Konkurrencestaten bider i kulturelitens hullede sko

Vi savner politikere med visioner, der kan hjælpe skønlitterære forfattere ind i det 21. århundreds økonomiske virkelighed. Og vi savner økonomer, der ikke bare glammer ’kulturelite’, men tør bruge deres regneark til at give en økonomisk negligeret minoritet tidssvarende levevilkår
Vi savner politikere med visioner, der kan hjælpe skønlitterære forfattere ind i det 21. århundreds økonomiske virkelighed. Og vi savner økonomer, der ikke bare glammer ’kulturelite’, men tør bruge deres regneark til at give en økonomisk negligeret minoritet tidssvarende levevilkår
Molly Wittus/iBureauet
17. december 2015

KRONIK – Ove Kaj Pedersen er fornærmet og vred over, at ’kultur- og uddannelseseliten’ ikke knuselsker den konkurrencestat, han som professor i komparativ økonomi har analyseret og gjort sig til bannerfører for.

»Den åndelige dovenskab blandt de såkaldt intellektuelle fik dem til at kaste sig over Thorning-Corydon, som faktisk havde et visionært projekt, der gik ud på at redde en solidarisk og lighedsorienteret velfærdsstat,« sagde han i Politiken den 28. november.

Så hvorfor er skulptører dog ikke i gang med buster og rytterstatuer af Bjarne Corydon (S) og hans tro væbner Ove Kaj landet over?

Hvorfor skriver digterne ikke hyldestkvad til den så visionære tidligere økonomiminister og hans inspirator fra CBS, nu hvor man kan se, hvor visionsforladte deres efterfølgere er?

Hvorfor indføres konkurrencestaten ikke som fag i indskolingen i folkeskolen, når nu professor Pedersen har disputeret med lærebøgerne?

Som formand for Danske skønlitterære Forfattere er jeg nok et reaktionært fortidslevn og en del af den kulturelite, som Ove Kaj Pedersen er så vred på.

Men selv om den gode professor hylder den tidligere ’røde’ konkurrencestatsregering, leder man forgæves efter beskrivelserne af kunst- og kulturvisioner. De var da også præcis lige så ikkeeksisterende som hos den nye blåfrosne regering.

Marianne Jelved (R) prangede sig måske nok nogle paller bøger billigt til og gav dem som gammel skolelærer væk i en læsekampagne i en håndfuld kommuner, tja fint nok, men unægtelig noget tamt.

Og hendes forgænger, kaospiloten Uffe Elbæk, centraliserede kunststøtten, men til gavn for hvem? Embedsmænd? Økonomer? Svaret blæser i vinden.

Forfattere har det ikke gavnet, at der nu kun er ét sted at søge arbejdslegater og kun én årlig ansøgningsrunde.

Små honorarer

Når økonomen Ove Kaj Pedersen bruger ordet ’kulturelite’, får man indtryk af en gruppe af folk, som er ved muffen og har stor magt.

De tronede dog ikke på magtudredningens liste, og blandt skønlitterære forfattere er der langt mellem Lars Løkke-sko til 2.000 kroner, men ikke mellem udtrådte med huller i.

For forfatterroyalties og -honorarer er som regel skræmmende små. Alligevel kunne top-10 over modtagere af legater m.m. for et par år siden ende på forsiden af Politiken, fordi de – hvor forargeligt – havde modtaget knap 200.000 kroner i gennemsnit i en femårsperiode.

Mindre end årsindtægten for en fuldtids bogopsætter på et bibliotek, mindre end den højeste dagpengesats og næsten 100.000 mindre end en årlig gennemsnitsindkomst – og meget, meget mindre end økonomen Ove Kaj Pedersens professorale ’overførselsindkomst’ eller støtten til en almindelig dansk landmand – for slet ikke at tale om støtten målt pr. fastansat medarbejder i medicinalindustrien.

En håndfuld bestsellerforfattere klarer sig godt på markedets betingelser, men det er alt for få i forhold til læsernes, statens og litteraturens behov.

Det danske bogmarked er meget begrænset. Alligevel opererer lille Danmark med sine 25 procent med den højeste moms på bøger i Europa – storebror Sverige har til sammenligning sænket den til 6 procent.

Alene den danske bogmoms løber op i ca. 800 millioner kroner.

Et andet voldsomt problem er bibliotekernes indkøbspolitik. Der købes størst ind af bestsellertitler, som efter et par år kasseres.

Smal kvalitetslitteratur købes stort set kun af centralbiblioteker. Biblioteket, som bl.a. er sat i verden for at danne og være et kvalitativt alternativ til markedet, orienterer sig kun efter markedet, som det kannibaliserer i en uskøn overlevelseskamp.

Fattige som kirkerotter

På litteraturområdet trækker forfatterstøtten tit forargede overskrifter – enten de næsten seks kr. hver dansker må undvære til diverse legater (knap en æske Gajol) eller de 35 kroner pr. dansker biblioteksafgiften beløber sig til årligt (en flaske rødvin i Fakta) – men langt, langt den største støtte gives til de læsere, der er lånere, via de 2,5 mia. kroner til folkebibliotekerne (svarende til tyve flasker Fakta-vin pr. dansker). Hovedparten går til bibliotekarer og andre fastansatte med fast timeløn.

Det er fint med en massiv støtte til læserne – for hvad er en forfatter uden læsere? Men kan danske læsere være tjent med, at deres forfattere som oftest er fattige som kirkerotter?

Vi savner politikere med visioner, der kan hjælpe professionelt virkende skønlitterære forfattere ind i det 21. århundreds økonomiske virkelighed.

Og vi savner økonomer, der ikke bare glammer »kulturelite«, når der ikke skrives heltekvad til deres ære, men tør bruge deres regneark til også at sørge for, at en økonomisk negligeret minoritet som forfattere og andre kunstnere får tidssvarende levevilkår, nu hvor der er bygget så mange nye imposante biblioteker og kulturhuse osv.

Vores indtægter behøver bestemt ikke være på hverken politiker- eller djøf-niveau, det halve kan snildt gøre det.

Nostalgisk rejse

Økonomer vil betegne os forfattere som selvstændigt næringsdrivende. Men vi kan ikke udelukkende operere på markedsvilkår, eftersom staten ved lov har pålagt os at gøre vores bøger tilgængelige for offentligt udlån.

Potentielle købere har i generationer været vænnet til, at bogen er et gratis medie. Det påvirker også prisfastsættelsen i boghandlen.

Da en række tidligere forfatterindtægtskilder er væk eller decimerede (DR-oplæsning, radiodramatik, aviskronikker fx), er forfattere blevet langt mere afhængige af statens puljer.

Sådan er virkeligheden. Og private fonde, eller mæcener er ikke trådt til, som de gør i USA. Heller ikke kommuner, selv om det vel kunne gøre en (udkants)kommune tiltrækkende for forfattere, hvis man fx lokkede med tre eller fem år ad gangen med fri bolig og tilhørende legat.

Eller med ordninger a la B.S. Ingemanns. Han var i en årrække ansat og bosat på Sorø Akademi mod blot at levere en times ugentlig forelæsning.

Den største del af statens forfatterstøtte fordeles via biblioteksafgiften. Forfattere af skønlitteratur får hen ved 20 procent af den – det vil sige ca. 35 millioner kroner (eller knap et glas Fakta-vin pr. dansker).

Arbejdslegaterne i Kunstfonden beløber sig til knap 30 millioner kroner (og skal deles med fag- og børnebogsforfattere og oversættere). Denne sparsomme pulje med 296 tildelinger i 2015 er i den kommende finanslov – trods løfter om at gå fri – blevet beskåret.

Eftersom pengene er så få i Statens Kunstfond og de kvalificerede ansøgere mange, uddeles der flest ganske små arbejdslegater på 50.000 kroner, nogle på 100.000 kroner og ganske få på henholdsvis 150.000 og 200.000 kroner – foruden en håndfuld treårige stipendier og nogle præmieringer.

At modtage 50.000 skattepligtige kroner er selvfølgelig bedre end det afslag, allerflest modtager, men sikrer jo kun godt to måneders arbejdsro i en gennemsnitsøkonomi. Heller ikke forfattere kan leve af vindfrikadeller og luftpostej.

Statens Kunstfonds legatportioner er en nostalgisk rejse ind på billige kvistværelser, der ikke længere findes. Men hvad kan man egentlig gøre, hvis man vil bringe forfatteres økonomi i forbindelse med deres læseres?

Danske skønlitterære Forfattere foreslår, at kulturpolitikerne med Bertel Haarder (V) i spidsen i god tid går til Claus Hjort Frederiksen (V) og nægter at forlade kontoret, før der bliver hostet op med gangbar mønt.

Som mindstemål skal antallet af legater være på det aktuelle niveau, og beløbene skal bogstaveligt talt gøres tidssvarende. Det kan rent praktisk gøres ved at lade størrelsen afhænge af det foregående års danske gennemsnitsløn.

Det laveste arbejdslegat skal så berammes til et halvt år, det højeste til et helt – og begge skal kunne uddeles som flerårige. Så også forfattere i perioder kan opleve økonomisk kontinuitet.

