Læsetid 4 min.

Nej tak til mere lovgivning bag lukkede EU-døre

Hvorfor hører vi ikke noget om ja-sidens visioner for fremtidens retspolitik i EU? Det ville da være på sin plads, når nu de ønsker at overdrage magten til EU på en lang række lovområder
27. november 2015

Det er påfaldende, hvor tavs ja-siden har været om de store linjer op til EU-afstemningen den 3. december. I stedet har vi set påstande om, at Danmark vil blive smidt ud af Europol og blive et fristed for kvindehandel og pædofili. Og ja, der er tale om skræmmekampagner, når det er et faktum, at Danmark i dag har samme eller strengere forbud mod kvindehandel og pædofili, end EU lægger op til, ligesom vi fortsat er medlem af Interpol, som forestår netop pædofiliefterforskning i modsætning til Europol.

Men hvad er så de store linjer? Kort sagt: demokrati og retssikkerhed.

Snævert flertal

Afskaffes forbeholdet, så overdrages al suveræniteten på det retspolitiske område til EU. Det er korrekt, at der kommer en tilvalgsordning, men EU-forbeholdene blev netop lavet som befolkningernes garanti mod, at unionsflertallet i Folketinget kunne gå videre, end befolkningen ønskede. Den garanti bortfalder, hvis forbeholdet fjernes. Så vil der ikke blive afholdt flere folkeafstemninger, uanset hvordan EU udvikler sig retspolitisk.

Det betyder, at et snævert ja-flertal i Folketinget kan overdrage magten til EU stykke for stykke via tilvalgsordningen. Hagen ved det er, at magten ikke kan trækkes tilbage, og at et nyt folketingsflertal efter et nyvalg ikke kan ændre lovene igen. På den måde indskrænkes den demokratiske spilleplade, som vores folkevalgte har, bid for bid, og befolkningens mulighed for at ændre på politikken ved at vælge et nyt flertal forsvinder.

Mange tror, at ja-partierne har givet hinanden musketer-ed på, at alle partier på ja-siden skal være enige, før magten kan overdrages til EU. Men det er ikke tilfældet. Man har udvalgt 32 retsakter og er enige om at tiltræde de 22 og afvise de resterende ti, men for fremtidige forslag er der frit slag for et snævert flertal til at sige ja og overdrage magten uigenkaldeligt til EU på det område.

I disse år ensrettes retspolitikken med rygende hast. Tidligere medlem af Europa-Parlamentet Jens Peter Bonde og Retspolitisk Forening har lige udgivet en bog, hvor de med hjælp fra Folketingets EU-oplysning identificerer hele 680 EU-love på det retspolitiske område. Og hele 192 nye love er på vej i EU-systemet.

Hvorfor hører vi ikke noget om ja-sidens visioner for fremtidens retspolitik i EU, nu de med snævert flertal vil kunne overdrage magten til EU på hver af de 192 nye love og alle fremtidige? For eksempel er der meget vidtgående ting på vej med en overstatslig anklagemyndighed, der kan påtvinge landene at rejse efterforskning og føre sager? Hvad er Mette Frederiksens og Lars Løkkes visioner for det?

Og hvordan vil Lars Løkke og blå blok i regeringskontorerne stille sig til de to kommende direktiver om sæsonarbejdere og koncernarbejdere, som vil åbne en ladeport for social dumping? Vi kender ikke svaret, for ja-siden vil ikke forholde sig til det, men en ting er sikker: Direktiverne står ikke på ja-sidens negativliste over EU-love, som de på forhånd ikke vil tiltræde.

Et ja betyder også, at den åbenhed, som vi er vant til fra Folketinget, forsvinder. Fremover bliver det afgjort i Europaudvalget – i værste fald på ti minutter bag lukkede døre og uden nogen former for høringer af interesseorganisationer eller de tre behandlinger, vi er vant til fra folketingssalen.

Retssikkerhed

Mediernes dækning, som ofte modnes og skærpes mellem de forskellige behandlinger i folketingssalen, vil dermed få svære kår. Tænk blot på DONG-salget, som eksploderede kort før den endelige behandling i Folketingssalen, men ikke ved de foregående udvalgsmøder.

Det handler også om retssikkerheden. En meget stor del af EU’s retspolitik bygger på princippet om gensidig anerkendelse af domme og afgørelser. I dag kan en dansker eller herboende udlænding sagtens blive udsat for, at et andet land beder om en udlevering, eller at huset ransages eller telefonen aflyttes. Men før det sker, skal en dansk domstol vurdere mistankegrundlaget. Det sikrer retssikkerheden.

En af de omtalte 22 EU-love, Den Europæiske Efterforskningskendelse, betyder imidlertid, at domstolsprøvelsen herhjemme i langt de fleste tilfælde bortfalder. Så skal danske myndigheder »uden yderligere formaliteter« anerkende afgørelsen fra for eksempel Rumænien, som talrige gange er dømt for manglende retssikkerhed ved Den Europæiske Menneskeretsdomstol.

Er du i tvivl om, hvad du skal stemme den 3. december, så kan jeg godt forstå det. Vi hører stort set kun tomme proklamationer fra ja-siden, som er designet til at give en god følelse, hvis man liker det på Facebook. Hvem er ikke imod menneskehandel eller pædofili? Men det er bare ikke det, vi stemmer om.

Vi stemmer derimod om en ganske stor indskrænkning i demokratiet og retssikkerheden. Og vi stemmer om et område i rivende udvikling i EU, uden at ja-siden har fremlagt blot en eneste vision for, hvordan de vil forvalte den magt, som de beder om, og hvor langt de vil gå med at overdrage magten til EU. Alene det burde være nok til at sige nej tak!

Jakob Lindblom er medlem af Folkebevægelsen mod EU og Enhedslisten

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Britt Kristensen
    Britt Kristensen
  • Brugerbillede for Anne-Marie  Krogsbøll
    Anne-Marie Krogsbøll
  • Brugerbillede for Anne Eriksen
    Anne Eriksen
  • Brugerbillede for Flemming Berger
    Flemming Berger
  • Brugerbillede for Peter Jensen
    Peter Jensen
  • Brugerbillede for jens rasmussen
    jens rasmussen
  • Brugerbillede for Niels Nielsen
    Niels Nielsen
  • Brugerbillede for randi christiansen
    randi christiansen
  • Brugerbillede for Jens Jørn Pedersen
    Jens Jørn Pedersen
  • Brugerbillede for Margit Kjeldgaard
    Margit Kjeldgaard
  • Brugerbillede for Holger Madsen
    Holger Madsen
  • Brugerbillede for Aase Bak-Nielsen
    Aase Bak-Nielsen
  • Brugerbillede for lars abildgaard
    lars abildgaard
Britt Kristensen, Anne-Marie Krogsbøll, Anne Eriksen, Flemming Berger, Peter Jensen, jens rasmussen, Niels Nielsen, randi christiansen, Jens Jørn Pedersen, Margit Kjeldgaard, Holger Madsen, Aase Bak-Nielsen og lars abildgaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Jakob Lindblom

Kære alle

Hvis I er enige i artiklen, så del den endeligt på jeres Facebookvægge, hvis I har en sådan. Og anbefal artiklen her til venstre.

Jeg svarer også gerne på ris og ros og kommentarer.

Bedste hilsener

Jakob Lindblom

Brugerbillede for Bjarne Falk Rangård
Bjarne Falk Rangård

Du rejser nogle spørgsmål som er yderst relevante.
Garantier fra ledende politikere uanset hvad de siger er sjældent noget værd når solen går ned.
Den 04/12 - 2015 aften hvis vælgerne stemmer JA så er de mindre værd end en Islandsk krone under finanskrisen.
Der er vel en grund til at det kun står i bemærkningerne og ikke i selve lovforslaget de begrænsninger man lover. Det er næppe en fodfejl.
Det er lige så snedigt som AFR´s officielle begrundelse for at gå i krig i Irak der ikek nævnte masseødelæggelses våben i beslutningsforslaget !
Dine spørgsmål burde alle journalister gå i kødet på politikerne med i stedet for ensidigt at true med at vi bliver smidt ud af Europol, en organisation der kun har eksisteret siden 1998 og udelukkende er en database til hjælp for efterforskning.
Det danske politi bliver selvfølgelig ikke smidt ud af internationalt samarbejde med nabolande som Tyskland og Sverige fordi vi stemmer Nej.
Det minder om de katastrofer der ville ødelægge vores økonomi hvis vi stemte Nej til Euro i troværdighedsværdi.

Britt Kristensen, H.C. (Hans Christian) Ebbe, Anne Eriksen, Anne-Marie Krogsbøll, Flemming Berger og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jakob Lindblom

Tak Bjarne, og ja, det vækker også minder om euroafstemningen hos mig, hvor Danmark var tæt på at blive opslugt af den økonomiske afgrund, hvis vi stemte nej - samtidig med at jakampagnens positive budskaber var reduceret til, hvorvidt vi kunne spare vekselgebyrer eller bevare dronningen på mønten.

Britt Kristensen, Anne-Marie Krogsbøll, Anne Eriksen, Niels Nielsen, randi christiansen og peter fonnesbech anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John Christensen
John Christensen

Politisk aftale om Europol "faldt på plads" i går - men hvad er det for et Europol de EU begejstrede vil spænde os for med et ja?

Brugerbillede for John Christensen
John Christensen

Valget står således mellem
• Et fuldt medlemskab, hvor Danmark har fuld medbestemmelse og også bindes fuldt ud af ukendte fremtidige beslutninger
• En mellemstatslig tilslutning efter Schengen-modellen, hvor vi i forvejen har accepteret samtlige regler
• En mindre forpligtende samarbejdsform gennem parallel-aftaler med risiko for mindre medindflydelse

Ingen ved hvad fremtiden bringer, men jeg ved at min tillid til EU og danske regeringsbærende partier - er HELT VÆK. Som i ikke eksisterende.

Britt Kristensen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen
randi christiansen

Fik igår - tror det var i deadline - den skræmmende ny information, hvis jeg ellers forstod det korrekt, hvilket jeg er usikker på, at vore hidtidige forbehold også kun er baseret på en tillidsbaseret hensigtserklæring og ikke er lovfæstet - hvilket af ja siden blev brugt som bevis for, at indgåede aftaler bliver respekteret.

Jeg er mystificeret - og hvis det virkelig skulle forholde sig sådan, vil jeg mene, at vi i afstemningen om de fire forbehold er blevet ført bag lyset, og at den tillidseffekt, som overholdelsen af løftet i så fald skulle have, i stedet har den modsatte effekt og blot eroderer tilliden til politikerne endnu mere.

Tak for din meget klare indlæg jakob. Måske kan du være behjælpelig med at afklare ovennævnte.

Britt Kristensen, Anne-Marie Krogsbøll og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Aaen

Når man afgiver selvbestemmelse (suverænitet), ja så afgiver man den i DK i et nærmere bestemt omfang (grundlovens paragraf 20). Og har man først afgivet selvbestemmelse engang er det ikke lige sådan at trække den tilbage igen. Og ja, det betyder at et flertal i Folketinget kan beslutte, at vi her i DK skal tilslutte os flere retsakter indenfor EU's retspolitiske samarbejde. for vi jo allerede, ved et ja den 3.december 2015, afgivet selvbestemmelse, helt eller delvist til EU. Det er der sådan set ikke noget nyt i. Sådan er det både juridisk og politisk i den her verden, når man afgiver selvbestemmelse (suverænitet).

1) Jo, vi bliver smidt ud af Europol. Helt klart og helt sikkert ved et NEJ den 3.december 2015. EU har nemlig allerede her i november 2015 besluttet, at Europol allerede fra 2016 skal være overstatsligt. Vi kan gøre os håb om at få en en samarbejdsaftale - som Norge bl.a. har. Men det betyder altså at dansk politi får langt langt sværere ved at søge informationer mm. og mv. i de fælles databaser.

2) Og det her citat er endnu et eksempel på en skræmmekampagne fra nej-siden:
"Så skal danske myndigheder »uden yderligere formaliteter« anerkende afgørelsen fra for eksempel Rumænien, som talrige gange er dømt for manglende retssikkerhed ved Den Europæiske Menneskeretsdomstol."

Jakob Lindblom - og alle andre fra Nejsiden - overser jo helt, at rumænske, italienske, franske, tyske, østrigske og skotske samt portugisiske domstole skal anerkende afgørelser, kendelser og domme fra en dansk domstol. F.eks. betyder det at en dansker dømt for narkohandel i DK ikke bare kan flygte til Costa del Sol eller Mallorca eller til Provence i Sydfrankrig. Hvis en dansk domstol afsiger en kendelse om at politiet i Frankrig, Spanien eller på Sicilien skal ransage denne borgers hjem i Spanien, Italien eller Frankrig - eller i Kroatien - ja så skal politiet i de her lande gøre dette. En anden ting er den: en afgørelse ved en dansk domstol om at forældremyndigheden går til barnets far skal en østrigsk domstol altså anerkende og acceptere. Også ved arvesager bliver det lettere. Derfor et klart JA herfra.

Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen
Børge Rahbech Jensen

"Det er påfaldende, hvor tavs ja-siden har været om de store linjer op til EU-afstemningen den 3. december. "

Det er mere påfaldende, at mediernes interesse har været så beskeden.

"Det er korrekt, at der kommer en tilvalgsordning, men EU-forbeholdene blev netop lavet som befolkningernes garanti mod, at unionsflertallet i Folketinget kunne gå videre, end befolkningen ønskede. "

Det er endnu værre fra EU-tilhængeres synsvinkel. I realiteten har Folketinget intet unionsflertal men kun et enkelt parti med otte mandater, der ikke er skeptisk mod EU: En sandsynlig grund til den påfaldende tavshed om de store linjer er, at de fem partier, der ønsker en tilvalgsordning, ikke ønsker debatter, der forpligter dem til bestemte tilvalg.

I øvrigt kan bemærkes, at EUs direktiver om retssikkerhed er opført på listen over ønskede fravalg endda med den begrundelse, at dansk lovgivning i forvejen lever op til dem. Det kan også bemærkes, at noget af det, modstanderne af en tilvalgsordning advarer mest imod, er muligheden for, at danskere kan retsforfølges for kriminalitet, de måtte begå i andre EU-lande. Det er ikke rart at tænke på, hvad det antyder. Det gør mig utryg, at den ene side åbner for dansk afskaffelse af retssikkerhed, og den anden side kæmper for, at Danmark forbliver et fristed for de, der begår alvorlig kriminalitet i andre EU-lande. Efterhånden vil det ikke overraske mig, hvis de, fransk og belgisk politi eftersøger for terrorisme i Paris, har søgt tilflugt i Danmark, som ikke er omfattet af den europæiske efterforskningskendelse. Der er ikke langt fra Tyskland, hvor politiet har anholdt mistænkte for terror, til Danmark, hvor ingen er anholdt.

"Det betyder, at et snævert ja-flertal i Folketinget kan overdrage magten til EU stykke for stykke via tilvalgsordningen. "

Modsat betyder det også, at et flertal - snævert el. bredt - i Folketinget kan undlade at gøre det. Det undrer mig, at jeg ikke har hørt el. læst om den mulighed. I andre sammenhænge har der ellers været talrige artikler, hvor politiske kommentatorer har analyseret politikeres ordvalg.

"Man har udvalgt 32 retsakter og er enige om at tiltræde de 22 og afvise de resterende ti, men for fremtidige forslag er der frit slag for et snævert flertal til at sige ja og overdrage magten uigenkaldeligt til EU på det område."

Et spørgsmål er, om der ikke også er frit slag for de 32 retsakter, der direkte er nævnt i de fem partiers aftale. For mig ligner aftalerne mest anbefalinger fra embedsmænd, som politikerne endnu ikke har truffet beslutning om.

"Et ja betyder også, at den åbenhed, som vi er vant til fra Folketinget, forsvinder. Fremover bliver det afgjort i Europaudvalget – i værste fald på ti minutter bag lukkede døre og uden nogen former for høringer af interesseorganisationer eller de tre behandlinger, vi er vant til fra folketingssalen."

Hvem er vant til det? Som almindelig borger med interesse for EU er jeg vant til større åbenhed fra EU end fra Folketinget, og er blevet belært om, at Europaudvalgets møder er åbne.
Høringer af interesseorganisationer foregår sjovt nok bag lukkede døre, og de få gange, jeg hørte behandlinger i Folketingssalen på tv, blev hele tiden refereret til udvalgsbehandling. Debatten om flytning af statslige arbejdspladser til provinsen afslørede desuden, at statslige institutioner har et nært samarbejde med interesseorganisationer i København. Det gælder nok også Folketingets udvalg, men det kan jeg jo ikke vide, så længe medierne på Christiansborg ikke fortæller om det.

Med andre ord: Den åbenhed vi er vant til fra Folketinget opfatter jeg som ikke eksisterende og dermed sarkastisk ment.

"Tænk blot på DONG-salget, som eksploderede kort før den endelige behandling i Folketingssalen, men ikke ved de foregående udvalgsmøder."

Det var et godt eksempel på Enhedslistens lukkethed, som gør hele dette debatoplæg useriøst. Folkebevægelsen mod EU er ikke demokratisk, og Enhedslisten ønsker ikke åbenhed.

Brugerbillede for Bill Atkins

Handelsaftaler hemmeligholdes, retskonsekvenser forties, privatiseringer listes igennem, krige hastebehandles, kommissionsundersøgelser standses og forfølgelse af økonomisk kriminalitet opgives. Politikernes egeninteresser fylder mere og mere i debatten.

Det er påfaldende hvordan det borgerlige demokrati kræver hemmeligholdelse for at kunne fungere.

Der skal et systemskifte til for at redde demokratiet fra dansk neoliberalisme.

Britt Kristensen, randi christiansen, John Christensen, Anne Eriksen, Flemming Berger, Holger Madsen og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jakob Lindblom

Randi. Det er korrekt, at et flertal i Folketinget kan trække afgivet suverænitet tilbage ifølge Folkeretten, men ikke ifølge EU-retten, som traktatmæssigt har forrang for dansk ret. Det betyder, at vi ville blive dømt ved EU-domstolen, hvis vi prøvede, men på papiret er der ikke noget i dansk ret, som forhindrer det - udover at vi altså ville blive dømt, og vi derfor ikke gør det. Kort sagt, så er det folkretlige juraprincipper, hvor man altid kan tilbagekalde konventionsbaseret suverænitet, som er modstridende med EU-rettens princip om forrang.

Karsten, du har ikke ret. Ændringen i Europol træder først i kraft juli 2017, så der er halvandet år til at forhandle en god løsning, og alle parter er selvfølgeligt interesseret i et samarbejde. Ergo kan vi sagtens få et godt resultat på halvandet år. Og Europol og de andre lande har hyppigt rost dansk indsats, så udover at det er faktuelt forkert, det du skriver om ikrafttræden, så er det da noget af en defaitisk tilgang, at du slet ikke tror, at alle parter er interesseret i at samarbejde imod kriminalitet.
Derudover til dit punkt 2, så er det korrekt, at det går begge veje. Når jeg nævner den ene, er det fordi, at det har været fraværende i store dele af debatten. Og fordi, at forskellen i domstolskontrol og retssikkerhed slående, når man ser på alle de gange italienske eller rumænske domstole og myndigheder er dømt for overtrædelser af menneskerettigheder iforhold til rtssikkerhed. Og dit eksempel med Costa Del Sol holder heller ikke. I dag kan der sagtens udleveres, efterforskes og alt muligt andet på kryds af grænser, men forskellen er altså som jeg skriver, hvorvidt der skal være en domstolsprøvelse af retssikkerheden og mistankegrundlaget. Du er ude i enten uvidenhed, skræmmekampagne eller slet og ret ikke læst, hvad jeg skriver ordentligt, eller hvad afstemningen handler om.

Børge, du har helt ret i, at et snævert flertal kan bestemme at både tilslutte eller lade være. Essensen her er, at et fremtidigt flertal ikke kan ændre det igen, hvis vi er tilslsuttet jf. EU-retten. Så fanger bordet og den demokratiske spilleplade bliver mindre.

Lad mig give et eksempel. Da Lars Løkke var statsmedister første gang, så sænkede han den kriminelle lavalder til 14 år. Dette ændrede SRF regeringen tilbage til 15. Men det havde ALDRIGT været muligt, hvis det havde været via tiltrædelse til en EU-lov hvor kriminelle lavalder var indskrevet. Nu er dette (endnu) ikke på tapetet i EU, men det er et godt eksempel på, at det demokratiske råderum mindskes.

Britt Kristensen, John Christensen, Niels Nielsen, Anne-Marie Krogsbøll og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Aaen

Der er ingen fælles kriminel lavalder i hverken USA eller Tysklands delstater. Heller ikke den seksuelle lavalder er ens i delstaterne i USA. Hvorfor tror de personer der siger NEJ den 3.december 2015, at EU vil kunne bestemme, hvad den kriminelle lavalder i DK skal være. Det kan EU altså ikke bare, heller ikke selvom vi stemmer JA den 3.december 2015 til den tilvalgsordning vi skal stemme ja eller en til på denne dag.

Og ja, der er da sikkert 1½ år til at Europol bliver overstatslig, men tror de personer, der siger NEJ den 3.december virkelig, at resten af EU-landene vil lade os få en samarbejdsaftale, som Norge har i dag, hvis vi siger *nej*. Højst utænkeligt er dette.

Mht. domstolsprøvelsen handler det jo netop om man har tillid til f.eks. en spansk domstol eller en svensk domstol eller eller en engelsk eller italiensk domstol. Og ja, i dag skal den spanske domstol tage stilling til om en dansk narkohandler kan udleveres til DK, men i fremtiden, ved et ja, så kan en dansk domstol begære narkohandleren udleveret, hans hjem ransaget mm.

Og jo, jeg har sat mig grundigt ind i det vi stemmer om, bl.a. via en hjemmeside, hvor jeg har læst stort set alle retsakter (i resumè) og via berlingskes valgbarometer. Skulle jeg komme med en kritik af det her, så er det, at jeg ikke forstår, hvorfor afstemningen skulle komme lige NU - her i december 2015. Det giver slet slet ikke folk tid til at sætte sig ordentlig ind i, hvad det handler om. Og det havde været bedre at vente til foråret 2016 med at have den her afstemning - og så have taget en afstemning om hele retsforbeholdet, ikke kun dele af det.

Brugerbillede for Jakob Lindblom

Rolig nu, jeg brugte det som et eksempel, men det er ikke urealistisk, når man ser på, hvordan EU fungerer i praksis, at det med lavalder kan komme på tale.

Derudover tager du altså fejl. Selvfølgelig er det i fælles interesse at der ikke kan sidde pædofili i Danmark og sende materiale til Holland. Selvfølgelig vil Holland samarbejde med os via Europol og det gælder også de andre lande. Spørgsmålet er bare, hvordan vi skruer det sammen. Faktisk har Norge selv af retssikkerhedsmæssige grunde begrænset deres samarbejde med Europol. Bosnien og Colombia har fx. mere vidtgående ordninger for samarbejde, end NOrge har.

Og det er fakta.

