FOLK

Zuckerberg I
I løbet af ugen har massemilliardær, nybagt far og facebookstifter Mark Zuckerberg været et hit, fordi han har erklæret, at han vil donere 99 procent af sine aktier til velgørende formål. Det svarer til lige omkring 316 mia. kr.
Zuckerberg II
Nu viser det sig imidlertid, at pengene ikke bliver doneret direkte til velgørenhed, men til selskabet Chan Zuckerberg Initiative. Et selskab, der kan bruge sine penge på hvad som helst – også private, lukrative investeringer.
Zuckerberg III
Men det er ikke så slemt, som det lyder, forsikrer Mark Zuckerberg. I en pressemeddelelse udtaler rigmanden, at han ikke vil opnå skattefordele ved at flytte sine aktier til initiativet, men alene »fleksibilitet«. Bare rolig.
Kendal Jenner
Et andet socialt medie, Instagram, har udpeget det mest likede billede i 2015 (og nogensinde). Æren tilfalder et selvportræt af Kendall Jenner, som har fået hele 3,2 mio. små hjerter. Jenner er en 20-årig amerikansk realitystjerne.
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »