International kommentar

Verdens storbyer fører an i klimatilpasning

Der er kamp om dagsordenen til klimatopmødet i Paris. Men inspirationen kan meget vel komme fra megabyer som f.eks.New York. Her er der ikke længere konflikt mellem økonomiske interesser og klimapolitik
Oversvømmelser ved Grand St. og West Broadway i Soho på Manhattan i New York efter den tropiske storm Irene i august 2011, hvor havvand steg ind i gaderne i Manhattan.

Oversvømmelser ved Grand St. og West Broadway i Soho på Manhattan i New York efter den tropiske storm Irene i august 2011, hvor havvand steg ind i gaderne i Manhattan.

Mary Altaffer

28. november 2015

Op til COP21, der begynder i Paris på mandag, har organisationer, interessenter og aktivister forsøgt at mobilisere borgere, politikere og finansielle kilder gennem kampagner, policy-rapporter og konferencer. Der er stærke interesser på spil.

I den aktuelle situation er der særligt to klimapolitiske positioner, som står stærkt.

På den ene side har vi, hvad vi kan kalde for governance-sporet, og på den anden side, hvad vi kan kalde for teknologi-sporet.

Fortalerne for sidstnævnte argumenterer for, at klimapolitik skal være en teknologipolitik, der støtter teknologiske løsninger. De argumenterer for, at det er muligt at fastholde en global økonomi, der delvist er funderet på en oliebaseret infrastruktur af energi, transport og produktion. Dette vil være muligt med teknologiske løsninger, der kan afkoble økonomisk vækst fra stigninger i CO2-udledninger.

Læs også: Paris n’est pas Copenhague

I modsætning hertil har fortalere for governance-sporet ikke tillid til de teknologiske løsninger. I stedet argumenterer de for en grundlæggende omstrukturering af den nuværende infrastruktur af energiforsyning, transport og produktion.

Bedragerisk skuespil

Teknologi-sporet bliver kørt i scene som en realistisk klimapolitisk løsning, selv om det på nuværende tidspunkt teknisk set er umuligt at gennemføre, og selv om der er noget paradoksalt forbundet ved at introducere menneskeskabte tekniske design og manipuleringer af klimaet som en løsning på de menneskeskabte klimaforandringer.

Kritikere af teknologi-sporet hævder samtidig, at det er et politisk bedragerisk skuespil, som prætenderer at være et realistisk bud på en global klimapolitik, der ikke kræver en revolution inden for energi, transport og produktion.

Kritikere af teknologi-sporet står også stærkt i kapløbet om at sætte dagsordenen på klimatopmødet COP21 i Paris. I stedet for at promovere tekniske løsninger forsøger de at fremme det synspunkt, at den globale klimapolitik skal kobles til en række andre politiske dagsordener såsom miljø, udvikling og socialpolitik.

Der findes ikke én teknisk løsning, hvor sofistikeret den end er, på klimaforandringerne, lyder argumentationen. I stedet er der behov for et governance-spor, som betragter de menneskeskabte klimaforandringer som et politisk problem, der er sammenvævet med de nuværende politikker for landbrug, energi, transport, udvikling, vækst, ulighed og global retfærdighed.

Oversvømmelser og orkaner

I en række borgmesterkontorer verden over står man over for de samme typer af problemer: klimasikring af energiforsyning til borgerne, beskyttelse af ressourcer, forbedring af borgernes helbred samt effektive og smarte løsninger på de trafikale infrastrukturelle udfordringer.

Læs også: Lilleholt: Paris-aftale bliver næppe ambitiøs nok

De nationale regeringsledere har ofte en ivrig retorik omkring klimapolitik, men når det kommer til reelle politiske reformer, står de langt svagere.

Men der sker til gengæld utrolig meget klimasikring og klimatilpasning på byniveau. Byerne har vist sig at være et utrolig effektivt governance-niveau for klimapolitik. I en by som New York ser man ikke længere en konflikt mellem økonomiske interesser og klimapolitik. Særligt oversvømmelserne i forbindelse med det seneste par års orkaner har gjort, at newyorkerne har fået øjnene op for, at klimapolitik er en forudsætning for en bæredygtig økonomi.

Derfor er det også særligt megabyerne, som er fortalere for governance-sporet til klimatopmødet i Paris.

Ud fra et byperspektiv er det langtfra tilstrækkeligt at udvikle en række globale tekniske løsninger, som kan mindske den globale CO2-udledning. Hvad byerne argumenterer for er en langt mere ambitiøs strategi, der handler om bæredygtighed, social inklusion og lige og fri adgang til rene naturressourcer som vand og luft.

Privatiseret fortjeneste

Succeskriteriet for klimatopmødet i Paris bør derfor ikke kun være én aftale. Det afgørende er, hvad det politiske indhold er. Som en iagttager skrev i en artikel i det internationale magasin Project Syndicate, er det risikabelt, hvis teknologi-sporet ’vinder’. Det vil nemlig betyde, at den politiske styring og reformering af byernes infrastruktur udebliver. I stedet vil der være fokus på økonomiske gevinster for de store globale investeringer i de tekniske løsninger.

Risikoen er derved, at den økonomiske fortjeneste bliver privatiseret, mens tabene socialiseres, fordi samfundet ikke grundlæggende ændrer den nuværende infrastruktur, energi og produktion, som klimamæssigt og socialt set er ødelæggende.

Theresa Scavenius er ph.d., postdoc ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Flemming Berger
  • lars abildgaard
  • randi christiansen
  • Bill Atkins
Flemming Berger, lars abildgaard, randi christiansen og Bill Atkins anbefalede denne artikel

Kommentarer

randi christiansen

Teknologiske løsninger afkoblet miljø-og sociologiske løsninger har historisk vist sig at være en risikabel affære, og det foreløbige slutresultat : verdens tilstand, er katastrofalt. Så hvorfor nogen stadig tror, at teknologi alene kan løse alt, er egentlig en gåde, men udstiller vel kun det sørgelige faktum, at mennesket har taget for stor en bid af 'kundskabens træ'. Ondets ophav er den rammestyring, som i stedet for det intelligente samarbejde med stigende hast pisker os rundt i konkurrenceøkonomiens primitive hamsterhjul, og derfor har vi brug for et helhedsorienteret samfundsdesign, der naturligvis omfatter miljø-og socioøkonomi. Deprimerende at dette stadig ikke på det teoretiske plan er en selvfølge - men at situationen skal blive livstruende, før praksis - som i fx de særligt udsatte storbyer -ændres.

Trond Meiring, Flemming Berger, Jette M. Abildgaard og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Det vigtigste - og måske for mange alternativt tænkende liberalister - mest kontroversielle budskab er, at kemikalie-, partikel- og CO2.problemerne i Verden ikke kan kan forventes løst af Markedet, ,,,men kræver "governance".

Dvs. en ansvarlig og ukorrupt samarbejdende politik nationalt og mellem stater indenfor: landbrug, energi, transport, udvikling, vækst, ulighed og global retfærdighed.

Altså et statsligt helhedssyn. Og helt i modstrid med den liberale politik, der fortiden hærger verdensbilledet.

Trond Meiring, randi christiansen, Flemming Berger og Jette M. Abildgaard anbefalede denne kommentar
peter fonnesbech

Kampen mod klimaændringer er lige så meget et opgør med en indgroet livsstil og lige så indgroede materialistiske værdier. Det er her den virkelige kamp burde finde sted.

Individ, familie, lokalsamfund, regioner, storbyer, stater og internationalt, ikke overnationalt.
Kampen foregår nu "ud over det hele".
"Tænk globalt, handle lokalt".