God aften!

Brugerbillede for Peter Jensen

Det danske politi har mig bekendt, modsat mange andre lande, automatiseret søgningen i Europols databaser, hvilket markant øger antallet; et antal som udgør et kardinalpunkt i argumentationen for vores behov for Europol. Samtidig henviser ja-siden til Norges relativt lave antal søgninger som bevis for problemer med adgang til systemet ... men ved nærmere granskning viser det sig at mange EU-lande med fuld adgang søger mindre end Norge.

Databaser kan være nyttige, ja - og det er i Europols interesse også at have adgang til danske data, medmindre at der allerede overvåges tilstrækkeligt fra centraleuropæisk hold? I så fald kan en afvisning om dansk parallelaftale vel godt blive et politisk mobbeprojekt, men på den anden side ... hvilket demokratisk samfund har egentligt gavn af at beflitte sig med dén slags? Interpol findes også ... og dét som foregår retspolitisk i EU er nærmest småpsykotisk. Desuden vil et ja trække os længere ind i en imperial union, som indenfor ganske få år via TTIP får lagt tingene endnu bedre til rette for monopolkapitalismen. Tab for befolkninger, så langt øjnene rækker. Tab for klimaet. Tak for miljøet. Tab for de menneskelige livsverdener.

Britt Kristensen, Anne-Marie Krogsbøll, Flemming Berger og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jakob Lindblom

Ja, det virker paradoksalt med de mange søgninger. New public management er ikke nået til politiet på dette punkt endnu (ironi kan forekomme :-)).

Iøvrigt enig i at TTIP er skræmmende, selvom det isoleret set ikke har noget med denne afstemning at gøre.

Brugerbillede for randi christiansen
randi christiansen

Ved et ja fastholdes iflg liste å det overstatslige samarbejde om grænseoverskridende forhold, hvilket giver god mening - men nærhedsprincippet fastholdes, og de nationale forhold behandles i nationalt regi.

Brugerbillede for Jakob Lindblom

Det er IKKE korrekt. Ved et ja, så har det snævrest mulige flertal retten til at overlade et hvilket som helst retspolitisk område til EU uden mulighed for at trække det tilbage. Det ligger i, at al suverænitet overføres, og der er ikke noget, som i dag hedder nærhedsprincippet. Det var en opfindelse i gamler dage,. som EU-domstolen for længst retspraktisk har lagt i graven.
Jeg har kendt Uffe Elbæk mange år i Århus, og her har han og de andre gamle radikale i den grad ført deres idealistiske vælgere bag lyset. Desværre, jeg er er vild med Alternativet på andre punkter og havde elsket at kæmpe side om side, hvilket jeg mener, at værdierne berettiger til.

Brugerbillede for georg christensen
georg christensen

Det er politik på børnehave trin, som de gamle ja-sigende partiers politikere befinder sig på.
Med "bål og brand" forsøger de at gøre "vælgerne" bange. Bare det, burde vække vælgernes opmærksomhed og sende dem et klart utvetydigt "NEJ".

Brugerbillede for John Christensen
John Christensen

Karsten Aaen - Når (eller hvis :-)) det bliver et nej på torsdag, får vi eventuelt en afstemning om at indgå fuldt og helt i Europol ved specifikt at stemme om det, uanset forbeholdet i øvrigt bevares.

Vi har frem til og med den 30. Juni 2015, til at beslutte os til hvilken ordning vi ønsker med Europol. Se mit tidligere indlæg her over.
For god ordens skyld skal jeg henvise til kilden for oplysningerne, som er "Hvad stemmer vi om?" af Jens Peter Bonde. Bogen kan gratis downloades og kopieres via hjemmeside på Internettet:www.retspolitik.dk

Stem trygt nej på torsdag - så kan vi tage debatten, og beslutte os på et oplyst grundlag. I overensstemmelse med vores folkestyre.
Ja er i strid med Grundloven, som jeg ser det.

