Kommentar

Derfor er klima aldrig øverst på dagsordenen

Hvis vi vil motivere folk til at handle, er vi nødt til at droppe de abstrakte og komplicerede termer. Klimakrisen skal gøres nærværende – vi har nogle bud på hvordan
Hvis vi vil motivere folk til at handle, er vi nødt til at droppe de abstrakte og komplicerede termer. Klimakrisen skal gøres nærværende – vi har nogle bud på hvordan

Georgette Douwma

8. december 2015

Så er vi i gang igen. Et nyt klimatopmøde, COP 21, løber i disse uger af stablen i Paris. Og selv om der sjældent kommer de store resultater ud af topmøderne, skaber de den opmærksomhed omkring klimadebatten, der ellers er så fraværende.  

Klima- og miljøproblematikker findes meget langt nede på mediernes prioriteringsliste over nyheder – dag efter dag, år efter år. En vigtig del af svaret på, hvorfor klimadebatten nærmest udelukkende optager Informations læsere og enkelte økoflippere, er, at klimadebatten bliver framet – altså, rammesat – fuldstændigt håbløst. Mange oplever klimaet som noget, der er for stort til, at vi selv kan gøre noget.

Klimaet er ikke noget, man kan se, CO2-udslip ikke noget man kan lugte eller smage, globale temperaturstigninger ikke noget, man kan tage og føle på. Og klimadebatten er fyldt med tekniske termer, der beskriver videnskabeligt dokumenterede fakta, men som på ingen måde relaterer sig til vores liv og vores hverdag. Tal og fakta er selvfølgelig vigtigt, men det er ikke det, der skaber opbakning.

Og det er netop her, der er brug for en langt mere effektfuld framing. I stedet for at fortsætte med de abstrakte og komplicerede termer, som klimaet oftest diskuteres ud fra, er der brug for at gøre debatten mere nærværende og virkelig for den enkelte, hvis man vil motivere folk til at handle.

Nemmere at forstå

Og hvordan gør man så det? For at frame klimaet på en mere nær­værende måde, bør man tale om det i ord og billeder, som folk er fortrolige med og har direkte fysisk erfaring med.

Framing skal forstås som et filter, der fremhæver nogle dele af virkeligheden, mens andre dele mørklægges. Der er altid særlige værdier og holdninger indlejret i sproget, og framing er derfor en grundlæggende præmis i enhver politisk diskussion.

Dårlig framing er, når man bygger en hel debat op med ord som CO2-udledninger, to graders målsætning og grøn omstilling. Ord, der ligger milevidt fra det basale kognitionsniveau. ’CO2-udledning’ fremkalder ikke noget billede af noget bestemt, da det netop er en abstrakt betegnelse. Frames, der vækker tydelige billeder, er langt stærkere, fordi de giver stærke og klart definerede mentale billeder på nethinden. De er nemmere at forstå, genkende og huske.

Spørgsmål om renhed

Et godt eksempel er at frame klimaet som et spørgsmål om renhed. Denne tilgang får nemlig folk, der normalt ikke går op i klima og miljø, til at indtage en aktiv holdning til, at klima- og miljøproblematikker skal bekæmpes og forebygges. Det viser et studie, som de amerikanske forskere Matthew Feinberg og Robb Willer udførte i 2013.

De satte forsøgspersoner, der var deciderede klimaskeptikere eller i det mindste apatiske over for klimadebatten, til at læse artikler om miljø- og klimarelaterede problemer. Den ene gruppe forsøgspersoner læste en artikel, der lagde vægt på det, som klimaforkæmperne ofte argumenterer med: Den beskrev de skadevirkninger, som menneskets adfærd har på klimaet, og hvor vigtigt det er, at folk beskytter klimaet. Den anden gruppe læste en artikel om, hvor beskidt og forurenet klimaet er blevet, og hvor vigtigt det er, at vi rydder op i og renser vores omgivelser. Den første gruppe ændrede overhovedet ikke holdning til klimaspørgsmålet. Men framingen, der gik på renhed via fokus på giftstoffer i drikkevand og smogskyer over byerne, fik der­imod læserne til at støtte forebyggende politikker, som de ellers ville have modsat sig.

Afgørende skridt

En anden fordelagtig framing for klimaforkæmperne er at gøre klimadebatten til et spørgsmål om sundhed. Det indgyder nemlig folk håb og motiverer dem til at tro på, at de selv kan gøre en forskel. Så bliver klimaet, ligesom sundhed, opfattet som noget, vi kan ændre på, og noget vi helt personligt får det bedre af at få rettet op på.

Det har forskeren Teresa Myers m.fl. vist med et studie fra 2012, hvor en framing af klimaforandringerne som et spørgsmål om sundhed fremkaldte positive følelsesmæssige reaktioner hos forsøgsdeltagerne, der gjorde dem tilbøjelige til at støtte politikker, der kan afbøde klimaforandringer.

En af de konkrete frames i forsøget var, at en omlægning af byers infrastruktur for at gøre det nemmere at komme rundt på gåben, cykel og med kollektiv trafik både vil reducere antallet af trafikulykker, gøre luften renere og hjælpe folk med at blive mere fysisk aktive, så de kan holde sig slanke.

