Hvornår ser vi en etnisk minoritetsdansker være økonomiekspert?

’Danskere, der ser ud som mig, får nærmest aldrig taletid i medierne, hvis ikke historien har med etnicitet eller religion at gøre’. Sådan siger chefredaktør på Ethniqa Magazine Ayan Mouhoumed, der kritiserer tv-udsendelser som ’Muslimske pigers dagbog’ og ’Oprør fra ghettoen’ for at bidrage til en ensidig fremstilling af etniske minoritetsdanskere som eksotiske og anderledes end etniske danskere
’Jeg er ikke en stakkels muslimsk kvinde, der skal reddes. Jeg er en dansk kvinde med muslimsk og somalisk bagrund, der er en del af det danske samfund på lige fod med alle andre. Jeg føler mig dansk,’ siger Ayan Mouhoumed, der er uddannet tv- og medietilrettelægger.

’Jeg er ikke en stakkels muslimsk kvinde, der skal reddes. Jeg er en dansk kvinde med muslimsk og somalisk bagrund, der er en del af det danske samfund på lige fod med alle andre. Jeg føler mig dansk,’ siger Ayan Mouhoumed, der er uddannet tv- og medietilrettelægger.

Sigrid Nygaard
11. december 2015

Negative historier om æresvold, religiøs fanatisme og konservative familiemønstre dominerer mediernes fremstilling af etniske minoritetsdanskere. Det mener Ayan Mouhoumed, chefredaktør på det danske onlinemagasin Ethniqa Magazine. Konsekvensen er en opdeling af danskerne i to grupper, der ikke kan arbejde sammen eller ligefrem arbejder mod hinanden:

»Medierne fortsætter det helt klassiske ’os og dem’-tema ved at opstille ’os’ mod ’de fremmede’. Og de fremmede er sådan nogle som mig, der ikke har dansk baggrund. Modstillingen ligger i tonen og vinklingen af historier både i de skrevne nyhedsmedier og på tv,« siger hun og fortsætter:

»Jeg er muslim med somalisk baggrund, så jeg følger særligt med i, hvordan medierne portrætterer somaliere, og hvordan de portrætterer muslimer. For nylig googlede jeg ’somaliere i Danmark’. Det, der kom frem, var overskrifter som ’Somalier har været arbejdsløs i 20 år’ og ’Somaliere langt fra den danske kultur’. Den første artikel får en til at tænke: ’Ok, er de alle dovne? De sidder nok og snylter på det danske samfund, som vi i øvrigt ikke er en del af eller bidrager til’. Det er sådan, jeg læser det. Og når jeg gør det, så ved jeg ikke, hvordan fru Jensen i Sønderjylland, som nok ikke kender så mange somaliere eller andre med anden etnisk baggrund end dansk, læser det.«

– Hvad er den dominerende skildring af muslimer i danske medier?

»Der findes forskellige undersøgelser om emnet, f.eks. har lektor på RUC Rikke Andreassen skrevet en helt bog om, hvordan nyhederne på TV 2 og DR portrætterer muslimer og etniske minoritetsdanskere. Hendes studie fra 1980’erne og frem til 2007 viser f.eks., at den muslimske kvinde fremstilles som et hjælpeløst offer, man skal have ondt af, og som skal reddes af systemet eller den hvide ekspert.«

»I mediehistorierne skal hun reddes fra social kontrol, æresvold og dårlig integration. Det billede er bare ikke repræsentativt for den muslimske kvinde. Jeg er ikke en stakkels muslimsk kvinde, der skal reddes. Jeg er en dansk kvinde med muslimsk og somalisk bagrund, der er en del af det danske samfund på lige fod med alle andre, selv om jeg ikke har forfædre, der har heddet Jensen i flere generationer. Jeg føler mig dansk!«

Læs også: Medierne halter bagefter resten af samfundet hvad angår ligestilling​

»Det ligger i tonen, at danskere med anden etnisk baggrund rent menneskeligt er anderledes end majoriteten. Vi er fremmede, ikke helt danske og ikke helt en del af samfundet.«

De eksotiske fremmede

I den aktuelle tv-serie Oprør i ghettoen møder seeren blandt andre Muna med palæstinensisk/libanesisk baggrund, der i frygt har forladt sine forældre for at leve med sin etnisk danske kæreste, mens homoseksuelle Sami, der ligeledes har skrevet en kronik i Information (»Min seksualitet strider imod alt, hvad min familie står for«, 14. november 2015), ikke tør springe ud over for sin muslimske familie.

Lignende problematikker har gentagne gange været genstand for kronikker i danske dagblade. I Information er det blandt andet blevet problematiseret, hvor svært det kan være for en muslimsk kvinde at blive skilt (»Da jeg blev gift, blev min identitet væk på et splitsekund«, 25. juni 2015).

– Er der ikke risiko for at lukke øjnene for problemstillinger som disse, hvis medierne skal imødekomme din kritik?

»Selvfølgelig skal historier om f.eks. social kontrol i muslimske miljøer belyses, men historierne i en tv-serie som Oprør i ghettoen er ekstreme. Selvfølgelig skal vi anerkende, at det kan være svært for en muslim at springe ud, men det problem findes også blandt etniske danskere, hvis forældre måske er kristne, medlem af Jehovas Vidner eller ikke accepterer homoseksualitet af helt andre grunde.«

Læs også: ’Medierne glorificerer mønsterbryderen’

– Så du anerkender ikke, at problemet kan være ekstra stort i visse muslimske kredse?

»Nej, social kontrol og modstand mod homoseksualitet er ikke et muslimsk fænomen, det tror jeg simpelthen ikke på. Igen er det et billede, medierne er med til at skabe, at særlige problemer findes i muslimske kredse og særlige steder i Danmark. Jeg kunne bare godt tænke mig, at danske medier i højere grad begynder at overveje, om det altid er Ali, der skal ringes til, når historien handler om social kontrol. Det sker jo også for Anne.«

»Jeg efterspørger mindre fokus på det negative og færre historier om clashes mellem danske og muslimske værdier. Og flere historier om, hvordan vi kan løse udfordringer ved kulturforskelle, altså mere konstruktive og løsningsorienteret historier.«

– Omvendt er det vel ikke hensigtsmæssigt kun at bringe solstrålehistorier?

»Nej, danskere med andet etnisk baggrund eller muslimer skal ikke have en højere status, end de fortjener. Medier skal ikke skrive om hende nydanskeren, der blev uddannet læge, så læseren kan sidde og sige ’Ej, hvor flot og fedt’. Kan vi ikke bare få historier om etniske minoritetsdanskere som helt almindelige danskere og inkludere dem på den måde?« »Det er sjældent, jeg ser en dansker med muslimsk eller anden etnisk eller baggrund i medierne bare tale om politik, økonomi osv. Sådan nogle som mig bruges sjældent af medierne til at tale om noget, vi ved meget om, hvis det ikke har noget med vores etnicitet eller vores religion at gøre.«

Læs også: Skolen lærer muslimske børn, at de ikke er danske

»Jeg synes overhovedet ikke, det ville være kedeligt at læse om en kvinde, der hedder Amira eller Fatima, og som har en mening om mode eller det at være mor, uden at det skal handle om hendes etnicitet. Jeg er så træt af, at medierne kun henvender sig til danskere som mig for at høre vores holdning til integration eller etnicitet.«

– Men er der ikke masser af stærke, velintegrerede og succesfulde muslimer og etniske minoritetsdanskere i medierne? F.eks. De brune feminister Geeti Amiri, Zaki Youssef og Khaterah Parwani?

»Det er fedt med de her personer, der bruger deres stemme på at vise, at de ikke er ofre, men aktive borgere, som tager del i det danske samfund. Det er der behov for. Men de er jo heller ikke repræsentative for den helt almindelige dansker med anden etnisk baggrund end dansk.«

Læs også: ’Danmarks fremtid har brug for selvtillid’

– Hvem er da denne almindelige dansker med anden etnisk baggrund?

»Den cafélatte-drinkende borger med muslimsk eller multietnisk baggrund, der bidrager til fællesskabet ved at arbejde eller uddanne sig som de fleste andre, men passer sig selv. Man kan sagtens være en aktiv medborger af det danske samfund uden at tage del i den offentlige debat. Det er fedt, at der findes disse debattører, men det er ikke alle, der har et behov for at være det.«

Os og dem fortsat

Hvad så med det aktuelle tv-program Muslimske pigers dagbog, er det ikke netop et (selv)portræt af den helt almindelige unge muslimske pige?

