Læsetid: 3 min.

Stormvarsel i Mediehavet

Måske handler lukningen af Berlingskes Nyhedsbureau om andet og mere end blot nedskæringer. Måske handler det i virkeligheden om en gradvis udskiftning af umoderne journalister med moderne, digitale af slagsen
18. november 2015

Der er udsigt til hård vind i det danske mediehav, og man fornemmer, at den efterfølges af en kuling, der på sigt kan medføre større forandringer. På spil er det, som nogen kalder den ’klassiske journalistik’ – andre vil bruge ordet ’gammeldags’. Mandag kom meldingen om, at Berlingske Medias belgiske ejere lukkede Berlingskes Nyhedsbureau, BNB, og overdrog kunderne til Ritzau. Og tirsdag lukkede Berlingske Business Magasin

Ledelsen meddelte mandag, at den vil fyre 64 medarbejdere, at den lukker ned for et planlagt stort samarbejde med TV 2 om en business-tv-kanal, og at man lukker det såkaldte viralsite Bite, der lavede ’underholdende nyheder’. Sidstnævnte lukning er næppe nogen trussel mod journalistikken, men den samlede beskæring i landets tredjestørste dagbladskoncern kan ses som et stormvarsel i mediehavet. Det har været undervejs i årevis og ikke kun i Berlingske Media.

Det bliver simpelthen sværere og sværere at få den journalistiske forretning til at køre rundt – specielt for de medier, der henvender sig til et bredt publikum. Men også de journalistiske nichemedier, der hidtil med nød og næppe har klaret skærene, går hårde tider i møde.

Mens jeg læser de danske nyheder på min smartphone, farer jeg rundt i New York og taler med mediemennesker. Det er svært at finde optimister, hvad angår den klassiske skrevne journalistik. Der tales om mobileksplosionen, om videorevolutionen, om unge nyhedsmedier, hvor journalisterne bliver færre, mens antallet af bloggere og ’borgerjournalister’ stiger. Om øjeblikkelige fokusgruppetests af tekster og rubrikker, om tagging af artikler og indslag, så brugerne lynhurtigt kan finde det, der interesserer netop dem. Hver gang et medie foretager nedskæringer, siger medarbejderne, at smertegrænsen er nået. Berlingskes medarbejdere nedlagde arbejdet for en stund, ligesom da DR-journalisterne for nylig strejkede, da ledelsen ville afskaffe den betalte frokostpause. Det handler mere om en underliggende frygt for fagets fremtid, end det handler om penge og privilegier.

Hver gang forsikrer ledelsen, at det ikke vil gå ud over kvaliteten – underforstået: den ’gamle’ opfattelse af journalistisk kvalitet. Hvor den gamle opfattelse handlede om journalistikkens kritiske rolle, om ’sammenhængskraft’ og demokratiet – er den nye virkelighed kontant bundlinjefikseret, digital og en lille smule rådvild.

De såkaldte betalingsmure er for at sige det mildt ikke nogen stor succes på de fleste aviser, selv om nye undersøgelser viser, at brugerne er mere betalingsvillige end før. Men ingen gider betale for det almene stof, for de mange fælles nyheder. Vi vil betale for det, der er unikt, specielt og målgruppe-orienteret og digitalt tillokkende. Det kræver en ny type moderne, forandringsparate, digitale journalister. Skrækscenariet for den ’klassiske journalistik’ er, at den ikke kan klare sig økonomisk på det stadigt mere brutale marked.

I New York er man optimistisk på byens – USA’s, måske verdens – bedste avis New York Times. Men den har et marked på over en milliard engelsktalende kunder. Og selv her, i det frie markeds hjemland, er der kun plads til et nationalt nyhedsbureau, Associated Press – den gamle konkurrent United Press International skranter og har valgt nichevejen.

I Danmark med et marked på 5,6 millioner mennesker, var der ikke plads til to konkurrerende nyhedsbureauer. Nu er det ene lukket og slukket. De belgiske avisskræddere ankom til Danmark, og deres formål er todelt: De vil koncentrere alle kræfter om deres tre tiloversblevne aviser: BT, Weekendavisen og Berlingske. Og de vil selvfølgelig tjene penge. Som andre journalistiske virksomheder i de senere år starter de helt traditionelt med at skære ned.

Måske handler det om andet og mere end blot nedskæringer. Måske handler det i virkeligheden om en gradvis udskiftning af umoderne journalister med moderne, digitale af slagsen. Om det er godt eller skidt vil tiden vise. Men det er den vej, det går.

Lasse Jensen er mediejournalist. Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu