Klumme

Hvor længe skal universiteterne forblive virkelighedsfjerne reservater?

Ingen i universitetsverdenen har tilsyneladende nosserne til at erkende det problem, at de uddanner for mange til arbejdsløshed
15. december 2015

Jeg droppede endegyldigt planen om at blive verdensstjerne i den amerikanske basketball-liga NBA, da jeg var omkring 14 år. Som årene skred frem, stod det klart, at mens mit hoved fungerede fremragende, var min fysik ikke gjort af det stof, internationale sportsidoler er lavet af.

Desuden var hele den ældre generation – mine forældre, politikerne, kulturen og samfundet i øvrigt – enige: Uanset hvad du gør, så tag en god, akademisk uddannelse først. Så er du i det mindste garanteret job.

Så jeg begyndte på universitetet. Radikale Venstre mente dengang, at en hel generation af akademikere som mig skulle tænke Danmark frem på førstepladsen i den internationale konkurrence.

Læs også: ’Så skal jeg fortsætte, som om intet var hændt’

Men allerede før jeg afleverede mit speciale i foråret, stod det klart, at der ingen job var. Mine graduerede venner sloges alle som bæster for at få ansættelser. De få, der har fået job, er i tvivlsomme ansættelser på vikarbasis eller i løntilskud. Dimittendledigheden i Danmark er på 30,4 procent. For min uddannelse, forvaltning, er den på omkring 40 procent. Og det er ikke en eller anden ’tegn og gæt’-uddannelse, jeg har trukket i en automat, men en hardcore uddannelse i politik og administration.

Det er svært ikke at sidde tilbage med en følelse af, at man på trods af fem års hårdt arbejde har fået det, min far ville have kaldt »en bar røv at trutte i«. På trods af et 12-tal i specialet og et gennemsnit på omkring 10 har hverken statslige styrelser eller kommuner uden for København vist nogen interesse. I lang tid undrede jeg mig over, at der altid var mellem 290 og 320 ansøgere til de job, jeg søgte. Indtil det gik op for mig, at det var de samme ansøgere til samtlige job.

Læs også: Hvad skal du efter studierne? ’Jeg skal være arbejdsløs’

Jeg ser absolut ikke mig selv som et offer. Min ’krisesituation’ består i, at samfundet har betalt for at overuddanne mig. Jeg er højst frustreret over, at rådgivningen igennem mine 18 års skolegang har været så fuld af floskler og forkerte forudsigelser.

Værst er ideen om, at universiteterne ikke er til for at uddanne unge mennesker til beskæftigelse. I det akademiske miljø opfatter man ikke universitetet som en institution med den helt lavpraktiske, samfundsgavnlige funktion, at størstedelen af de studerende skal skaffe sig et job med de evner, de tilegner sig. Interaktionen med de aktører, der skal ansætte de studerende efter endt uddannelse, begrænser sig typisk til såkaldte karrieredage, hvor virksomhedernes praktikanter sendes til universitetet med favnen fuld af flyers.

Universiteterne ser nemlig stadig sig selv som reservater for fri forskning. Det kunne de nemt tillade sig i en verden, hvor efterspørgslen på akademikere var tårnhøj. I dag, hvor der går 13 af os på dusinet, virker det som en bizar luksus.

Læs også: Eksperter: Mangel på arbejdskraft er overdrevet

På Roskilde Universitet har rektor Hanne Leth Andersen reageret på den nye virkelighed med vanlig flødeskumssnak. »Undervisningen skal vendes på hovedet,« sagde hun sidste år til Politiken og fyrede derefter lidt bullshit-bingo af om, at de studerende lever i en »fragmenteret virkelighed«, så universiteterne må arbejde »målrettet« og omstille sig til »nutidens vidensparadigme«.

Hvordan det helt konkret skal foregå, er der ikke mange bud på. Noget med flipped classrooms og spontan undervisning, som dækker over modefænomener snarere end grundlæggende forandring.

Men det svar på udfordringerne, man hører fra ’den gamle skole’, er mindst lige så misforstået. En række gnavne professorer benægter mere eller mindre, at der overhovedet skulle være behov for ændringer. Overlæge Steffen Jacobsen udleverede med bragende perfiditet denne forandringsresistens i Berlingske, da han svarede på Leth Andersens luftige visioner for universiteternes fremtid. Ønsket om at ændre på universitetets indretning var blot udtryk for en »socialistisk utopi«, skrev han.

Læs også: Dimittend-ledighed koster staten dyrt

Debatten har ikke rykket sig siden. Ingen af de to respektive skoler inden for det moderne universitetsvæsen har øjensynligt nosserne til at erkende det problem, at de uddanner en væsentlig del af deres studerende til arbejdsløshed.

Casper Gronemann er cand.scient.adm. og politisk analytiker

Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Charlotte Primdal

Bare rolig, der er altid plads til en djøffer mere, det er kun hvis man er *gys* humanist eller teoretisk naturvidenskaber man er ubrugelig som drone for konkurrencestaten, det skal nok gå, og for os andre der er så håbløst gammeldags at tro på at Staten skal andre ting end at skabe vækst og forbrug og vækst og forbrug (og rigdom til den lille rige elite) er der jo altid kontanthjælp (eller vent, er der...)

June Pedersen, Dennis Lydker, Carsten Søndergaard, Anne Eriksen, lars abildgaard, Karsten Aaen, Per Jongberg, Ole Henriksen, Uffe Illum, Jeppe Lykke Møller, Helene Kristensen, erik winberg, Niels Engelsted, Torben Skov, Morten P. Nielsen, Jørn Andersen, Steffen Gliese, Anne Schøtt og Morten Damborg anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

Jamen der er da ingen arbejdsløse, og arbejdsudbudet skal hæves for at imødegå opsvinget ☺

Carsten Søndergaard, Henrik Klausen, lars abildgaard, Tue Romanow, Jeppe Lykke Møller, Torben Skov, Jørn Andersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Rasmus Sloth Pedersen

Jeg ved godt skriver at du ikke piver, og at du mener at det du har faaet gennem din uddannelse er gode vaerktoejer til forvaltning. Du har faaet meget mere - du har bevist at du kan laere, saette dig ind I kompleks stof (og forstaa det) hurtigt og effektivt. Bred dig ud, soeg I udlandet, bliv selvstendig, du ER (sammen med resten af kandidaterne) resourcestaerk! [jeg er uddannet biology, men arbejder som akustikkonsulent I Nordirland]

Carsten Søndergaard, Jørgen M. Mollerup, Torben Skov, H.C. (Hans Christian) Ebbe og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Ja, det er et problem, at så mange har uddannet sig i forvaltning i stedet for tunge, indholdsfyldte fag i sprog, kultur, jura, teologi eller naturvidenskab.
Forvaltning er noget, man kan lære på en højskole som efteruddannelse - eller var, dengang der var ræson i uddannelsessystemet.
For mange mennesker flytter papir, og for få udvider vores indsigt i verden - og spares i øvrigt væk for at give plads til "forvaltning". Misbrug af vore ressourcer, misforståelse af hvad et samfund er.

Herdis Weins, Christian Sørensen, Carsten Søndergaard, Anne Eriksen, Karsten Aaen, Dennis Berg, Per Jongberg, Ole Henriksen, Uffe Illum, Jeppe Lykke Møller, erik winberg, Niels Engelsted, Janus Agerbo, Torben Skov, christen thomsen, Jørgen M. Mollerup, H.C. (Hans Christian) Ebbe, Jørn Andersen, Ebbe Overbye og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Man KUNNE også,
hvis det var at man ville,
begynde at bruge den indvendige del af sit hoved på at indse og erkende,
at hvis svaret er "et job"
så er det et rigtigt kedeligt og ligegyldigt spørgsmål.

Skal vi snart snakke om,
at samfundet og financieringen af det trænger til en forandring og hvilken forandring - eller skal vi bare allesammen sidde og blive kede af arbejdsmarkedets manglende efterspørgsel?

Herdis Weins, Søren Christensen, Mads Kjærgård, Carsten Søndergaard, Torben Skov, Anne Eriksen, lars abildgaard, Tue Romanow, Janus Agerbo, Jørn Andersen, Steffen Gliese, Ole Steensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Rasmus Grønbek

"Hvor længe skal universiteterne forblive virkelighedsfjerne reservater?" Hertil må det korte svar være: altid! Et længere svar ville nok nærmere være en argumentation for, hvori det 'virkelighedsfjerne' består. Det er ikke universitetsinstitutionen, som er på afveje, nærmere den statslige og politiske sløring af universiteteternes idealer, der er uden ret.

Herdis Weins, Søren Christensen, Carsten Søndergaard, Henrik Klausen, Anne Eriksen, Erik Karlsen, Jens Falkenberg, lars abildgaard, Tue Romanow, Uffe Illum, Niels Engelsted, Torben Skov, Jørgen M. Mollerup, Michael Borregaard, Jørn Andersen, Ole Steensen, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Hvis man ser bredt på beskæftigelsesgraden over et livsforløb, i stedet for bare dimittendledighed, så ligger akademikere 15-20 procentpoints over ufaglærte. Det er en ganske signifikant forskel.

Man kan så diskutere hvad, der er årsag og hvad, der er virkning. Om viljen til at begå sig på arbejdsmarkedet kommer før eller efter det at man tager en uddannelse. Men en meget tydelig sammenhæng er der.

Henrik Klausen, Jørgen M. Mollerup og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Det er vel efterhånden kun de arbejdsløse, der kan foretage fri forskning! Politiseringen af universiteternes "rolle i samfundet" lægger jo bånd på, hvad man kan få godkendt indenfor murene.
Man kan oven i købet være heldig og finde et aktiveringssted, der går ud på at give kandidater mulighed for at arbejde med deres stof - f.eks. med henblik på at gøre sig Ph.D.-fæhig.

Torben Skov, Jens Thaarup Nyberg, Anne Schøtt, Lise Lotte Rahbek og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Blandt konkrete forslag at sætte handling bag ønskeligheden af at integrere det virkelige liv (erhvervslivet) i universitetet - og omvendt. Der er et fælles - og lige stort - ansvar der skal løftes her - af universitetet og erhvervslivet - tror jeg.

Jobs til de studerende senest fra år 2 i et studieforløb, er erfaringsvist noget der "rykker". I vores lille firma, har vi igennem de seneste 10 år haft måske ca. 50 studerende ansat i ca 1-3 år under deres studietid. Mig bekendt fik og får de alle jobs allerede inden eller umiddelbart efter studiets afslutning.

Jeg husker stadig selv, hvordan vi kæmpede for at få virkeligheden ind på det "støvtunge" jura-studie, ved at slås om de få studierelevante jobs der var. Da jeg en dag blev udtrukket , som en af de heldige i studiejob-køen, skete der en mirakuløs øget motivation, som banede vejen for tilbud om op til flere spændende jobs efter studiet.

Hvad mon der skal til for at det kunne lykkes - at få virkelighed og teori omsat i et parløb? At skaffe studiejobs til ALLE - på alle studier? I givet fald vil der næppe eksistere arbejdsløshed blandt nyuddannede - tror jeg.

@Casper Gronemann

Jeg sidder lidt med en krokodilletåre i øjenkrogen. Forleden sad jeg og bladrede i en avis, og så en annonce fra OFIR. Der var 87 jobs, og de seks af dem ville resultere i noget fysisk. De 81 andre var mere eller mindre... administration!

Græ-host-kenland? For-host-valtning?

"Nu er du jo gammel", som mine venner siger, men jeg kan huske dengang før computere, internet, smartphones, osv. Dengang hvor man, hvis man f.eks. væltede på sin minicykel, kunne komme direkte på skadestuen, uden at skulle ringe først. Dengang var der en læge som tog imod indenfor 10 min, og fem min efter havde du jod på knæet. Se det var tider! Dengang boede vi en tændstiksæske, smøgede ærmerne op, levede af Jakabov og kaffe uden latte, arbejdede 25 timer i døgnet, fik tæsk mens vi sov...

Btw. Er der nogen som ved om man kan studere Metafysik på uni i DK? :)

Dennis Lydker, hans lemming, Christian Sørensen, Carsten Søndergaard, Torben Skov, Anne Eriksen, Jens Falkenberg, Karsten Aaen, Jens Thaarup Nyberg, Jørgen M. Mollerup, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Borregaard

Mister fuldstændigt, og undskyld mit fransk, kort fortalt, sku respekten for artiklens ophavsmand, når han skriver at han har taget en hardcore uddannelse, en uddannelse i politik og administration. Flot. For det første - og mest væsentligt, 1) Har du selv valgt uddannelse. Og for det andet, 2) Den bare røv du har fået at trutte i, er ikke kommet ud af ingenting, selv når eksempelvis aktieværdierne er høje, hedder det sig, vi har haft et fantastisk regnskab, du er fyret - og, vi ansætter ikke.

Derudover, at uddanne sig til DJØF’er, er en ansættelseudvikling som nok stiger i en svag kurve statistisk set, selvsagt, og vigtigst af alt, siger det også sig selv, at det er dem som hovedsagligt er på arbejdsmarkedet, som bytter stillingerne mellem hinanden inden for politik og administration m.fl., denne konklusion om det fleksible danske arbejdsmarked, er blevet stærkt underbygget hvis man måler på perioden 2009-13. Og dette er ikke kun inden for, haha, (d)en hardcore branche politik og administration.

Inden denne ikke så svært analytiske konklusion, om, at folk hovedsagligt bytter job med hinanden, har tidligere - nosser eller ej - forsøg, på at akkreditere uddannelsers relevans ramt endog meget skævt.

Christian Sørensen, Torben Skov, Anne Eriksen, Karsten Aaen, erik winberg og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Morten Balling, jeg kan kun udtale mig om Københavns Universitet. Men er du til tør og støvet angelsaksisk metafysik, så er der filosofistudiet, hvis det er den mere sprælske og farverige franske og italienske metafysik, du interesserer dig for, er det vist stadig litteraturvidenskab der rykker. Du må selv finde ud af, hvad institutterne hedder, de har fået nye navne siden jeg gik der.

Carsten Søndergaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Morten Balling, Metafysik er grundlaget i faget i filosofi, så ikke alene kan man studere metafysik, det er en grundsten i flere fag.

Morten P. Nielsen

@Morten Balling 10:16
Jeg ved ikke om man kan studere metafysik på KU. Men jeg ved at størstedelen af Copenhagen Business School's curiculum i diverse fag er baseret på metafysiske antagelser.

Christian Sørensen, Carsten Søndergaard, Jens Falkenberg, christen thomsen, Steffen Gliese og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

@Niels, Steffen & Morten

OT: Tak :) Det er jo ikke fordi der kommer så meget fysisk ud af metafysikken heller, men det er spændende! Og mon ikke der bliver behov for lidt Philosophy-Of-Mind med alt det AI vi, iflg Kurzweil et al., står overfor.

Det undrer mig ikke at så konform en udtalelse kommer fra en der har læst en form for administration. Problemet er ikke universiteterne. Det er samfundet. Du løber den degenerende neoliberalismes ærne ved at tro andet.

For 40-50 år siden turde staten ansætte folk og udvide offentlige hverv. Det er klart at flere kan ansættes i et miljø, hvor staten gør sin pligt overfor borgerne. I dag skal det private helst ordne alt og kan et firma ikke vende et profit på udnyttelsen af din arbejdskraft, ja så får du intet.

Forfatterens accept af "forskning til faktura" mentaliteten er forkastelig. Universiteterne blev ikke etableret for at profitere. De er bygget på et filosofisk grundlag om opnåelse af viden. Det kan overraske liberalister men epistemologien er ikke betinget af markedskræfterne.

En løsning? Nationaliser produktivapparater og ansæt arbejdsløse uddannede. Den liberalistiske model, hvor staten ikke må tage selvstændigt initaitiv og i stedet skal forsøge at incentivere folk via skattelettelser, der ikke virker, er udspillet. Det virker ikke.

Mads Kjærgård, Carsten Søndergaard, Karsten Aaen, christen thomsen, Steffen Gliese og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Jens Jørn Pedersen

Venstre: Du skal bare sættes ned i indkomst, så skal du nok finde noget at lave!
Venstre: Hvis de bare gad arbejde, så er der arbejde!
Venstre: Hvis du ikke kan finde arbejde, så er det din egen skyld, der er masser af arbejdspladser!

June Pedersen, Anne Eriksen, lars abildgaard, Tue Romanow, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Opgaver, som igennem årtier er blevet udført af arbejdskraft med korte erhvervsuddannelser fra handelsskolen, kræver nu en videregående uddannelser til 50% mere i lønudgift.

Og nej. Opgaverne er virkelig ikke blevet mere kompliceret. Det er blot blevet mode og en djøfer ansætter kun en djøfer.

...Ellers kan de jo ikke tale sammen. Vel.

Herdis Weins, Sven Elming, Per Torbensen, Helene Kristensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

...Og finansieringen til de høje lønninger? Dem finder vi da bare hos hjemmeplejen, hvor der sagtens kan spares en masse endnu. Indtil den er privatiseres. Ikke.

Og er det sket, så sættes priserne på plejen stille og roligt i vejret og lønningerne ned på tysker niveau ca. 1.473 euro pr. måned før skat og socialbidrag. For en 40 timers arbejdsuge vel at mærke.

...Se det er god aktionær humor.

Herdis Weins, Anne Eriksen, Tue Romanow, Lise Lotte Rahbek og Søren Johannesen anbefalede denne kommentar
christen thomsen

Man kan sagtens have medfølelse med Gronemann og det fortvivlende i, at der efter en lang uddannelse ikke venter et arbejde for enden. Men hans flabede sprogbrug, 'nosser', 'bullshit bingo', osv. inviterer ikke til længerevarende. Hans uddannelse lyder i høj grad som noget et universitet har fundet på for at være 'arbejdsmarkedrelevant.' Også universiteterne konkurrerer i disse år med diverse 'university colleges' for at komme politikernes krav i møde. Hvordan forestiller Gronemann sig i praksis universiteterne skal forvalte uddannelserne? Nå, i år står det sløjt til med ansættelse for administratorer. Ergo lukker vi den uddannelse et par år?

Jeppe Lykke Møller, Steffen Gliese og Dennis Lydker anbefalede denne kommentar

Hov. Der tabte jeg tråden Hr Groneman.
Politik og administration ER da en "tegn og gæt" uddannelse.

Spøg til side.
Det får man jo ud af taxa-meter systemet + de RADIKALE.

Jeg synes ikke at det skyt skal rettes mod uni (0mend jeg er bias her).
Man KUNNE selvfølgelig også tage ansvar for eget liv – og så undersøge arbejdsløsheden INDEN man gik igang med et dyrt studium.

Dennis Lydker, Torben Skov og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Tænk, at man nu skal læse på universitetet for at blive forvalter. Gad vide, om det havde gjort nogen forandring med Peter Rindal?

Morten P. Nielsen

Det er måske ikke så konstruktivt et oplæg til debat at vende tingene på hovedet. Jeg er reelt i tvivl om du troller, eller om du simpelthen bare har bingo med fuld plade, Hr. Gronemann?

Universiteterne forsøger at gøre det de i Danmark har gjort i 800 år: At forske og uddanne. En udfoldelse baseret på intellekt, nysgerrighed og en akademisk tradition, der handler om evidens, objektivitet og gennemsigtighed. Det er blevet tiltagende vanskeligt og politisk suspekt i takt med at vores neoliberale (undskyld, det ord er godt slidt efterhånden) folkevalgte på Christiansborg i deres visdom har besluttet at omdanne de videregående uddannelser (og resten af uddannelsessystemet) til virksomheder med en virksomheds succeskriterier: Omsætning, produktivitet, vækst. For omsætningen, produktiviteten og vækstens egen skyld. Som det før handlede om dannelsen og formidlingen af viden - dannelsen, formidlingen og den opnåede viden i sig selv. Det, skribenten kalder bizar luksus. Men som altså har været fundamentet for den vestlige verdens udvikling siden middelalderen. Med omdannelsen er universiteterne nok blevet mere regnearks-egnede, men objektivt mindre egnede til det historiske formål, jf ovenstående.

Hvis man er en hammer kan alle problemer løses ved at slå søm i. Hvis man er en del af det uddannelsespolitisk flertal i Folketinget, så kan alle problemer løses inden for økonomismens forståelsesramme og dermed på den idiotiske antagelse, at alt kan betragtes som varer og tjenesteydelser, der kan handles mellem producenter og aftagere i et frit marked. Alt kan og bør prissættes og den ordning af verden går forud for alt andet. Luftige begreber som "uddannelse" og "viden" ryger også med i puljen, no problem. Alt kan lade sig gøre i den på en gang lalleglade og kyniske merkantile forsimpling, der er økonomismens udgangspunkt. Luftkasteller, køb og salg, det er så smukt på papiret. Det er metafysikken altid.

Der ligger også en kulturel hovenhed i hele tænkningen. At vi ved at sikre en høj procentuel andel af "højtuddannede" i befolkningen kan konkurrere med de store fremadstormende lavtløns-økonomier. Som om det ikke var et numbers game, hvor det nominelle antal kandidater betyder alt. Det kræver stadig kun et bestemt antal ingeniører at udvikle en ny støvsuger. Vi ikke har en eller anden særlig tryllekvalitet i vore uddannelser eller menneskelige råmateriale, der sikrer, at vi med langt færre kandidater kan klare os blot fordi vi øger andelen. Danmark ville reelt være bedre tjent med den omvendte tænkning, at vi uddannede få, men superdygtige kandidater. Og resten af os på overførsel! ;) Nej, og resten af os klar til at håndtere fysisk produktion i et ny energiparadigme, der starter nu.

