Kommentar

Dørmænd sidder fast i juridisk gråzone

Sikkerheden i det danske natteliv afhænger af dørmændenes uofficielle magtbeføjelser til at gribe ind i vold og konflikt. Men de navigerer i en juridisk gråzone i et hårdt arbejdsmiljø. Det er på tide at tildele dørmænd juridisk beskyttelse og magtbeføjelser
5. december 2015

Dørmænds job indbefatter verbale trusler og fysiske overgreb. Forhold, som ingen andre arbejdspladser ville acceptere. Det har jeg selv oplevet som sociolog på feltarbejde i nattelivet som dørmand, hvor jeg også har lagt øre til mere end 30 dørmænd, der har fortalt om deres arbejde.

Alle fortalte de om voldelige overfald og bekræftede dermed en survey fra 2014, der viser, at 92 procent af alle dørmænd har oplevet vold, og at mange er stressede, oplever angst og i de fleste tilfælde har problemer med at sove. Som en af mine interviewpersoner, eksdørmanden Karl, har fortalt:

»Jeg har reddet liv, men det er også det eneste positive ved det. Alt andet har ’døren’ smadret for mig. Jeg kan ikke have et fast arbejde. Jeg er sygemeldt,«

Karl har i dag fået konstateret PTSD, men i sin funktion som dørmand spillede han en afgørende rolle i det danske natteliv. Dørmænd mægler og stopper konflikter. Således er værtshusvold næsten halveret over de sidste 25 år, omvendt er volden uden for beværtningerne og på gaderne kun steget svagt, viser justitsministeriets offerundersøgelse. Denne udvikling må tilskrives dørmændenes beskyttende arbejde.

Skulle vi ansætte politi, der kunne erstatte de 7000 dørmænd i det danske natteliv, ville de 300 ekstra betjente, som den nuværende regering har lovet, være som et enkelt shot på Jomfru Ane Gade. For at sikre et trygt natteliv er vi altså afhængige af dørmænds fysiske tilstedeværelse, deres mægling og deres til tider korporlige magtanvendelse. Og heri ligger problemet: Dørmænd har i princippet ikke tilladelse til at anvende korporlig magt, når diskoteksgæsternes temperament koger over.

Danske dørmænd er fanget mellem politiets, gæsternes og restauratørernes forventninger til dørmænd som en serviceorienteret, professionel og privat ordensmagt på den ene side og mangelfulde juridiske handlemuligheder på den anden side. Det forventes, at de griber fysisk ind i voldelige situationer, selv om de i virkeligheden kun har samme juridiske magtbeføjelser, som du og jeg – altså nødværge og nødret.

I korporlige konflikter skal en dørmanden vurdere om han – som loven foreskriver – skal tilkalde politiet og håbe på, at den officielle ordensmagt har ressourcer, kommer hurtigt og ikke afviser konflikten som en ’bagatelsag’, eller om han – som det forventes af publikum, restauratører og politi – skal skride ind og anvende frihedsberøvelse eller magt.

Bedre uddannelse

Dørmænds fysiske konfliktløsning overtræder med andre ord jævnligt nødretsbestemmelsen, fordi det forventes af dem. Vi bør derfor som samfund give dørmænd mindre magtbeføjelser samt den samme juridiske beskyttelse, som eksempelvis togkontrollører og politibetjente nyder godt af som tjenestemænd.

Den manglende officielle accept af dørmændenes uformelle og ofte ulovlige, men nødvendige magtanvendelse, overlader dørmændenes beslutninger til dem selv og deres eget moralske kompas. Det er et af nattelivets paradokser i dag, at sikkerheden er bundet op på uofficielle magtbeføjelser udøvet i en juridisk gråzone i et hårdt miljø.

At give magtbeføjelser til dørmænd, der har ry for at være barske, køns- og etnicitetsdiskriminerende, lyder måske for nogen som en risikabel løsning. Men i kombination med en længere dørmandsuddannelse end de otte dage, der i dag er et krav, vil en lovliggørelse af håndkraft og magtgreb ikke blot få dørmandsprofessionen ud af en juridisk gråzone, men også anerkende vigtigheden af dørmandsfunktionen, samt tilføre faglighed og stolthed til professionen.

Det kan forhåbentlig føre til bedre og velafbalancerede reaktioner i arbejdet med konfliktløsning og – nedtrapning og sikre et trygt natteliv.

Malte Conrad er cand.scient.soc. og underviser

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ea Leighton Andersen

Hvorvidt jeg er enig i at dørmænd skal have juridiske magtbeføjelser, er temmelig præget af weekendens omstændigheder, hvor min kæreste er blevet gennembanket af nogle dørmænd. Uanset situationen, bør man ikke behandle mennesker på det måde og det har politiet end ikke beføjelser til. Jeg kan se det positive i en længere uddannelse, men ved at give dørmænd ret til at udøve magt påligger der også et ansvar for at kunne efterforske disse omstændigheder og at gæster af nattelivet klage over dørmændene i samme grad som de kan over politivold. Jeg mener ikke der kun er en side af sagen. Vi kan se frem til at min kæreste muligvis får varige mén og som mange andre er vi MEGET utilfredse med forløbet. Jeg kan desværre ikke vedhæfte billeder i dette opslag, men han er en ung mand, med et ødelagt ansigt, efter han er blevet stranguleret til bevidstløshed, slået og sparket i ansigtet af op imod fem dørmænd. Dette er yderst utilfredsstillende og jeg er chokeret over den opførsel fra de mennesker, der er ansat til at gøre nattelivet trygt af færdes i. Min kæreste (Nick) har ingen pletter på straffeattesten og har ikke været oppe at slås før. Det har han heller ikke denne gang - han har ingen mærker på knoerne og hans hænder er, modsat flere andre steder på krop og i ansigt, ikke hævede og heller ikke blå, lilla og røde. Jeg føler mig ikke tryg ved de mennesker og manglende pædagogiske evner.