Jan Thielke er formand for fagorganisationen Danske skønlitterære Forfattere

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Steffen Gliese

Der er ingen, der bliver reddet af konkurrencestaten, der er udtryk for en helt anden dovenskab: danske virksomheders i at finde de nichers, som altid har holdt os fri af konkurrence hidtil.
Men verden er slet ikke i konkurrence, bortset med sig selv om at opfylde mål om afskaffelse af fattigdom og omstilling til bæredygtighed.
Hvad er der at konkurrere om? At få lov til at knokle, så man segner? Nej, om at sørge for, at alle profiterer på det stadig mindre behov for menneskelig arbejdskraft.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Konkurrencestaten er dog et meget større problem derved, at det, der skal passes og fungere, forsømmes. DSB aflyser tog, fordi man ikke har tiltrukket tilstrækkeligt personale, f.eks. Eller man er nødt til at køre med ringere materiel, fordi man ikke har efteruddannet nok til f.eks. at køre IC4.
I stedet for at opruste på økonomien, bør man sikre personale til at løse de væsentlige samfundsopgaver med undervisning, forskning, politi, militær, pleje, sundhed m.m. I stedet for kontrol, administration og futile forsøg på at forudsige fremtiden - når det altså kikser at forudsige, hvad vi har brug for folk, der kan.
Og jeg er sikker på, at vi ville have tilstrækkeligt mange, hvis man ikke havde bagtalt det offentlige arbejdsmarked og i øvrigt arbejdet på at øge ligheden i stedet for at genindføre klassesamfundet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Når man forsøger at finde en årsag til aflysningen af tog, opdager man, at rejseplanen ikke er bekendt med det, og når man forsøger at sende en besked om de rette omstændigheder, opdager man, at formularfunktionen er kodet forkert. Her har vi bagsiden af konkurrencen: når der ikke skal konkurreres, regner man det i dag ikke for noget, og så sjusker man - i stedet som i gamle dage at gøre sig umage.
Konkurrencestatsfantasien ødelægger Danmark! De ødelægger også megen tankegang, hvor en elementær forståelse af, at man skal være ærlig og ydmyg, f.eks., er fortrængt af bortforklaringer - med det resultat, at man mister tiltro blandt andre. Det er ikke kun politikerne, den er gal med - det er f.eks. også en misforstået beskyttelse af børn! I dag kunne man høre, at det skulle være en dårlig idé at lade børn gennemgå proceduren, hvis de blev udsat for et terrorangreb. Man kan sige, at det ikke er sandsynligt, men man må omvendt også konstatere, at det kan ske, at nogen går amok med en maskinpistol på en skole. Det ville skabe unødig frygt, mente de voksne - men tværtimod vil det altid være sådan, at børn, der har lært, hvad de skal gøre, føler sig mere sikre og mindre bange end dem, der kun har en lurende frygt for noget, de ikke kender.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Selch

Nååhh er kultur eliten begyndt at pibe .. først var det kontanthjælps modtager.. ingen sagde noget.. derefter dagpangemodtagere.. så skolelærer, derefter tekniske skoler .. nu piber gymnasielærer og universiteterne har jo for længst lagt sig ned på ydmyge knæ.. "vi ska nok.. vi ska nok.." - nu er turen. Alt imens de tavse bløde borgere - ser fabrikkerne med støtte flyttet til andre steder i projektet EU. Nu er strammeskruen nået til finkulturen - JA så er den gal.. Nu er der faneme noget galt i DK der maler helt af helvede til. Kravl ned fra jeres pind "intellektuelle" - Lav noget vi gider betale for.. or "hit the road" - det her er faneme et konkurrence samfund - fat det dog. ;)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Når kunstnerne har ventet så længe, er det, fordi de er vant til at leve på en sten, Torben Selch.
Vi lever ikke i et konkurrencesamfund, selvom der er alvorlige forsøg på at få os til at tro det.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jan williams

@steffen
Du skriver: "Konkurrencestaten er dog et meget større problem derved, at det, der skal passes og fungere, forsømmes. DSB aflyser tog, fordi man ikke har tiltrukket tilstrækkeligt personale, f.eks. Eller man er nødt til at køre med ringere materiel, fordi man ikke har efteruddannet nok til f.eks. at køre IC4."

Øh, hvor har du de oplysninger fra? Mig bekendt, er der ikke problemer med at rekruttere nyt personale til DSB, tværtimod. Og mht. efteruddanelse, så er det altså ikke grunden til at IC4 ligesom ikke tit er at finde ude på de lange skinner, der foregår nemlig masser af efteruddanelse hos DSB, herunder også til at køre såvel IC4 og IC2-tog ... bare noteret, for ikke at du skal bruge forkerte argumenter for at konkurrencestaten er noget møg!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll

Flere og flere danskere evner at læse bøger på engelsk og andre sprog - det giver en øget konkurrence for danske forfattere.

Danske forfattere er groft sagt i dag i konkurrence med enhver forfatter der udgives på engelsk - d v s billige bøger, man kan købe på internettet med få dages leveringstid.

I de "gode gamle dage" havde danske forfattere vel et slags sprogbaseret monopol på det danske bogmarked al den stund, at danskerne i overvejende grad kun kunne læse dansk - sådan er det ikke mere.

Dagens virkelighed er , at også forfattere i "små sprogområder" med en høj almen forståelse af de store hovedsprog ( navnlig engelsk) må levere "varer", der ligger på et højt internationalt kvalitetsniveau ( - ellers får de ikke solgt noget).

Det hjælper heller ikke den middelmådige del af de danske forfattere, når de virkeligt gode forfattere i udlandet oversættes til dansk og sælger deres bøger i Danmark?

Middelmådige kunstnere har det skidt i dagens internationale kulturudveksling - folk vil have det bedste inden for alle kunstarter, og internettet kan hurtigt og effektivt levere de bedste kunstneriske oplevelser ( - samt også nogle af de værste).

