Klumme

Hov, min gode mand, her må De ikke ’cicle’

Når regler ikke betyder noget, og fremmede mennesker er ligegyldige, så bemærker ingen, hvad der foregår omkring dem – og hvis de gør, så fatter de ikke, hvad der foregår
Debat
28. december 2015

Min kæreste og jeg kom til en erkendelse for en uges tid siden: Ingen af os har nogensinde hørt vores forældre tale om, hvor hårdt det er at have børn.

I dag er det som bekendt en umenneskelig prøvelse, selv om vi tilbringer mindre tid på arbejdet og har langt flere elektriske apparater til vores rådighed end dengang i 1970’erne.

Den tanke førte mig videre til en snak med min kloge ven Søren, som kastede en sandhed på bordet: »Da vi var børn, så man aldrig et voksent menneske cykle på fortovet.«

Det er jo fuldkommen sandt, og som Søren argumenterede, så var den generations forældre nok mere optagede af at være voksne forbilleder, der hellere viste deres børn, hvad der var o.k. adfærd, end af at spare et halvt minut på cykelturen.

Det får mig så til at tænke på, hvad der er sket i mellemtiden, siden jeg hver dag ser folk på min egen alder og cykel brage op ad kvarterets fortove, enten tavst sammenbidte eller ivrigt mobilsnakkende. Det kan der være masser af årsager til, men min umiddelbare association siger mig, at især én ting spiller ind: Vi er blevet mere ligeglade med de andre. Altså alle dem, vi ikke lige skal møde på jobbet eller skoleintra, i andelsforeningen eller idrætsklubben, men de andre. De dér folk, hvis primære funktion lader til at være at stå i vejen for vores travle liv.

Vi har alle vennerne inde i vores lille rektangulære 4G-æske, og vi vil sgu hellere hjem og snakke med de gamle studiekammerater over Facebook end at konversere med en totalt fremmed mand, hvis eneste merit er at stå på næsten samme fortovsflise som os selv. Ræsonnementet bag vores daglige opførsel synes at være, at vi har venner nok, og at fremmede folk, der forsøger at fange vores opmærksomhed, er en form for kombineret Jehovas Vidne og Gollum: lige dele tvangssamtale og trussel mod vores besiddelser.

Men hvordan kom vi dertil, associerer jeg så videre. Måske gennem det opgør med autoriteter, der blev skudt i gang i 1960’erne. Man kan sige meget grimt om samfundet dengang, men der var dog regler for, hvordan man agerede i det offentlige rum. Ikke at de altid blev overholdt, men når de blev overtrådt, så vidste tilfældige forbipasserende i det mindste, hvem der var overtræderen. Hvis nogen havde valgt at ’cicle’ på fortovet, så ville alle vide, at sammenstødet var ’ciclistens’ fejl. Tog man opstilling i indgangen til et herværende modemagasin, ville man lette på hatten og undskylde, hvis man blev gjort opmærksom på, at man stod i vejen for andre kunder på vej ind i gesjæften, og smed man affald, ville nogen sige »De tabte vist noget«, og man ville rødme!

I dag tør man jo knap nok påtale nogen af delene, for diskussionen starter (og forbliver, tragisk nok) på et nulpunkt. Fordi reglerne er forsvundet, kan ingen afkode en situation: Ham, der påtaler, at folk står i vejen, kan jo være en værre kværulant, og fodgængeren, der er ved at blive kørt ned af en fortovsbetvingende cyklist, er muligvis en sammensmeltning af de tre værste egenskaber, man kan være behæftet med i december 2015: En sur (1), gammel (2) mand (3).

Med reglerne døde også logikken. Hvis man med dæmpet, høflig stemmeføring beder en cyklist om at undlade at påkøre ens barn, hund eller bedstemor, og cyklisten så skriger ud over halvdelen af kvarteret, at det skal man ikke blande sig i, så er det op til de forbipasserende at gætte på, hvem der er skurken, selv om den ene overholder reglerne, og den anden ikke – for regler er blevet diskutable.

Når regler ikke betyder noget, og fremmede mennesker er ligegyldige, så bemærker ingen, hvad der foregår omkring dem, og hvis de gør, så fatter de ikke, hvad der foregår.

Hvis vi havde en fælles moral for, hvordan man opførte sig i det offentlige rum, og nogle banale regler for adfærd, så kunne det være, folk ville stoppe konflikter i opløbet. Fordi de vidste, hvad man burde gøre og ikke gøre, og hvem der havde undladt at følge banale krav om ikke at genere sine omgivelser med larm og farlig adfærd.

Men igen, det er kun min association. Glædelig 28.12, fremmede!

Sebastian Dorset er komiker. Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jens Thaarup Nyberg

Hr. Dorset, De kløjs i det: vi cyklede ikke på fortorvet, af hensyn til fodgængere, hvorfor det også var forbudt. At nogen tør cykle, samtalende i mobiltelefon, fatter jeg ikke.

Maj-Britt Kent Hansen

Kunne dårligt være mere enig i Sebastian Dorset. Man skal i hvert fald vare sig særdeles meget for at komme med venlige anvisninger/henstillinger, for slet ikke at tale om at påberåbe sig regler eller almindelig anstændig adfærd i bussen, i supermarkedet - ja, hvor som helst.

For der kommer som oftest et højlydt, nedladende angreb tilbage - lige i synet på den, som bare forsøgte at få det hele til at gå bedre for os alle i det fælles offentlige rum.

Benta Victoria Gunnlögsson, Niels Weyde, Anne Eriksen, Herdis Weins, Inger Barbara Christina Christensen, Jørn Andersen, Kjeld Jensen, Trond Meiring, John Fredsted og Thorkil Søe anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

enig med Sebastian ...

Benta Victoria Gunnlögsson, Niels Weyde og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar

Man siger at Jeppe drikker, men man siger ikke hvorfor Jeppe drikker.
I den meget lange tid, der er gået siden jeg var barn, har bilerne – både parkerede og kørende - tilranet sig en stor del af det råderum, der tidligere var tilgængeligt for cyklister.

Flemming Berger, Svend Erik Sokkelund, Keld Svendsen, torben - nielsen, erik winberg og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Jeg er enig, stadig mere sejler i det offentlige rum. Årsagen er naturligvis den 'galoperende individualitet', som jeg fornylig hørte Hella Joof udtrykke det i fjernsynet.

Benta Victoria Gunnlögsson, Niels Weyde, Herman Hansen, Herdis Weins, Inger Barbara Christina Christensen, Jørn Andersen, Maj-Britt Kent Hansen, Kjeld Jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

"Alle ved at Jeppe drikker, men ingen spørger hvorfor drikker Jeppe."
Jeppe på bjerget af Ludvig Holberg von Bergen, Norge.

Man kan snart risikere at få en omgang med tæsk og skideballer, eller mistænkes for ekstremistisk og krænkende terrorisme, hvis man skulle formaste sig til at spørge nogen om hvad klokken er, eller beder dem flytte sin bil væk fra fortauet (den del af vejen, der er forbeholdt fodgængere.)
Næste gang skal jeg hellere spørge politiet...

Bodil Waldstrøm

Vi kan jo også se, hvordan det er gået efter deregulering af finansverdenen.

Mads Berg, Herman Hansen, Anne Eriksen, Inger Barbara Christina Christensen, Elisabeth Andersen, Jørn Andersen, Carsten Mortensen, erik winberg og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

"Galopperende individualisme" kan være et symptom på hestegalskab, kugalskab, rabies, krakit, tarmslyng og/eller fnat. Evt. deregulering af finans, kapital, globalisering, trav, spiritus og/eller kokainmarked/verden.
Gallopperiet for individuelle og generelle afvig fra normen/-e, skik, sedvane, etik, moral og hævdvunden logik og fornuft.

Prikken over i'et - Politiet!

@Thorkild Søe
I København, hvor jeg har boet og cyklet siden 1973, er det blevet anlagt masser af cykelstier.
Dem var der ikke rigtig nogen af for 40 år siden, som jeg husker det. Desuden er antallet af p-pladser i samme by blevet beskåret, så vidt jeg ved.
Så jeg mener ikke din undskyldning holder. Det er vel også for nemt at give andre skylden for ens uvaner.

Niels Weyde, David Zennaro, Herdis Weins, Tor Thrysøe, Slettet Bruger, Vibeke Rasmussen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Lennart Kampmann

Dengang var man bange for at bademesteren gav en lussing. Så man rettede ind.
Heldigvis er den fremkomne individualisme et udtryk for fravær af angst, hvilket er en positiv ting, omend noget mere kaotisk når man ridder apostlenes heste på fortovet.

Muren faldt og frygten forsvandt. Det er en god ting, selvom det ser rodet ud.
Til gengæld er det forbudt at slå sine børn og det er der mange børn der har glæde af.

Med venlig hilsen
Lennart

Niels Duus Nielsen, Maria Skov Pedersen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Maj-Brit

Sølvfølgelig reagere folk når du prøver på at irettesætter dem og ændre på deres ageren i det offentlige rum. Det er soleklart at nogle vil reagere aggressivt, når en fremmede prøver på at bestemme, ensrette, normsætte hvad de sociale spilleregler bør være . Vi lever ikke længere i en tid hvor du fra barnsben af blev indoktrineret i korrekt opførsel. vi lever derimod i en tid hvor det er op til det enkelte og dets hertilhørende moral, samvittighed mm. at vurdere hvad der er korrekt/hensigtsmæssigt, I den arena de befinder sig. Arenaer hvoraf der er kommet mange flere af på ganske få årtier.

Vi skal huske på vi i dag på mange måder lever i et mere frit samfund, med plads til langt mere frihed, selvbestemmelse, med langt flere mulighede (selvom politikere og den 1% gør sit for at begrænse og ændre dette), end for blot nogle årtier tilbage hvor du blev afrettet og "straffet" når du ikke overholdt et snæver moral, etik og opførelses kodeks. Så når folk tør modsige dig er det også et tegn på dette, og det er selvf. på godt og ondt, fordi det nu ligger op til en mere individuel vurdering. Denne vurdering vil altid ligge til grunde i hvad personen har af bagage. Verden er bare så meget mere kompliceret i dag og det gør at vi i dag ikke kan have snævre regler men er nød til at tænke kontekstuelt, dette vil give en lang række problemer men har også sine fordele.

@Trond Meiring: Det er godt, du kan stave, når jeg nu ikke kan :-). Jeg fejlciterede naturligvis Hella Joof. Det hedder jo ikke "galoperende individualitet", men "galoperende individualisme", som du så korrekt skriver.

Carsten Mortensen

Mange cykelstier her i min by er lavet (med lov) således at både fodgængere og cyklister deler den - det er temmelig farligt ...for en fordgænger!

Kære Sebastian Dorset.
Har det her mon noget at gøre med en bestemt form for 'storby-moral'? Man kommer ikke hinanden ved, for der er for mange mennesker at tage stilling til? Og sådan har det måske været for vedkommende i flere generationer?
Her i 'udkants'-DK kender jeg ikke til problemet. Vi tager masser af hensyn til hinanden også dem vi ikke lige kender...men jeg bor også i en by med ca. 2000 borgere ;o)
Vi hilser også på hinanden!
En anden årsag er den alt overskyggende travlhed, som ikke giver tid til eftertanke. Nu begynder tanker at brede sig om simple living, tid som noget værdifuldt, luksus man stræber efter, mindfulness=bevidst nærvær. Nogle med tankerne flytter (eller bliver ;o) på landet, andre laver grøn bynatur, TagTomat og masser af andre tiltage.

Godt nytår til alle og husk at skynde jer langsomt ;o)

Mvh. En grøn livskunstner, Anna Sørensen ;o)

Niels Weyde, David Zennaro, Karsten Aaen, Erik Feenstra, John Fredsted, Trond Meiring, Bodil Waldstrøm og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Carsten Mortensen - og såmænd også farligt for cyklister.

Mikkel Nielsen - jeg undlader herefter at bruge cykelringeklokken, når du eller andre næste gang for rødt lys træder ud foran mig og min cykel, der for grønt lys kører på cykelstien.

Niels Weyde, Herdis Weins og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Når regler ikke betyder noget, og fremmede mennesker er ligegyldige, så bemærker ingen, hvad der foregår omkring dem – og hvis de gør, så fatter de ikke, hvad der foregår

Fin iagttagelse - og helt korrekt.

Problemet i vort tid er ikke blot en moralsk ligegyldighed - men en regulær moralsk desorientering. Ingen aner længere, hvad der er op og ned i de adfærdsmæssige kodekser - eller i alle andre etiske anliggender, for den sags skyld.

Det er vor tids helt fundamentale problemstilling, som ligger bag alle andre problemstillinger - lige fra uopdragene børn til klimaforstyrrelser.

/O

Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese, Niels Weyde, Herman Hansen, Laust Persson og Bodil Waldstrøm anbefalede denne kommentar

Jeg er 100% enig med de gående, cyklende (de 96% af dem, som ikke cykler på fortauet eller på den forkærte side af vejen, og ikke råber og spytter efter folk), små børn, katte, fugle, rotter, pissemyre, mariehøner og andre biller (ikke Kakkerlakkerne!), snegle (ikke de iberiske...), (sic!), -
samt alle de gamle nisser og koner, som aldrig kører bil, tanks, trillebøre og/eller (motor-) cykel/scooter på fortauet (og cykelstierne!)
Og ergo 100% uenig med privatbilisterne, politiet, Europol, militæret, EU, NATO, Audi, BMW, Ford, Opel, Volvo, Saab, Porsche, Mercedes, Toyota, Nissan, Reagan, Bush, Obama, Osama, Mazda, Lada, Skoda, Trabant, Ferrari, Rolls Royce, Citroën og sidst, men ikke mindst nazistiske Volkswagen!!!
Tak.

Niels Duus Nielsen, Brian Rosberg og Calle Hansen anbefalede denne kommentar

"You walk into the room, with your pencil in your hand
You see somebody naked and you say, "who is that man?"
You try so hard, but you don't understand just what you will say when you get home.
'Cause something is happening here, but you don't know what it is,
Do you, Mister Jones?
...
You walk into the room like a camel, and then you frown
You put your hands in your pockets and your nose on the ground
There ought to be a law against you coming around
You should be made to be wearing headphones."

Bob Dylan, Ballad of a thin man.

Penge,stres, Volkswagen og fjernsynet er roden til alt ondt.

Tonen og takten var anderledes, den gang var ældre autoriteter. Man sagde De og efternavn til de ældre, men så kom hippiekulturen og følgerne på godt og ondt. Tone og takt blev begravet sammen med den respektfulde opførsel overfor de ældre. De ældre generationer havde på dette tidspunkt oplevet mindst en verdenskrig, så den her frivolske hippieomvæltning var jo en myg i forhold til tidligere tiders omvæltninger, fredelig og antiautoritær. Generationerne med en til to storkrige i bagærmet har næppe følt, de har opskriften på en fredsfyldt verden. Men de må have været omstillingsklare, da deres børn råbte peace love and harmony og fuck det autoritære samfund, vi cykler på fortovet, hvis det passer os. De ældres deviser er bundrådne, og de ved det.

Men det autoritære samfund er ved at vinde indpas igen, bare på en kikset måde. Kameraer og alskens elektronik overvåger os 24/7, der er plantet vejlednings- og forbudsklistermærker overalt, alt er kontrolleret af Big Daddy, staten, den nye autoritet. Det er ikke mere bedstefar, der sidder med barnebarnet på skødet og vejleder og indlærer den respektfulde mellemmenneskelige afkodning. Det ordner Big Daddy med klistermærker og NemId. Bedstefar cykler selv rundt i sin egen glasklokke på fortovet, og han er næsten den eneste autoritet, de unge fra prinsessegenerationen kan række tunge af nu om dage uden at blive straffet og digitalt bogført i hoved og rø.., fordi bedstefar måske er det sidste menneske i verden uden kontakt til det virkelige liv og omverdenen i facebookuniverset, hvor han kan udstille fortovscykelsynderne.

Nåh, jeg har mistet hoved og hale i mit rabalderudbrud, men det får ikke lov til at stå usendt. :o)

Niels Duus Nielsen, Niels Weyde, Helene Kristensen, Laust Persson, Vibeke Rasmussen, Calle Hansen, Grethe Preisler, Kurt Nielsen, Jens Thaarup Nyberg og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Ja, biler har netop bemægtiget sig en stor luns af de offentlige veje. Fortovene er i mange byer blevet indskrænket, så to ikke kan gå ved siden af hinanden, fx en mor med barnevogn og et barn ved siden af. Veje er blevet blokeret med høje hegn i midten af vejbanen, så det er umulige at krydse. Alt sammen til gene for fodgængere og cyklister.
Venlig hilsen U.Willumsen

Arne Stensgaard Berg

@ Mikkel Nielsen:

"Vi skal huske på vi i dag på mange måder lever i et mere frit samfund, med plads til langt mere frihed, selvbestemmelse, med langt flere muligheder (selvom politikere og den 1% gør sit for at begrænse og ændre dette), end for blot nogle årtier tilbage hvor du blev afrettet og "straffet" når du ikke overholdt et snæver moral, etik og opførelses kodeks."

Må jeg ikke lige minde om, at den enes "udlevelse af sin frihed og sine muligheder" ofte kan være begrænsende for den næstes muligheder for udlevelsen af samme? Eksempelvis kan cyklistens insisteren på sin "frihedsret" til at "cicle" på fortovet være begrænsende for min ret til at færdes sikkert til fods på samme.

Mennesker, der insisterer på at udleve deres frihed og deraf følgende muligheder, løber desuden en risiko for at blive sociale pariaer. Forældre, der ser den anden vej, når deres børn udlever deres frihedsmuligheder, gør deres børn en bjørnetjeneste.

Vi indgår alle i sociale sammenhænge - fra vuggestue til plejehjem - og dem, der ikke er i stand til, bare en gang i mellem, at lægge bånd på deres "mig først for enhver pris"-tilgang til tilværelsen, bliver hurtigt ganske ulidelige at være sammen med...

Så måske er det ikke så galt endda, at politikere og den ene procent gør sit for at begrænse den frie og uhæmmede udfoldelse - og at de resterende 99% måske lyttede lidt efter..?

Britta Pedersen, Niels Weyde, Herdis Weins, Morten P. Nielsen, Vibeke Rasmussen og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

Sjit happens: har man først, uskyldigt uforvarende, een gang fået et barn i egerne, og vrede forældre på nakken, så er der grundlag for at lære det.

Lise Lotte Rahbek

En ældre herre-ciclist udpegede med afdærdsreguleringstrang for mig som med-ciclist,
at der stod 'ensrettet' på et skilt i afslutningen af den kade, jeg kom cicklende af.

Det blev jeg ærlig talt skidesur over. For i den ende af gaden, som jeg kom fra og bor lige opad, står der et skilt der tilkendegiver, at gaden kun er ensrettet for motorkøretøjer og ciclister dermed må køre begge veje.

Jeg generede på ingen måde bemeldte ældre ciclist i min færden.
Så jeg var en af dem, som bad HAM sætte sig iordentlig ind i skiltningen
før han udskammede andre.

Jeg var sur i en hel time, næsten.

Kulturberigelse, et interessant emne, og som bekendt er alt i lokalkulturen i Danmark startet som sådant. Er der noget forhold der spiller ind her ?
Ja ! Der er en markant forskel på dansk norm-(myte) og 'international overvejende opfattelse' af relation og forpligtelse overfor offentlige hhv. private rum.
'Dansk' (nordeuropæisk, velfærds-nationalisme-motiveret) : det offentlige rum er fælles, og her iagttages adfærd der tilgodeser samfundets interesser, medens det private rum er i fri personlig kultur. Man er en del af 'myndighederne', og kan godt samle andres madpapir op fra fortovet om skulle være.
Omvendt i internationale miljøer og kan iagttages i enhver ghetto med udenlandsk majoritet : det offentlige rum er ikke et personligt ansvar, men et anarkisk kamprum, evt. endda losseplads. Den private sfære er udstillingsvindue for sociale færdigheder og norm-konvergering. Myndighederne er man i krig med, og det offentlige rum er jo deres, så sabotage kan endda være prisværdigt.

og hvis de gør, så fatter de ikke, hvad der foregår.

Sig mig Dorset: Har du ikke fattet en skid af det hele?

Alle vores samfundsmæssigt udråbte idoler og forbilleder bliver belønnet i hoved og røv for at opføre sig som dumme svin og eftersom det giver pote, hvorfor skulle jeg så ikke???

Britta Pedersen, Anne Eriksen, Helene Kristensen, Lise Lotte Rahbek og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Det kom samtidig med, at folk begyndte at tale i mobiltelefon i tog og busser og det offentlige rum.
I virkeligheden en grov uhøflighed.

Niels Duus Nielsen, Per Torbensen, John Fredsted, Niels Weyde, Anne Eriksen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Morten Juhl-Johansen Zölde-Fejér

Så Dorset er også blevet en gammel mand. Hensyn og manglende hensyn har jo nok eksisteret, ligeså længe normerne har været under udvikling. Er udvikling det samme som afvikling? Givetvis.
Og så er der lige det med generationerne... Altså. Vores forældregeneration, ikke? Unge i slutningen af 60'erne og i 70'erne? Jeg er lille smule yngre, men skal jeg pege på noget, som mine forældres generation har givet mig med, så skulle det da være, at konventioner og autoriteter er noget pis (således citeret). Er det den generation, der skulle være mere optaget af at være et forbillede for børnene? Det skulle da netop være omkring at fokusere på sin egen situation og person i stedet for alt det dikterede.
Han kan selvføllgelig have haft en kedelig familie, men det siger jo også noget om at ophøje sin oplevelse til et tendentiøst tidsbillede.
Hvis indvendingen er, at de unge har travlt med at komme frem til deres kaffemøder i stedet for at kaste brosten efter lovgivende fascister, så okay. Men hvis man bliver stødt på de ironisk distancerede manchetter over de unges manerer, så bliver det nogle lange hårde år med rollatoren.

Else Marie Arevad

Vi trænger i det hele taget til en ny Emma Gad om god opførsel!

Vibeke Rasmussen

"… en sammensmeltning af de tre værste egenskaber, man kan være behæftet med […] En sur (1), gammel (2) mand (3).

Og som sangeren Allan Olsen ironisk har tilføjet … fra Jylland (4). ;-)

Carsten Mortensen, Kurt Nielsen, Herdis Weins, Helene Kristensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Det duer næsten aldrig at irettesætte andres opførsel i det offentlige rum. Kunsten er at lade en bemærkning falde på en humoristisk og ikke stødende måde, der blot får delinkventen til straks at erindre sit bedre jeg, og rette sig uden at det ligner en overgivelse. Syndere har det bedst med ikke at tabe ansigt.
I trafikken, der jo er farlig, vokser vreden ofte, når man udsættes for uhøfligheder. Her skal man nok tænke som Gitte Hænning:
https://www.youtube.com/watch?v=lFBLGgTIB-8

Morten P. Nielsen

Jeg har en snigende fornemmelse af, at det måske ikke er federe at alt kan gradbøjes. At det normfri samfund er fattigere på empati og sammenhængskraft. At spilleregler ikke bare opstår fordi nogen vil bestemme eller undertrykke andre, men fordi de faktisk fungerer til alles bedste. Sebastian, tandpastaen er ude af tuben. :)

John Fredsted, Niels Weyde, Herdis Weins, Bodil Waldstrøm og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
Jakob Lilliendahl

Fordi reglerne er forsvundet, kan ingen afkode en situation

Når regler ikke betyder noget, og fremmede mennesker er ligegyldige, så bemærker ingen, hvad der foregår omkring dem, og hvis de gør, så fatter de ikke, hvad der foregår.

Grotesk klientgørelse!

Så længe regler skulle kunne være dikterende for om fremmede mennesker har betydning for hinanden eller ej. Og om hvorvidt mennesker bemærker og forstår hvad der forgår omkring dem ej, har der været noget helt grundlæggende galt alligevel..

Det er som at påstå at mennesket grundlæggende er korrupt..

Tværtimod, så fratager regler, og umyndiggørelse generelt i øvrigt, netop individer fra selvstændig moralsk forpligtelse og fremmedgør os derved fra vores fundamentale sociale natur..

"Tværtimod, så fratager regler, og umyndiggørelse generelt i øvrigt, netop individer fra selvstændig moralsk forpligtelse og fremmedgør os derved fra vores fundamentale sociale natur.."
Jeg vil fandme nødigt færdes i en trafik uden regler - og det ville i den grad give overarbejde på skadestuerne.

Jakob Lilliendahl

Jamen er det så ikke netop fordi, du ikke har tillid til at dine medmennesker ville handle ansvarsfuldt hvis de fik friheden til - og ansvaret for - at at gøre det?

Jakob Lilliendahl

Og vil du ikke nødigt færdes i en trafik uden regler, fordi vi er kulturelt indstillet på at vores ansvar udelukkende består i at overholde regler..? Fremfor for at vi værd især tager ansvar hinandens sikkerhed og for at trafikken flyder rimeligt og sikkert?

Evner mennesket ikke det? Hvordan er vi nået til år 2016, i så fald?
Er det virkelig takket være filosoffernes visdom, vogternes mod, og pøblens mådehold??

Jakob Lilliendahl

Hov, *hver især, skulle der stå

Maria Skov Pedersen

Ja, så er alle rørende enige om at det godt nok er for galt det hele, og endnu engang længes folk tilbage til Matador!

Når man ikke tidligere hørte folk brokke sig over, at det var hårdt at have børn, var det nok fordi der ikke var noget internet, hvor man kunne læse klummer og skrive kommentarer. Jeg ved da f.eks. at min egen mor syntes, at det godt kunne være ret hårdt, men hun skrev ikke en klumme om det, hun ringede til sin mor, som kom og hjalp.

Jeg synes nu heller ikke jeg oplever, at folk er hverken uhøflige, farlige eller asociale i det offentlige rum. Men nu bor jeg jo heller ikke i København. Som altid når jeg læser de her kronikker tænker jeg, at de folk kunne da bare flytte til Jylland, for her eksisterer alle de problemer ikke.

I øvrigt har jeg mødt både min kæreste og en god veninde "på gaden" mere eller mindre. Måske afhænger det af øjnene, der ser, og af, hvor indesluttet man selv er?

Kurt Lindy Hansen

Hvorfor er det sådan? Og gælder det kun for større byer.

Jacob Lilienthal - så i morgentrafikken, så stiger alle ud af deres biler eller ned fra deres cykler for i krydset at diskutere sig frem til, hvem der har vigepligt for hvem ?
Uden trafikregler møvrer dem med den hurtigste cykel eller kraftigste bil og/eller dem uden tanke for andre sig først frem - så kan de andre vente på, at nogen holder tilbage for at give dem plads til at komme frem.

