Klumme

Jeg savner de moderate i EU-debatten

Midt i den skingre debat om retsforbeholdet har både ja- og nej-fløjen faktisk gode pointer. Er det helt utænkeligt, at de begynder at lytte til hinanden?
17. november 2015

Som december nærmer sig og vækker en dybtliggende desperation over livets meningsløshed i os, har vi brug for faste holdepunkter i tilværelsen. Heldigvis er vi lige nu velsignet med hele to af slagsen: Julepynten, der som altid er ankommet så tidligt, at det svarer til at bære bikini i frostvejr, og en politisk kampagne, der føles underligt tryg i al sin vanlige absurditet. Denne gang handler det om, hvad vi dog skal stille op med retsforbeholdet.

Tager man både ja- og nej-sidens argumentation for pålydende, er vi en nation af pædofili-sympatisører og landsforrædere alle til hobe. Fra Radikal Ungdoms budskab om at et nej vil føre til jubelscener hos Landsforeningen for Børnelokkere, til Enhedslistens advarsel om at EU vil skide menneskerettighederne et stykke, hvis de står i vejen for det frie marked.

Som feinschmecker ud i bizar politisk argumentation er der med andre ord lagt op til gilde, hver gang emnet er EU.

Måske er det derfor, Radio24syvs korte radioavis har kastet sig over kampagnen som det vel nok mest definerende projekt for satireprogrammet indtil videre. Den politiske kedel leverer stof nok til, at værten, den fiktive seniorkorrespondent, Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm, kan køre en ensidig nej-kampagne og udvise sin frådende foragt for ja-sidens propaganda hver eneste dag, uden frygt for at løbe tør for indhold. Satiren har flydt så tykt, at det ligefrem »chokerede« Venstres Ulla Tørnæs og flere af hendes kollegaer, som mente, at programmet var gået langt over grænsen.

Ud over Venstres nybagte alliance med Islamisk Trossamfund, hvad angår grænser for ytringsfrihed og satire, er der dog også andre ting, der kan undre beskueren af hele moradset om retsforbeholdet: Hvad er det, der får en afstemning om tilslutningen til 22 retsakter – hvoraf flere er meget kedelige, meget tekniske og ærlig talt meget ukontroversielle – til at bringe de politiske sind i kog, som ellers kun hobbyknive og muskelhunde har kunnet gøre det hidtil?

Svaret er, at afstemningen om retsforbeholdet udgør et sammensurium af kontroversielle politiske emner, der nemt får sindene i kog. Hvis der er noget, der ligger danskerne på sinde i øjeblikket, er det flygtningekrise, grænseoverskridende kriminalitet og generel utryghed. Kampen mellem fløjene består derfor i at få EU til at fremstå som henholdsvis en bastion mod, eller årsagen til, disse problemer.

Vi nærmer os det politiske kogepunkt, fordi begge fløje i debatten under al den umådeholdne mediepropaganda har gode pointer. Socialdemokratiets plakat om at et nej vil hjælpe pædofile, er måske usmagelig, men Red Barnet har lige udsendt en video, der bakker påstanden mere eller mindre uforbeholdent op. I mellemtiden er EU’s demokratiske underskud større end nogensinde før, og meget få borgere synes at kunne spejle sig i de blokeringer, EU lægger i vejen for dansk politik-udvikling.

Det, der normalt stabiliserer den polariserede debat herhjemme, er ansvarlige midterpartier, som inddrager modsidens argumenter i deres egen politiske tænkning.

De glimrer imidlertid ved deres fravær i den danske EU-debat. Her er vi fanget mellem himmelråbende jubeloptimisme i form af SF, S, RV og V og angstbaseret EU-skepsis hos Enhedslisten og Dansk Folkeparti. For den moderate EU-skeptiker eller den konservative EU-tilhænger er der reelt set ingen politisk repræsentation i hverken Folketinget eller Europa-Parlamentet.

Resultatet er propagandistiske plakater og en skinger debat. De eneste vindere er Den Korte Radioavis, som fortsat vil kunne spinde guld på argumenternes absurditet.

Casper Gronemann er cand.scient.adm. og politisk analytiker

Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

erik mørk thomsen

Lige siden 1972, har EF/RU tilhængerne løget befolkningen op i deres ansigt, måske er det det, nej siden, er ved at lære, at det kan betale sig, selvom vi, der vil stemme nej, saksen kunne vinde afstemning, på reelle oplysninger.

En tilvalgsordning som den foreslåede, der ser ud til at værre indrettet til at gøre livet lettere for danske magthavere og bureaukrater, samtidig med at retssikkerheden for borgere indskrænkes, fortjener ikke at blive taget alvorligt, hvorfor jeg umiddelbart hælder til et nej.
På den anden side har jeg nu i mange år arbejdet med de fælleseuropæiske regler for miljø og arbejdsmiljø, hvilket har overbevist mig om at disse i praksis har forbedret forholdene, også for os i Danmark.
Dette betyder, at i det øjeblik at vi får et folketing der tilbyder mig hele pakken, ja så er jeg klar til et ja, også selv om jeg er indædt modstander af den økonomiske politik som i øjeblikket dikteres af de reelle magthavere via EU.

Michael Kongstad Nielsen

Jeg tror Casper Gronemann har glemt LA, der jo er ... NEJ-parti, (er de ikke?), jo. men de er måske for moderate i debatten.

georg christensen

Jeg er fuldstændig tilhænger af et "EU", og ville gerne stemme "JA", til afstemningen. Mit største problem er kun udsigten til en frihandels aftale (såkaldt TTIP , bag lukkede døre) med USA samt uoverskuelige følgevirkninger, handelsret og arbejdsret som følgende bivirkning.

Flygtninge debatten har ingen virkning på mit klare "NEJ". Flygtningene skal bare fordeles ligeligt overalt i europa. Nogle lande har mere "råd", som andre, det ved vi alle, de bør så bare understøttes. Her bør ikke religiøse som politiske og såkaldt kulturelle "tvangsforestillinger" være udslagsgivende.

NB: Et frit EUROPA med åbne grænser skabes ikke ved at oprette "koncentrations lejre" på de ydre grænser men ved at tage ansvar for hinanden som "EUROPÆER".
Når jeg bruger navnet "EUROPÆER", er allerede Russerne og Tyrkerne indforstået, sammen med deres vedhæng. Hvad rusland angår: Hviderusland og ukraine især, uden at glemme de andre.
Hvad Tyrkerne angår: Besværligt på grund af kurderne, som i grunden er ligegyltigt, sammen med iranerne,tyrkerne,irakerne,syrerne, havde enkelt individerne i samfundene igen problemer med hinanden.

Det var først, da det "kapitalistiske" magtbegær i sin egen "selvforherligelse" gik "amok", at problemerne startede.