Læsetid 3 min.

Nye kampfly er nedprioritering af Arktis

Det er på tide, at Danmark følger Canadas eksempel og overvejer, hvad man vil bruge sit forsvar til. De dyre kampfly, som Folketinget har i kikkerten, egner sig i hvert fald ikke til at forsvare Arktis og hjælpe Grønland Af Aleqa Hammond
21. november 2015

Under den canadiske valgkamp lovede den nyvalgte premierminister, Justin Trudeau, at han vil standse det forestående canadiske køb af F-35 Joint Strike Fighter-kampflyet. I stedet vil Trudeau købe billigere fly og investere de overskydende midler i at opgradere den canadiske flåde.

Kampflykøbet spillede – modsat ved det danske Folketingsvalg i juni – en central rolle i den canadiske valgkamp. For investeringens størrelse og karakter har fået canadierne til at spørge, hvilken rolle de ønsker at spille i verden. Ifølge Trudeau bør canadiske kampfly først og fremmest kunne forsvare Canada. Derfor har man ikke brug for at investere i et stealth-fly, der primært kan anvendes til angreb.

Danmark står også over for en investering i nye kampfly, og Danmark overvejer at investere i F-35. Ligesom i Canada vil investeringen have afgørende betydning for det danske forsvar i de næste 20-30 år. Og ligesom i Canada er det derfor nødvendigt for Danmark at finde ud af, hvilken rolle Danmark skal spille i verden.

I Grønland følger vi den danske beslutning om køb af kampfly tæt. For vi står i samme situation som i Canada. Idet USA ikke er en militærtrussel for Canada, henviser Trudeau til betydningen af at kunne håndhæve den canadiske suverænitet i Arktis. Det formål egner F-35 sig ikke til.

Ingen billig løsning

I dag mangler det danske forsvar de helt basale midler til at varetage det danske ansvar og løse opgaverne i Arktis tilfredsstillende.

Mens man i Danmark diskuterer beredskabsresponstider i minutter, diskuterer vi i Grønland i timer. Derudover er der i nattetimerne en helikopter, der skal dække hele Vest- og Sydgrønland. Det er en strækning på omtrent 1.500 km. Om dagen har vi to helikoptere. I Nordgrønland og Østgrønland er der slet intet redningsberedskab.

I sommer observerede satellitter et olieudslip ud for den grønlandske østkyst. Det tog den danske flåde fem dage at ankomme til området. Der er ikke nogen simpel billig løsning. Behovet for omkostningstunge investeringer i materiel både til luft og til søs er tydeligt.

Rigsrevisionen rettede allerede en opsigtsvækkende kritik af det danske forsvars indsats i Arktis for over to år siden, men vi venter stadig på, at Forsvarsministeriet skal fremlægge deres anbefalinger til en forbedret indsats.

Imens er feltet af potentielle kampfly blevet reduceret til to. Et af de mulige fly er F-35.

Det er på tide, at Danmark følger Canadas eksempel og overvejer, hvad man vil anvende sit forsvar til.

Klart signal

For F-35 er et meget dyrt fly, der ikke egner sig til at varetage det danske forsvars opgaver i Arktis. Samtidig er investeringen så stor, at der næppe vil være overskud til at foretage de meget tiltrængte opgraderinger af udstyr og beredskab i Grønland. Arktisk Kommando står for suverænitetshåndhævelsen over Grønland, og kystvagten står for store udfordringer for at kunne leve op til forpligtigelsen i takt med, at der er større trafikale aktiviteter til søs i Grønland.

Rigsfællesskabet skal have et beredskab og en Arktisk Kommando, der er rigsfællesskabet værdigt og stolt.

Hvis Danmark beslutter sig for at vende sig væk fra Arktis og prioritere sin indsats og sine ressourcer andre steder i verden, er det et meget klart signal til Grønland.

I en tid hvor alle andre lande prioriterer Arktis med deres tilstedeværelse, med fremsigtede investeringer, kan det være svært at se, hvad Danmark vil med Grønland, den Arktiske del af Rigsfællesskabet.

Aleqa Hammond er tidligere formand for Siumut-partiet og Grønlands Landsstyre.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Per Jongberg
    Per Jongberg
  • Brugerbillede for Flemming Berger
    Flemming Berger
  • Brugerbillede for uffe hellum
    uffe hellum
  • Brugerbillede for Philip B. Johnsen
    Philip B. Johnsen
  • Brugerbillede for Dorte Sørensen
    Dorte Sørensen
Per Jongberg, Flemming Berger, uffe hellum, Philip B. Johnsen og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Martin Madsen

Den gode Aleqa underdriver en smule, faktisk er F-35 ikke engang egnet til at flyve. Men lad os købe den alligevel - den vil se brandgodt ud ved siden af IC4 togene.

Flemming Berger, Anders Barfod, uffe hellum, Trond Meiring, Anne Eriksen, lars abildgaard, Michael Madsen, Tommy Jensen og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Lindegaard
Torben Lindegaard

Håbet er jo, at Grønland og Færøerne vælger at udtræde af Rigsfællesskabet.

Så ville vi da have den bekymring mindre.

Brugerbillede for Tommy Jensen

Helt enig med Aleqa Hammond. Danmark ville gør sig langt bedre med solide praktiske løsninger.

Men inde på Slotsholmen er man mere interesseret i at "sidde med til bords" med de fine. Det er en gammel dansk skavank, i Napoleon tiden gik man rundt ved hoffet og snakkede fransk, i 70'erne kopierede vi alt hvad svenskerne gjorde og i dag er man fin i København når bare det kommer fra USA.
Danmark uden Grønland er jo i sig selv et kæmpeland hvor der kan være enormt langt til udkanten, og derfor kan det tage meget lang tid, faktisk mange år at finde ud af en billig transportrute fra Bornholm til Staden, også fordi slipsedyrene i København jo ikke selv får noget ud af dét.
Så Aleqa, selv om dit foreslag er praktisk, yderst fornuftigt og det eneste rigtige, må vi nok belave os på de investerings- og vedligeholdelsesdyre staffage F35'ere, så Slotsholmen kan "sidde med til bords" med amerikanerne og stolt fortælle verdenspressen hvordan Danmark har fået Pentagon noget.

Flemming Berger, H.C. (Hans Christian) Ebbe, Anders Barfod, Henrik Møller, Trond Meiring og Michael Madsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen
Børge Rahbech Jensen

Canada ligger ved Arktis. Det gør Danmark ikke. Grønland forsvares i realiteten af USA, mens Danmarks militære tilstedeværelse er begrænset til skibe og relativt små enheder fra hæren. Hvis Danmark vil have kampfly nær Grønland og Færøerne, er der næsten behov for et hangarskib, som ikke er billigt.

Brugerbillede for Tommy Jensen

Børge Jensen.
De sædvanlige 27 danske udenomsundskyldninger.
Læs artiklen, Aleqa snakker om opgradering af beredskabet, d.v.s. helikoptere og mindre hurtigtgående fartøjer til søs.

Brugerbillede for Søren Lystlund
Søren Lystlund

SG ikke SL
Når jeg læser Aleqa Hammonds kommentarer må jeg tilstå, at jeg bliver flov på hendes vegne, kommende fra Nordatlanten. Ikke fordi hun er grønlænder, men på grund af hendes grådighed. Jeg er træt af at høre på hendes bebrejdelser. Der er ingen tvivl om at Danmark har begået store fejl, hvad angår den grønlandske befolkning, men var det ikke på tide Aleqa, at man begynder, at gøre noget ved et massivt misbrug af børn på Grønland. Hvert 10 ende barn i Grønland bliver misbrugt seksuelt, hvorfor gør grønlandske politikere ikke noget ved det, men et angreb er det bedste selvforsvar. Man vil kun bruge den danske stats bloktilskud, men vil ikke dele råstofferne med det land, der klæder grønlændrene på. Nu er det på tide, at Grønland bliver selvstændigt land og står på egne ben. Grønland vil også gerne bearbejde uran, dog uden at tænke på den indvirkning, som det ville kunne have på naturen og fiskebestanden i Nordatlanten. Jeg siger grådighed. Jeg frygter dog fremtiden med selvstændigt Grønland, hvor politikernes så tydelige manglende evner for styring af landet.
Jeg håber på at den grønlandske ungdom bliver i stand til at løfte Grønland ud af denne kværulærende krævermentalitet.
Aleqa, du kommer ingen vegne med din ukultiverede og brotne fremfærd.

Brugerbillede for Søren Lystlund
Søren Lystlund

SG ikke SL
Jeg vil korrigere mit sprog, der skulle have stået.
"Jeg frygter dog fremtiden med selvstændigt Grønland, hvor politikerne så tydelige mangler evne til at styre landet". Jeg vil påpege, at jeg har stor respekt for grønlændere alment. Min familie består til dels af grønlændere og jeg har helgrønlandske venner og bekendte.

Brugerbillede for Pórto Qisuk

Danskerne er et dejligt folkefærd. Vi holder faktisk meget af danskere. Alle danskere som kommer til Grønland få et kælenavn. Grønlænderne tiltaler ikke danskere med kælenavnet men med det rigtige navn. I vores kultur behandler vi folk anstændigt og fornuftigt.
300. års samvær med danskere har ikke været kedelige. Det er vist på tide at revurdere forholdet til Danmark. Ikke fordi vi har aversion over for gode danskere. Vi ønsker bare at være frie og uafhængige.
Grønlænderne ønsker gode relationer til Danmark. Og et selvstændigt Grønland har brug for dansk ekspertise.
Nuværende situation er ulidelig for både for grønlændere og danskere. 300. års underdanighed er uværdigt for grønlænderne. Kolonialismen har gjort os dumme. Skole og uddannelsessystemet som vi kopieret fra Danmark har gjort os dumme.
Derfor er det klogest for Danmark at hjælpe Grønland, så landet kan opnå selvstændighed. Lad os skilles som gode venner.

Brugerbillede for Peter Jensen

Det er et stort spørgsmål, om Danmark bør vælge F-35 eller ej, men det skal i hvert fald ikke dikteres ud fra grønlandske ønsker. Det er meget paradoksalt, at en grønlandsk politiker, som ønsker fuld selvstændighed for Grønland, og som ikke mener at Danmark skal blande sig i grønlandske forhold, kan fremsætte det synspunkt, at den dyreste danske forsvarsinvestering, primært skal prioriteres ud fra Grønlands behov.

Brugerbillede for Dorte Sørensen
Dorte Sørensen

Når, hvis vi skal have nye kampfly - er det så ikke i orden at tage hensyn til hvad deres fremtidige opgaver er og skal være?
Fx. når Danmark sammen med Grønland føre os frem med krav om at ville have del i ejerskab af Nordpolen mv. så skal vi vel også sikre et beredskab der kan flyve og sejle i disse områder.

Er det største spørgsmål ikke nærmere har Danmark virkelig brug for så mange kampfly?????
Det virker i mine øre grotesk at "vi" ikke kan bare halvere antallet af kampfly og vælge nogle der også kan udfører overvågningsopgaver mv. over det Arktis område - nu hvor "vi" dagligt får tudet ørerne fulde med at "Riget" fattes penge.
Tænk hvor meget gang "vi" kunne få i den grønne økonomi og i vor forskning og uddannelse "vi" kunne får for de sparede penge ved en halvering af indkøb af kampfly.

Brugerbillede for georg christensen
georg christensen

Her kan Danmark virkeligt lære noget af Kanada. Kampfly er agrassive illusioner og har intet med et forsvarssystem at gøre.
Se lidt økonomisk på problemstillingen: Et kampfly kan let fjernes med et intelligent missil system, som Russerne og Kineserne let kan levere til en tiendedel af prisen og det danske forsvar er "up to date", som forsvar. Hvad krigs maskineriet og magtbegærdet udenom os angår, bestemmer alligevel andre.

Danmark bør passe lidt mere på sig selv, og det kan vi ikke med aggrassive våben systemer.
Her er missilforsvars systemer den eneste nuværende løsning.

Send illusionens amerikanske "ferrari" på genbrugsanstalten og tænk "nye tanker", inden illusionen overhales af virkeligheden.

Flemming Berger, Trond Meiring og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll

Damark er geografisk også en Østersø-stat - og det "nye Rusland" under Putins ledelse er desværre blevet en tand for aggressivt til, at vi kan undvære nogle effektive fly i "vores ende" af Danmark.

Grønland er vel godt tjent med de aktuelle relationer til Danmark, men Aleqa Hammond synes åbenart, at man ikke har behov for denne relation . Dertil er blot at sige, at hvis Grønland ønsker at blive "frigjort" fra Danmark, så er det bare at sige til. (Det ville gør dansk udenrigspolitik en del lettere, hvis man ikke skulle have "Nordatlantiske briller" på hele tiden.)

Brugerbillede for Tommy Jensen

Robert Kroll.
Der er ingen "tand for aggressivt" Rusland, aggressiviteten er helt på Nato's (US) side.
Danmark og ikke Grønland er godt tjent med de aktuelle relationer.
Grønland ønsker blot der bliver taget grønlandske hensyn også, så kan danskerne "sidde med til bords" og "være mellem de førende" i den geopolitiske snak om arktis.
Dansk udenrigspolitik ville være slemt amputeret uden Grønland. Uden Grønland er Danmark lille.
Kom ned fra den høje hest og indgå med en mere professionelt holdning til Grønland, det ville Danmark vinde mere respekt på.

Brugerbillede for Pórto Qisuk

Grønlænderne ønsker gode relationer til Danmark og Færøerne. Grønlænderne har ikke intentioner om at genere danskere. Vi har levet sammen fredeligt i 300. år.
Grønlænderne ønsker et større råderum indenfor Rigsfællesskabet. Udenrigs og sikkerhedspolitiske spørgsmål fylder mere og mere grønlændernes bevidsthed.
Færøerne og Grønland ønsker større indflydelse indenfor disse områder. Danmark skal lytte mere til nordatlantiske brødre.
Rigsfællesskabet trænger til revision. Grønland og Færøerne skal have mere indflydelse.

Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

Hvis Danmark vil gøre krav på de nye isfri område i nord, forpligter det Danmark til at tage ansvar.

Danmark har virkelig brug for et hospitalskib i disse klimaforandringstider, til det nye isfrie områder i nord, der sejler allerede idag b.la., et stort antal krydstogtsskibe og skulle der ske en ulykke er der ingen mulighed for at sikre hjælp til nødstedte, Danmark vil gerne sikre sig ret over området, men forpligter det så ikke også ved, at tage rigtigt dansk ansvar i området.

Lad mig lige, med det samme præcisere, jeg er sikker på, at danmarks interesser i området, for mange danske politikkere inklusiv den nuværende regering, er olie og gas, kapitalismens klimakatestrofe skabende vækst motor og vor tids farligste masseødelæggelsesvåben, men de rettigheder, skal ikke sikres til udnyttelse, de er ikke er værd at kæmpe for, det er for, 'ikke' at udnytte dem, det er vigtigt at rettighederne ikke havner i de forkerte hænder, politikkere er ikke befolkningens representanter i denne sag, hvis hurtige penge er formålet, men olie og gas industriens.

Pointen i at sikre danske interesser i de nye isfrie områder mod nord, er alene ikke, at blive slået ihjel af fossilindustrins personlige interessenters grådighed og husk på at DKK 30 milliarder kampfly, er mindre værd end en halv sæl i Nordatlanten.

Der er desværre stigende spændinger i området efter den nyere udelukkelse af Rusland fra NATO øvelser mm., det har gjort, sikkerhedsniveauet er generelt dårligere end tidligere i hele området, samtidig med trafikken af skibe er stærkt stigende, hvor af krydstogtskibe er de mest bekymrende, kampfly er intet værd for Danmark, men klimaudviklingen gør dag for dag et Hospitalskib mere interessant.

Brugerbillede for Thomas Krogh

Aleqa Hammond, une prima donna.
Ethvert bureaukrati har brug for en tung papirvægt. F-35 eller IC-4.
For lægmænd kan det være svært at vurdere højteknologi performance i barske klimatiske omgivelser. Jeg lader mig fortælle at det altid har været en udfordring. Men det forhindrede ikke IC-4 fra at stå til skue i den Libyske ørken. Det gør flere af dem fortsat. Hvis et overgroet baneanlæg med mælkebøtter i det centrale Aarhus ikke kan gøre det ud for et udflugtsmål for forfalds-romantiske cafégæster. Det tiltrods at det for nuværende ej heller ligger i kortene at de skal køre på Grønland. Kan den første og sidste tur, meget vel være i havnen. Som et kunstigt ræv, er ideen ikke fremmed. Indvasive fiskarter ses i horisonten. Tænkt kreativt - langsigtet. En pragmatisk politisk vision.

I sidste ende tror jeg næppe 'nordiske' forpligtigelser står øverst i et sæt prærevkister for udvælgelse af nye kamp(læs bombe)-fly. Med mindre de sikkerhedspolitisk allerede er tilstede. Hvis ikke i hånden, så i ånden. Blot de ville rydde op efter dem selv.