Kronik

Enhedslistens EU-politik er ikke nationalistisk

I kølvandet på afstemningen om retsforbeholdet er vi blevet beskyldt for national selvtilstrækkelighed. Intet kunne være mere forkert. Enhedslisten ønsker blot et opgør med EU’s nyliberalisme
Flygtningespørgsmålet er et glimrende eksempel på, at Enhedslistens Europa-politik ikke er nationalt selvtilstrækkelig, skriver Pernille Skipper og Søren Søndergaard.

Petros Giannakouris

29. december 2015

KRONIK – Både Dansk Folkeparti og Enhedslisten anbefalede et nej til at afskaffe retsforbeholdet ved afstemning 3. december. Og både Dansk Folkeparti og Enhedslisten er tilsyneladende blevet styrket i meningsmålingerne, efter at et flertal af befolkningen endte med at stemme nej.

Det har fået mange til at spørge, hvad Enhedslistens visioner for Europa-politikken egentlig er? Står partiet i virkeligheden for en omgang nationalistisk selvfedme og nej til alt, der bliver den mindste smule forpligtende? For EU er jo, på godt og ondt, det mest forpligtende internationale samarbejde, vi har, i en verden med mange forskellige grænseoverskridende problemstillinger, lyder det. Er man imod EU, må man altså være nationalist – eller hvad?

Lad os kigge på, hvad Enhedslisten har meldt ud om nogle af tidens store europæiske spørgsmål for at se, hvad vi egentlig forestiller os med den europæiske politik, og om vores politik kan betegnes som bagstræberisk og nationalistisk.

Især spørgsmålet om flygtninge har fyldt en del i EU-debatten – til trods for at alt med flygtninge og udlændinge på forhånd var udelukket fra afstemningen af en aftale mellem ja-partierne fra SF til Venstre.

Netop flygtningespørgsmålet – det største uløste problem på EU’s dagsorden nu og i den overskuelige fremtid – er faktisk et glimrende eksempel på, at Enhedslistens Europa-politik ikke er nationalt selvtilstrækkelig. Og på at vores alternativ er både internationalistisk og solidarisk, selv om det ikke indebærer at overføre mere magt til EU.

Enhedslisten har nemlig foreslået, at Danmark skal meddele de andre lande, at vi vil tage vores del af de mange asylansøgere i EU baseret på en fordelingsnøgle, som tager hensyn til landenes størrelse, økonomiske formåen og antallet af tilkomne asylansøgere. Fordi det er det eneste retfærdige og holdbare princip, hvis det ikke alene skal være geografisk beliggenhed, der bestemmer fordelingen af de flygtninge, som er et fælles ansvar.

Solidarisk samarbejde

Problemet er den manglende vilje til at tage ansvar for at løse problemet i Danmark og mange andre EU-lande, og det er det, vi må rette skytset mod. Til gengæld skal vi være meget forsigtige med at lave et overnationalt kvotesystem, hvor flygtninge risikerer at blive tvunget hen til lande, de ikke vil til, og hvor de heller ikke er ønskede af politikere og befolkning. Et kvotesystem, der bliver trukket ned over hovedet på befolkningerne, kan udvikle sig til noget ret forfærdeligt. Danmark kan dog sagtens tage sin del uden at være en del af et overstatsligt samarbejde. Fordelingsnøglen er allerede udviklet af EU-Kommissionen. Men statsminister Lars Løkke Rasmussen tilbød kun at tage 1.000 flygtninge, hvilket han endda løb fra igen, selv om anvendelse af fordelingsnøglens principper ville have tildelt os mere end halvanden gange flere flygtninge, end han kortvarigt ville tage.

Til gengæld ville Løkke og regeringen gerne bidrage mere til den del af EU’s flygtningepolitik, der handler om at holde flygtninge ude af Europa og destruere menneskesmuglerbåde, og hvad der ellers foregår i regi af EU’s grænseagentur, Frontex. Det bliver tit glemt i debatten, at EU ved de ydre grænser opfører sig omtrent, som Dansk Folkeparti ønsker, det skal være ved den danske grænse, hvilket ikke er en kurs, Enhedslisten støtter, hverken i Danmark eller EU.

Vi står for internationalt og solidarisk samarbejde, og den retning kunne Danmark sagtens gå i uden at tilslutte sig EU’s flygtningesamarbejde. Det handler faktisk bare om, hvad der er politisk vilje til herhjemme.

EU skaber social dumping

En anden vigtig sag, som optager mange venstreorienterede, er problemet med social dumping. SF’s Margrete Auken kædede direkte social dumping sammen med spørgsmålet om retsforbeholdet på sine valgplakater.

Det er en meget mærkværdig kobling, siden afstemningen om retsforbeholdet kun i ringe grad ville have haft indflydelse på de store problemer, der er med social dumping i dag. Endda problemer, som langt hen ad vejen er skabt af EU og det indre markeds regler, og som EU-regler står i vejen for at gribe ind over for. Derfor er det også svært at se overførslen af mere magt til EU-systemet som en del af løsningen på social dumping, som SF gør det.

Er det så ensbetydende med, at Enhedslistens kamp mod social dumping er et rent nationalt anliggende for Danmark? Nej, selvfølgelig ikke. Vi har bragt mange forslag til at øge indsatsen mod social dumping med til finanslovsforhandlinger og været med til at udvikle og vedtage mange lavpraktiske foranstaltninger herhjemme såsom øget kontrol med cabotage-kørsel, ID-kort på byggepladser og styrket håndhævelse fra myndighedernes side.

Men et af vores vigtigste krav, som vi også har taget op og fået behandlet i Folketingssalen, handler ikke kun om Danmark. Det går derimod ud på at få lavet et tillæg til traktaten, som klart siger, at faglige og sociale rettigheder skal veje tungere end det indre markeds regler om f.eks. arbejdskraftens frie bevægelighed. Et sådant tillæg til traktaten, en såkaldt social protokol, ville ikke kun komme danske lønmodtagere til gode. Det ville gælde i hele EU og også gavne lønmodtagerne i de andre europæiske lande.

Lang tradition

En sådan kurs står i skarp modsætning til, hvad Lars Løkke Rasmussen vil, når han taler om at gøre op med velfærdsturisme – et problem, der er mere forestillet end oplevet, og som handler om at tage nogle sociale rettigheder fra andre EU-borgere. I Enhedslisten siger vi: lige rettigheder og lige pligter. Og det er bestemt ikke en løsning på problemet med social dumping at skabe en klasse af rettighedsløse EU-borgere i Danmark, der er villige til at faldbyde løn- og arbejdsvilkår for at få til dagen og vejen.

Vi har i Enhedslisten intet problem med internationalt samarbejde. Vores modstand mod EU er derimod meget konkret begrundet i, at der mangler demokrati i systemet; at det har tiltaget sig magt på områder, som befolkningerne aldrig er blevet spurgt om; samt at EU ikke er en størrelse, hvor et flertal bare kan stemme sig til en anden politik. Tværtimod er der indlejret en højreorienteret økonomisk politik i EU.

Det er vores hovedargumenter for ikke at afgive suverænitet på flere områder til EU. Men det udelukker ikke, at vi samtidig arbejder for at forbedre EU på de områder, hvor det allerede er en realitet, for det gør vi både i det daglige folketingsarbejde gennem Europa-udvalget, gennem europæiske partisamarbejder og mere langsigtet f.eks. ved at arbejde for en social protokol sammen med den europæiske fagbevægelse og andre gode kræfter i ind- og udland.

At være imod EU på grund af demokratisk underskud og modstand mod den højreorienterede politik, der er traktatfæstet, gør ikke nogen til nationalist. Det er tværtimod en fin venstreorienteret position med en lang tradition herhjemme, som i stigende grad også vinder frem blandt venstreorienterede ude omkring i Europa, hvor konsekvenserne af den EU-dikterede og asociale nedskæringspolitik har været hårde for den brede befolkning.

Pernille Skipper er retsordfører, og Søren Søndergaard er Europa-ordfører, Enhedslisten

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Holger Madsen
  • erik mørk thomsen
  • Philip B. Johnsen
  • Flemming Berger
  • June Beltoft
  • Michael Kongstad Nielsen
  • Kurt Nielsen
  • Palle Yndal-Olsen
  • Ervin Lazar
  • Jan Weis
  • Ejvind Larsen
Holger Madsen, erik mørk thomsen, Philip B. Johnsen, Flemming Berger, June Beltoft, Michael Kongstad Nielsen, Kurt Nielsen, Palle Yndal-Olsen, Ervin Lazar, Jan Weis og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

Et glimrende tiltag til at gøre EU mere demokratisk ville være at Enhedslisten opstillede til EU-Parlamentet.

I Nationaløkonomisk Tidsskrift er oplistet de oprindelige 5 konvergenskrav fra Maastricht-traktaten, Bind 131 (1993):
https://tidsskrift.dk/index.php/nationaloekonomisktidsskrift/article/vie...

(1) Inflationen målt ved forbrugerprisindekset må det sidste år ikke overstige den gennemsnitlige
i de 3 medlemslande, der har den laveste inflation, med mere
end 1,5 procentpoint. (Artikel 109 J med tilhørende protokol).

(2) Renten på lange statsobligationer må det sidste år ikke overstige den gennemsnitlige
på lange statsobligationer i de 3 lande, der har den laveste inflation, med mere
end 2 procentpoint. (Artikel 109 J med tilhørende protokol).

(3) Landet skal som medlem af fastkurssystemet ERM inden for Det Europæiske Monetære (EMS) i de sidste 2 år have ligget i det snævre ERM-bånd (+/-2,25%) og ikke på eget initiativ have devalueret over for et andet medlemslands valuta. (Artikel 109 J med tilhørende protokol).

(4) Den offentlige sektors budgetunderskud i procent af bruttonationalproduktet (BNP) i markedspriser må ikke overstige 3, medmindre en eventuel overskridelse er begrænset af midlertidig karakter, eller at reduktionen i budgetunderskuddet ned mod referenceværdien er tæt på at være tilendebragt. (Artikel 104 C med tilhørende protokol).

(5) Den offentlige sektors gæld i procent af BNP i markedspriser må ikke overstige
60, medmindre bevægelsen ned mod de 60 pct. foregår i et tilfredsstillende tempo. (Artikel
C med tilhørende protokol).

Det er overhovedet ikke højredrejet økonomisk politik - det er almindelig sund fornuft.

Thomas Andersen, Bent Gregersen og Jørgen M. Mollerup anbefalede denne kommentar

Tingene harmonerer ikke. Vil melder os ud af EU, for derefter at gøre det mere demokratisk. Sådan læser jeg det DF og EL siger. Nå nej, vi melder os kun ud af det vi ikke kan lide, og lader de andre om resten. Den engelske model, hvor de slås med gæld, og store flygtningeproblemer, hvor de skal have hjælp af EU til at løse problemerne, det EU, Cameron i England og et flertal af danskerne ønsker at forlade. Hvis det ikke er udtryk for det modsatte af samarbejde dvs. nationalisme, så forstår jeg ingenting.

Tak til Pernille og Søren for en sammenhængende og belærende redegørelse for EL´s u-politik.

At EU særskilt er et organ for bevarelse af en liberalisme med en tiltagende kapitalistisk magttildeling er ikke en historisk kendsgerning. Den dominerende liberalisme er ikke forbeholdt EU, den er international. Alle forløberne for EU var et tiltag for at forhindre endnu en storkrig på det europæiske subkontinent. Det var og er en succes-historie med enkelte undtagelser (fx Balkan krigene).
Subkontinentet har udviklet en dynamisk samfundsform og civilisation som de andre subkontinenter efterligner. Dette indbefatter demokrati, velfærdssamfund og et delvist rådighedsrum for naturvidenskaberne. Dertil kommer så en de facto ateisme og en humanistisk tradition.

Subkontinentet kun har et middelstort befolkningsgrundlag, hvorfor den politiske dominans må være begrænset, som endnu mere begrenses ved de knapt tredive nationalstater det er opdelt i, hver med sine krav og ønsker. Denne opsplitning er en ønskesituation for kapitalens ”bevægelighed”.

For at ta´ munden helt fuld, så må man med rette efterlyse linket mellem biologi og politikudvikling. Det ”selviske gen” som forudsætning for artens beståen og vækst og de virkninger det må ha´ på moral og dermed politisk accept. Det må være et krav til socialistisk tænkning.

Mere beskedent kan man med rette forlange at et socialistisk parti beskriver det socialistiske samfund på en positiv måde, altså ikke som svar på en dialektisk situation. Den socialistiske hverdag, erhverv, indtjening, social tryghed, samlivsformer, de fortsatte politiske målsætninger o.s.v.

Jeg synes også som Torben Lindegaard at EL skal opstille til EU-valget.

Søren Cramer Nielsen

I min optik viser denne kronik at enhedslisten ikke har et konkret alternativ til det overstatslige samarbejde som garant for det forpligtende samarbejde mellem EU-landene.
Enhedslisten stiller sig sure og kritiske på det demokratiske underskud og højredrejede økonomiske politik der føres, men vil ikke engang selv søge indflydelse via. europaparlamentet, og ej heller bidrage konstruktivt med forslag til at ændre den EU-politiske opbygning så den kan blive mere ”socialistisk” og ”demokratisk”.

Så vil jeg tillade mig at stille spørgsmålstegn ved hovedargumenterne for enhedslistens skepticisme:
1) Myten om at EU er udemokratisk: EU er lige så demokratisk som det repræsentative demokrati – vi vælger folk ind til at repræsentere vores interesser, men har ikke nogen indflydelse så snart vores stemme er afgivet – ligesom det er i øjeblikket herhjemme i Danmark. Det er regeringsledere og EU-parlamentarikere der træffer beslutninger, og et stort embedsapparat (EU-kommissionen, domstol og den Europæiske Central Bank), som forsøger at holde samarbejdet harmoniseret på sporet. Det demokratiske underskud er såvel et problem i Danmark som det er i EU. Vælgerne har mistillid til politikkerne, fordi magthaverne hele tiden forsøger at rage magt til sig uden at spørge befolkningen. Hvis enhedslisten havde magten tror jeg, at de ville gøre det samme, men det er en smule urealistisk at forestille sig enhedslisten træde i regering, så det kommer nok ikke til at ske. Sagt på en anden måde: Det repræsentative demokrati er med til at skabe en politiker kultur, hvor magten centreres blandt et mindretal af mennesker på Christiansborg eller i EU institutioner - langt væk fra befolkningen.

2) Myten om at EU’s økonomiske politik er højredrejet: EU’s økonomiske samarbejde er politisk styret og har været det siden opbygning af det økonomiske samarbejde, og det er derfor muligt at påvirke, hvis man som parti ellers vil søge indflydelse. Det er derfor muligt at påvirke, hvis enhedslisten ellers havde villighed til at deltage. EU’s økonomiske samarbejde er centreret omkring fri bevægelighed, økonomiske og finansiel stabilitet, harmonisering og handelsfremmende politik – hvad er problemet i det? Her vil enhedslistens debattører nok sige social dumping, men hvorfor søger enhedslisten ikke indflydelse for at ændre det i EU, så vi kan bevare vores velfærdssamfund og overenskomstmodel?

Videre til næste punkt om enhedslistens ”visionære” forslag til at løse flygtningekrisen. I kronikken skriver Skipper og Søren Søndergaard at:

”Enhedslisten har nemlig foreslået, at Danmark skal meddele de andre lande, at vi vil tage vores del af de mange asylansøgere i EU baseret på en fordelingsnøgle, som tager hensyn til landenes størrelse, økonomiske formåen og antallet af tilkomne asylansøgere. Fordi det er det eneste retfærdige og holdbare princip, hvis det ikke alene skal være geografisk beliggenhed, der bestemmer fordelingen af de flygtninge, som er et fælles ansvar.”

Med denne sætning er det klart at enhedslisten vil EU-samarbejdet, fordi det ikke ville være muligt at forpligte andre lande til at deltage i dette fordelingssystem, hvis der ikke var et forpligtende overstatsligt samarbejde som EU. Dette forslag har allerede været på banen fremført af EU-kommissionen, men som enhedslisten godt ved er der ikke opbakning til dette blandt flertallet af EU-landene. Det er derfor urealistisk at forestille sig, at det vil rykke ved noget i EU, hvis Danmark frivilligt tager sin del af flygtninge. Hvilket system skal så sikre, at andre lande overholder deres del af aftalen, hvis der ikke er noget forpligtende overnationalt samarbejde?

Så hvis vi vender tilbage til spørgsmålet om enhedslisten har en visionær international politik eller er den forankret i national retorik?

Det virker på mig som om, at enhedslistens kritik ikke skyldes disse to argumenter, men at enhedslisten ikke vil vedkende sig EU-politikken, fordi enhedslisten står udenfor indflydelse. Mon ikke skepticismen snarere skyldes, at enhedslisten har trængt sig op i et nationalistisk retorisk hjørne, som et ikke progressivt venstrefløjsparti på den internationale front, fordi enhedslisten ikke kommer i regering som yderliggående venstrefløjsparti, og derfor ikke får ”regeringspolitisk” indflydelse på det forpligtende overstatslige EU-samarbejde? Det ville være mit bud på hvorfor, at enhedslisten (ligesom andre partier) på den ene side forholder sig skeptisk til EU, og på den anden side nærmest ”protesterer” over at man ikke løser problemerne i EU mht. flygtningekrisen. Besynderligt.

Povl Thomsen, Thomas Andersen og Henrik Leffers anbefalede denne kommentar

Enig i at fordelingen af flygtningene skal ske på basis af landenes størrelse, økonomiske formåen, antallet af tilkomne asylansøgere mv. – samt hvor mange flygtninge det pågældende land allerede har taget. Det kan ikke være meningen, at Tyskland og Sverige hele tiden skal holde for. Hvis man tror, at den slags kan foregå på mellemstatsligt niveau, så går man grueligt galt. Uden en overstatslig styring, kommer det ikke til at virke.

For blot et par måneder siden skulle FN inddrages. Nu er FN vist ude af billedet - ja? nej? - for FN er ikke nævnt i kronikken. Er det mon fordi EL godt er klar over, at i så fald vil det gå rigtig lang tid førend det kommer til at virke – dette sagt med al respekt for FN, men særlig hurtig er organisationen nu ikke. EL skylder at fortælle, hvem der så skal opstille og administrere fordelingsnøglen. Skal det også være mellemstatsligt? Så ved jeg godt hvordan det kommer til at gå, og mon ikke også Skipper og Søndergård ved det?

Forslaget er tåget, og urealistisk da det bygger på mellemstatslige aftaler, som næppe kommer til at fungere. Hvordan vil EL fx få de genstridige østeuropæiske lande til at tage deres del af ansvaret – i dag nægter de jo rent ud at medvirke. De pågældende lande vil til enhver tid bruge det argument, EL her leverer: at ”de heller ikke er ønskede af politikere og befolkning. Et kvotesystem, der bliver trukket ned over hovedet på befolkningerne, kan udvikle sig til noget ret forfærdeligt”.

Upps! Hvad så? Så ender det alligevel med noget, der ligner EU eller hur?

Michael Kongstad Nielsen

God kronik.
Man kan tilføje, at en engageret venstresocialistisk politik i EU-systemet bare vil drukne og miste sin kraft, hvad enten det er i Parlamentet, i kommissionen (helt håbløst) eller i Rådet (endnu mere håbløst). Vejen frem for venstresocialistisk partier i Europa er gennem de enkelte nationer. Vi ser det tydeligt nu i Portugal, Spanien, Grækenland, hvor EL's søsterpartier trænger sig klart frem, og ad den vej har en chance for at blive regeringsbærende og først derefter få en stemme i Europa.

Niels Duus Nielsen, Mads Berg, Thomas Toft, Holger Madsen, Philip B. Johnsen, Jan Weis, Flemming Berger, Torben Skov og Niels Engelsted anbefalede denne kommentar

Den søde drøm om et europæisk rige, et europæisk folk og en europæisk ledelse transformerer sig altid til et eskalerende mareridt udenfor teoriernes lønkammer.

Et samarbejde i Europa må kunne realiseres mellemstatsligt. Når magten centraliseres, og lovgivningen bliver overstatslig, skrider det demokratiske fundament, og kursen er lagt hen mod den næste revolution. Mennesket vil altid foretrække frihed frem for underkastelse. Koste hvad det vil.

erik mørk thomsen, Torben Skov og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Jeg indrømmer da gerne, at når man sammenligner med dagbladet Informations forside idag, hvor en tidligere venstreminister er citeret for, at V "Regeringen står for had og intolerance" på flygtningeområdet, og når man læser avisens bagsideleder om den "Ægte socialdemokrat" in casu Mette Frederiksen og Henrik Saas Larsen, som aktive støtter af omtalte "had og intolerance", ja så kan EL's Pernille Skipper og Søren Søndergaards ret ubehjælpelige forsøg inde i bladet på at argumentere for artiklens bombastiske overskrift: "Enhedslistens EU-politik er ikke nationalistisk", forekomme helt "fredelig og tolerant". Men det er og forbliver da unægtelig også en ussel og billig baggrund at brilliere på ik?
Bedre bliver det så ikke af, at man vel nærmest fastholder en Folkebevægelse ud af EU politik med henvisning til det let overraskende faktum, at EU udover at lide af en portion demokratisk underskud for tiden fører en ret så neoliberalistisk politik - sådan lidt a la den de danske regeringer, med eller uden EL som parlamentarisk støtteben(!), har ført og stadig fører.
Det serveres og anrettes så med lidt lånte og konkrete fjer, altså hvor man sådan SF regerings-agtigt bryster sig af noget, som der er relativ bred enighed om, som ID-kort og øget kontrol med cabotage-kørsel, efter at have serveret dette figenblad eller røgslør over elendigheden:
"Vi står for internationalt og solidarisk samarbejde, og den retning kunne Danmark sagtens gå i uden at tilslutte sig EU’s flygtninge samarbejde. Det handler faktisk bare om, hvad der er politisk vilje til herhjemme."
Jo indrømmet, det ville være da være rart med en sådan en ca. 70-80 EL mandater i Folketinget til en forandring, jeg mener værre end idag bliver det næppe, men indtil da 'fru kammerherreinde', indtil da?
Og som 'The Rosin in the Hotdog end', som salig Dirch Passer formulerede det i "How Jazz Was Born", fremtryller EL som sit selvstændige bidrag en gammel slager, som gentagne gange er blevet afvist i EU og senest af S idag med netop den begrundelse, og som det derfor er ret gratis at genfremsætte i form af en social protokol som traktat tillæg. Og 'trommehvirvler", det skal så afgøre EU's egnethed til at modtage EL' anderkendelse og støtte til DK's fortsatte medlemsskab af foreningen!
Nej EL's EU politik er skam ikke nationalistisk, kun kunne det (endnu engang) være rart at få oplyst i forbindelse med denne afsluttende fanfare:
"At være imod EU på grund af demokratisk underskud og modstand mod den højreorienterede politik, der er traktatfæstet, gør ikke nogen til nationalist. Det er tværtimod en fin venstreorienteret position med en lang tradition herhjemme, som i stigende grad også vinder frem blandt venstreorienterede ude omkring i Europa..."
Hvor og hos hvem vinder denne venstreorienterede EL position, "med en lang tradition herhjemme" - og det er jo rigtigt, men næppe noget at prale med som internationalistisk fjerpragt vel - "frem blandt venstreorienterede ude omkring i Europa" andet end måske hos forbenede gammelkommunister og lignende?
Eller er det også bare et postulat uden seriøse argumenter bag?

Jeg indrømmer da gerne, at når man sammenligner med dagbladet Informations forside idag, hvor en tidligere venstreminister er citeret for, at V "Regeringen står for had og intolerance" på flygtningeområdet, og når man læser avisens bagsideleder om den "Ægte socialdemokrat" in casu Mette Frederiksen og Henrik Saas Larsen, som aktive støtter af omtalte "had og intolerance", ja så kan EL's Pernille Skipper og Søren Søndergaards ret ubehjælpelige forsøg inde i bladet på at argumentere for artiklens bombastiske overskrift: "Enhedslistens EU-politik er ikke nationalistisk", forekomme helt "fredelig og tolerant". Men det er og forbliver da unægtelig også en ussel og billig baggrund at brilliere på ik?
Bedre bliver det så ikke af, at man vel nærmest fastholder en Folkebevægelse ud af EU politik med henvisning til det let overraskende faktum, at EU udover at lide af en portion demokratisk underskud for tiden fører en ret så neoliberalistisk politik - sådan lidt a la den de danske regeringer, med eller uden EL som parlamentarisk støtteben(!), har ført og stadig fører.
Det serveres og anrettes så med lidt lånte og konkrete fjer, altså hvor man sådan SF regerings-agtigt bryster sig af noget, som der er relativ bred enighed om, som ID-kort og øget kontrol med cabotage-kørsel, efter at have serveret dette figenblad eller røgslør over elendigheden:
"Vi står for internationalt og solidarisk samarbejde, og den retning kunne Danmark sagtens gå i uden at tilslutte sig EU’s flygtninge samarbejde. Det handler faktisk bare om, hvad der er politisk vilje til herhjemme."
Jo indrømmet, det ville være da være rart med en sådan en ca. 70-80 EL mandater i Folketinget til en forandring, jeg mener værre end idag bliver det næppe, men indtil da 'fru kammerherreinde', indtil da?
Og som 'The Rosin in the Hotdog end', som salig Dirch Passer formulerede det i "How Jazz Was Born", fremtryller EL som sit selvstændige bidrag en gammel slager, som gentagne gange er blevet afvist i EU og senest af S idag med netop den begrundelse, og som det derfor er ret gratis at genfremsætte i form af en social protokol som traktat tillæg. Og 'trommehvirvler", det skal så afgøre EU's egnethed til at modtage EL' anderkendelse og støtte til DK's fortsatte medlemsskab af foreningen!
Nej EL's EU politik er skam ikke nationalistisk, kun kunne det (endnu engang) være rart at få oplyst i forbindelse med denne afsluttende fanfare:
"At være imod EU på grund af demokratisk underskud og modstand mod den højreorienterede politik, der er traktatfæstet, gør ikke nogen til nationalist. Det er tværtimod en fin venstreorienteret position med en lang tradition herhjemme, som i stigende grad også vinder frem blandt venstreorienterede ude omkring i Europa..."
Hvor og hos hvem vinder denne venstreorienterede EL position, "med en lang tradition herhjemme" - og det er jo rigtigt, men næppe noget at prale med som internationalistisk fjerpragt vel - "frem blandt venstreorienterede ude omkring i Europa" andet end måske hos forbenede gammelkommunister og lignende?
Eller er det også bare et postulat uden seriøse argumenter bag?

erik mørk thomsen

EL vil samarbejde, ok, men hvorfor vil El så forsøge at ødelægge Folkebevægelsen mod EU, ved selv at opstille til EU-valget?
Folkebevægelsen er netop det bedste eksempel på samarbejde, der findes i politik, ligesom modstanden mod Atomkraftværger var.
Vi samarbejder om det, vi kan, og så "slåsser" vi om det, vi ikke er enig om.
Med ledelsen, eliten i EL, har det åbenbart som ledelsen, eliten andre steder/partier, vi ved bedst!

Der mangler en basal, almen forståelse på venstrefløjen af EU's fundamentale natur: Det er en neoliberal union, hvis eneste 'internationalisme' er finanskapitalismens. Arbejdskraftens fri bevægelighed eksisterer ikke for vores skyld. Den eksisterer så en polsk arbejder kan tvinge løninger ned i Vesteuropa og give selskaberne flere penge. EU binder os på hænder og fødder i kontrollen af statens egne monetære politik.

Hele den såkadlte 'venstrefløj' i SF, Alternativet og S sælger det mindste gerne den fundamentale, finanspolitiske magt ud til neoliberlister i bytte for nogle overstatslige flygtningekvoter og en misforstået, naiv internationalisme.

Enhedslisten har som det eneste parti holdt sig fri af at binde sig til det neoliberale hegemoni. Socialister har i stedet valget at stemme på Folkebevægelsen for EU. Et fint alternativ. Centrum-socialisterne herinde ønsker af ubegribelige grunde at vores sidste socialistiske parti skal sælge ud.

Niels Duus Nielsen, Martin Mørch og erik mørk thomsen anbefalede denne kommentar

Det hænger ikke sammen

EL anbefaler, at vi tager 'vores del' af de mange flygtninge - hel frivilligt - og at vi meddeler det til de øvrige lande i Europa. Men EL vil ikke støtte en overstatslig kvotefordeling, bl.a. fordi EU dermed kommer til at beslutte, hvilke flygtningen der skal sendes til hvilke lande (med eller mod flygtningenes og landenes vilje) - men naturligvis først og fremmest, for det indebærer en afgivelse af national suverænitet.

Er den løsning holdbar?

Nej. Uden en fælles EU-politik vil kun et mindretal af EUs medlemsstater være frivilligt med til at modtage flygtninge, så når Danmark har taget 'sin' del, er der utrolig mange andre flygtninge, som ikke er sikret asyl. Hvad med dem? Hvis de søger mod Danmark - oveni den del, vi har accepteret - skal de så smides ud? Hvorhen?

Det lader sig ikke gøre at løse problemet uden b i n d e n d e og s o l i d a r i s k e aftaler. Og 'bindende' betyder, at de enkelte lande må afgive en del af deres suverænitet; 'solidaritet' betyder, at de må gøre det i fællesskab, ikke efter individuel forgodtbefindende. Hvis man ikke vil være med til det, så er forslaget om 'frivillige' aftaler (hvor hver enkelt land for sig beslutter, om og i givet fald hvor meget de vil deltage hen ad vejen) i bedste fald from ønsketænkning, i værste fald politisk dumhed.

Så mine konkrete spørgsmål til EL er: Hvad med de flygtninge (asylansøgere), som Danmark ikke kan modtage? Skal de enkelte asylansøgere have ret til selv at bestemme, hvor de i givet fald får asyl? Hvis det antal flygtninge, der søger asyl i Danmark, overstiger 'vores del' af den samlede mænge, skal de så tvangsflyttes til et andet EU-land? Og hvad nu, hvis hverken de selv eller det andet land ønsker det?

EL har ikke noget svar på disse spørgsmål, så vidt jeg forstår Skippers og Søndergaards artikel. Altså hænger deres politik på dette område ikke sammen.

Når det gælder fænomenet 'social dumping', er EL mere klar i mælet og ender faktisk med at anbefale et (forpligtende) tillæg til en EU-traktat. Men de nævner ikke med ét ord, at det i England vil blive fortolket som en 'suverænitetsafgivelse' - og derfor i den nuværende situation (hvor afgivelse af 'suverænitet', bl.a. p.gr. af EL er blevet et fy-ord) ikke er mulig. Derfor hænger deres politik heller ikke sammen på dette område.

Mine konkrete spørgsmål til EL er: Vil det overhovedet være mulig at skabe en fælles socialpolitik i Europa, der kan forebygge social dumping, uden EU? Er der nogen eksempler på, at europæiske stater på egen hånd, frivilligt og mellemstatsligt har udformet fælles socialpolitiske normer og regler?

Hvis man ikke kan svare 'ja' til nogen af disse spørgsmål, så hænger artiklens forfattere til tørre. De har i så fald ikke noget r e e l t bud. Kun ønsketænkning.

Vi er på en måde tilbage ved de utopiske socialister, der også ville så meget på et basisdemokratisk niveau, men uden indsigt i kapitalens civilisatoriske logik, der forlængst har overskredet nationalstatens manøvrerum.

Hvis man i dag vil gøre op med kapitalismen - eller i al fald bekæmpe den effektivt - må man vælge en politisk platform, der har styrke til at regulere den. Den styrke har nationalstaten ikke.

Povl Thomsen, Henriette Bøhne, Torben Lindegaard, Arne Lund, Torkil Clemmensen, Thomas Andersen og Bernd Åke Henriksen anbefalede denne kommentar

Det undre mig igen og igen hvad neoliberale laver her. Læser de med for at pine sig selv, pege fingre eller for at lave så meget støj som muligt i kommentarsporet? Uanset hvad virker det både dumt og barnligt.

Vi kan vist godt spare os alle vores kommentarer og bemærkninger: EL har gjort det til en vane, ikke at svare når de bliver foreholdt deres ønsketænkning. Går det højt så kommer der af og til en lidt mere "principiel" kommentar, der stort er en gentagelse af det foregående.
Så det bliver hurtigt til en noget frustrerende "debat"

Torben Lindegaard

@Thomas Toft

Jeg ved ikke, om jeg er neoliberal; men jeg er i hvert fald liberal.

Og hvorfor læser jeg så Information?

Aviser er jo også en vane.
Min far (og det var min far - mor gik ikke så meget op i det) holdt Information lige fra 1945. (I øvrigt sammen med Berlingske Tidende!!! - det var dengang).
Så Information var den første avis jeg bladrede i - jeg er årgang 1946.

I 1960'erne fik man gedigne studierabatter på abonnementet.
Det var sikkert efter en snedig plan om at få fat i de unge - så blev de måske hængende som abonnenter til fuld pris senere. Planen virkede i hvert fald overfor mig.

Og i øvrigt kan jeg godt lide at læse Information - der var en tid i 1970'erne, hvor man troede, at det var løgn; men det har for længst rettet sig.

Så derfor - vane, tilvænning og smag.

Du skriver, at det virker dumt og barnligt - måske, men anyway, there it is.

Grethe Preisler

Information er ikke og har aldrig været en partiavis, men er et frit og uafhængigt nyhedsmedium som alle andre danske dagblade - lige fra Jyllandsposten til Politiken og tabloidsprøjten på Rådhuspladsen, der tørrer op, hvor andre tisser.

Det fremgår fortsat, hvis man som abonnent eller løssalgs-kunde gør sig den ulejlighed at bladre frem til bagsiden, hvor der oven over dagens redaktionelle leder under navnet Information med den røde prik over I-et stadigvæk står:
UAFHÆNGIGT AF PARTIPOLITISKE OG ØKONOMISKE INTERESSER.

Michael Kongstad Nielsen

Jeg forstår på kronikørerne, at en fordelingsnøgle tager hensyn til landenes størrelse, økonomiske formåen og antallet af tilkomne asylansøgere. Sådan en nøgle skal kommissionen have udarbejdet.
Et kvotesystem derimod tager ikke hensyn til flygtningenes valg og ønsker, men fordeler dem ud fra en samlet pulje i hele EU. Resten må I spørge Pernille og Søren om.

arne,
jeg troede ellers, du selv var medlem af EL, men efter dine sidste ugers debatindlæg begynder jeg at tro, at jeg laver en navneforveksling.

De hænger ikke sammen,
kuns en lille nytårshilsen til Holbergs Erasmus Montanus, en disputersyg skoliast og alle hans efterfølgere, der til enhver tid er klar til at ’snakke op ad døre og ned ad stolper’ om, som regel politiske, emner, som for længst er afklarede for folk med forstanden intakt og som er i stand til at bruge den, f.eks. kender svaret på, om to plus to nu også hver gang er fire, hvor en Rasmus Berg, som regel i stor vrede, forlanger ’argumenter’ af de almuelige - for ikke at sige umulige - ’grødbønder’ og andet fredeligt godtfolk … ;-)

Erik Karlsen - Hvad har mit evt. partitilhørsforhold med ovenstående kommentarer at gøre? Kan partimedlemmer ikke kritisere det parti, de er medlem af?
Mht. til navnet, så er der vist et par hundrede danskere, der hedder det samme som mig, ganske som der nok er endnu flere af dine navnebrødre.
Nå! nu ikke flere juledrillerier: Ja, jeg har meldt mig ud af EL, bl.a. pga. dets EU-politik - men også pga. designerpolitikken mv. - , som jeg finder er helt ude i hampen, urealistisk og udtryk for
forfejlede analyser og ønsketænkning.

arne,
jeg undrede mig bare - og selvfølgelig kan man (bortset fra i DF, tror jeg) kritisere sit eget parti.
Det var dine trafikpolitiske debatindlæg, der lod mig placere dig i EL (da en med samme navn engang gav mig samme personlige svar på en e-mail).
I øvrigt er jeg stort set enig med dig, hvad angår dine debatindlæg om EU, hvilket du måske har bemærket, hvis du studerer anbefalinger. :-)

Mihail Larsen

Ode til Weis og Preisler

Måske har du bemærket
en debattør ved navn Jan Weis,
som tit på pavlovsk vis
gi'r lyde fra sig her og der,
når jeg har skrevet dit og dat.
Det er så vigtigt for ham
at fremstå lystig og ironisk,
hver gang han rakker ned på mig,
at der må ligge noget bag.

Skønt kroget, sær og snørklet
i sine formuleringer,
med udbredt brug af antydninger og rygter
der er en hofsnog værdig og
som ubehjælpsomt cirkler rundt omkring
en sladdervorn og infam pointe,
der dovent og dog heftigt trækker på
et fravær af forståelige argumenter,
så lykkes det ham dog alligevel,
at slå en prut ad hominem
igen, igen og igen.

Hvad stikker ham, hvad er problemet?

Her gælder vist, at fattigdom i ånden
- eller er det bare dovenskab? -
og manglen på et svar,
der siger noget relevant,
kan kamufleres uden tab af ansigt,
når man i mangel på en evne til at skrive,
så det kan forstås af enhver,
hvad man har tænkt så klart og logisk,
nu flittigt bruger litterære referencer
som erstatning her og der og alle vegne
uden noget gyldigt argument.

Så er for vist enhver af os,
der gerne vil forstå
– og hyppigt ty'r til teori
for tankens klarhed og præcision –
en kende ilde stedt
imellem ironi og latter.
For ham, imidlertid
– i forbund med en anden debattør,
der også ynder poesi og litterære vers
i stedet for logik og saglighed –
er sagen bare lystig eller giftig,
en anledning til at more sig
og rakke ned på andre,
bekvemt befriet fra
at yde noget konstruktivt,
der sigter mod et større mål
end dét, der ligger i at gøre alting
og især sig selv
så lystig på bekostning af os andre,
og smigre ikke kun sig selv,
men hver især hinanden
- i et ironisk og æstetisk fællesskab -
med krukket og kunstfærdigt formulered',
selvtilfredse og gensidige komplimenter, der
er ganske gratis og narcissistiske.

Hvorfor skal vi nu bruge tid på dem,
der er så selvforelskede
og hele tiden føler et behov for
at understrege deres overlegenhed
og demonstrere deres mindreværd
med ironi og selviscenesat applaus,
med disrespekt for argumenter
og for intellektuel kritik,
der trods alle fejl forener os
som tænkende personer?

Det skal vi kun, fordi en offentlig debat
gi'r plads til smag såvel som teori.
Enhver kan tænke, sige, føle, hvad han vil,
men sommetider sker der en forveksling,
så tænkning og etik og æstetik
bli'r blandet sammen i en uklar pærevælling.
Det store minus er, at hér - i Information -
har subjektive meninger og fordomme og smag
hos enkelte debattører taget magten,
så at viljen til sandhed, etik og skønhed
- i deres kantiansk afklarede betydning,
der er en forudsætning for en kritisk offentlighed -
er druknet i idiosynkrasi og primitive
forfølgelser af få, personligt valgte hadeobjekter.

Desværre kun ved misbrug af en poesi og kunst,
der hér ufrivilligt bliver vendt som forsvar mod,
og tilsløring af, hvad logisk sandhed og moralsk integritet
må kræve af enhver, der ikke kun for egen skyld,
men særligt også for os andre i en handling,
der yder Kant (og os) retfærdighed og værdighed
ved sin universelle pragmatik.

-----

Må jeg være fri. Tag mig på ordet. Forhold jer til mine argumenter, ikke jeres egne antipatier. Det skylder i de andre læsere.

Thomas Toft

Jeg tror, at du med fordel kan begynde at læse fx www.b.dk, så du kan få udfordret dine holdninger, måske ændre nogen og blive bekræftet i andre.

Det vil næppe blive opfattet som du piner dig selv og laver støj. Nærmere betegnet som en politisk modenhed, og det er vist ikke så slemt, eller?

Mihail Larsen

Jeg er ikke altid enig med, men jeg sætter stor pris på dine indlæg, og jeg håber, at du vil fortsætte uanset, at du oplever, at enkelte debattører ikke kan holde fokus.

Godt nytår.

Grethe Preisler

Logisk sandhed og moralsk integriditet, der yder Kant (og os) retfærdighed?

"En bondeknøs, som hedde Hans og havde været udenlands
med Herremandens søn et år, kom hjem til faders fæstegård;
og i den lille bondeby, fortalte han nu glad og kry,
til fryd for store og for små, om hvad i fremmed land han så.
Og skønt en del af det var sandt, var der dog også løgn iblandt,
thi to ting læres let på rejse, at lyve groft og højt at knejse.
Og Hans forstod så godt at lyve
som hest kan rende, fugl kan flyve"

Nice try, Mihail Larsen. Hvis SF-veteranen Holger K. Nielsen er din "politiske nestor på den progressive venstrefløj", har du meget at lære endnu om "kunsten at frame sine polemiske budskaber", så man selv kan blive hængende på pinden længe nok til at undgå at dele skæbne med "den uvidende vælgermasse", når "fremskridtet" er implementeret i form af TTIP.

Efter at have tabt et folketingsvalg og en vejledende folkeafstemning om afgivelse af resterne af sin grundlovshjemlede nationale suverænitet til EU-Kommissionen i ædel kappestrid med hjemlig modstandere på den yderste højfløj, som ikke selv tager det så nøje med "den filosofiske sandheds etik og skønhed".

Glædeligt Nytår og Gud bevare Danmark, nu hvor prinsgemalen er gået på pension med apanagen i behold ;o)

Forblændet énøjethed

Det er nu alligevel befængt med en vis tragikomisk sørgelighed, at nogle EU-aficionados og ’nogen’, der ovenikøbet plæderer for logisk sandhed og moralsk integritet endnu ikke har opdaget, at dette sammenrend af kapitalens magtinteresser, inkl. adskillige tusinde lobbyister, ansatte af globaliseringens profitjægere, ikke har millioner af lønmodtageres interesser på programmet, eller for den sags skyld har tænkt sig at kere sig om de menige europæere, f.eks. grækere og senest flygtninge, men snarere prøver at klandre de menige europæere for skørlevned og skubbe de selvskabte problemer i Mellemøsten og Afrika langt bort hinsides ’Limes’ – det må nu heller ikke være en nem sag, når man selv er, eller har været, på lønningslisten og derfor ikke kan se sig selv som medlem af et EU-kritisk EL, en diagnosekrævende eksistentiel spagat, som også ville kunne udleveres til latteren …

Derfor kan vi så i disse spalter støde på ’nogen’, der får komiske anfald af permanent debatparanoia, hvilket naturligvis skyldes, at vedkommende, bemeldte ’nogen’, ikke formår at frembringe plausible modargumenter til utallige frembragte kritiske argumenter uden i stedet at trække offerkortet og true med ’at stå af’ – mageløst patetisk …