Niels Duus Nielsen, Vibeke Rasmussen, Kurt Nielsen, Niels Weyde, Jakob Lilliendahl og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar

Dette mystiske mikrocykel-univers kan måske forstås ved mystisk udsagn 2, ingen (uf)voksne syntes at det var hårdt at have børn. Vi andre umulige unger oplevede det som et yndet, socialt accepteret og populært samtaleemne.

Arne Stensgaard Berg

@Kurt Lindy Hansen:

Nu ved jeg ikke hvor du trækker stregen mellem "større" og "mindre" byer, men "Mig-først-for-enhver-pris!"-mentaliteten er ikke (kun) et Københavnerfænomen. Den er - blandt andre steder - også oplevet i Aalborg, Aarhus, Vejle, Kolding, Hobro, Horsens, Svendborg, Fredericia, Middfelfart og Viborg.

Lise Lotte Rahbek, Jakob Lilliendahl og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Kunne billedredaktionen i øvrigt ikke finde et portræt, hvor det ikke ser ud som om, der kommer røg – eller noget – ud ad ørerne på skribenten. ;)

Michael Kongstad Nielsen

Arne Stensgaard, med andre ord landsdækkende,
eller - nåh nej, omfatter ikke udkantsområderne. Der kan man opføre sig ordentligt.

Både i England og Tyskland cykler folk på fortovet, og man kan sagtens indbyrdes finde ud af at vise hensyn og sno sig.
Mht. trafik uden regler. for nogle år siden oplevede store dele af Østdanmark et totalt sammenbrud i elforsyningen. Lyskurvene virkede ikke, så folk var nødt til at køre opmærksom og hensynsfuldt. Det kunne de godt.

Engang gik vi for at være joviale og selvstændige - i modsætning til de autoritetstro svenskere. Men det er ikke svenskerne, der troligt venter med at gå over vejen, til der bliver grønt, selvom der ikke er en bil i sigte.

Steffen Gliese - ja, folk opfører sig hensynsfuldt i nødsituationer, fordi det ER nødsituationer.
Når jeg ser morgentrafikken og morgentrafikanternes ofte sammenbidte ansigter (de ser slet ikke ud som om de glæder sig usigeligt til at komme på arbejde), så vil jeg dælme nødigt pludseligt begynde at færdes efter mine egne regler - jeg har besvær nok med ofte at skulle springe for livet fordi rigtigt mange cyklister ikke mener, rødt lys gælder for dem - for slet ikke at tale om at gøre sig den umage at køre med lys på, når det er mørkt. Jeg passerer i mørketiden ofte en cykelsti, hvor belysningen er sparsom, så længe træerne har blade på. Det gælder i øvrigt mange cykelstier, hvilket ikke får cyklisterne til at finde belysningen frem. Og gud nåde og trøste den arme fodgænger, der uforvarende - efter at set sig til begge sider på den mørke cykelsti - alligevel pludselig er ved at blive kørt omkuld af en hurtigtkørende, mørk cyklist.

Niels Duus Nielsen

Steffen Gliese, jeg venter troligt ved vejen, til der bliver grønt, ikke fordi jeg er hverken autoritetstro eller svensker, men fordi jeg ofte går i mine egne tanker. Når der så er grønt, ser jeg mig for, for en sikkerheds skyld, før jeg går over gaden - igen er det ikke fordi jeg er autoritetstro og blindt følger mine salige forældres formaninger, men simpelt hen fordi jeg ikke stoler på bilisterne, og slet ikke på cyklisterne.

Sjovt nok findes der ingen vigepligtsregler for fodgængere, derfor opstår der ofte akavede situationer på smalle fortove, hvor to modsatgående fodgængere begge afventer den andens initiativ, indtil begge beslutter sig for at tage teten og målrettet går ind i hinanden. Sjovt nok bliver folk aldrig sure, når det sker, men det er nok fordi sammenstød mellem fodgængere kun sjældent er livstruende.

Sider