Den frame var hele 57 procent af forsøgsdeltagerne optimistiske overfor. Til sammenligning havde en frame, der slog på de miljømæssige risici ved klimaforandringer – den måske mest brugte frame af klimaforkæmpere – stort set ingen effekt på de apatiske, uengagerede og skeptiske forsøgspersoner, der ikke følte den mindste trang til at ændre holdning.

At frame klima- og miljøproblematikker som et spørgsmål om renhed, sundhed og uspolerethed vil derfor være et afgørende skridt for at skubbe klimaet længere op på den politiske dagsorden.

Man gavner ikke klimakampen ved udelukkende at benytte sig af skræmmende grafikker og videnskabelige fakta. Man er nødt til også at have konkrete og nærværende frames, der viser, hvad der er på spil.

Jens Jonatan Steen og Gry Inger Reiter er forfattere til bogen ’Tag bladet fra munden. En introduktion til politisk framing’

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ole Vagn Christensen

Klimaet er blevet det nye mantra for centralisme og kapitalejernes lakajers plads for at udsulte udkants Damark.
Det kan aldrig blive en folkelig sag.
Vindenergien som startede med små virksomheders samarbejde med ildsjæle. Er et godt eksempel på den udvikling. I stedet forkampen for at udbygge har man med centralisme som overlader med med plan lovgivning. Overgivet retten til udnyttelse til vindentrepenøer. Med almisser til den berørte lokalbefolkning. Hvilket betyder at i stedet for at lokalbefolkningen bakker op om udbygning af vind på land. Vender lokalbefolkningen ryggen til for det eneste de oplever er generne og at deres lokale samfund undergraves for eksistensgrundlag. Område 4 området uden kollektive varme oplever eller ikke at den energiomstilling der foregår med centralistiske løsninger hvor varmepumper er løsningen oplever at når der handles centralistisk så udsulter man de små håndværker med den konsekvens at servicen forringes i lokalområderne.
Hvorfor når det drejer sig om at bruge klimaet for at fremme den udvikling hvor pengene er at de skulle være interesseret i at der snakkes klima i det åbne rum. Til skade for at de ikke i det skjulte kan udnytte og udbytte lokalområderne.

"For at frame klimaet på en mere nær­værende måde, bør man tale om det i ord og billeder, som folk er fortrolige med og har direkte fysisk erfaring med"

Göbbels kunne ikke have sagt det tydeligere. Befolkningen er dum, men den skal bare frames rigtigt.

Helt enig Ole Vagn Christensen. Jeg synes bare hele det indledende indlæg bar præg af meget lidt respekt for - netop folkets klogskab på lidt længere sigt.

I det gamle Athen blev man anset for at være idiot, hvis man ikke evnede at sætte sig ind i bystatens problemer, og man fik simpelthen ikke stemmeret.
At manipulere idioterne til at handle rigtigt, har intet med hverken debat eller demokrati at gøre.

Trond Meiring, Anne Eriksen og John Fredsted anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Det moderne menneske er temmelig fremmedgjort ifht sig selv og sine omgivelser. Vand er noget, der kommer ud af hanen, varme fra en radiator, ilten er der bare, og jorden noget man går på, for mad og drikke hentes i en køledisk. De fatsvage har virkelig brug for framing, og dem er der åbenbart flest af - i alle sociale lag og på alle uddannelsesniveauer. Så ja, det er da bare med at komme i gang, som niels simon siger.

Gab! Når særinteresserne, og det hele vejen fra individet op til korporationerne, ikke gider lytte til- eller rette sig efter eksperterne, så er framing da bedøvende ligegyldigt. Problemet skyldes ikke abstrakte og komplicerede termer, for så svært er det grundlæggende i klimaproblematikken altså heller ikke; nej, problemet er mangel på autoritetssans og evne til at tøjle selv. Som magtfulde pattebørn tumler man omkring i følelsernes vold.

Jeg kan heller ikke se det svære i at forstå problematikken, når man ser små animerede film med en jordklode, som varmes til rødglødende inde i et drivhus.
Hvor meget skal det udpensles så, hvis idioterne ikke kan forstå dét?

Jeg, en idiot, forstår ikke, hvordan nogen kan have tillid til en energiproduktion, som fylder ca. 2% i det samlede billede. Jeg tænker på vind, sol og biogas. Relativt kommer de aldrig til at fylde mere!

Jens Colding:
DK har da større grøn energiproduktion end dét. Califonien producerer 40% af sin strøm grønt. Uruguay producerer 97% af strømmen, og lige under halvdelen af sin samlede energi (indregnet brændstof til køretøjer, som jo bekendt ikke kører på strøm på større skala endnu).

Du skal regne vandkraft med i vedvarende. Biogas kan du godt tage med forbehold.

Hvad er det du ikke kan forstå?

Ole Vagn Christensen

Uanset hvad vi mener, så er sandheden at vi kan gøre det bedre med vedvarende energier end med fossile energier se på hvad er det der sker i Kina i øjeblikket i Kinas hovedstad.