God dag der ude

Brugerbillede for Vibeke Rasmussen
Vibeke Rasmussen

Ikke helt uden for emnet men mere apropos: I den seneste udgave af 'Aflyttet' på Radio24syv, talte Anders Kjærulff med Trine Thygesen Vendius, bl.a. forfatter til bogen ‘Europol og Cyberkriminalitet', ifølge hvem danskere er noget nær, eller måske er, den mest overvågede befolkning i EU. Hun nævner som bare ét eksempel, hvordan man på biblioteket må opgive sit cpr-nr., hvis man skal betale en bøde. Ja, eller ved valg, må oplyse de første seks cifre, altså sin fødselsdato, inden man kan få udleveret sin stemmeseddel!

Det har altid både undret og ærgret mig, hvor nemt det har været at få store – størstedelen? – af befolkningen til helt at opgive at holde deres personlige cpr.nr. privat og hemmeligt.

Brugerbillede for david sørensen
david sørensen

at sige det ikke passer at vi altid kan trække os ud og så evt. bare tage den "straf" der måtte komme fra EU, selvom det er hans egen favorit klub. er det ikke bare at sige at lov er noget der skal følges når man lige føler for det? og desuden må alt sult og fattigdom være selvforskyldt. for folk kan da bare tage ud og tage hvad de måtte have brug for.
og ud over det, sker der ikke snart noget? følger ikke så meget med mere for alt der kommer ud af munden lyder bare som lortelyde der generelt har intet med virkeligheden af gøre ud over sådan som de gerne vil udstille den, selvom de intet ved om den, og det vel hvad der sker når man lever det luksus liv på skatte borgenes regning. og ellers har haft gjort det hele sit liv. man starter i VU fra en bemidlet familie og så køre den ellers bare, ja vel ikke nødvendigt at nævne navne. i et samfund hvor retfærdighed og lov er baseret ud fra hvor bemidlet man er.
for den lille mand på gulvet er det ved at være sådan man er skyldig til det modsatte er bevist.
hvor i toppen af samfundslagene er det bare den ene undskyld efter den anden og så er det bare det ellers. (uuuundskyld. det var en fejl jeg gør det ikke igen "indtil næste gang de bliver taget i det") hvorom ja, havde en masse mere men nu får jeg den generelle forhøjet blodtryk som altid når det komme til det danske folk..e, ups. løgnestyre.
stemte ikke sidst stemte DF før det da de på det tidspunkt var de eneste jeg havde lidt tiltro til og S i de helt gamle dage, selvom bare at sige, og indrømme at jeg engang har haft stemt S for det helt til at vende sig ubehageligt inde i mig den dag i dag. og ja ved godt det noget lort det med ikke at stemme. men når det kommer til at det ikke er andet end komme med en masse pis og fyre efter de andre partier om hvordan deres politik er noget bæ og de har alle svarende. selvom når de så bliver spurgt så alt hvad de selv er en masse ude om snak, som regel stadig bare om hvor skidt de andre ville gøre det. de formøbler bare hele Danmark, dog nok også en del pga. den totalt store milliardregning for alle de flygtninge. det er slet ikke for at være efter dem for havde jeg boet i Syrien havde jeg sku nok også gjort det samme. men det der med at stikke hovedet i sandet som en struds indtil virkeligheden kommer og bider en i røven og det er for sent og opdager at man ikke bare kan givet et par milliarder og så skal problemet nok blive væk fra os forhåbentligt. og ja godt det nok lyder lidt som noget bullshit, men lidt svært at formulere sig på sådan noget når det pisser en så meget af. plejer at sige EU, europæisk undergang. ikke at EU er en dårlig ide. men det EU vi har nu er bare forkasteligt. man begynder helt at savne dengang det bare handlede om skæve agurker lol, snakke om at savne en lort.

Brugerbillede for randi christiansen
randi christiansen

Er det korrekt jakob, at vi ved et ja kun afgiver suverænitet på overstatslige områder? Eller kan nationale områder fremover af et folketingsflertal ophæves til overstatsligt?