Kronik

Et paradigmeskift i patientbehandlingen er undervejs

Hvis det danske sundhedssystem skal overkomme sine massive udfordringer, er vi nødt til at skæve til udlandet. Her har man for længst fået øjnene op for nye behandlingsformer, der kan komplementere de konventionelle
Hvis det danske sundhedssystem skal overkomme sine massive udfordringer, er vi nødt til at skæve til udlandet. Her har man for længst fået øjnene op for nye behandlingsformer, der kan komplementere de konventionelle

Molly Wittus/iBureauet

21. november 2015

De vestlige landes sundhedssystemer er tynget af omkostningerne til patientbehandling, og adskillige demografiske og økonomiske faktorer tegner et dystert billede. Faktorerne inkluderer a) en meget høj grad af livsstilssygdomme, b) en aldrende befolkning (flere mennesker over 65 end nogen sinde før), c) en sen indgriben i sygdomsforløbet og d) for få forebyggende tiltag.

Med den nuværende kurs er der altså ikke meget, der tyder på, at serviceniveauet i sundhedssektoren kan bevares. Og vores sundhedssystem har det vel at mærke ikke for godt i forvejen. I en sammenligning med 15 OECD-lande har Sundhedsstyrelsen rapporteret, at Danmark har et »over gennemsnittet« dyrt sundhedssystem, ligger i bund med hensyn til behandling af kroniske sygdomme, forventet levetid, og antal af læger pr. indbygger, mens vi har den højeste kræftdødelighed. Ikke en karakterbog man kan prale af.

Konklusionen er tydelig: Den eksisterende symptomorienterede behandlingsform kan ikke alene klare problemerne med økonomien og kvaliteten. Der er behov for nytænkning.

Den gode nyhed er, at der inden for det sidste årti har været et paradigmeskift undervejs inden for patientbehandling i USA, Australien og enkelte lande i Europa. Det drejer sig om såkaldt ’Integreret medicin’.

Detaljerede spørgsmål

Som navnet siger, er der her tale om en integration af moderne, vestlig medicin med tusind år gamle, østlige helbredelsesmetoder, hvor fokus flyttes fra behandlingen af symptomer til patientens totale arbejds-, familie- og omgivelsesmæssige situation (mål, ønsker, værdier, tro, kultur, livsførelse, og relationer til familie). Et eksempel belyser denne forskel: Vi genkender alle situationen, hvor en ældre kvinde falder og brækker armen. På hospitalet får hun armen i gips og bliver sendt hjem umiddelbart derefter med smertestillende medicin og en besked om at tage det roligt.

Hvis kvinden derimod går til et center for ’integreret medicin’ og bliver behandlet, afdækker lægen samtidig gennem detaljerede spørgsmål, at kvinden måske også føler sig alene og socialt isoleret, har haft balanceproblemer i nogen tid og ofte bliver svimmel, og at hun tre gange i de sidste to år er faldet og haft knoglebrud.

Udover medicin til forstærkning af hendes knogler, vil en ernæringsspecialist måske anbefale en calcium- og mineralrig, urtebaseret kostplan, og en terapeut vil udarbejde et yogaprogram tilpasset kvindens behov. Måske vil hun også blive opfordret til at deltage i korsang i en ældregruppe. Og et år efter viser prøver, at kvinden har stærkere knogler, har genvundet balancen og ikke er faldet i det forløbne år. Hun har også fået nye venner og socialt engagement gennem korsangen.

Lovende resultater

Det lyder paradoksalt, at et sådant paradigmeskift i patientbehandlingen kan være billigere end traditionel behandling. Men det er faktisk tilfældet.

I de sidste 10-15 år har ’integreret medicin’ demonstreret lovende resultater, og behandlingsformens samfundsøkonomiske fordele er belyst og beskrevet i hundredvis af rapporter i bl.a. USA og England.

Det ansete engelske tidsskrift The Lancet fremhæver i en undersøgelse fra 2004 af 30.000 mænd og kvinder seks steder i verden, at livsstilsændringer – det centrale koncept i integreret medicin – kunne forhindre 90 procent af alle hjertesygdomme. Tilsvarende rapporterede Preventive Medical Research Institute fra otte hospitaler, at 80 procent af deltagerne på forsvarlig vis helt kunne undgå hjerte- og karoperationer ved at ændre livsstil. Angina Pectoris-patienter havde en 80 procent forbedring ved at gå fra en konventionel til IM behandling.

Andre store, kroniske sygdomsområder har set tilsvarende besparelser. Ifølge Journal of Internal Medicine faldt de direkte og indirekte omkostninger til behandling af diabetikere (alle aldre) med 70 procent ved at gå fra medicinsk behandling til behandling ved hjælp af livsstilsændringer.

Integreret medicin går desuden hånd i hånd med den medicinske behandling af stress og depressioner, som i dag koster det danske samfund 14-15 mia. kr. – 70 procent heraf i tabt arbejdsfortjeneste og produktivitet. En stor del heraf kan spares ved færre ambulante lægebesøg og hospitalsindlæggelser, nedsat forbrug af medicin og lavere forsikringsydelser.

Konservatisme og træghed

Men hvorfor hører vi ikke meget mere om integreret medicin i Danmark, når resultaterne er så overbevisende både i økonomisk forstand og, lige så vigtigt, i livskvalitet for patienterne?

En del af forklaringen er, at forandring tager tid. Det tog to årtier, før akupunktur blev almindelig anerkendt blandt læger. Her halter meditation, yoga, ’mindfulness’, musikterapi og kost- og livsstilsændringer stadig bagefter – og det er til trods for, at 70-80 procent af den voksne befolkning anvender komplementære behandlingsformer som supplement til konventionel behandling.

Vi har (heldigvis) et velreguleret sundhedssystem i Danmark, som sikrer, at patienter behandles med effektive, sikre og gennemtestede produkter og terapier. Det er derfor naturligt, at sundhedsmyndigheder og læger efterlyser klar dokumentation for virkningen af integreret medicin.

Problemet er, at den dokumentation, som de mange undersøgelser af integreret medicin har frembragt, er forskellig fra den videnskabelige dokumentation, som læger er vant til at studere; den er mere kvalitativ, end den er kvantitativ. Den er mere orienteret i retning af, hvordan patienten rent faktisk oplever forbedringer i sin sundhedssituation over et længere tidsrum efter endt behandling, og den beskæftiger sig mindre med, om resultatet kan måles med et instrument og sammenstilles i en tabel eller en kurve efter en relativ kort periode.

Når det er sagt, er der ingen tvivl om, at konservatisme og træghed i systemet sammen med forbeholdenhed over for det ukendte alle er væsentlige faktorer. Vi savner det mod og den nytænkning, som et samarbejde mellem konventionel og integreret medicin kan bringe.

Etableringen af Skandinaviens første behandlings- og forskningscenter for integreret medicin, Nordic Integrative Medicin (NIM) i København, tager direkte sigte på at ændre denne situation.

Shelley Noble-Letort er ph.d. og stifter af og adm. direktør for Nordic Integrative Medicine (NIM). Torben Riise er medlem af NIM’s bestyrelse

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • randi christiansen
  • Bruger 195192
  • Lotte Evron
  • Hans Kvisgaard
  • peter fonnesbech
  • Jørgen Steen Andersen
  • Britta B. Hansen
  • Anne Eriksen
randi christiansen, Bruger 195192, Lotte Evron, Hans Kvisgaard, peter fonnesbech, Jørgen Steen Andersen, Britta B. Hansen og Anne Eriksen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Det lyder da fjong og jeg an sagtens se ideen.

Men da medicinalfirmaerne og deres aktionærer og underleverandører har større interesse i at sælge flere piller og medicin
end i at holde mennesker raske,
så vil Integreret medicin, forebyggelse og livsstilfokus formentlig forblive en individuel indsats blandt indbyggerne i villakvartererne,

I Danmark føres en politik, som favoriserer de rige, sunde og raske,
på bekostning af de syge, ressourcebegrænsede og uformuende.
Det bliver der næppe ændret på.
uanset hvor megen fornuft og økonomi der er i sagen på samfundsplan.