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Kære Jan, det er godt at høre. Jeg bliver bare noget forundret, når jeg møder et tog, der er aflyst - uden nogen oplysning om det, heller ikke efterfølgende.
Mht. IC4 er det den forklaring jeg har fået som begrundelse for, at vi ikke får dem til Nykøbing F. - når de nu i øvrigt kører i regionaltrafikken; men det er måske Storstrømsbroen, der er problemet?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jan williams

Kære Steffen, næh IC4 kan glimrende trille over Storstrømsbroen, og togsættene har iøvrigt gjort det masser af gange, nemlig når der foregik sammenkoblingstest af to og tre togsæt, test som blev foretaget på Gedser Strækningen mellem Nykøbing F. og Væggerløse.

Mit bud på hvorfor I ikke får IC4 på Sydbanen til Nykøbing F. er den simple, at netop sammenkobling af flere togsæt stadig skaber problemer og at sende et enkelt togsæt af sted på den strækning er at gøre de rejsende til grin ... medmindre folk da syntes det er vanvittigt morsomt at stå op grundet manglende siddeplads.

Der er mange ord tilgængelige om IC4, eksempelvis kan du læse PHLoggen fra igår om det forkætrede tog:

http://ing.dk/blog/stoler-dsb-paa-ic4-nu-180984

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Vladan Cukvas

Kære Henrik Brøndum dette gælder desværre endnu mere andre og ikke kun forfattere og kunstnere generalt. Forskellen er, at det lykkes for dem. Mon der findes en del talentløse i folkentinget med en god løn og god pansion ordning.

Forfattere og kunstnere generalt er blevet ofre for konkurence ideologi og mange af dem der lever af at skrive skriver noget af det værste fordi det sælger godt. Det har sit publikum. Det fortaler lidt om køberne af kunstprodukter i DK og udenlands. BlockBuster agtige skriverier virker, fordi de rammer publikums smag, men det er så en anden hitstorie.

Konsekvensen bliver, at de talentfulde forafattere (kunstnere) som ikke har en roman med profit potentiale bliver skrottet i starten. Den får du ikke lov at læse og danne en mening om forfatterens talent. Andre bestemmer over det på dine vegne.

Staten bør værne om kunstnerne og kunsten på samme måde som de værnede om de store banker, som fik hundrede miliarder kroner i statstøtte. Det var ikke på grund af bankdirektørernes store talent, men de lever alligevel fedt af deres manglende finansielle talent.

Her handler det om nedskæringer og det er vigtigt at gå tilbage til hvor det hele startede - finanskrakket i 2008.

Det handler også om (ned)prioriteringer, og om en ideologi der truer med at ødelægge mange af de gode ting som tidligere generationer har kæmpet for.

Den konkurencesstat ideologi og de instrumenter de anvender har det til formål at godtgøre og bevare den status quo, så vi ikke går tilbage til tiden før 2008, i hver fald når det gælder hvad skattepenge skal bruges på. Alle nedskæringerne skal forblive i kraft.

Kunstnere er i denne sammenhæng ligeså udsatte som andre svage grupper - dagpengemodtagere, kontanthælpsmodatgere osv.

For ikke så længe siden var der en artikel i Information skrevet af en økonom, som spår øknomismens undergang, netop fordi den ligestiller værdi og markedsværdi og ikke kan skelne mellem de to kategorier.
Samfundet er i dag meget mere værdifuld og danskerne laver mange gode ting som ikke fremgår af statistikker og opgørelser over BNP.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Som Bertel Haarder skriver i et læserbrev i Berlingske i dag, så giver Danmark godt 1 procent af BNP til kultur, mens (det storkulturelle) Italien kun giver ½ procent. Og han slutter: "Skulle vi ikke blive lidt bedre til at glæde os over det, vi har".

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Grethe Preisler

Den danske sprog er en svær en, den tales kun med stor besvær af de danske.

Der bor som bekendt ca. ti gange så mange mennesker i (det storkulturelle) Italien, der taler og forstår italiensk, som der bor mennesker, der behersker det danske tungemål, i Danmark.

Dansk er et lille sprogområde, så alene af den grund burde vi hoste op med en større procentdel af vores BNP i litteraturstøtte end italienerne. Hvis vi vil gøre os håb om holde liv i aktørerne på markedet for dansksproget lyrik og skønlitteratur, før de bliver 'udkonkurreret på globale markedsvilkår' af en tsunami af dårligt oversat triviallitteratur på engelsk fra lande med et større hjemmemarked end det danske.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Jeg tror nu, at italienerne på stats-niveau er dobbelt så interesserede i spæk som i poesi. Og som i beskyttelse af kulturarv. Og hvad vi ellers kan finde på. Italiensk kulturpolitik satser mest på reklame-tv med shows i lange baner, jeg tror ikke de har så mange bogopsættere på folkebibliotekerne, som vi har, trods vores lidenhed.

Italiensk kultur var privat finansieret, lige fra universiteterne til kunstnerværksteder. Skulle man gøre sig som kunstner, skulle man have en rig onkel, ikke et koldt kvistkammer.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Grethe Preisler

Tak til Michael Kongstad Nielsen for linket til skoleanalysen af 'Nissen hos Spækhøkeren' ;)

Det allersjoveste i den historie er tilsyneladende gået helt hen over hovedet på den arme ophavsmand til analysen, nemlig 'kropstykket' i fortællingen. Der hvor nissen låner madammens mundlæder (som hun ikke bruger, når hun sover) og sætter det på bøtten med genbrugspapir nede i butikken. Og bøtten når at give "alt, hvad den har i sig, fra sig på ene led", og lige skal til at give det fra sig igen på den anden, da nissen hen ad morgenstunden kommer tilbage fra nøglehullet på kvisten, og tager mundlæderet fra den igen for at lægge det på madammens natbord, før hun vågner.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Jeg kan ikke lade være med at minde om den meget nordeuropæiske kunstner ved navn Knut Hamsun, der skrev den fortryllende roman "Sult" omkring år 1900, om netop forfatterspirens genvordigheder i den nye store by, som ingen forlader uden at komme mærket derfra. Der var ingen forfatterskole, ingen stipendier, ingen SU, ingen kollegier, ingen mæcener, kun sult. Er det sulten der driver værket? Næppe, men nogen drivkraft er nok i det.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Grethe Preisler

Ja, Ja Michael Kongstad Nielsen - vist var kunst og kultur privat finansieret i Italien, men det var de nu også i guldaldertidens Danmark.

Havde geheimekonferensråd Jonas Collin ikke åbnet sit hjem og sit hjerte for den forkomne femtenårige kunstnerspire fra Odense, er det ikke godt at vide, hvad der var blevet til med geniet Hans Christian Andersen. Og mærkeligt nok var det ikke en litteraturprofessor, men en naturvidenskabsmand, der var den første til at se, hvori hans geni bestod. Nemlig H.C. Ørsted, som sendte sin unge ven et takkebrev efter modtagelsen af hans første bind med Eventyr og Historier, og opmuntrede ham med, at der hvor skuespillene og romanerne havde gjort ham berømt, ville eventyrene gøre ham udødelig.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Selch

Steffen Gliese
Kunst kommer ud af smerte ellers er den bare til at hænge op på væggen som "modeindretnings-interiør". Nogle mennesker rejser helt til vatikanstaten for at gå i dens kældre og smække sig med kæder og glasskår for at fornemme guds tugtende hånd over deres syndfulde kroppe.

Måske kunstnerne skulle glæde sig over at det kan opnå denne fornemmelse af smerte - helt gratis. I modsat kunne han bevæge sig ned af strøget og se på det menneskelige "affald" som Europæiske storbyer begynder at kunne bryste sig af.

Hvorfor i det hele taget kunst - når smerten er lige udenfor døren, i vores "fællesskab" i Europa? For at den i fine omgivelser i glas og ramme kan besøges af Gentofte borgere - som nødtvungen må steppe over et forkrøblet menneske for at komme tørskoet ind på Det Kongelige Teater?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Tak Grethe Preisler, ja tiden var til privat kapital, med mindre staten udpegede de få, der fik særlige muligheder. Ørsted-familien var sådan nogle statsfinansierede videnskabsfolk, som blev begunstiget indenfor polyteknik og jura, og fik status og blev velstående nok til at kunne understøtte kunstnere, det vil jeg gerne tro. Og H. C. Andersen blev jo temmelig udødelig, må man sige.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anonym

Tak til Hr. Brøndum for en omgang god gammeldags og klassisk borgerlig smagsdommeri. Det er som taget ud af munden på mit ophav, som heller ikke vidste hvorfor han/hun mente som han/hun gjorde, men bare bevidstløst gentog hvad andre har sagt; hvilket næppe gjorde udsagnet mere korrekt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Kunsten i Italien har altid været offentligt støttet - helt tilbage til Middelalderen. Dertil er så kommet de private donationer, derfor er Italien som kulturnation til at få åndenød af: det er overalt, og der er nutid side om side med flere tusinde års fortid.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Det er absolut ikke mit indtryk at Ove Kaj Pedersen er fortaler for konkurrencestaten. Han udtaler til Politiken:

"Konkurrensenstaten er et vilkår, en benhård realitet. Den er et resultat af globaliseringen og europæiseringen, som i de seneste 25 år har lagt et pres på alle nationalstater"

Ove Kaj Pedersen siger endvidere: "det undrer mig, at de intellektuelle ikke har følt behov for at sætte sig ind de udfordringer, velfærdsmodellen står overfor."

...det undre også mig - i den grad. Og ak heller ikke Jan Thielke - der blot rækker hånden frem og lige som forfatteren Tom i Fugls føde ikke formår at levere den nødvendige tekst,,,

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Kunsten i Italien har aldrig været offentlig støttet, beklager Steffen, jeg ved ikke hvor du har den ide fra.
Og verdens ældste universitet var privat, også det næstældste:
oversat wiki:
"Univers universis patavina Libertas" er mottoet, der altid har præget universitetet i Padova, og også den ånd frihed kultur og udtryk, der førte en gruppe af elever og lærere til at forlade universitetet i Bologna for Padua. Universitetet i Padova er ikke født så tidligere privilegium, takket være en pavelig edikt eller kejser, men for en gunstig konjunktur faktorer: den massive overførsel fra Bologna til lærere og professorer på den ene side og goodwill og støtte af byen fra »andre. Selv om undersøgelsen og forskning går mange år før, er 1222 anerkendt som året for fundament: det år, ser det ud til at være den første optagelse af en regelmæssig universitet organisation.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Nielsen

Hvad med at betale det en bog skal koste? Fedterøve...
Hvad med at betale en teaterbillet til reel pris? Fedterøve...
Hvis ikke man vil betale det det koster så går det som med alt andet. Vi er selv ansvarlige for det. Men kan du ikke leve af din kultur? Ja så er det dit problem og ikke mit.. helt ærligt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Kunsten i Italien har været massivt støttet, om det var malerne, komponisterne, skulptørerne, digterne etc. etc.
Nu er det selvfølgelig svært at tale om "Italien" før 1860, men de forskellige bystater gav altså massivt til de forskellige kunstarter - og Kirkestaten har formodentlig været den største benefactor over tid.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Grethe Preisler

Hvad med at betale, hvad det skal koste at få passet og undervist dine børn, mens du passer dit vellønnede job som investeringsrådgiver? - Fedterøv .....
Hvad med at betale, hvad det koster at udbygge og vedligeholde motorvejnettet, så du kan komme hurtigere frem i din benzinsluger af en sportsvogn i millionprisklassen? - Fedterøv .....
Hvad med at betale, hvad det koster at give din gamle bedstemor en ny hofte, så du kan slippe for at høre hende jamre i telefonen over sine smerter? - Fedterøv ....

Hvad med at betale 'din topskat' uden mere vrøvl, så vi kan slippe for at høre på din jammer over, hvor dyrt, besværligt og u t a k n e m m e l i g t det er at tilhøre den økonomiske elite i Danmark i forhold til hvad det koster i Schweiz og Luxembourg? - Fedterøv .... ;o(

Brugerbillede for Herdis Weins

Grethe Preisler - tak, så godt kunne jeg ikke have skrevet det selv.
Nogle synes at mene, at teater, film, billedkunst, litteratur, musik etc - det er sådan noget, folk kan sidde og pusle med efter fyraften,madlavningen, opvasken og ungernes sengetid.
Herregud da - skulle det virkeligt være noget, der tager tid og kræver uddannelse/viden/træning ...?
Skal manuskripterforfattere/oevrsættere, skuespillere/dansere/sangere/musikere, instruktører, scenografer, sceneteknikere, lysteknikere, kostumierer, frisører, syersker, malere, tømrere, elektrikere, og rengøringen - foruden administrationen, billetkontrollørerne og alle dem, jeg sikkert har glemt da virkeligt have penge for deres arbejde? Så mange folk er faktisk i gang, hver gang der laves en forestilling med det store udtræk. Men selvfølgelig - det kan vi så godt bestemme, kun skal være for dem, der kan smide adskillige tusind koner for en teaterbillet. Hvad glæde skulle almindelige lønmodtagere dog have af at se ballet, gå til klassisk koncert eller - gys - til en verdens berømte balletkompanier?
De kan sgu nøjes med Vild med dans og citronmåne.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Brøndum

Jeg er ikke imod kulturstøtte - men derfor bør statens penge kun bruges hvis der kommer noget ud af det. Lukkede man for statsstøtten til Den Kongelige Ballet .... ville den være død i morgen. Lukkede man for støtten til skønlitterære forfattere - ville vi stadig have alle de væsentlige værker, og også om 10 år, 20 år etc.

Olieindustrien har mistet 200.000 jobs på globalt plan siden 2008 - det er deres eget problem.

Forfatterne burde være bedre til at skaffe sig af med deres overhead af forlæggere og boghandlere - og glædes over at det offentlige sørger for biblioteker - ofte med uddannet personale - der skaber et rum i byen hvor det ikke koster penge.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Herdis Weins

Jo for fanden - jeg glemte noget helt elementært i min ovenstående opremsning:
husleje,strøm, varme og lys. Dertil kommer udskiftning af nedslidte elementer - rør, ledninger, pærer, sæder, tag, gulvtæpper, vægmaling etc. = vedligeholdelse.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Frank Hansen

Goebbles har sandelig ikke levet forgæves. Hvis en løgn gentages ofte nok, så er der til sidst nogen, som tror på den.

Vladan Cuklas kolporterer myten om, at bankerne fik i hundredvis af milliarder i støtte. Næh, bankerne blev tvunget til at deltage i en solidarisk ordning, så de stærke banker var med til at betale for de svage bankers tab. Rent praktisk fandt det sted ved at staten proppede lån til 11 procent pro anno ned i halsen på bankerne. I dag er hele regnebrættet gjort op og lånene tilbagebetalt med renter og gevinsten fradraget de tab, som sektoren har haft. Resultatet af hele manøvren var en gevinst for staten på et tocifret milliardbeløb. Det kan man læse om på Finansministeriets hjemmeside.

Begrundelsen for disse bankpakker var ikke at rede bankerne, bankdirektørerne eller aktionærerne. De fik deres velfortjente tab. Bankpakkerne blev gennemført for at sikre, at der fortsat er et system til rådighed, så almindelige lønmodtagere kan få udbetalt deres løn og få adgang til at købe deres boliger uden først at skulle opspare hele købsprisen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Lystlund

G ikke SL
Forfattere, hvorfor i alverden slår I jer ikke sammen og kommer ind i det 21. århundrede. Teknologien i dag er af den art, at I kunne være selvstændige erhvervsdrivende og selv udgive online mod betaling, eller mere gammeldags, at udgive på cd er og dvd er. Drop forlagene og undgå derved mellemledet. Dette kræver dog vilje og arbejdsiver fremfor selvynk. Op på teknologihesten og videre. Med den regering, som vi har, er det nok ikke kulturen, hverken smal eller bred, der er i fokus. Med DF i tæt dans med V, er det nok norske fru Margit Sandemo's typerne, der tager førertrøjen og ikke de smalle forfattere.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Grethe Preisler

Så er vi ved at være tilbage ved begyndelsen og Henrik Brøndums visdomsord af 17. december 2015, kl. 11.31:

Iværksætternes problem er, at der er for mange der forsøger at leve af iværksætteri på et beskedent talent.
Den støtte, der gives til iværksættere, kunne sagtens fordeles på færre hænder, uden at noget ville gå tabt.

Fra "Navigare necesse est, vivere non necesse est" til
"Stå aldrig til søs, lad de andre stå,
du får stribevis af kors og bånd og stjerner på"

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jesper Brink

Der udgives for megen dårlig litteratur. Derudover er den litterære verden lukket og selvsmagende med netværk og forbindelser. Dette ses også når de anmelder hinanden. Forfattere er sjældent mindre konkurrencelystne end erhvervsfolk, men det ændrer dog ikke ved det faktum, at der er behov for god litteratur for at udvikle og udvide sproget, erfaringsrummet mv. En nedsættelse af momsen kunne være en løsning a la Sverige. Samtidig kunne man ønske sig en lidt mere progressiv indkøbspolitik af bibliotekerne. Ingen dør af at vente på en krimi (heller ikke krimiforfatterne, der lever som små virksomheder med ansatte, som var de kunstnere i Berlin-studioer), men sproget dør hvis Inger Christensen, Pia Juul eller Niels Lyngsø ikke udgives.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Frank Hansen, 6 mia. I omkostninger for at låne 100 mia. kr. over 5 år plus en statsgaranti på et beløb svarende til 3 gange BNP må da siges at være rimeligt, især når det påtænkes at hasardspil er ulovligt. Og med hensyn til konsolideringen af finanssektoren har boligejerne og bankkunder bidraget med op til ca 3 pct., samtidig med at marginalrenten i bankerne har været uændret 4 pct. Gennem hele krisen. Og med "et system der sikre at lønmodtagerne kan få udbetalt deres løn" der mene du vel også den arbejdsløshed, der kunne være blevet resultatet hvis banker i deres indbyrdes hasardspil havd fået lov at destabilisere arbejdsmarkedet og samfundsøkonomierne?
At staterne gik ind og reddede realkapitalen frikender ikke finans- og spekulationskapitalen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Lystlund

Som svar på talentspørgsmålet.
Det artiklens forfatter hentyder til. Skal det kun være ussel mammon, der styrer ræset og ikke talent.

Jeg er ikke forfatter, men i et andet akademisk og praktisk kunstnerisk fag. Hvor har jeg ikke oplevet mange, der fik succes, bare ved at ville og dog uden at kunne. Dvs. der er ingen garanti for, at en successful person også indeholder talent. Nu nævnte jeg Margit Sandemo, som har solgt godt og er helt uden kvalitet. Hun er svar på romanbladet i Norge og hun er på bibliotekerne i metervis. Bibliotekerne kunne købe anderledes ind, hvis der var vilje til det. Jeg mener blot, at moderne teknologi har muligheder, som forfatterne, skulle se at bruge.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Ja, lad os se i øjnene, at en stor del af fortrædelighederne skyldes, at bibliotekerne har mistet forståelsen for deres rolle i samfundet, som ved Gud ikke er at levere underholdningslitteratur til masserne, men derimod at sikre lødigheden i danskernes læsevaner.
Det er vigtigt, at den lille digtsamling når ud til 50% af bibliotekerne, mindst, og finder den gymnasieelev eller andre, som den taler til, og som vokser i selvforståelse ved dens ord. Det er ikke så vigtigt, at 100 skandinaviske krimiforfattere opnår det samme. Selvom forlagene vil hævde, at det er de 100, der betaler den ene, så er det snarere sådan, at det er checken med bibliotekspengene, der opildner det unge talent til at fortsætte.
I øvrigt finder jeg det meget mærkeligt, at folk åbenbart mener, at der udkommer så mange dårlige danske forfattere - det er godt nok ikke mit indtryk.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Grethe Preisler

