Læserbrev

Vigtige nordatlantiske stemmer

Debat
6. november 2015

Lave K. Broch, Bjørn Elmquist og Ditte Staun

Den 3. december er der afstemning om retsforbeholdet. Et ja vil betyde, at Folketinget – uden at spørge befolkningen igen – kan afgive suverænitet til EU inden for alle retspolitiske områder. Det vil også sige områder, der er fælles for Rigsfællesskabet. Derfor bør færinger og grønlændere – der jo er danske statsborgere – have ret til at deltage i afstemningen. Hvis regeringen nægter at lade nordatlantiske vælgere stemme, vil det føre til, at de mister demokratiske rettigheder, uden at de selv har haft indflydelse på det. Det bør ingen demokrat i Danmark kunne acceptere.

Adskillige politiske områder er fælles for Rigsfællesskabet, heriblandt en stor del af retspolitikken såsom frihedsrettigheder, politi, domstole, fængselsvæsen, pas, visum og udlændingepolitik.

De fælles anliggender kan – såfremt de er grundlovssikrede – kun ændres efter reglerne om grundlovsændring, der kræver medvirken af folket, herunder også færøske og grønlandske vælgere. Områder, der er genstand for almindelige love, har Folketinget som sin højeste myndighed, og til Folketinget vælger færøske og grønlandske vælgere i alt fire medlemmer, der sikrer dem indflydelse angående de fælles anliggender.

Færøerne og Grønland har ikke deltaget i EU-afstemninger, siden Grønland stemte sig ud. Begrundelsen har været, at de nordlige rigsdele ikke er med i EU. Denne logik bygger på, at hjemmestyreordningerne sikrede Færøerne og Grønland selvstyre på de områder, hvor EU har kompetence, og at de ikke skal have indflydelse på noget, de ikke er med i. Men i løbet af de seneste årtier er EU blevet et projekt, som berører områder, der hører under Rigsfællesskabet. De fire danske forbehold – unionsborgerskab, valuta, forsvar og retspolitik – har hindret en åbenlys kollision. Men med en overstatslig retspolitik bliver det klart, at EU og Rigsfællesskabet er på kollisionskurs. Grønlænderne og færingerne bør kunne deltage i afstemningen den 3. december. Alt andet vil være i strid med demokratiet, dansk statsret og menneskerettighederne.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her