Hans Kvisgaard, Teodora Hansen, Tue Romanow, Jørgen Steen Andersen, David Zennaro, Calle Hansen, Helene Kristensen, Jørn Andersen, Heidi Larsen, Niels Nielsen, Britta B. Hansen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

"Integreret medicin" var sandelig en realitet i 80`ne - altså samarbejde mellem læger og andre behandlere. Udløbere gjorde opmærksom på allergi overfor mælk, som men ikke var særlig bevidst om på det tidspunkt og mange børn fik det bedre.
Det blev imidlertid sener opløst, da der var økonomiske stridigheder, så vidt jeg husker.
Ja, det er klart, at man favoriserer de økonomiske takter - det ses blandt andet hos Sundhedsstyrelsen og f.eks Kræftens bekæmpelse, der modtager penge fra medicinal industrien samt i den nye "finanslov"!
Ingen kan være i tvivl om, at det har lange udsigter og vi kan fortfarende dø af medicinering og forkerte diagnoser uden problemer.

Nette Skov, Teodora Hansen, Jørgen Steen Andersen, David Zennaro og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar

Stavefejl - æv.
Hvorfor er det forøvrigt ofte midaldrende kvinder, der figurerer som let latterlige, dyrkende (yoga) et eller andet?

Lise Lotte Rahbek

Anne Eriksen
Du hentyder til illustrationen?
Fordi midaldrende, her med hængerøv kvinder, som bekymrer sig om deres krop og helbred, bredt betragtes med slet skjult foragt.

Det er er i den forstand en fremragende illustration af debatindlægget,
hvor fornuftige forebyggende og økonomiske dispositioner forkastes og latterliggøres til fordel for "snup-en-pille,-pas-dit-job--og-hold-kæft*

randi christiansen, Teodora Hansen, Jørgen Steen Andersen, David Zennaro, Anne Eriksen, Helene Kristensen og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

"Den er mere orienteret i retning af, hvordan patienten rent faktisk oplever forbedringer i sin sundhedssituation over et længere tidsrum efter endt behandling, og den beskæftiger sig mindre med, om resultatet kan måles med et instrument og sammenstilles i en tabel eller en kurve efter en relativ kort periode".

Hvis ikke det kan måles og beskrives med tal - så man i et regneark kan se om det kan betale sig - har det ingen gang på jord.
Under alle omstændigheder er det bedøvende ligegyldigt, om personen føler sig bedre, det væsentlige er - virker produktionsenheden stadig i et omfang, så det kan suse rundt i hamsterhjulet i dobbelt tempo og med minimal omkostning. Såfremt produktionsenheden allerede er så nedslidt at det er modent til udfasning - kan behandling ikke betale sig, og man kan ligeså godt foretage en destruktion.

Lise Lotte Rahbek, Jørgen Steen Andersen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Ja, hvis vi får fornemmelsen af at få det bedre, sparer penge på sundhedsbudgettet og får nogle flere kunder til Nordic Integrative Medicine er den vel fjong?

Bortset fra at de eneste der rent objektivt får det bedre nok er ejerne af Nordic Integrative Medicine og de skatteydere som vurderer indholdet af sine egne tegneböger höjere end vidensbaseret behandling af medborgerne. Og når sidstnävnte så til slut selv betaler med helbredet kan de stå med deres bondeanger og se at toget er kört og det eneste tilbud er aurarens og krystalhealing, krydret med den årtusinde gamle feng shui teknik. Det kan man sikkert også få hjälp til hos Ikea til den tid.
Formedelst et mindre gebyr.

Maj-Britt Kent Hansen

Det er vel en balancegang mellem at behandle det konkrete problem og se de hele menneske og dettes sundhedstilstand.

Der findes læger som godt vil bruge tid, vil lytte, vil lære patienten at kende - og så er der dem, der kun vil høre om det akutte problem. Mon ikke de fleste har mødt begge typer? Og enten følt, at de ikke kom til orde, eller at det kom til at handle om alt muligt andet.

Der findes også patienter i begge kategorier. Ikke alle vil have hele deres liv lagt om pga. en henvendelse om et konkret problem. Og så er der de patienter, der mener, at ting hænger sammen. At der er mere end én årsag til deres problem og henvendelse, men som ikke kan trænge igennem.

Ikke nemt!

I årtier har den vestlige videnskabsfunderede lægestand fokuseret på symptom behandling gennem kemikalier og bedreviden. Samtidig har selvsamme lægestand grinet af sydøst asiatisk lægekunst baseret på naturmedicin og årsagsbehandling.

Mon ikke bedrevidenhed og grin er ved at forstumme. Omsider.

Sydøst asiater er den angelsaksiske livstil langt forude kulturelt og intellektuel. Og deres overlegne intellekt vil give dem føringen langt ud i fremtiden.

Michael Kongstad Nielsen

Lægerne bør i højere grad interessere sig for ulighed i samfundet, omfordeling mellem rig og fattig, det kunne være helsebringende for de rige, at afgive lidt af velstanden til de fattige.

Hvor er det forkert at skrive "at omkostningerne til behandling af diabetikere (alle aldre) faldt med 70 pct ved at gå fra medicinsk behandling til behandling ved hjælp af livsstilændringer". Diabetes 1 kan da ikke klare sig med "livsstilsændringer" i stedet for insulin! Som vanligt blandes diabetes 2 ind - til skade for unge diabetikere, som drilles med, at de har sukkersyge, fordi de spiser for meget sukker.

Fint indlæg med gode pointer og kommentarer. Jeg er helt enig i, at vi mangler integration mellem den konventionelle og alternative behandling i det danske sundhedsvæsen. Derfor er jeg også meget ked af det faldeksempel, forfatteren bruger.

Det passer ikke, at mennesker, der er faldet og har pådraget sig et knoglebrug ureflekteret sendes hjem af sundhedsvæsenet uden at afdække underliggende årsager til faldet enten på hospitalet eller efterfølgende via sundhedspersonale i primærsektor.

Netop i faldforebyggelsen arbejder sundhedsprofessionelle med mange af de tiltag, som forfatteren nævner som manglende og alternative. Gennem de sidste 15 år i Danmark (og 25 år i udlandet) har fald og faldforebyggelse været på den sundhedspolitiske dagsorden. Den indsats har båret frugt. I dag findes der faldklinikker og faldfys'er, faldsygeplejersker og faldkonsulenter, der forsøger at komme ind i alle hjørner af menneskers, der er faldet, helbred.

Det er korrekt, at alternativ behandling ikke inddrages i stort omfang. Her er diskussionen så, hvad er alternativ behandling? Meget af det, der nævnes opfattes som en naturlig og integreret del af behandling og pleje i sundhedsvæsenet. Inden for faldforebyggelsesfeltet arbejder læger (og andre sundhedsprofessionelle) med en omfattende faldudredning (se fx Faldpakken), der netop afdækker hele situation hos det menneske, som er faldet. Der spørges systematisk ind til med balance- og svimmelhedsproblematikker, socialt netværk, kroniske sygdomme, tidligere fald, medicin, boligforhold, livsstil, hverdagen mm. Og en handleplan indeholder ofte både tiltag rettet mod deltagelse i fysiske, psykiske og sociale aktiviteter. Fx anbefaler eksperter ældre mennesker med bestemte faldproblematikker at forebygge fremtidige fald gennem deltage i Tai Chi træning. I Københavns Kommune har faldekspert Marianne Mahler fx gennem flere år stået for Tai Chi træning af ældre med faldproblematikker. (se også Gillespie et al, 2012).

Min egen faldforskning peger på, at vi kan gøre det endnu bedre. Fx kunne det være en fordel for nogle mennesker, der er faldet og i høj risiko for fremtidige fald, hvis sundhedsprofessionelle turde tale om døden og det eventuelle møde med døden i faldet - og gennem samtale inddrage eksistentielle og åndelige aspekter relateret til fald. Det alternative (og særligt åndelige) aspekt kommer desværre ikke så tydeligt frem i faldeksemplet - sådan som jeg læser det. Artiklen er fin og særdeles vedkommende, men faldeksemplet er desværre misvisende.

Referencer:
Evron, L 2015. Egenomsorg som styringsteknologi i multifaktoriel faldforebyggelse. Et feltstudie med diskursanalyse. Aalborg Universitetsforlag, Aalborg.

Gillespie LD, Robertson MC, Gillespie WJ, Sherrington C, Gates S, Clemson LM, Lamb SE. 2012, ’Interventions for preventing falls in older people living in the community’, Cochrane Database, Syst Rev 9.

I sikre hænder 2014, Faldpakken. I sikre Hænder, København. Lokjaliseret d. 20.10.2015 på: www.isikrehænder.dk

Forfatterne skriver: "Konklusionen er tydelig: Den eksisterende symptomorienterede behandlingsform kan ikke alene klare problemerne med økonomien og kvaliteten. Der er behov for nytænkning."
I takt med at industrien sponserer en stadig større del af forskningen prioriteres symptomdæmpende behandling fremfor årsagsbehandling.
Dersom en symptombehandling kan patenteres, skal tages livslangt, indbefatter dyr medicin eller anden dyr behandling eller evt. er vanedannende, er succesen hjemme for industrien, men ikke nødvendigvis for patienterne, som ikke får løst deres grundlæggende problem og ofte tilbydes en behandling, hvor bivirkningerne ved behandlingen ikke står mål med de positive virkninger. Men så giver jo situationen mulighed for at behandle bivirkningerne, måske under skjul af, at de kaldes sygdomssymptomer……
Sågar findes der patienter, som får behandling for bivirkningerne til bivirkningerne af deres medicinske behandling!
Det er ikke noget under, at der ses mange eksempler på polyfarmaci og vores ”sundhedsvæsen” bliver dyrt.

Nytænkningen kunne være at gå tilbage til det gammeldags system, hvor staten finansierede forskningen.
Det sidste ville også være en fordel i form af, at behandlinger, som alene tjener til fordel for medicinalindustriens økonomiske situation (jævnfør bogen Dødelig medicin og organiseret kriminalitet af prof. Peter Gøtzsche) kunne udelukkes til fordel for effektive årsagsbehandlinger, som forhåbentlig kan føre til helbredelse og bibeholdelse af patientens arbejdsevne.

Tilhængere af integreret medicin snakker ofte om at kigge på hele patienten og tage tid til at snakke med vedkommende, forstå vedkommendes situation etc., og at tage kredit for det som en del af integreret medicin. Men alt det gør en god læge også, så når det kommer til stykket er forskellen, at integreret medicin består af en kombination af behandling og alternativ behandling. Alternativ behandling er næsten i alle tilfælde behandling uden påviselig effekt (udover placebo). Det er den gamle joke med hvad kalder man alternativ medicin der virker. Svar: medicin.

Og så præsenterer forfatteren os for det gamle fejlargument, Argument from Ancient, om at 2000 års gamle behandlinger selvfølgelig må virke siden de er så gamle. Det er et hammerelendigt argument. Det meste af hvad vi troede vi vidste i gamle dage blev bevist ugyldigt omkring 1850 da Louis Pasteur præsenterede sin "Germ Theory of Disease". Akupunktur og Homøopati er bevist ikke at virke. Set med moderne øjne er mange af de ting vi foretog os for 2000 år siden (eller bare få hundrede år siden) idiotiske. Menneskeofringer, heksejagt, åreladning, og så videre.

I øvrigt er de såkaldte beviser på det gode i integreret medicin i artiklen, eksempelvis referencen til The Lancet, eksempler på god lægepraksis, ikke integreret medicin, selvom integreret medicin gerne vil tage æren. Så ja tak til god lægepraksis, nej tak til integreret medicin med alternativ behandling nu betalt af det offentlige hevet ind af bagdøren!