»Igen – ligesom med programmet PerkerDansk på DR – er det udelukkende en gruppe unge muslimer, som skal undersøges nærmere, fordi de er så eksotiske, at vi ikke kender deres tanker om ægteskab, uddannelse osv. Præmissen er, at de er så anderledes, at de må kigges på under et lup. Undskyld mig, men hvad er det for en måde at se muslimer på? Ved kun at tale med muslimske piger, sættes de i bås.«

»Også når du så ser Muslimske pigers dagbog. Ok, muslimske piger går i gymnasiet – ja, det ved vi godt. Ok, muslimske piger er også usikre på fremtiden, om hvilken uddannelse de skal tage – ja, det ved vi godt. Muslimske piger føler sig måske også stressede og pressede, over at de skal være perfekte – ja, de teenagetanker findes i alle farver.«

– Det er der måske nogle majoritetsdanskere, der ikke ved?

»Nej, men det kan man så kalde trist og sørgeligt, hvis dele af den danske befolkning ikke ved, at kvinder som mig har gået i gymnasiet og har en videregående uddannelse. For indvandring har vi haft siden 1970’erne i Danmark, og nu skriver vi altså 2015. Så selvfølgelig er der sket en udvikling blandt gruppen af multietniske danskere – nok er vores bedsteforældre eller måske forældre kommet hertil senere, men os børn vi er jo født og opvokset her.«

Læs også: Baggrund alene giver ikke mange stemmer

»Så jeg vil hellere vide, hvordan en helt almindelig pige tænker? Igen forstår jeg ikke det med at dele folk op i grupper. Hvorfor ikke bare en serie om en gruppe piger, der går i gymnasiet, hvor en af dem har en muslimsk baggrund, en anden har en anden etnisk baggrund og den vej rundt?«

– Hvad er konsekvensen af den ensidige fremstilling, som du oplever?

»Det er med til at fastholde ’de fremmede’ netop som fremmede og til at stigmatisere dem yderligere. Samtidig er konsekvensen, at vi ikke kommer videre – jeg er født og opvokset i Danmark, og al den tid kan jeg huske ’os og dem’-retorikken. Jeg er altså 34 år nu. Samfundet bliver kun mere splittet, når historier om manglende integration beskriver særligt islam som uforeneligt med dansk kultur.«

»Jeg drømmer om, og det kommer måske til at lyde utopisk, at når folk tænker på og forestiller sig en dansker, så kan det både være en som mig og en med lyst hår og blå øjne. Ligesom når man tænker på en amerikaner, så kan det både være en afroamerikaner, latinamerikaner eller … Der er så mange måder at være amerikansk på. Det samme håber jeg kunne bliver normen for synet på danskeren både i og udenfor medierne«.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Ayan Mouhoumed

Hvem: Ayan Mouhoumed er chefredaktør på og stifter af online-mediet Ethniqa Magazine, som blev etableret i 2009 ud fra filosofien ’Danske kvinder kommer i alle farver’. Ayan Mouhoumed er
uddannet tv- og medietilrettelægger.

Hvorfor: Både i dagblade og i tv støder man på et væld af historier om livet muslimske miljøer. Men er mediernes fremstilling af etiske minoriteter i Danmark for ensidig?

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Ole Steensen

"Jeg drømmer om, og det kommer måske til at lyde utopisk, at når folk tænker på og forestiller sig en dansker, så kan det både være en som mig og en med lyst hår og blå øjne. "
Med tanke på antallet af vælgere bag DF, V og S forbliver det nok en utopi lidt endnu.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jens peter hansen

»Jeg drømmer om, og det kommer måske til at lyde utopisk, at når folk tænker på og forestiller sig en dansker, så kan det både være en som mig og en med lyst hår og blå øjne. Ligesom når man tænker på en amerikaner, så kan det både være en afroamerikaner, latinamerikaner eller … Der er så mange måder at være amerikansk på. Det samme håber jeg kunne bliver normen for synet på danskeren både i og udenfor medierne«.
Jo da, men er den amerikanske "drøm" i virkeligheden ikke netop en drøm, når man ser på hvordan latinoer og afroamerikanske amerikaneres virkelighed er og ikke på hvordan vi tror den er ?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll

Alle ved, at medierne i alt overvejende grad fokuserer på sensationelle (overvejende negative) historier, skandaler, korruption o s v - og kun i yderst begrænset omfang fortæller om de tusindvis af situationer, hvor alt er i skønneste orden. (Mediernes opgave er jo i høj grad at være "vagthunde" , der kontrollerer "magten" og bekæmper "uretten".)

Hvis man er vant til at læse og se nyheder ( og det er det store flertal i Danmark), så "filtrerer" man nærmest automatisk "overdrivelserne" eller "underdrivelserne" fra og ser det reelle i sagerne.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Vibeke Rasmussen

'Etnisk minoritetsdansker'?

Der må da være en anden måde, man kan putte hinanden i kasser på, end ved at radbrække sproget? Og uden den evige frygt for at komme til at udtrykke sig politisk ukorrekt. Ikke at jeg har svaret på, hvordan vi kommer den frygt til livs, men det gør altså kommmunikation vanskelig, med alle disse, ofte kunstige, omskrivninger, og hvor mange vrider deres hjerner for at udtrykke sig på en forhåbentlig ikke-krænkende måde.

Ayan Mouhoumed beskriver sig selv som: "en dansk kvinde med muslimsk og somalisk bagrund." Fint og præcist. Mere behøves vel ikke? Eller måske bare "dansker med en mørkere hudfarve end den gængse"? For hvorfor er det lige, at det er helt i orden at beskrive mangegenerationsdanskere ved deres hudfarve og ofte med voldsomt nedsættende (men interessant nok aldrig udskældt som 'racistisk'!) udtryk som fx 'leverpostejsdansker', 'grisefarvet' eller såmænd bare 'hvide', som i ovenstående "den hvide ekspert", mens det er strengt forbudt at nævne andre kulører?

I USA er sorte så stolte over deres hudfarve, at mange selv vælger at kalde sig 'black'.

Måske, frem for at postulere, at man er farveblind, man i stedet skulle prøve at acceptere hinandens og egen forskellige hudfarver? Det vil tage tid, men ét sted skal man vel begynde.

Kan man i øvrigt overhovedet tale om en 'dansk etnicitet'?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gert Romme

Faktisk er der intet nyt i denne artikel.

Måske mærker danskerne det ikke selv, fordi det sniger sig langsomt ind. Men vi danske skattebetalere, der kun kommer til det lille, lukkede og lumre homeland en enkelt gang om året, fornemmer tydeligt, at danskerne har ændret holdninger mod det mere primitive og småracistiske gennem de sidste 15 år. Men måske er der dog sket en lille og selvkritisk ændring hos enkelte danskere gennem det sidste halve år.

De samtaleemner, man tidligere forbandt med bodega-snak fra sprittågerne, er nu ganske almindeligt dagligdagssnak, og de fleste taler om dem, som om det var virkelighed.

Brugerbillede for Johnny Winther Ronnenberg

Det er første gang jeg anbefaler en artikel på information, men jeg gør det fordi den rammer præcist ned i virkeligheden. Jeg er FB ven med den kendte Iman Fatih Alev, som jeg søgte venskab med, fordi han var en god kollega, som jeg satte pris på. Dette blev en øjenåbner og et kig ind i et grisefarvet parallel univers, hvis had og ondskab er så voldsomt, at det trodser en hver beskrivelse. Venskabet blev til flere gennem årene og kendetegnende for disse "fremmede" er, at de er godt integrerede godt uddannede og at de er engagerede i politik og frivilligt arbejde. Mit seneste skud på stammen er Khaterah Parwani, Hun må være galvaniseret på krop og sjæl, for hun får suverænt de største svinere, Jeg indrømmer ærligt, at jeg ville bryde sammen psykisk, hvis jeg blev udsat for det samme dag ind og ud. Normalt så sætter vi mønsterbrydere op på en piedestal i Danmark, men det gør vi med sikkerhed ikke, med de "fremmede" af slagsen, de får en sviner i stedet.

Brugerbillede for Søren Lystlund

G ikke SL
Svar på spørgsmål.
"Hvornår ser vi en etnisk minoritetsdansker være økonomiekspert".

Det er sket for lang tid siden. Der er en del udlændinge, som er eksperter på det ene eller det andet felt, ligefrem også udenlandske kvinder, som man henter ind som eksperter.

Den dag du opfatter dig selv som del af det danske samfund, men ikke en minoritet og du tør træde frem, som fuldgyldigt medlem af det danske samfund, så kan du, hvis du er dygtig nok, blive hentet ind for at kommentere økonomi.

Fordi det handler om ikke, at føle sig som en minoritet, men at føle sig som dansker.

Kærlig hilsen udlændingen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Peter Olesen, den mindste minoritet, du tilhører, rummer kun dig. Derfra breder cirklerne sig ud som familie, generation, kvarter, region og alt muligt andet, som er med til at danne dine fællesskaber.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jens peter hansen

Måske mærker danskerne det ikke selv, fordi det sniger sig langsomt ind. Men vi danske skattebetalere, der kun kommer til det lille, lukkede og lumre homeland en enkelt gang om året, fornemmer tydeligt, at danskerne har ændret holdninger mod det mere primitive og småracistiske gennem de sidste 15 år.
Skriver Gert Romme.
Nej så er der højere til loftet i Sverige hvor tændstikkerne sidder løst og Tyskland hvor der også er gang i benzindunkene.
Gud ved hvem det er Romme omgås ?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Olesen

"Peter Olesen, den mindste minoritet, du tilhører, rummer kun dig. Derfra breder cirklerne sig ud som familie, generation, kvarter, region og alt muligt andet, som er med til at danne dine fællesskaber."

Nu vrider du vist begrebet ud af form og tømmer det for indhold, Steffen Gliese.

Jeg er ikke en minoritet. Det giver jo ingen mening at postulere noget sådant, og ville ende i en total atomisering af samfundets i forvejen ret heftige kravsinflation.

Subkulturer og mod-kulturer kan måske være brugbare begreber, men at spejle individet som værende unik i disse, kan også være problematisk i et kommercialiseret, masseproducerende samfund.

Tjek evt. en definition:

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Folkeslag/Etnografiske...

Det kræver et vist antal mennesker, med nogle distinktive og sammenfaldende træk, før man kan være en (etnisk) minoritet, som forfatteren jo gør krav på at være.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Plaschke

Søren Lystlund:

Ja, vi kommer alle til at stave forkert en gang i mellem. Men når jeg skrev ”andre” og ”disses”, er der tale om flertalsformer, der hænger sammen. Det var derfor ikke en fejl, når jeg ikke skrev ”dennes”. Men jeg har sikkert stavet og/eller skrevet forkert i mange andre sammenhænge…

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Samfundet bliver ikke atomiseret, fordi det består af minoriteter, Peter Olesen. Og det er netop ikke at tømme det for indhold, men at besinde sig på den afgørende værdi, et enkelt individ i vores kulturkreds udgør - selvom kampen imod denne uvurderlige erkendelse godt nok føres af mange magtfulde kræfter.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Olesen

"Samfundet bliver ikke atomiseret, fordi det består af minoriteter.."

Det er jo direkte selvmodsigende, Steffen Gliese. Hvis din "minoritets-enhed" på 1 person udgør samfundets totalitet, så har vi altså 5,6 millioner minoriteter i Danmark. Hvis det ikke er atomisering, så ved jeg ikke hvad der er.

Og igen; hvis hvert enkelt individ kan postulere minoritetsstatus, så giver artikler som denne jo slet ingen mening. Så er forfatteren blot en minoritet blandt 5,6 millioner andre minoriteter.

Og hvem bestrider individets særstilling i vores kulturkreds? Ikke mig. Det er en anke du må fremføre overfor teokrater og betonideologer.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Nej, vi har mange gange flere minoriteter, Peter Olesen. For vi har også smede, socialdemokrater, kvinder, transseksuelle, irere, porsche-ejere m.m.m. Alle er de minoriteter i samfundet, og kun ved at henvise til, at andre også har minoritetsrettigheder på deres felt, kan de tilkomme en ret til at blive tilgodeset.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jens peter hansen

Det mener Ayan Mouhoumed, chefredaktør på det danske onlinemagasin Ethniqa Magazine.

Hvad pokker brokker hun sig over når hun med sit magasin jo netop understreger sit og andres tilhørsfold til nåh ja etniske rødder. Hvorfor kalder hun en trommeslager dansk-iraker, når hun beklager at danskfødte hele tiden skal puttes i den etniske skuffe. Når man hele tiden selv gør opmærksom på sit etniske tilhørsforhold og sin religion, så er det da vanskeligt at forstå at fru Jensen, som hun kalder den almindelige dansker ikke må. Jeg kan godt forstå at det er r... irriterende hele tiden at blive puttet i bestemte skuffer, men så skulle man måske selv som den første smide kommoden ud.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Else Marie Arevad

Igen og igen oplever man, at smukke, unge, veluddannede kvinder med indvandrerbaggrund beklager sig i medierne over den måde, omverdenen betragter dem. Hvorfor ikke bare glæde sig over det, man er og kan, og bruge sine evner til gavn for sig selv og samfundet?

anbefalede denne kommentar