Kronik

Pensionskasserne skal demokratiseres

Det er tid til at opgør med det demokratiske underskud og den etiske berøringsangst i forvaltningen af vores hårdt opsparede pensionskroner
Flere undersøgelser viser, at pensionskassers investeringer i grønne tiltag det seneste årti har været langt mere sikre og rentable investeringer end investeringer i kul- og olieindustrien

Flere undersøgelser viser, at pensionskassers investeringer i grønne tiltag det seneste årti har været langt mere sikre og rentable investeringer end investeringer i kul- og olieindustrien

Molly Wittus/iBureauet

25. november 2015

KRONIK – Den 16. april i år besluttede et flertal af medlemmerne i en 100 milliarder kr. stor pengetank, at den ikke længere skulle investere i kul og tjæresand. Ejerne var bekymrede for klima- og miljøforandringerne, som udvindingen af de fossile brændsler afstedkom. Men reformen blev rullet tilbage, før den kom i gang. Bestyrelsens argument var, at loven afskar dem fra at kunne følge sådanne indstillinger.

Sandheden er dog en anden. Pensionskassernes bestyrelser har faktisk ret vide beføjelser.

Scenen, der her er beskrevet, fandt sted til MP Pension, Magistrene og Psykologernes Pensionskasses årlige generalforsamling. I en hvilken som helst anden demokratisk organisation ville det aldrig være sket. Pensionskasserne befinder sig nemlig på en grænseflade mellem marked og demokrati, en yderst prekær situation. Situationen er imidlertid på ingen måde unik for MP Pension. De fleste danske pensionskasser og medlemsstyrede finansielle institutioner lider ved første øjekast af et demokratisk underskud og af en malplaceret, etisk berøringsangst. Et underskud, som ikke blot for selskabernes mange medlemmers, men for hele det danske samfunds skyld, bør vendes til overskud.

I dag er den gennemsnitlige danskers hårdt opsparede pensionskroner nærmest de facto overdraget til et fjernt og uigennemskueligt bureaukrati på trods af muligheden for demokratisk engagement. Enhver med pensionsopsparing risikerer derfor, uafhængigt af om man skulle ønske det eller ej, at investere i ulovlige israelske bosættelser på Vestbredden og vitriolske tjæresandsørkener i Canada. Men det kan være anderledes. Torsdag de 19. november lød startskuddet til valget til Magistrenes og Psykologernes Pensionskasses bestyrelse. Et af de mindst kendte, men vigtigste valg i Danmark. For der er gigantiske pengesummer og megen indflydelse på spil

Rentiernation

I sin bog Krisens navn konstaterer professor Jørgen Goul Andersen, at vi befinder os i en bemærkelsesværdig situation. Vores BNP led et knæk efter krisen i 2008, men vi blev ikke fattigere. Vores BNI (Danmarks samlede værdistigning med indtægter fra renter og dividender) var støt stigende, og betalingsbalancen har år efter år vist et overskud på over 100 milliarder kroner. Den danske økonomi er modstandsdygtig – ikke mindst fordi vi fortsat tjener enorme summer på investeringer placeret i udlandet. Her spiller pensionskasserne en afgørende rolle. De danske pensionsselskaber administrerede i 2014 tilsammen en formue på 3.100 milliarder kroner – mere end dobbelt så meget, som der er investeret i danske aktieselskaber. Og formuen vokser hurtigere end Danmarks økonomi. Det estimeres, at pensionsformuen i Danmark i år 2030 vil passere 200 procent af BNP.

Danmark er med andre ord ved at blive en rentiernation. En nation, der lever af renter. Desværre en rentier uden den nødvendige demokratiske legitimitet og uden en ren, etisk straffeattest.

Men heldigvis kan størstedelen af Danmarks finansielle muskler arbejde på en demokratisk og samfundsnyttig måde. Mange af de nuværende kapitalbeholdninger er nemlig udstyret med demokratiske grundlag, og loven giver mulighed for langt mere, end hvad de fleste bestyrelsesmedlemmer måske tror.

På lovens side

Man hører ofte argumentet, at det ved lov er forbudt at fastlægge etiske retningslinjer for investeringsprofilen. Finanstilsynet udlægger i 1997 selv loven således:

»En pensionskasse skal søge at investere midlerne således, at forsikringstagerne/-medlemmerne opnår de bedst mulige bonustilskrivninger/pensioner.«

Det er naturligvis vigtigt, at en bestyrelse overholder loven. Det er bare ikke rigtigt, at en pensionskasses bestyrelse ikke må fastlægge etiske retningslinjer. Finanstilsynet skriver nemlig samtidig:

»Da det ikke på forhånd er muligt at afgøre, hvilken investeringsstrategi der vil være mest fordelagtig, kan livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser inden for de nævnte rammer ... lovligt vælge flere investeringsstrategier – herunder strategier, der rummer krav om etiske investeringer.«

Med andre ord: Så længe man ikke modarbejder et højere afkast, er man på lovens side.

En række pensionskasser har da også fastlagt – eller er i gang med at fastlægge – sådanne retningslinjer. Den danske pensionskasse, der ifølge WWF er nået længst med at udvikle en grøn investeringsprofil er PKA, sygeplejerskernes og andre offentligt ansattes pensionskasse.

PKA er lykkedes med at gå på to ben ved at investere i grønne tiltag og sælge ud af investeringer i kul (den såkaldte divestment-strategi). På sin investeringsside har PKA således et mål om i 2020 at have over 20 milliarder kroner investeret i grønne tiltag. Et mål, de ser ud til at nå før tid.

Flere undersøgelser har vist, at investeringer i grønne tiltag det sidste årti har været langt mere sikre og rentable investeringer end investeringer i kul og olie. Et faktum, der blev understreget, da investeringsgiganten Goldman Sachs, som er kendt for sin kompromisløse profitsøgende adfærd, offentliggjorde sin strategi om at investere 1.000 milliarder kroner i grønne virksomheder.

At investere grønt er altså en lukrativ forretning, der samtidig har et positivt afkast for samfund og miljø.

Mere lydhørhed

Men hvis man skal investere etisk forsvarligt, kræver det, at man ved, hvor investeringerne går hen. Sidste år dokumenterede Danwatch, at en række pensionsselskaber ikke havde styr på sine investeringer. Pensionskasserne havde investeret i en virksomhed, hvis datterselskab Ready Mix leverer cement til den israelske separationsmur samt driver stenbrud i de ulovlige jødiske bosættelser. Det til trods for det i følge den 4. Geneve-konvention er ulovligt at udvinde naturressourcer på besat land.

I marts i år kunne Mellemfolkeligt Samvirke dokumentere, at pensionskasserne PKA, PensionDanmark og Danica havde investeret omkring en milliard kroner i fonden Silverland uden at vide, hvor deres investeringer faktisk havnede. Silverland, der mest investerer i Afrika, nægtede nemlig at oplyse om hvilke projekter, den investerede i.

Der er derfor brug for både mere lydhørhed i danske pensionskassers bestyrelser samt mere seriøse etiske screeningsværktøjer, så både pensionshavere og bestyrelsesmedlemmer kan sikre ansvarlige investeringer.

Frem til den 8. december føres der valg til bestyrelsen i MP Pension. I en lang række andre medlemsstyrede finansielle selskaber såsom Tryghedsgruppen, Lærerstandens Brandforsikring og Nykredit er der ligeledes valg til styrende organer.

Her bør medlemmer stemme eller stille op, hvis de ønsker at sikre investeringer i samfunds- og miljøgavnlige initiativer.

Andreas Pinstrup Jørgensen er medlem af Demokratisk Erhvervsnetværk sammen med Magnus Skovrind Pedersen og Tobias Bornakke, der også er kandidater til bestyrelsen i MP Pension

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Pia Qu
  • Slettet Bruger
  • Steffen Gliese
Pia Qu, Slettet Bruger og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

I sandhedens interesse bør det nævnes, at samtlige kandidater til bestyrelsen har tilkendegivet, at de vil efterleve flertalsbeslutningen, som den tidligere bestyrelse negligerede - og at ingen fra den gamle bestyrelse modtager valg denne gang. Det skal dog ikke forhindre mig i også at anbefale en stemme på netop de kandidater, der mest offensivt tilkendegiver at ville støtte progressive investeringer og dermed afgive en vægtig stemme i en kapitalistisk verden, hvor valget netop handler om at investere i det, man godt vil have i fremtiden, og fjerne penge fra det, man ikke vil have.

Jørgen M. Mollerup

Den slags spørgsmål bør ikke afgøres på en generalforsamling eller af en bestyrelse men sendes til urafstemning. Det gjorde man i DIP.

Meget interessant at læse om, Jørgen M. Mollerup - imidlertid giver det mig anledning til at lufte en anden kæphest: hvorfor er det nødvendigt for et selskab, der har som opgave at finde investeringsobjekter, at alliere sig med andre virksomheder, der foretager screening af de pågældende? Er det i virkeligheden ikke den grundviden, som selskabet selv burde besidde? Det forekommer mig, at virksomheder i højere og højere grad bliver hule skaller i stedet for samlinger af relevant viden - og dermed svækkede i forhold til andre virksomheders uoverskuelige alliancer og interesser.