Kronik

Hvor er nørderne, der skal sikre klimaomstillingen?

Havet og temperaturen stiger. Alligevel marginaliserer vores uddannelsessystem de unge mennesker, der i fremtiden skal stå for de teknologiske løsninger, som skal holde Danmark oven vande
Vi behøver nye store samfundsvisioner, som teknologien kan spille med på. En sådan vision var Apollo-måneprogrammet. Fra 1961, hvor visionen blev formuleret af præsident John F. Kennedy, til 1969, hvor den blev realiseret, gik der blot otte år. Man tog på de få år et kvantespring, og det var – og er – menneskehedens suverænt største bedrift.

AP

1. december 2015

Klimatopmødet i Paris er skudt i gang. »COP21 bliver vendepunktet,« lyder det fra optimisterne, mens andre er mere skeptiske over for, om vi for alvor er i stand til at gøre noget ved klimaforandringerne.

En del af problemet med at få en klimaomstilling til at slå igennem i hverdagen har at gøre med uddannelsessystemerne. De matematiske, naturvidenskabelige og tekniske fag er under pres, for de fleste unge drages mod fag som dansk, historie og psykologi – måske fordi det er lettere at få gode karakterer i disse ’snakkefag’?

Det er problematisk i forhold til klimaomstillingen, for vi mangler netop arbejdskraft og ekspertise på det teknisk-naturvidenskabelige område.

Vi er simpelthen nødt til at gøre området relevant, interessant og prestigefyldt for børn og unge, hvis vi skal kunne tage fat i alle de udfordringer, som klimaforandringerne byder på.

Danmark vil mangle 90.000 (!) håndværkere, metalarbejdere og andre faglærte i 2030, hvis det nuværende uddannelsesmønster fortsætter, lyder det fra fagforbundet Dansk Metal. Samtidig vil der være 55.000 akademikere i overskud. Humaniora er selvfølgelig vigtig, men der skal være en balance.

Og det er slet ikke nok med ’samvittighedskampagner’ og med diverse klimaaftaler og lovmæssige tiltag. For selv om alt dette lykkes, og CO2-udledningen globalt set i 2030 er bragt ned på et acceptabelt niveau, er der faktisk ingen, der ved, om det er nok.

Tværtimod peger rigtig meget på, at løbet i et vist omfang allerede er kørt. Selv om vi kommer i mål med alle planerne, ser det ud til, at visse destruktive klimadynamikker er sat så godt i gang, at vi må indstille os på måske hundreder af år med accelererende klimaproblemer. Vi kan lige så godt begynde at vænne os til en fremtid, hvor havet og temperaturen vil stige voldsomt, og hvor vejret vil opføre sig mere kaotisk og langt mere truende. Der er behov for nye mere visionære og slagkraftige fortællinger om både det teknisk-naturvidenskabelige område og den grønne omstilling.

Udbredt skepsis

Danmark er som lavland med hav og vand overalt særligt udsat, så vi skal dræne, kloakere, lave bassiner og bygge nye og mere avancerede diger. Danmark vil blive mindre rent arealmæssigt i fremtiden, for en del land, der i dag er meget lavtliggende, vil blive for vanskeligt og dyrt at beskytte. Men også højtliggende kystområder trues, sådan som vi har set ved Lønstrup, hvor husejere har taget sagen i egen hånd for at forhindre, at deres ejendomme styrter i havet.

Samtidig ser vi udbredt skepsis blandt børn og unge over for de fag, som skal sætte dem i stand til at løse disse udfordringer. Min forskning viser, at de oplever det som sværere at opnå gode karakterer i de matematiske, naturvidenskabelige og tekniske fag, som de derfor fravælger. Strategien hos gymnasieeleverne er simpelthen at gå efter et højt karaktergennemsnit via de ’lette snakkefag’.

Som rektor Hanne Leth Andersen fra Roskilde Universitet har sagt:

»De studerende ved, at snittet er adgangsbilletten til universitetet, så de vælger en linje, hvor de kan få de høje karakterer, og så tager de derefter ud for at supplere de fag, de mangler. Det er helt absurd.«

For det er VVS-mænd, ingeniører og teknikere af enhver art, vi har brug for, hvis vi skal tilpasse os klimaforandringerne. Det teknisk-naturvidenskabelige område skal opprioriteres og gøres prestigefyldt, så de unge bliver ansporet til at give sig i kast med anstrengelserne.

Store bedrifter

Jorden og menneskeheden behøver faktisk mirakler for at klare de enorme klimamæssige udfordringer, vi står over for. Og vi har et andet ord for de mirakler, vi mennesker kan kreere, nemlig teknologi. Men teknologi er et middel, ikke et mål. Derfor behøver vi nye store samfundsvisioner, som teknologien kan spille med på. Problemet er, at store samfundsvisioner er gået af mode. Nogle vil påstå, at det skyldes Berlinmurens fald og den gamle østbloks sammenbrud i 1989. Kommunismen spillede fallit.

Men andre af det 20. århundredes visioner er måske mere gangbare. En sådan markant vision var Apollo-måneprogrammet. Fra 1961, hvor visionen blev formuleret af USA’s præsident John F. Kennedy, til 1969, hvor den blev realiseret, gik der blot otte år. Man tog på de få år et kvantespring fra et meget lavt niveau, hvor man lige akkurat kunne skyde ’blikdåser’ op over atmosfæren, til et niveau med state of the art-rumteknologi.

Det var – og er – menneskehedens suverænt største bedrift. For på trods af fortsat teknologisk udvikling, især på it-området, magter vi ikke længere projekter i Apollo-skalaen. Måske er det også derfor, at der er så forbavsende mange, der køber konspirationsteorien om, at hele måneprojektet var ét stort svindelnummer orkestreret af CIA.

Der er ingen visioner i Apollo-klassen i omløb længere, men vi har brug for, at nogen igen vil prøve. Men hvem kan og vil?

Lider under ’videnssamfundet’

Mange af de elever og studerende, der i 1960’erne fandt vej ind i de nye teknologiske områder og interesserede sig for elektronik, edb, isolering og så videre, var inspireret af auraen omkring rumprogrammerne og anden ny teknologi. Men i dagens uddannelsessystem er de samme typer marginaliserede. Min egen forskning har fokus på denne oversete gruppe, som vi er nødt til at trække på i klimaomstillingen, nemlig nørdede, skæve, nysgerrige og fandenivoldske drenge (og piger).

Forfatteren Lars Olsen såvel som økonomen Lars Andersen har påpeget, at mange af drengenes traditionelle (teknologiske og håndværksmæssige) erhverv og karriereveje har lidt voldsomt under bestræbelserne på at skabe et ’videnssamfund’ frem for et ’fremstillingssamfund’. Dertil kommer finanskrisen, den nye ulighed, nye elitedannelser såvel som det omsiggribende sikkerheds- og sundhedssamfund med regulering, overvågning og kontrol døgnet rundt. De marginaliserede kan have en mere kontant, eksperimenterende, vild og innovativ tilgang til læring og problemløsning.

Og vi skal måske have sådanne tilgange mere tilbage i uddannelses- og arbejdslivet, så vi kan formulere nye visioner for det teknisk-naturvidenskabelige område. Visioner om at bygge rumkolonier, flydende byer på vandet, stationær beboelse på havbunden og om at lave Sahara og andre ørkenområder om til grønne og frodige arealer, der kan forandre Nordafrika og Mellemøsten til vækstområder frem for at være mislykkede stater i vedvarende krig og kaos.

I 1960’erne og 1970’erne forventede alle, at dette stod lige for døren. Visionen var, at al fattigdom skulle væk, arbejdstiden ned, fritiden op og ferierejser til månen blive mulige. Men det skete ikke.

I stedet fik vi it- og videnssamfundet, der med de mange gadgets og livet online forførte os til at tro, at samfundet var i rivende udvikling. Men det er det muligvis slet ikke. Det, vi har fået, er et indadvendt, ulige, forbrugs- og underholdningsorienteret sikkerheds- og sundhedssamfund med sociale medier og endeløs, ligegyldig chat. Det hele har medført og muliggjort enorme bureaukratier og nye ledelseslag, der både i offentlige og private organisationer dræner ressourcerne og dræber innovationen.

Men det kan vi ændre på – og som med så meget andet kan vi begynde i skolen.

Frans Ørsted Andersen er lektor, ph.d. ved DPU/Aarhus Universitet og forfatter til ’Pædagogik på kanten’ (Forlaget Mindspace)

Serie

Flygt, frys eller kæmp

De yngre generationer er vokset op med bevidstheden om, at vi er ved at ødelægge vores klima. Det er samtidig dem, der skal leve med konsekvenserne, hvis ikke vi formår at gøre noget ved truslen.

Information går tæt på nogle af de unge, som har valgt selv at kæmpe for en grønnere fremtid.

Den 10. juni 2016 udkommer tillægget Omstilling, som sætter fokus på unge, der rundt omkring i verden aktivt forsøger at skabe et mere bæredygtigt samfund.

Tillægget er udgivet i et samarbejde mellem Højskolerne/Globalstory.dk og Dagbladet Information

Følg kampagnen på: information.dk/flygtellerkæmp

Seneste artikler

  • Flygt, frys eller kæmp

    10. juni 2016
    Mange unge ønsker at være en del af de bevægelser, der hjælper den grønne omstilling på vej, og er drevet af et ønske om at bidrage til en positiv forandring
  • Apokalypsens tidsalder

    10. juni 2016
    Klimaforandringerne er blevet vor tids fortælling om verdens undergang, der har erstattet fortællinger om atomkrig, meteornedslag og alt det andet, vi engang frygtede. Men truslen om undergang er ikke længere nok til at få os til at handle – vi har brug for inspirerende historier om, at det nytter
  • Bygger en ny verden

    10. juni 2016
    FREE&REAL vil inspirere til at leve et mere bæredygtigt liv. En gruppe unge mennesker gør deres eget forsøg ved bjerget Telaithrion i det nordlige Grækenland
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Flemming Berger
  • johnny lang
  • Kristian Rikard
  • Niels Duus Nielsen
  • Ole Henriksen
Flemming Berger, johnny lang, Kristian Rikard, Niels Duus Nielsen og Ole Henriksen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg er ikke enig. Klimaudfordringen er ikke først og fremmest en teknologisk øvelse, men derimod en psykologisk/mental/åndelig øvelse. Bevares, teknologi kan bestemt hjælpe os et stykke på vej, men hvis ikke det sideløbende følges op af en ændring af sindelaget, hvad ikke mindst forbrug angår, så vil projektet uvilkårligt grundstøde før eller siden. For teknologi i hænderne på åndeligt umodne vil altid kun lede til mere af samme skuffe: "Insanity: doing the same thing over and over again and expecting different results", Albert Einstein.

Jørn Andersen, Trond Meiring, Peter Knap, Per Hansen, Lennart Kampmann, Lise Lotte Rahbek og Aksel Gasbjerg anbefalede denne kommentar

Den må adresseres til Venstre. De har jo ladet forstå Danmark skal leve af udelukkende traditionel landbrug med segl, hakke og skovl.

...Det er i det mindste det de viser med den seneste finanslov.

Det er en fin analyse af landets uddannelsessystem. Men de kæmpe miljø-udfordringer, vi ser, løser vi ikke bare med gode ideer. De fleste af dem kender vi allerede.
Kan nogen sige mig, hvordan vi får standset big oil, big cars, og alle de store, der har interesse i at forlænge situationen, som den er. De har masser af magt og vilje, men kun til én ting: profit!

Aksel Gasbjerg, Trond Meiring og Per Hansen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

"De matematiske, naturvidenskabelige og tekniske fag er under pres, for de fleste unge drages mod fag som dansk, historie og psykologi – måske fordi det er lettere at få gode karakterer i disse ’snakkefag’?"
Frans Ørsted Andersen er lektor på DPU, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse.
Altså et 'snakkefag'.
Han må jo have valgt området fordi det gav gode karakterer, ifølge hans egen logik.

Iføge MIN logik mangler vi ledere,
der tør gå foran og med sit eksempel vise vejen ud af det massevoldtægt af klodens ressourcer, som foregår, så vi kan undgå klimatiske katastrofer istedet at bygge diger og tage til Mars.

Mennesker med deres på det tørre,
som med spidse fingre peger vejen som andre bør gå ad,
er der umiddelbart ingen mangel på.

Jørn Andersen, Aksel Gasbjerg, Per Hansen og Kristian Rikard anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

I mange år støttede jeg aktivt diverse organisationer, der bekæmpede forurening, og fordi vi fik et vist momentum - og fx en mand som Svend Auken som miljøminister - var forureningen ikke noget, der holdt mig søvnløs. Også fordi jeg altid har været sådan en science fiction nørd, som Frank Ørsted Andersen taler om, der havde en blind tyrkertro på, at hvis det skulle gå helt galt med luftforureningen, ja så kom der sgu nok en eller anden kapitalist med en videnskabsmand og en ingeniør og tjente kassen på at bygge glaskupler over alle byerne. Det skal nok gå alt sammen, tænkte jeg, og arbejdede i stedet på at fremme revolutionen.

I dag taler vi ikke så meget om forurening, men mere om miljøet. Og optimismen fra min ungdom er afløst af pessimisme. Revolutionen er udeblevet og kapitalisterne har - indtil nu - ikke haft den store interesse i at tjene penge på et godt miljø, det er meget nemmere at score kassen på at brænde olie af. Man ved, hvad man har, man ved ikke hvad man får.

Men som nørd kan jeg kun støtte Frank Ørsted Andersens vision: Klimaudfordringen er ikke kun en teknologisk øvelse, som John Fredsted skriver, men den er også en teknologisk øvelse. Mange bække små...

At han taler let nedladende om 'snakkefag' ser jeg som et levn fra den gang gymnasiet var delt op i mat-fys og sproglig gren, det skal du ikke tage dig af, Lise-Lotte Rahbek. Vi mat-fys'ere var (er?) øretæveindbydende arrogante, når vi drillede de sproglige med vores i egen selvforståelse overlegne intelligens; mange af os har dog siden fået stor respekt for de mere humanistiske sysler.

peter fonnesbech, Flemming Berger, Henrik Leffers, Jørn Andersen, John Fredsted, Aksel Gasbjerg, Trond Meiring og Peter Knap anbefalede denne kommentar
Kristian Rikard

I efterhånden mange år har det undret mig, at når vi talte om SU, fremdriftsreform og guderne må vide hvad, har det altid drejet sig om, og med udgangspunkt i studier som udbydes på KU, RUC og Ålborg (Emdrup (Sydhavnen og andre).
Hvor er DTU, naturvidenskaberne på f.eks. KU etc.
Ind imellem har jeg fået den kætterske tanke, at netop disse, i denne sammenhæng mest relevante studerende, er fuldt optagne af deres studier, og derfor måske ikke har tid til at blande sig i debatten?

Ganske enig i denne vision.....teknologien bruges til at støtte jordens økologiske kredsløb og menneskets frigørelse fra fattigdom og ulighed.

Men kig lige rumprogrammet lidt i sømmene, der findes faktisk en hel del revner, hvor der siver viden ud om hvad der egentlig har foregået. Selvfølgelig er udviklingen ikke stoppet, og det er der bred enighed om fra forskere, militærfolk og journalister. Det er bare gået under radaren, mest fordi det er den private rumteknologiske sektor som i bedste stil trækker i spindelvævet.
http://www.gaia.com/video/message-humankind#play/104861
Se her den nyeste fremkomne der fortæller om sine 20 år i den private rumsektor......og før der dømmes de der teori skældsord, ja så prøv lige at mærke efter og lytte til argumenterne.....
De første 2 afsnit er gratis, resten kan sikkert læses transcriberet på hjemmesider.

Hvad skal vi få ud af det......at der er håb måske......men også at der er en grund til kampene på kloden......det er uhyrlige summer værdi der kæmpes om.......men hvad er værdier i forhold til kærlighed og økologisk balance......jeg ved godt hvad jeg ville vælge.

Touhami Bennour

Der skal et nyt Apollo-program til for at løse de udfordringer klimaet står overfor. Men forinden skal en mentalitets ændring til en Ny vision om hvordan økonomien skal være. En del af løsningen vækker en stor opmærksomhed er : at bygge rumkolonier,flydende byer på vandet,(Japan gør det allerede) og om at lave Sahara om til frode arealer, der kan forandre Nordafrika og mellem østen til vækstområder,( jeg vil bemærke her at Sahara har været grønt for ca 5000 år siden men skete dengang klima forandring og vandet fordampede og blev til salt søer). Artiklen tilføjer "I stedet for at være mislykkes stater med grig og kaos" det sidste skal adresseres til den aktuelle verden orden. For det den verden orden,der burde have ansvaret for fred I Verden. Mellem Østen med fortsat olie resever der, tvivler jeg på at de arabiske lande selv kan forhindre krige.K. Marx sagde at "Kapital bærer krig som skyer bærer regn"

Jørgen Malmgren

Artiklen giver god mening for mig. Når man sætter nørder sammen og viser dem et "uløseligt" problem, så vil de i førstkommende pause give sig i kast med problemet og udløse en brainstorm, pausen efter kommer der bud på løsninger og sådan fortsætter det, nogle går fra og nye kommer til, mens problemet kører i cirkler og og nye kommer til og flere løsninger kommer til. Hvis processen er interessant nok, så munder den ud i en samlet løsning. Jeg oplevede det som studerende og det var afsindigt inspirerende, om man kom fra første eller sidste semester var ligegyldigt, hver stemme talte for sig selv og for problemet, det findes yderst sjældent på en arbejdsplads. Men det findes i studiemiljøer, så en god ide ville være at lægge en primer ud på DTU, KU mfl og at opsamle resultaterne og bruge dem til at skabe nye fag, der både er tiltrækkende og som kan lede til målrettet forskning, mens de helt skæve skud sorteres fra.

Jesper Frimann Ljungberg

Spot on.
Til dem der tvivler.. så går der ikke mange år før du må stå i kø for at få en elektriker til at få tid til at fikse din el installation.
Til gengæld kan du får 3 Mkinsey dropout djøffere billigt, der kan fortælle dig at rent økonomisk kan det bedre betale sig for dig at lade dit hus brænde ned, og få forsikrings summen.

Og det kan man så tage både som en metafor og som et faktum.

// Jesper

Ole Henriksen, Flemming Berger, Azur Hodzic, Henrik Leffers, Klavs Hansen, Jørn Andersen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Hvilken klimaomstilling?
Hvad er det, COP21 optimisme bygger på?
Hvorfor påstås det der mangler viden om udfordringen?
Når kapitalismen ikke kan levere evig vækst, hvorfor insisteres der så på COP21, at fortsættelse af samme blinde vej?
Når der kommer ikke fremskridt, af mere af det samme, hvorfor er det så, mere af det samme, der på COP21 arbejdes på?

På COP21 arbejder I-landene på samme overforbrugsbaseret vækst og U-landene på samme overforbrugsbaseret vækst, for fremtiden, med nye milliarder kinesere, nye milliarder indere, man kan selv fortsætte listen, der skal forbruge en bil, forbruge to nye tv hvert fjerde år og forbruge en ny smartphone, hvert eneste år.

Hvorfor er der på COP21 stadigvæk tro på dette fatamorgana?

Er alle på COP21 'vanvittig'?

Flemming Berger, John Fredsted og Aksel Gasbjerg anbefalede denne kommentar

Hvis "nørder" der, formoder jeg, er teknisk kreative mennesker, skal løse vores problemer, kræver det, at teknologi er løsningen og ikke problemet.
Det gamle gudsbevis der gennem et paradoks modbevise Guds eksistens er lidt interessant at prøve på teknologi:
Kan teknologi skabe så stort et problem, at teknologi ikke kan løse det?
Det er muligt, altså teknologi eksisterer, hvilket er uinteressant.
Men det store problem er interessant. Kan vi afgøre, om sådant et problem er skabt?
Og hvis ikke teknologien har en løsning, må vi så bøje os for "naturens kræfter" som andre levende væsner?

Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Til alle teknologioptimisterne (ingen nævnt, ingen glemt) må jeg ikke lige gøre opmærksom på Jevons' paradoks: "Jevons' paradoks siger, at når teknologiske forbedringer medfører, at ressourcer kan anvendes mere effektivt, så kan det betyde, at mængden af anvendte ressourcer stiger. Mere specifikt hævder Jevons, at mere energieffektive teknologier kan medføre, at der alt i alt vil anvendes mere energi."

PS: Det var Niels-Holger Nielsen, der engang gjorde mig opmærksom på dette paradoks.

Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Rune Aa. Hansen

Jeg spørger tilbage: hvor er vi andre, der kunne sikre minimering af vores forbrug?

Black Friday, ... 3 dage før COP21, slog danskere historisk rekord mht. Dankortomsætning på en enkelt dag! Næsten DKK 2000 mio. fyrede vi af denne ene dag! En Stigning på 13 % ift tidligere rekord, og 29 % ift sidste års sorte fredag. Vi har virkelig taget forbrugsfesten til os igen.

Og så kunne vi måske tro at alle julegaverne var handlet med denne dag , men iflg. Dansk Erhverv forventes selve julehandlen i år at stige til DKK 8600 mio., DKK 200 mio mere end sidste år. Så noget tyder på det modsatte.

Teknologi skaber apati ved en øget distance til problemernes omfang. Vi bliver hermed alle "curling børn" af samfundet, hvor teknologiske løsninger fejer for vores individuelle døre, skærmer os, og dermed hæmmer den dybe og nødvendige reflektion over vores egen position i problemfeltet. Jeg tror på at vi skal helt ind i sindet, mærke dygnets kradsen...først der kan og vil nyt spire frem.

De bedste hilsner Rune

Lise Lotte Rahbek, Jørn Andersen og John Fredsted anbefalede denne kommentar

Følgende to konkrete eksempler illustrerer paradokset:
1.) De nye LED-TV er langt mere energieffektive, end de gamle CRT-TV (katoderørstv) var. Men LED-TV bygges meget større end de gamle TV, og de kommer i en lind strøm af nye modeller, hvilket medfører et stigende energiforbrug samt ressourceforbrug (og affaldsproblem).
2.) Nye passagerfly, så som Boing Dreamliner og Airbus 380, har mere energieffektive motorer, og har et lavere energiforbrug per passager per kilometer, end ældre passagerfly har. Men så flyver man længere med dem, fordi det nu er blevet rentabelt.

Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Jeg giver Lomborg ret i at vi med den nuværende teknologi for vedvarende energiproduktion ikke har en jordisk chance for at udfase brugen af fossile energikilder. Der skal helt andre boller på suppen med udvikling af solceller med en virkningsgrad, som er tæt på det termodynamiske optimum (ca 90 procent), og som billigt kan fremstilles af forhåndenværende og biologisk nedbrydelige materialer. Andre energikilder kunne være Thorium reaktorer og ultimativt fusionsenergi selvom det nok tager 50-100 år at få den tæmmet. Med de rette energikilder kan vi mangedoble energiforbruget uden at det giver problemet. I forvejen bruger menneskeheden samlet en energimængde, der er en næsten uendelig lille andel af den energi, som vi modtager fra Solen.

Hvis nu bare præsident Bush i 2003 havde formuleret et Apollo program for effektive energiteknologier og brugt det samme beløb, som invasionen i Irak kostede, på et sådant program. Det ville have rykket noget.

Forfatteren har ret i, at vi ikke fokuserer nok på de naturvidenskabelige fag. Det er lidt uforståeligt, at eleverne i gymnasiet er bange for at få et lavt gennemsnit. Sidst jeg tjekkede var der næsten fri adgang til samtlige naturligvidenskabelige fag. Hvis det er ændret, så er det en særdeles kortsigtet disposition. Da jeg begyndte at læse matematik og fysik på Københavns Universitet dumpede 90 procent af de studerende det første år, og der var ikke noget som hed hverken omeksamen eller sygeeksamen. Man kunne værsågod prøve igen året efter. Til gengæld kunne alle få lov til at begynde på studiet uden først at bestå overflødige supplerende kurser. Det gav et dejligt konkurrencepræget miljø, som gjorde de dygtigste studerende til helte.

Fornemmer man lidt brödnid i visse af kommentarerne her?
Her er noget at tygge på: Det moderne menneske i den vestlige verden anvender ti gange mere energi end vores stenalderforfädre/mödre. Den faktor ti er det vi bygger hele vor velstand på. Alt fra medicin over rent vand til varme huse, internet og, gud hjälpe mig, en ferie på en varm strand eller hiking i Nepal en gang imellem.
Og, for nu at göre pointen helt klar: Det skylder vi faktisk nörderne. Skal vi reducere faktoren ti er det også nörderne vi skal have fat i.
Så jo, vi har haft god anvendelse for dem og det kommer vi fortsat til at have.

Problemet med at fæste lid til teknologien som redningsplanke er, at de råderum, som den måtte frisætte, i løbet af ganske kort tid vil blive invaderet, annekteret, udbyttet, etc., hvorved vi ikke alene er tilbage, hvor vi startede fra, men faktisk et endnu værre sted, idet vi nu har formøblet også de muligheder, som de nye teknologier (kortvarigt) gav os. Formår vi som art ikke at bryde dette mønster, via åndelig modning, så er vores skæbne i mine øjne allerede beseglet.

Philip B. Johnsen

Hvad er problemet, hvad er der galt med mennedeskedes selverkendelse?

Økonomisk videnskab er ikke videnskab, men terror mod befolkningen, grådighed, hamstring leve over evne.

Den såkalte økonomisk videnskab handler om studiet af skabelsen af rigdom, den internationale økonomiske kriminelle finanssektor og den ligeledes kriminelle politiske elite, der holder hånden under det illegitime finanssystem, livsfarligt for vores overlevelsesevne på reativ kort sigt, her på jorden, er det faktum forbigået nogens opmærksomhed eller handler det om overspringshandlinger?

To ord:
Organiseret kriminalitet.

Det er utroligt der er mennesker der tror på vores nuværende økonomiske modeller, er andet end et studie i grådighed.

Hvor er evnen til at opfatte virkeligheden og skelne realistiske muligheder og vilkår fra ønsketænkning?

Hvor er realitetssansen?

"På COP21 arbejder I-landene på samme overforbrugsbaseret vækst og U-landene på samme overforbrugsbaseret vækst for fremtiden, med nye milliarder kinesere, nye milliarder indere, man kan selv fortsætte listen, der skal forbruge en bil, forbruge to nye tv hvert fjerde år og forbruge en ny smartphone, hvert eneste år, hvorfor er der på COP21 stadigvæk tro på dette fatamorgana?"

COP21 er en joke!

Der er en mulig vej for menneskeligheden, der ikke ender i krig og anden udryddelse, men svag politisk ledelse, er en kolossal udfordring.

Fra link:
"It is easy to mouth the words “sustainable development”, but to make it happen, we have to be prepared to make major changes in our lifestyles, our economic models, our social organization and our political life."

Ban Ki-Moon, 2011
FN's generalsekretær.
Link: http://www.un.org/sg/statements/?nid=5056

Find ud af, hvor meget forurening kloden, sådan nogen lunde, kan absorbere og tildel så hvert individ på kloden sin kvote andel. Så kan de rige købe en andel af de fattiges kvoter, som kan få et fornuftigt livsgrundlag at bygge på. En slags verdens borgerløn.

...Udledning af et ton CO2 kunne f.eks. koste 10.000 dollar.

De nørder, er blandt andet dem, der dropper ud af de teknikske uddannelser som de borgerlige har syltet lige siden årtusindskiftet og so arbejdsgiverene i gider have bøvl med ved, at skaffe dem en praktik plads. De er ofte dygtige nok, men opgiver troen på dem selv, fordi de bare ikke magter kampen med andre uddannelses søgende, undervisningssystemet og arbejdsgiverne. Derfor gi'r de op undervejs og flygter fra problem er ind i druk og hash misbrug. Når de har pjattet deres SU væk siddet de tilbage uden uddannelse, penge og jobmuligheder.Danmark må sandelig være et rigt land, siden vi har råd til, at svine sådan med ressourcerne. Men føj, hvor er det noget svineri! De få, der klarer udfordringerne har heller ikke vundet kampen. De først vide, at deres lønkrav er for stort og jobbet derfor outsources til f.eks Kina eller Indien. Hvor er det i grunden perverst!

Pt. kan man se en ikke særligt god dokumentar film på bla. Netflix, med et par ret interessante pointer. Filmen er lavet af en flok "hippieveganere" og den får på alle violiner, men...

Filmens påstand om at vi udleder nogenlunde ligeså mange drivhusgasser ved kvægbrug, som vi samlet udleder pga. transport er ikke helt gal. Tallene varierer "lidt" fra undersøgelse til undersøgelse.

Selvom jeg sætter pris på bacon i min burger, overraskede det mig at en anden af filmens påstande også lader til at være nogenlunde i overensstemmelse med virkeligheden: Den mængde vand der bruges på at lave en std. burger, svarer nogenlunde til den mængde vand et gennemsnitligt menneske i vesten bruger på at gå i bad i to måneder. I praksis "regner" jeg det nærmere ud til én måned, men Holy Spaghetti/Utility Monster!

En ting man også glemmer lidt her, er at det bla. er den "rådne" naturvidenskab, som har givet os alle problemerne. Uden kunstgødning, antibiotika, forbrændingsmotorer mm. havde vi næppe været 7,4 milliarder mennesker på kloden pr. dags dato, med snarlig udsigt til at løbe tør for en del ret essentielle resourcer.

Som Frank nævner er den mængde energi vi bruger, en lille del af den mængde energi vi modtager fra Solen. Det er her fremtiden ligger, hvis vi skal overleve som art. Men så længe der kan tjenes penge på fossile brændstoffer i det Profit & Bonus maksimerede samfund vi lever i, vil det næppe ske.

Pt. studerer jeg naturvidenskab igen i en relativt høj alder. Det kan jeg godt anbefale! Der er sket en del de sidste 30 år. Men det er også gået op for mig, hvor meget anderledes undervisningen er i dag. EU har medført et hav af regler med LIX tal >1000, mange virksomheder er blevet LEAN'et ind til benet, karakterer betyder ALT for de unge studerende, der er stort set ikke noget procesindustri tilbage i Danmark og grundforskningen på universiteterne er erstattet af udvikling i samarbejde med virksomheder. Sikkert godt for væksten, men som økonomen Kenneth Boulding sagde i 1973: "Anyone who believes exponential growth can go on forever in a finite world is either a madman or an economist".

Hvis man skulle sige noget til forsvar for de bløde videnskaber kunne det være at naturvidenskaben, ud over at være årsagen til missæren, heller ikke rigtigt kan hoste op med en politisk eller filosofisk model for, hvad hulen vi skal gøre. COP21 bliver næppe vores redning. Endelig er der det med at en del naturvidenskabere (og sågar også syg-ko-loger) efterhånden tvivler seriøst på vores frie vilje (og dermed evne) til at gøre noget som helst ved vores "skæbne", men lad os lykkeligt glemme det indtil videre... :)

Bill Atkins, Flemming Berger og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Jørgen Malmgren

susanne sund

Jeg tror du blander to ting sammen, det at være nørd er ikke ensbetydende med høj intelligens, det kan være det, men det er ikke en betingelse. Intelligens er målbart sådan da, men behøver ikke at være anvendelig, en go del af Menzas højt scorende medlemmer ender ganske rigtigt i underklassen, det er der ikke noget nyt i.

Nørder adskiller sig markant fordi de kombinerer intuition og intellekt og de har ofte gode stillinger, hvor de kan udfolde sig, at det giver dem nogle sjove personprofiler, er ligegyldigt i den sammenhæng. Jeg har maks mødt 30 - 40 nørder i mit liv og oplevelsen har hver gang været øjeblikkelig genkendelse, spørg mig ikke hvordan, for jeg ved det ikke, men jeg har ikke taget fejl endnu og jeg har aldrig følt det som styrkeprøve, tværtimod har jeg oplevet spændende debatter, hvor problemstillinger blev gennem analyseret.

Omvendt har jeg mødt en fra Mensa som vikar i snoldet lagerjob, Det første han sagde var, at han var fra Mensa og at han havde en IQ på 150. I tre uger plagede han mig med sine store visioner, for samfundet og for verden. Han havde noget at have det i, men han kunne ikke bringe det i spil. Da de tre uger var gået uden dialog eller debat, hvor han udlagde verden for mig der ikke vidste bedre og han lige skulle udlægge det sidste for mig, så var jeg lidt træt i hovedet. Så kom jeg til at sige at min IQ var 154, jeg har aldrig set nogen blive bleg som et lagen på et sekund før, men det gjorde jeg der. Ja det var barnagtigt, men efter tre uger på hans præmisser. så trængte jeg til at få luft.

Lennart Kampmann

En høj IQ er ikke det samme som at være viis. Jeg har lige som ovenfor anført også mødt udsagn fra Mensa-certificerede, der efterlod mig forsikret om det udsigtsløse i at lade sig teste for høj intelligens.

Nørderne løser allerede en lang række problemer, for eksempel kører vores biler meget længere på literen. Men hvad nytter det når der sidder en person i den og den er gjort så billig at der er dobbelt så mange af dem? Kigger man på det samlede brændstofforbrug er det stagneret og måske faldet marginalt i de seneste år.
Der hvor tingene batter er når man for eksempel forbyder cfc-gasser i køleanlæg, forbyder glødetrådspærer, fjerner bly fra benzin....
Så måske handler det snarere om at nørderne kan levere en hvilken som helst løsning, men det fundamentale problem er den menneskelige natur.

med venlig hilsen
Lennart

Niels Duus Nielsen, Flemming Berger og John Fredsted anbefalede denne kommentar
Rune Aa. Hansen

Tak for fint indlæg Morten Balling. Der er mange ligheder til min egen erfaring.

Du nævner bl.a. Vandmængder indlejret i produktion. Selv kender jeg til det som 'virtuel water' ... dækkende over den samlede mængde vand forbrugt til fremstilling af et given produkt. Hvis man er interesseret i ressourceforbrug kan det være et studie værd.

De bedste hilsner Rune

Mængden af kulfyrede kraftværker, som er langt den største CO2 synder, på kloden fortsætter med at stige eksplosivt. Og hvad der ikke omtales særligt ofte er den reaktionstid den udledte CO2 har før den omsættes til klimaforandring og dermed temperaturstigning og havstigning. Den udledte CO2 forbliver i atmosfæren i sandsynligvis flere hundrede år og de begyndende forandringer vi er vidner til nu skyldes således CO2 udledninger for flere årtier siden. Da CO2 udledningen er steget massivt de seneste årtier og uundgåligt vil stige massivt de næste årtier er katastrofen forprogrammeret. Det kan ingen COP21 forhindre uanset hvilket bindende ambitionsniveau der end måtte blive enighed om.

...Point of no return er i al ubemærkethed forlængst overskredet. Nu gælder det udelukkende damage control.

...Men det er der vist ingen politiker der tør sige offentlig.

@Rune

Selv tak :)

For nylig prøvede jeg at finde tal på, hvor meget energi vi efterhånden brugte på IT på verdensplan. Det er klart nemmere at finde data på, hvordan vi producerer energi, end på hvordan vi bruger den.

De færreste mennesker forstår eksponentiel vækst. Når først ti-øren falder og man indser at vi er nået til den rimeligt stejle del af kurven, når det gælder Moore's Lov, begynder det også at være ret tankevækkende at vi efterhånden bruger temmeligt meget energi på at flippe bits. (x2/18mdr)

@Jesper

Som Douglas Copeland skrev i Microserfs, er forskellen på en nørd og en geek, at nørden har det med at fortabe sig. Indtil for nogle år siden brød jeg mig ikke om at blive kaldt nørd, men i dag betragter jeg det som en ære 8)

Mange af nutidens nørder er gået hen og blevet multi milliardærer på deres nørderi og har forandret verden. Samtidig forære de største delen af deres formuer væk til opretholdelse af livet inden for sundhed og bæredygtighed.

...Not bad. Not bad at all, geeks.

Jørgen Malmgren

Morten Balling

Jeg har det på samme måde, jeg hadede ordet nørd. i dag, så bliver jeg stolt og ydmyg når det sker. Mine børn har i tyve år kaldt mig nørdernes konge, jeg bed det i mig, jeg ville ikke vise dem hvor hårdt det ramte. I dag ved jeg, at når deres navn kommer frem på mobilen, at en computer er på vej mod mit sofabord, for der har deres venner været inde over og har opgivet. Det giver mig et løft, at jeg kan gendanne tabte filer og gendanne installationen uden tab af data, jeg har så så galt gjort det på en computer, hvor partitionerne var slettet og disken formateret af en "god ven". Der er fandeme stolthed i stemmen, når man ringer og siger du kan hente den, for nu kører den.

Philip B. Johnsen

Morten Balling mf.
Det er fatalt, at det ikke pædagogisk billedligt bliver forklaret alle, ikke mindst de ekstrem udbyttede ofre, de fattige milliarder af indere og kinesere, der stilles en bedre fremtid i udsigt.

Det der er under opsejling er intern uro i u-landene, når virkeligheden går op for befolkningerne, at fattige ikke med kapitalismen, kan trække dem ud af fattigdom, men resultatet er der derimod skabes yderlig fattigdom, med de tilstødende klimaforandringerne forårsaget af I-landenes overforbrug, jeg gad vide, hvilken reaktion det vil bærer med sig i befolkningen, fra det millitær stærke Indien og Kina.

Faktum er det er teknisk fysisk umuligt, at producere den energi der skal bruges, til den udvikling de stilles i sigte, med de råstoffer det vil kræve, på den tid der er til rådighed, de ca. 90 % af verdens befolkning, der lever langt under danskernes gennemsnitlige niveau kommer ikke op på vores levestandard.

Det er med kapitalismen ikke muligt, der må og skal omfordeles uden vækst, hvis sansynligvis størstedelen af menneskeligheden, ikke skal gå til grunde i klimaforandringerne, dette er et 'faktum', der kan bevises matematisk, så det er tydeligt for enhver, men det syntes ikke politisk at være vigtigt at få frem på COP21, man kan kun med bange anelser gisne om hvorfor.

Casper Toft Sørensen

Jeg vil give de fleste kommentarer ret i at det er en skjult pessimisme, gemt bag den store optimisme der er ved Cop21 Paris.
At det ikke længere er teknologi der sætter en begrænsning for vores udvikling i verden.
Og at vores energiforbrug vokser, nærmest eksponentielt, ligesom klodens befolkningstal.
Det vil dog ikke kommer til at være vores første problem i den kommende (min) generations opvækst, men at den kommer igennem det vi putter i munden (mad).

Vi graver store huller i jorden mange steder i verden efter fosfor, som kun bliver mindre og mindre, og bruger, nærmeste ubeskriveligt mængder af energi på at lave kvælstof til vores landbrug. Det presser prisen så meget. At verden der har glemt værdien af genbrug, så vi smider det ud i naturen og køber noget nyt istedet. Alt imens at vores plante og dyre produktion køre på doping og langt over standarten. En kylling på 43 dage, en gris på 3 md og en kalv på 6 md. Selv om det er produktions dyr er det et dopet dyr.

Hvis man vil vinde den kamp der er mod de store kræfter der er bag, så skal det enten komme fra noget som Cop21 Paris, eller/og man skal lave nogle alternativer, der er lige så billige og har som minimum samme virkning og være naturvenlige, eller vi venter på at fosfor lagerne er tomme nok og prisen stiger, hvis vi ikke stadig kan brødføde vores børn eller os selv til den tid.

Sig til jeres børn, nevøer/kusiner eller kolleger, og spørg dem hvordan man gør det? Det er da ikke så underligt at der er mange der dels ikke ønsker at se problemet, og dels ikke ved det eksistere. Og de der gør, løber over i den anden ende af båden og skriger økologi, vegetar eller veganer, hvilket er fuldt forståeligt. Men skal problemet løses, er det ikke længere et spørgsmål om den energi der skal bruges, eller den teknologi, men nok mere den mentalitet der går bag, at vi skal tænke i cirkler, og hvor ligger cirklen i jord til bord, den ender meget simpelt i toilettet som er en mental port, ud af denne verden.