Well, Søren Lystlund og Steffen Gliese,

Carbara Cartland - salig ihukommelse -havde jo også større økonomisk udbytte af at fabrikere soft-pornografiske kioskbaskere på samlebånd world-wide end vores alle sammens kære Morten Korch ;o)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Ja, Grethe Preisler - og dem købte bibliotekerne ikke.
Men da jeg var biblioteksmedhjælper, var der godt nok gang i slægtssagaerne. Det var en mærkelig oplevelse at komme fra et provinsbibliotek, hvor man var nødt til at overveje kvaliteten af alle indkøb, til Odense, hvor der bare skulle sikres adgang til de mærkeligste ting. Udover slægtssagaerne til de ikke så bogvante var der reparationsbøger til alskens biler for de mænd, der ikke havde anden grund til at komme indenfor murene.
Det er jo fint, når man har råd - men diskussionerne om bibliotekets rolle i 90erne var nærmest et råb om yderligere udbredelse af det populære, fordi borgeren blev gjort til forbruger.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Nielsen

Jeg synes det er fint med kulturstøtte i forbindelse med fortidsminder, slotte osv. Men at man skal støtte en maler, forfatter og des lige med statskroner fordi der ikke er nogen der vil købe deres " værker", så er man ude i endnu en støtteordning for at holde en bestemt type erhverv kunstigt i live. Det svare kort og godt til at en lokal slagter ikke synes hans kunder køber nok, så derfor vil han gerne have statsmidler så han kan fortsætte... det giver jo ingen mening.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Peter Nielsen,
Dansk kulturpolitik er en del af den lighedstanke, der ligger i den socialistiske (og nationalkonservative) indretning af samfundet. "Ingen har for meget og få for lidt" betyder blandt andet at "kunststøtte" ikke er en opgave for rigmænd, mæcenher, og fonde, men derimod et demokratisk styret organ, der sikre at samfundets kunstneriske talentmasse kan studeres af almenvældet. En smuk tanke.

Den politiske forskel i kulturstøttedebatten ses tydeligt i dels et citat af nazisten Goebbels, som sagde: Når jeg hører ordet kultur, så spænder jeg hanen på min revolver.

Og dels den nationalkonservative Churchill der udtalte noget i retning af:
Hvis vi skal skære i kulturbevillingerne for at føre krig (WWII), så kan vi lige så godt overgive os med det samme.

...men den slags overvejelser behøver vi slet ikke at gøre os i dag, hvor "konkurrencestatens filosofi" - af liberalisterne kaldet "nødvendighedens økonomi" - er defineret af liberalisterne ...helt uimodsagt - også af den samlede kulturtalentmasse.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Grethe Preisler

En lille nisse rejste på monkey-class fra land til land
Hans agt det var at hilse på Verdens Største Mand.

Han kom til Rom og Pisa og til New York, hvor Disney bor
Men mellem alle kæmper ham tyktes ingen stor.

Så drog han hjem til Billund og gik en tur i Lego-land
Han smilte, thi nu havde han mødt Den Største Mand.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Nielsen

Bull Atkins, det er muligt men hvis ingen gider at købe din bog eller maleri, så er du nødt til at lave noget ved siden af så du kan tjene til det der så er din drøm eller hobby. Det kan ikke være andres problem at en kunstner ikke kan leve af sin kunst.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Peter Gniersen, sådan fungerer det jo også i praksis. 50.000 skattepligtige kunststøttekroner kan man da ikke leve af. Og så er historien jo spækket med kunstnerskæbner der først er blevet anerkendt efter deres død. God kunst kan ikke måles.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Nielsen

Bill Atkins, principielt er jeg imod støttekroner af enhver art også til kunstnere, fiskere, landmænd etc. Det har intet med om man er gnier eller ej at gøre, men har noget at gøre med at et subsidieret erhverv intet gavner. jeg kan acceptere at private, fonde osv. donerer beløb, men at det er en statslig opgave at sikre deres indtægt, det er jeg imod. der er mange kunstnere der må arbejde ved siden af, so be it... det er valg man må træffe, og de er ikke berettiget til særbehandling fremfor andre, herunder mindre erhvervsdrivende som sagtens kan bruges til understøttelse af min påstand.
Hvorfor skal en kunstner have støtte og ikke en tømrer? Hvad er det der kvalificerer den ene fremfor den anden - er det mon alene baseret på et påtaget kulturelt snobberi.
Kan du ikke leve af dine egne evner indenfor et givent fag, så må du jo finde på noget andet at lave.
God kunst er absolut subjektivt og tidsbestemt, men det er komplet irrelevant om kunstneren bliver berømt når vedkommende er i live eller død. Det handler om at hvis man insisterer på at være kunstner så må man også acceptere at man ikke kan forvente at staten holder en flydende, og tage et job.
Mvh
Gniersen

anbefalede denne kommentar

Sider