Læserbrev

Vær nu bange

7. november 2015

»Vær opmærksom på, at der kan være lommetyve. Så hold øje med dine ejendele,« siger den kolde kvindestemme over højttalerne på Hovedbanegården. Jeg trykkede let på lommerne i min grå uldjakke. Godt. Rejsekortet var der stadig. Jeg stod nok i en tyverifri zone. I hvert fald for en stund.

Men så var der et menneske. Et andet menneske. Nå, puha. Han gik bare forbi. Frygtfuld fortsatte jeg min gang op på Tietgensbroen. Med lommerne fyldte. Og et let åndedræt rigere.

Det er vigtigt, at du ikke lader din sorte Earl Grey-te trække længere end den angivne tid. Fordi, ved du hvad? Så dør du. Du fucking dør. Det siger de. Tænk, at du overhovedet drikker sort te. Ved du ikke, at den grønne er den sunde? Amatør. Amatør i livet. Vær nu bange. Kom nu. Pas i øvrigt også lige på med skorperne på rugbrødet. De kan give kræft. Ja, af med skorperne. Er brødet glutenfrit? Eller økologisk? Eller bæredygtigt? Det er op af bakke det her.

Pas i øvrigt også lige på med at bruge den forkerte side af sølvpapiret. Det skulle være farligt. Det har jeg engang læst, eller fået af vide. Måske er det endnu en af livets løgne, jeg har fået fortalt af ’de voksne’. Ligesom dengang Stines mor fortalte os, at man fik håndtag, hvis man gik i mavebluse. Det var smart, Birgitte, jeg ser, hvad du gjorde der. Jeg har næsten ikke gået i mavebluse siden.

Nå. Sølvpapiret er altså farligt. Det er den matte side, der skal være i kontakt med maden. Eller hvad du nu bruger sølvpapir til. Er det som ufohjelm, er jeg ikke helt sikker på, hvor jeg står.

Du kan jo helt sikkert optage farligheder igennem dine hårstrå. Så pas på. Ellers så dør du, igen.

Du ved, ham der den fremmede fra Hovedbanegården. Ham tyven, som ikke var tyv. Han smilede ikke engang. Jeg smilede. Han var skide bange. Du må altså også lade være med at smile til fremmede mennesker. De er farlige. De fremmede. Du dør af ’bange forfremmede’-syndromet.

Du skal også lige passe på de der lave karakterer. De der under 12. Pas nu på. Hvis du ikke får et 12-tal, falder hele velfærdsstaten nemlig fra hinanden. Og så kommer du aldrig ud på arbejdsmarkedet. Og så dør du for alvor.

Du tænker måske, at jeg skal slappe lidt af. Men jeg kan ikke slappe af. Er du bange nu?

Så dør du. Du dør. I hvert fald på et eller andet tidspunkt, siger min far.

Kassandra Thylstrup, København

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu