Kommentar

Strategien bag terroren er rationel

Jihadisternes verden er nu opdelt i to rivaliserende brands, der begge bruger terror som rekrutteringsredskab. Islamisk Stat ønsker desuden at stoppe de vestlige og russiske angreb i Irak og Syrien
16. november 2015

Som altid efter et større terrorangreb på Vesten er der også efter fredagens massemyrderier i Paris grund til at spørge: Hvilke strategiske mål lå bag dette angreb?

Det kræver, at man indstiller sin hjerne på, at terroristerne har rationelle strategier, men når man har gjort det, er motiverne bag angrebene nemme at regne ud. Så kommer det også til at stå klart, at motiverne har ændret sig.

Angrebene på USA den 11. september 2001 fulgte den klassiske terroriststrategi med at forsøge at narre en fremmed regering til at overreagere på måder, der i sidste ende ville tjene terroristernes interesser. Al-Qaedas mål var at få USA til at invadere muslimske lande.

Al-Qaeda var en revolutionær organisation, der som sit formål havde at omstyrte eksisterende regeringer og tage magten i de arabiske lande, som så skulle forandres i overensstemmelse med organisationens ekstremistiske, islamistiske ideologi. Problemet var, at de islamistiske bevægelser ikke havde nemt ved at skabe opbakning i den arabiske verden, og hvis man vil lave en revolution, har man brug for stor folkelig støtte.

Osama bin Ladens nyskabelse var terrorangreb mod vestlige lande i stedet for mod arabiske regeringer i håbet om at lokke Vesten til invasioner, der ville radikalisere et stort antal arabere og drive dem i islamisternes arme.

Hans forhåbning gik i opfyldelse med den amerikanske invasion af Irak i 2003.

Rivaliserende jihadister

Da de vestlige styrker gik ind, kom der pludselig et brat fald i terrorangrebene på de vestlige lande. Al-Qaeda ville have de vestlige tropper til at blive i Mellemøsten for at radikalisere lokalbefolkningen, så det gav ingen mening at føre en terrorkampagne, der ville få de vestlige lande til at trække deres tropper ud igen. Modstandsbevægelsen i Irak voksede hurtigt og tiltrak islamistiske krigere fra mange andre arabiske lande.

Al-Qaeda i Irak, som organisationen oprindelig blev kaldt, undergik flere navneforandringer og blev i 2006 til Islamisk stat i Irak, i 2013 til Islamisk stat i Irak og Syrien (ISIS) og i 2014 blot til Islamisk stat (IS). Men nøglepersonerne og de langsigtede mål er hele tiden forblevet de samme.

Den mand, der nu kalder sig for IS’ kalif, Abu Bakr al-Baghdadi, sluttede sig først til al-Qaeda i Irak i 2004 for at kæmpe mod de amerikanske besættelsesstyrkerne i Irak.

Men undervejs ændrede strategien sig, for ISIS voksede sig efterhånden så stærk, at organisationen kunne erobre de store områder i Syrien og Irak, som nu udgør dens territorium. Der var ikke længere brug for folkelige revolutioner. Nu er den centrale strategi simpelthen erobring.

Men hvorfor angriber IS og al-Qaeda så stadig vestlige mål? En af årsagerne er, at hellige krigeres verden nu er opdelt i to rivaliserende varemærker, der konkurrerer om tilhængere.

Opsplitningen skete i 2013, da ISIS efter at have lanceret en meget vellykket operation i Syrien, der var kendt under navnet Jabhat al-Nusra, forsøgte at bringe denne gren tilbage under moderorganisationens kontrol. Den syriske forgrening gjorde modstand og appellerede til al-Qaeda, der støttede begge jihadistgrupper som en slags franchisemanager. Al-Qaeda valgte at støtte syrerne, hvorefter IS brød forbindelsen og etablerede sig som en direkte konkurrent. ISIS og Jabhat al-Nusra udkæmpede derefter en tre måneder lang krig i begyndelsen af 2014, som kostede flere tusinde soldater livet og etablerede Jabhat al-Nusras kontrol over det meste af det østlige Syrien. Kort efter invaderede ISIS det meste af det vestlige Irak og tog navneforandring til IS – Islamisk Stat.

Begrænset risiko

IS og Al-Qaedas lokale afdeling, Jabhat al-Nusra, overholder for øjeblikket en våbenhvile i Syrien, men de to grupperinger ligger stadig i en bitter strid om jihadisters loyalitet andre steder i den muslimske verden.

Begge grupper holder af spektakulære terroroperationer mod vestlige mål, fordi de er et kraftfuldt rekrutteringsværktøj i jihadistkredse. Men IS har endnu et motiv: De ønsker faktisk, at de vestlige angreb skal ophøre. Det er nu blevet til en reel stat med grænser, en hær og en mere eller mindre fungerende økonomi. IS ønsker ikke, at vestlige styrker skal forstyrre bestræbelserne på at konsolidere og udvide denne stat, og håber, at terrorangreb på Vesten kan tvinge dem til at trække sig ud.

Frankrig er et oplagt mål, fordi franske kampfly er en del af den koalition under vestlig ledelse, der bomber IS, og fordi det er relativt let at rekruttere terrorister fra Frankrigs store, forarmede og fremmedgjorte muslimske mindretal. Rusland er også blevet et prioriteret mål, efter at russiske fly er begyndt at bombe jihadistsoldater i Syrien, og det russisk passagerflys nedstyrtning i Sinai-ørknen for nylig kan skyldes en bombe, som IS har plantet.

Så der er udsigt til flere terrorangreb overalt, hvor IS – og i mindre omfang, al-Qaeda – kan hverve frivillige. Vestlige lande med mindre og bedre integrerede muslimske mindretal er mindre sårbare end Frankrig, men de er også mulige mål. Indsættelse af udenlandske landtropper i Syrien vil kun gøre det hele endnu værre, så den mindst ringe løsning for alle berørte lande er at lære at leve med terrorkampagnen, så længe den varer.

For selv om angrebene er forfærdelige, udgør de stadig en meget lille risiko for den gennemsnitlige borger. Statistisk set er det farligere at gå over gaden, for slet ikke at tale om at klatre op på en stige.

© The Guardian og Information © Gwynne Dyer og Information Oversat af Mads Frese

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Irene Callesøe
Irene Callesøe anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Statistisk set er det farligere at gå over gaden, for slet ikke at tale om at klatre op på en stige."

Ja, indtil der bliver smuglet et masseødelæggelsesvåben ind.

Lau Dam Mortensen

Hvad med det faktum at Daesh (=IS) fik lokal støtte efter at sunnimuslimerne i Irak blev undertrykt og udsat for masakrer af Shiamuslimerne der har den demokratiske kontrol i Irak. Det nytter derfor ikke at bombe Daesh tilbage til stenalderen, da det bare vil føre til masakrer af sunnimuslimer, og hvad vil der så ske?

Jens Jørn Pedersen

Så længe USA, Rusland, Rumænien, Sverige etc. etc. leverer våben til Daesh er det vanskeligt at bekæmpe.
Sørg for at dødens købmænd bliver stækket.
Stop al handel med våben, biler, olie etc. etc. med Daesh!

"så den mindst ringe løsning for alle berørte lande er at lære at leve med terrorkampagnen"
Et meget beroert land er Tyrkiet, og jeg mener ikke at den almindelige tyrk - sekulaer eller ej - kan vaere saerlig tryg og glad for denne anbefaling :) Jeg undrer mig over at alle de analyser jeg indtil videre har laest saa let overser massakrene i Suruc i August 2015 og Ankara d. 10/10/2015 og hvor let efterinvesteringen af dem blev fejet ned under gulvtaeppet. Dagen efter 13/11 fejrede IS-folk i Gaziantep i fuldt dagslys "The Paris Horror", samtidig med at G-20 moedet finder sted i Antalya!!!

Hvem staar bag IS og beslaegtede:
Finans: Saudi-Arabien og Qatar
Vaaben: US, Frankrig og England
Logistik: Tyrkiet og Jordan
og i hvis interesse?

Tror Genocide Capitalism virkelig at Offentligheden er Den Store Idiot?

Henrik Brøndum

Denne tilsyneladende logiske teori - at udøve terror så den eksisterende statsmagt tvinges til at "vise sit sande ansigt" elller komme "i krig med udenlandske magter" for der ved at få opbakning til terroristerne er jo ikke ny.

Erfaringen har vist, at den mislykkes gang på gang - befolkningen er ikke en flok får man kan løbe om hjørner med. Se f.eks. den eklatante fiasko for IRA, Rote Arme Fraktion, De røde Brigader, Den Lysende Sti, Sorte September, Anders Breivik etc. Pudsigt at det igen lykkes teorien at få spalteplads - burde redaktøren læse op på terrorbevægelsernes historie og finde frem til hvad der er lykkedes/mislykkedes og hvordan?

Jørgen Malmgren

Jeg tror du forenkler det for meget Henrik, Terror har altid eksisteret under en eller anden form, nogen gange for som forsvar mod en besættelsesmagt og i andre tilfælde mod et urørligt styre. IRA er nok det bedst kendte eksempel, de kæmpede for en løsrivelse fra England en kamp som de ikke kunne vinde via en direkte våbenkonfrontation, men via terror så åbnede de stille og roligt døren. Europa var på englændernes side i lang tid, men lige så stille åbnede de døre og fik lydhørhed i befolkningerne rundt omkring og af den vej fik de åbnet vejen til selvstændighed. at det tog årtier stoppede dem ikke og de fik deres frihed til sidst.