dansk Folkepartis og Københavns Kommunes afstandtagen til Islamisk Trossamfund er en afspejling af en klar tendens i samfundet.
Men danske moskeer bør være institutioner, der fremmer og præsenterer islam som en tillidsfuld religion. De bør være vigtige medspillere, men i stedet er de et manglende talerør i samfundsdebatten. Kun på den måde kan vi alle blive klogere på, hvordan religionen er forenelig med kulturen i Danmark og de demokratiske værdier – eller måske få en ordentlig forståelse af, hvor de to måske er uforenelige.
Men det er svært at stå på mål for noget, hvis alle mere eller mindre lever i deres egen osteklokke.
Og i tilfældet Islamisk Trossamfund skal unge danske drenge med et helt liv foran sig og en verden fuld af gode muligheder – selv om de måske befinder sig midt i en svær identitetskrise og sociale udfordringer – da ikke udsættes for hadprædikanter.
Radikaliserende miljøer og folk, der rekrutterer til eksempelvis IS, har lige nu alt for gode vilkår til, at 100 danske moskeer står stiltiende tilbage og lader Grimhøj-moskeen og Hizb ut-Tahrir tale på vegne af muslimer i Danmark. Med andre ord: Den manglende ageren er problematisk. Det er et klart svigt af moskeerne med den direkte konsekvens, at kløften mellem muslimer og det øvrige samfund bliver dybere. Det er et samfundsanliggende, hvor trossamfundet spiller en væsentlig rolle.
Samlet trop
Jeg anbefaler, at danske moskeer, under en paraplyorganisation, opdyrker og tilpasser sig en række krav, der blåstempler deres virke i et demokratisk samfund. Gennem officiel certificering kan I distancere jer fra moskeer som Grimhøj. I kan vise klart og tydeligt, at de, der prædiker had, ikke er en del af det muslimske fællesskab. I kan måske ansætte en politisk ansvarlig talsmand (eller talskvinde). I kan havde det som mål at være til stede i debatterne, så oplysningen kommer fra nogen, der ved, præcis hvad de taler om. Gør det til jeres sag!
I en tid, hvor ekstremistiske kræfter forsøger at destabilisere Europa, kan vi kun komme udfordringerne til livs, hvis diversiteten i samfundet går imod de ekstreme kræfter i samlet trop.
Sandheden er, at så længe de danske moskeer går under radaren, er de stadig indirekte en del af de polariserende udfordringer, vi oplever herhjemme. De danske moskeer er en utrolig vigtig medspiller, hvis der skal bygges bro, og radikale kræfter skal nedbrydes.
Jeg er klar til at tage debatten, og jeg håber, at mange flere – især unge med muslimsk baggrund – vil melde sig på banen og give udtryk for deres tanker. Jeg opfordrer de danske moskeer til at bryde ud af osteklokken og byde debatten velkommen i det offentlige rum.
Niddal El-Jabri er selvstændig
Det er virkelig godt skrevet, og lige sådan jeg som pæredansker ønsker samarbejde med muslimer. Jeg tror også, at mindst 80procent muslimer er enig med dig, men er desværre bange for de der reaktionære muslimer, ligesom mange danskere var det i min barndom. Jeg voksede op i en meget mørk religiøs kristen egn, hvor de fleste betydningsfulde var mørkekristne.
Håber virkelig du får gang i en demokratisk debat.
Katho
Det er bedst, hvis Danmark fortsat tilstræber at være et sekulært samfund - et religonsstyret samfund er erfaringsmæssigt altid noget skidt
Så lad os holde religionen ude af den politiske debat.
Det er noget skidt, når og hvis religiøse ledere får eller tiltager sig en politisk rolle - men når de gør det, så skal de acceptere kritik og angreb og latterliggørelse o s v på linje med alle andre politiske bevægelser.
"Til et folk de alle høre, som sig regne selv dertil.."
De fleste af de personer, der har uløselige kvaler med det sekulære, kønsligestillede demokrati, har selv indfundet sig og/eller opholder sig helt frivilligt, og mange flere vil gerne indenfor i den trygge velfærds-varme, som man kan forvisse sig om i alverdens medier for tiden.
Derfor virker det bizart, ja nærmest fjendtligt og utaknemmeligt, at nogle konstant vil forhandle og angribe vore grundlæggende værdier og idealer. Man kunne næsten forledes til at tro, at visse kun opholdt sig her af økonomiske årsager.
Herdis Weins, for at male med bred pensel: Danmark er splittet midt over i to dele. Halvdelen er frygtsomme og ønsker mere lov og orden, den anden halvdel er tillidsfulde, og ønsker mere frihed.
De tillidsfulde protesterer mod galninge som Geert Wilder, og de frygtsomme ruller den røde løber ud. Så ja, Abdel har gjort sig skyldig i overdreven generalisering, og det skal selvfølgelig påtales. Ligesom det skal påtales, at de frygtsommes generaliseringer af muslimer er løgn.
Peter Olesen, siden hvornår har masseovervågning, aktivistisk udenrigspolitik, koncentrationslejre til flygtninge og muslim- og jødebashing været en del af vore grundlæggende værdier og idealer? Det var sådan noget, jeg blev advaret imod, dengang jeg gik i skole. Men det var selvfølgelig helt tilbage i oldtiden.
Jeg har huse, faste adresser og personnummer i 2 lande. Og hvis man kalder et land for muslimsk, hvad der i øvrigt tyder på rigtig dårligt kendskab til begreberne, er det ene af "mine" lande nok overvejende "protestantisk", og det andet er nok overvejende "muslimsk". Men disse betegnelser dækker over meget store forskelle, og ingen af landene har i øvrigt et statsfinansieret "kirkesamfund".
Jeg kender ikke Grimhøj-moskeen, men jeg kender Hizb ut-Tahrir , og jeg ved, hvad de står for, og det undrer mig, at nogen udtaler sig, helt uden at gide sætte sig ind i forholdene.
Og Hizb ut-Tahrir er faktisk en politisk-islamsk gruppe af borgere, der selvfølgelig arbejder for at kunne danne et kalifat, men de gør det indenfor ummah - altså det islamiska samfundets rammer. Og der er absolut ingen planer om, at kalifatet skal ligge i Danmark, Tyskland eller andet vestligt land. Og med betegnelsen, "kalifat" mener man selvsagt ikke IS, Isil, Isis eller hvad man nu kalder det.
Skal jeg vurdere Hizb ut-Tahrir, vil jeg sammenligne dem med en mellemting af indre mission og kristeligt folkeparti. Det er jo ikke et muslimsk sidegren.
Men jeg syntes, nogle trænger til at blive lidt mere oplyste. Når jeg har tid, besøger jeg altid de lokale gejstlige, når de om formiddagen sidder sammen på deres faste fortovsrestaurant, og drikke deres stærke kaffe og vand. Det drejer sig typisk om muslimsk, ortodoks, og katolsk men ind imellem også jødisk. Man forstyrrer aldrig, og selv om jeg ikke er troende, er de altid glade for en snak, og man får faktisk meget at vide, - både om religion, politik og hvad der rører sig i lokalområdet.
Dette kan man også gøre i Danmark, og her skal man formentlig indfinde sig i den lokale moske. Og jeg er sikker på, at et venskab medvirker til tillid, og til bedre at kunne forstå hinanden.
Gert Romme - kunne du ikke afsløre for os nysgerrige, hvilke 2 lande, du bor I? Det ville gøre en del af dine kommentarer mere "næværende".
Niels Nielsen - undskyld men er det stort set ikke kun fanatikerne bag Trykkefrihedselskabet, de værste DF'er og andre "rabiate" der ruller den røde løber ud for Geert Wilders? Det er ikke mit indtryk, det er den brede danske befolkning, der står og klapper i hænderne, hver gang mijnheer Wilders sætter fødderne på dansk jord.
_Herdis Weins, jeg håber og ønsker, at du har ret, og at der kun er tale om et lille mindretal af åndsforstyrrede mennesker, der råber meget højt og får uforholdsmæssig meget taletid i medierne. Men når jeg ser på, hvem folk stemmer på ved folketingsvalgene, ser det altså ud som om egotripperne er i flertal.
Nanna Wulff M., du har ikke fattet en dyt, der er ikke tale om gæster, men om danskere; efterhånden er de fleste af dem født og opvokset her i landet.
At arbejdsgiverne importerede arbejdskraft fra de varme lande i 60erne og 70erne er vel ikke arbejdskraftens skyld. Og at immigranterne siden fik tildelt statsborgerskab af politikerne er vel heller ikke indvandrernes skyld. Jeg har et personnummer, jeg aldrig har bedt om, er det min skyld?
Og danskere har nu en gang ret til at brokke sig, hvis de føler sig dårligt behandlet. Det hedder ytringsfrihed.
Så er der selvfølgelig flygtningene, det er noget andet, ved du vel. Selv om især DF har det med at bruge "indvandrere og flygtninge" som en fællesbetegnelse på mennesker med lidt mørkere hud end dem selv.
Does ISIS really have nothing to do with Islam? Islamic apologetics carry serious risks.
https://www.washingtonpost.com/news/acts-of-faith/wp/2015/11/18/does-isi...
Nanna, skide god artikel du linker til, interessant og velgennemtænkt. Citat:
"Underscoring the power of religion in general, and Islam in particular, may provide fodder for bigots who might latch on to our statements and misuse them for their own ends."
Jeg er dybt træt af chauvinister som bare fyrer deres sædvanlige fraser af, hver gang talen falder på muslimer. Derfor bliver jeg af og til skarp i replikken, måske lidt for skarp, men det er især når det altid er de samme få debattører, der bare lirer den sædvanlige grammofonplade med spot, hån og latterliggørelse af.
Det er et dybt komplekst problem, vi debatterer, verden er ikke sort/hvid, som forfatteren af artiklen i Washington Post gør opmærksom på.
Niels, tak! Det er glemt. Har du hørt om Parlio? 'Civility' er i højsædet, og man skal virkelig oppe sig, hvis man vil den slags diskussion. Det kan være, at det var noget for dig, som er så interesseret. Jeg tror det, for der får du kamp til stregen. ;-)
Niels Nielsen – Nanna Wulff M.:
Lad mig – når nu I (heldigvis!) er blevet gode venner igen - tilføje et par andre henvisninger til debatten om religion, Islam og politik:
Den liberale tyrkiske muslim Mustafa Akyol, hvis bidrag altid er læseværdige, har et interessant engelsksproget bidrag under overskriften ”Giv ikke ISIL den islamofobi den ønsker”:
http://www.hurriyetdailynews.com/dont-give-isil-the-islamophobia-it-want...
Desuden har den franske forsker Olivier Roy et spændende indlæg, der vist (endnu?) kun foreligger på fransk.
Han kritiserer og afviser to ofte fremførte forklaringer på jihadismen og på radikaliseringen af unge muslimer i Europa: på den ene side forklaringer i termer af civilisationskonflikter mellem islam og vesten og på den anden side forklaringer i termer af muslimsk solidaritet med Palæstina, modstand mod de vestlige interventioner i Syrien m.v.
Hans grundlæggende tese er, at der ikke er tale om en radikalisering af islam, men snarere om end islamisering af radikale positioner, der også har eksisteret tidligere, men som har udtrykt sig på en anden og ikke religiøs vis. De unge radikaliserede terrorister har en rimeligt klart afgrænset sociologisk position adskilt fra deres familiemæssige tilhørsforhold, fra moskeerne, fra deres bopælsområde osv. Ser man på de franske terroristers profil er det ifølge Roy således karakteristisk, at deres islamiske baggrund og skoling er stort set ikke eksisterede. Mange af dem røg og drak osv. kort inden deres terrorhandlinger, og den unge kvinde, der blev dræbt under politiets angreb på en lejlighed i Saint-Denis for godt en uge siden, omtales som ”Den frivole Ms. Jihad”.
En række af Roys artikler og bøger er tidligere oversat til både engelsk og dansk, så mon ikke også denne dukker op et eller andet sted. Eller kan man jo forsøge sig (evt. med google translate) med originalen på:
http://www.lemonde.fr/idees/article/2015/11/24/le-djihadisme-une-revolte...
Ja, der har altid været marganaliserede/desperate/frustrede/livstrætte etc. unge, der har fundet en sag til at retfærdiggøre deres egen hævn på omgivelserne. Dertil kommer de eventyrlystne, der altid leder efter en krig og psykopaterne, der bare synes vold er sjovt.
Der er som sådant desværre intet nyt under solen og kommer det næppe.
"Danmark har altid været homogent land", hvornår var det? I 410 efter kristusfødsel. ved Rom´s overfaldet, I vikinge tid? I slaveriet? I kolonitiden?, det har aldrig været noget der hedder homogen tid. Det har været en tid,hvor den ene har gjort den anden tavs, er det man mener med "homogen"?også reproduktionen gjorde som sædvanlig bare den var I underdæk. Man blander "servilitet" med afstand, folk er nemlig idag ikke mere servile, er det ikke "demokratiet"´trumf. Der tales ellers meget om demokrati og værdier I disse dage, er demokratiet homogent eller ikke homogent? Og hvis det afskaffes de varmelande, hvordan bliver planeten, bliver den beboelig uden solvarme, så bliver alle havene frosset, alle mennesker bliver så af lyshud, er det godt eller muligt uden sol overhovedet? og hvad med Høsten af korn og vinen, der skal sol til, eller man kan forstille planeten var under sol varme constant og alle mennesker er mørkere I hud, er det muligt, så vand I havet vil oversvømme hele planeten og det bliver ikke plads til mennesker nogensinde. Altså er selv livet bliver umuligt med et "homogent" menneske eller homogent klima. Intet nyt under solen. Det bliver forskel og uhomogent alligevel, for mange mennesker er marginaliseret/desparate/frustreret/livstrætte/psykopater/eventyrlystne/højre orienteret og venstreorienteret, osv. Civilisation var begyndt I de varme lande fordi Energi kilder kom først fra dyr, som man brugte til energy kraft, så som kamelen og hesten, først I et hundet år siden gjorde man sig fri af det og gik over til fossile energy og det kolde klima fik mulighed for liv. Men Unfortunlig er olie også placeret I de varme lande? og først og femmest I de arabiske lande? homogent problemet kommer igen.
Vedrørende fjernede kommentarer
Debattørerne bedes være opmærksomme på, at artiklen omhandler danske moskeer. Diskussion af situationen i Irak og Syrien henvises til de artikler, der omhandler emnet.
Debatvært
Espen Fyhrie
At en klumme som denne - om det nødvendige i, efter forfatterens mening, at moskébesøgende ’kommer ud af osteklokken’ og spiller med i brobygning til samfundet i det offentlige rum, må man formode, og deltager i nedbrydningen af radikaliserede muslimske miljøer - kan afstedkomme sådan en omgang ’virak’ i nærværende spalter forekommer at dække over langt større problemer end emnets umiddelbare fredelige tema og imødekommende tone lader ane, et pyramidalsk samfundsproblem, som eksemplet med visse politikeres afstandstagen til Islamisk Trossamfund, med baggrund i snart mange års dårlige erfaringer på området mislykket integration, er et eksemplarisk udtryk for, uønskede problemer, som stadig er tabubelagte, så selv visse dele af dagspressen har svært ved at finde deres egne ben, hvor befolkningen for længst har rykket sig, hvilket så kan vurderes positivt eller negativt, alt efter temperament …
Men held og lykke med udmøntningen af forslagene, men ser man på den aktuelle asylsituation i Tyskland, hvis det da er tilladt at flytte sig bare lidt syd for Skelbækken, så ser situationen nu ud til at skabe enorme problemer med at holde sammen på det hele - dernede har man i årtier netop forsøgt at følge skribentens forslag, men positive resultater er udeblevet, alas ...
Oplysning og opdragelse
Det er ikke umiddelbart indlysende, at forfatterens forslag om at hente moskeerne, og dermed moskégængerne, ud af ’osteklokkerne’ skulle medføre en større grad af integration, og dermed minimering af den sociologiske parallelitet, men det plusord nævner forfatteren da heller ikke som et separat mål i sig selv, så hvor skal de nødvendige debatter egentlig tage deres begyndelse, uden at der skal gøres køb på konsensusbaserede kendsgerninger omkring de til hudløshed nævnte områder som sekularisme, demokrati, religionsfrihed, ligestilling, seksualitet og alt det andet, som vi troede nu var gennemdebatteret og flertallet blevet enige om de seneste henved 150 år – skal det nu også være en ’ommer’? …
På den anden side er det efterhånden indlysende, at samfundet har at gøre med et påtrængende og voksende fænomen, der også i sociologien kaldes The Tipping Point, hvor den kritiske masse efterhånden har vokset sig så stor, at det, af nogen, ville kunne anses for yderst udemokratisk ikke at tage dette til efterretning og handle derefter, mens endnu flere stemmer på parlamentariske kræfter, som bare vokser sig stærkere og stærkere og polariserer samfundet yderligere – tryk avler modtryk …
Så situationen er åbenbart den, at skal flertalssamfundet gå på kompromis uden garanti for fortsat fredsommelige tilstande på de gamle demokratisk vedtagne præmisser, eller vil forskellen øges yderligere og klasse- og religionsskellene blive endnu mere fremherskende – alle erfaringer fra udlandet peger på det sidstnævnte – isolerede ghettoer vil brede sig i denne kulturkamp mellem ulige parter …
Traditionen herhjemme er vel den, at det må være mindretallet, som bør overveje sin stilling og forholdet til det omgivende samfund, hvori de åbenbart ønsker at leve som en del af og ikke påtvinge andre deres især religiøse dogmer og andet middelalderligt tankegods, på anderledes tænkende – ellers må de danne politiske organisationer, som er i stand til at spille med ved fastlæggelsen af kriterierne for civiliseret omgang med hinanden – men det ligner indtil videre en umulighed, selvom den kritiske masse vokser og givetvis vil forsøge at skabe samfundsændringer, som ikke mange i flertalsbefolkningen har tænkt sig at bifalde endsige tage alvorligt …
Det ser desværre ud til at være et hundredårigt oplysnings- og opdragelsesprojekt, uanset hvor mange klummer af nærværende slags, som præsenteres i manegen, da flertalssamfundet åbenlyst søges ramt på sin inderste kerne med sine egne præmisser - nu optrædende i fåreklæder …
https://en.wikipedia.org/wiki/Tipping_point_(sociology)
Jan Weis, interessant teori. Det interessante spørgsmål vil så være, hvor mange indvandrere, der skal til, før vi når dette vendepunkt. Jeg har været kursorisk rundt på nettet, for at finde nogle tal, men jeg har ikke fundet meget andet end generelle beskrivelser: Når en bestemt minoritet, fx. i en by, når en vis størrelse, vil den oprindelige majoritet relativt hurtigt forlade byen, hvorefter minoriteten forvandler sig til en majoritet.
Jeg fandt dog en webside, der turde komme med et svar på mit spørgsmål. Ifølge denne side, hvis oplysninger måske ikke holder til en nærmere kildekritik, for så vidt den umiddelbart fremtræder både alarmistisk, propagandistisk og småracistisk, så ligger "the tipping point" på 30%:
"Just look at how quickly communities have collapsed to the emergence of the black undertow (the racial tipping point is 30 percent, then the community goes black fast)."
http://stuffblackpeopledontlike.blogspot.dk/2014/08/st-louis-and-racial-...
Der skal sikkert tages visse forbehold, før vi umiddelbart kan sammenligne amerikanske forhold med danske - vi er jo på den ene side i egen selvforståelse ikke nær så racistiske som amerikanerne, samtidig med at vi på den anden side ikke er nær så vant til at leve i en nation sammensat af mange forskellige kulturer - men hvis tallene holder, er der altså et stykke vej endnu, før procentdelen af indvandrere i Danmark når 30%.
Ikke desto mindre giver jeg dig ret i, at det er et spændende spørgsmål, og hvis du - eller andre - kender til undersøgelser der er mere lødige end dem, jeg har kunnet finde, vil jeg meget gerne have et link og læse dem.
Jeg fandt en efter min mening interessant kommentar til denne problematik, som tog det modsatte udgangspunkt: Hvad skal der til, for at en immigrant når det "tipping point", hvor vedkommende føler sig integreret i sit nye samfund?
Der er her tale om en kvalitativ undersøgelse, der når frem til, at de tre vigtigste faktorer for en vellykket integration er (1) beherskelse af det nye sprog; (2) tilstedeværelse af familie og (3) en følelse af sikkerhed og tryghed i det nye land.
"In the lives of migrants, integration means to feel at home in their new countries. If rigid policy areas took into account the feelings of migrants, integration policy would work much better and would become a truly two-way process."
http://migrantforum.org.uk/what-makes-you-tip/
De tror på en skabende , moraliserende gud og sociale koncepter opfundet og tilpasset til ørkensamfund for 1500 år siden af en særdeles krigerisk og morderisk general. De er da alligevel uden for pædagogisk rækkevidde.
Fin oversigt, Niels Nielsen,
Hvornår ’The Tipping Point’ vil kunne opstå i en given population som den danske med flere klan- og stammegrupperinger, ser ud til at være et vanskeligt projekt at få styr på – altså hvornår pludselige sociologiske ændringer, med en vis sandsynlighed, vil ændre forholdene og sprede sig som en ny trend eller ændret social opførsel i den ene eller anden retning – i al kompleksiteten kan det bare være en enkelt årsag til, at hele billedet ændrer sig mere eller mindre hurtigt …
Det er ofte småting, en tilsyneladende mindre ændring, f.eks. bare dét, at én enkelt familie mere flytter ind, ud over de 4-5 i forvejen af fremmed herkomst i en opgang med 8 lejligheder, i en social boligblok, får resten af de oprindelige beboere til at søge væk, indtil boligselskabet og boligområdets øvrige beboerne løber ind i så mange problemer, at nedrivning er blevet den eneste fornuftige løsning, som dog ikke er nogen reel løsning på problemerne, da de bare flytter med et andet sted hen …
Noget tyder dog på, at det næppe er en klassisk form for nationalisme, men mere den voksende forskel på størrelsen af den sociale kapital, som er den primære drivkraft i en population hen imod det sociale kollaps – og herhjemme har vi efterhånden 30 års evidens at skele til …
Men hvor præcist vendepunkterne ligger kan der, så vidt det kan undersøges på nettet, ikke siges ret meget præcist om – relevante undersøgelser er ikke fundet, sandsynligvis heller ikke lavet fordi området stadig er befængt med tabuer drevet af den radikale selvpiskertradition – flagellanternes vagtparade …
Jan Weis, jeg fandt faktisk en rigtig videnskabelig artikel, som oven i købet handler om København. Ifølge denne artikel ligger vendepunktet i københavnske skoler på 35%. Man skal betale for at læse hele artiklen (typisk, viden er magt og koster derfor penge i vore dage), men her er et resume:
http://esr.oxfordjournals.org/content/26/3/319
Umiddelbart ser jeg derfor ingen grund til bekymring for Danmark som helhed, men jeg kan da godt se, at der måske kan blive problemer på/i udvalgte områder.
Nu er problemet ved den slags kvantitative undersøgelser, at de rent positivt - statistisk - afdækker en tendens, men ikke siger noget om de kausale forhold, der skaber tendensen. Jeg er ikke i tvivl om, at de fleste danskere ikke har noget særligt imod udlændinge, indvandrere og flygtninge som sådan, men jeg kan jo se med mine egne øjne - og nu også med videnskabens hjælp - at danskerne ikke bryder sig om alt for mange samlet samme sted på een gang.
Derfor synes jeg det er vigtigt, at der også bliver foretaget nogle kvalitative undersøgelser, der afdækker, hvad det egentlig er, danskerne har imod indvandrere og flygtninge. For jeg forstår det virkelig ikke.
Jeg har lige været hos frisøren, han er perker, som det hed i gamle dage, og han både klippede mig og underholdt mig med et langt foredrag om stort og småt, især var han stærkt imponeret over det netop overståede stormvejr. Min far var barber, og han snakkede også ørerne af bønderne, så de ikke kunne få et ord indført. Hvad er forskellen? Jeg kan virkelig ikke forstå, hvad folk har imod indvandrere og flygtninge, de er lige så kloge og dumme og gode og onde som den oprindelige befolkning, er min erfaring.
De skal lære at tale dansk, skal de, og så skal de have en familie eller en familiesammenføring, hvis ikke de har det i forvejen, og så skal vi andre lade være med hele tiden at behandle dem, som om de ikke var rigtige danskere. Det er vejen frem, efter min mening.
Fra linket til Wikipedia:
"Tipping point (sociology), is the event of a previously rare phenomenon becoming rapidly and dramatically more common."
Og i den aktuelle situation er der jo ikke kun tale om, at det udelukkende er indvandrere, flygtninge eller migranter, der kan få samfundet til at 'tippe' i en ny retning, men også "With a little help from your friends" …
Citater af Malcolm Gladwell fra hans The Tipping Point: How Little Things Can Make a Big Difference, fra 2000. Bl.a. disse.
"The tipping point is that magic moment when an idea, trend, or social behavior crosses a threshold, tips, and spreads like wildfire."
"If you want to bring a fundamental change in people's belief and behavior...you need to create a community around them, where those new beliefs can be practiced and expressed and nurtured."
"Look at the world around you. It may seem like an immovable, implacable place. It is not. With the slightest push - in just the right place - it can be tipped."
"If we want to, say, develop schools in disadvantaged communities that can successfully counteract the poisonous atmosphere of their surrounding neighborhoods, this tells us that we’re probably better off building lots of little schools than one or two big ones."
G ikke SL
Vi har et Kirkeministerium i Danmark, stift et Trosministerium med tilsyn.
Præster skal i dag have en minimumsuddannelse, stil samme krav til alle ledere af andre relegioner/ religiøse bevægelser i Danmark.