Det man indtil videre har fået ud af pølsefabrikken er en generel udvanding af det faglige niveau (12-tallerne sidder løst, Gronemann) og den store arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere i alt for store årgange, der slet ikke kan opsuges af det omkringliggende samfund. Og udviklingen søges i øvrigt accelereret mest muligt med en "Fremdriftsreform".

Det verdensfjerne element her er vores lovgivere, som i ramme alvor tror, at det er brugbart stik mod alle faglige indvendinger at diktere, at X procent af fremtidige årgange skal have videregående uddannelser. På baggrund af en tvivlsom analyse af vores situation. Hvad havde man egentlig regnet med, Radikale Venstre og de andre? At produktiviteten blot skalerer og vupti, så voksede BNP tilsvarende? At læringen, dannelsen, uddannelsen kan kvantificeres og tilsvarende blot skalerer? At der pludselig er brug for en frygtelig masse kandidater?

At kalde universiteterne for verdensfjerne er ufrivilligt morsomt og ikke særlig konstruktivt.

christen thomsen, Herdis Weins, Harrie Boonen, Torben Skov, Morten Balling, Niels Duus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Lennart Kampmann

Det grundlæggende problem er at for den studerende opfattes kandidatgraden som billet til et vellønnet job, med indhold og ansvar. Når man bliver kandidat indenfor samfundsvidenskaben, opdager man at det er løgn. De spændende jobs med indhold, løn og ansvar findes gennem relationer, flid og held. Hvis nogen læser dit speciale er du heldig.

Det er vanskeligt at erkende at man kommer med den "forkerte" uddannelse. I dag er man godt stillet hvis man kan svejse. I morgen er det sikkert noget andet.

Væk må lønmodtageridentiteten, og fokus skal flyttes til hvordan man kan gøre noget nyttigt for andre. Så kan en kandidatgrad give mening.

med venlig hilsen
Lennart

H.C. (Hans Christian) Ebbe

Hvis man ikke kan studere metafysik på et universitet, så er det ikke et universitet!

Torben Skov, Carsten Søndergaard, Morten Balling, lars abildgaard, Lise Lotte Rahbek, Niels Duus Nielsen, Dennis Lydker og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Hej Casper Gronemann (cand.scient.adm. og politisk analytiker) Ja du er en rigtig analytiker, der tror og mener at universiteterne kan styre optaget af nye studerende så der om 3-5 år er arbejde til dem. Der er ingen der kan styre behovet for uddannelser om 3-5 år. Virksomhederne kender ikke engang selv deres behov for medarbejdere om 1-2 år. Derfor skal man heller ikke vælge uddannelse efter nuværende eller forventet ledighed, men efter interesse.
Da jeg belv færdiguddannet som ingeniør i 1980 var ledighed og demittendledighed også et problem, men DA/DI skreg også dengang om fremtidig mangel på ingeniører. Bertel Haarder blev uddannelseminister og skruede helt vil op for optaget på ingeniørskolerne og det endte med masser af ledige ingeniørledighed også for demittender.

Herdis Weins, Morten P. Nielsen, Ole Henriksen, Anne Eriksen, Steffen Gliese, lars abildgaard, Lise Lotte Rahbek og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Det er et stort problem, at der uddannes for mange til arbejdsløshed, men hvis man specifikt skal se på uddannelsesinstitutionernes ansvar, så består dette primært i at sikre kvaliteten af deres uddannelser, og ikke så meget afsætningsmulighederne. Man må her skelne mellem rene professionsuddannelser og de akademiske uddannelser. Angående de sidstnævnte handler det først og fremmest om, at uddanne kandidater med solide akademiske kvalifikationer, som kan arbejde på et højt fagligt niveau. Er denne forudsætning opfyldt, er den konkrete faglige baggrund ofte mindre afgørende. En dygtig akademiker kan altid bruges til meget andet, end det der er vedkommendes fag i snæver forstand.

Man har så alligevel et problem, hvis der uddannes langt flere akademikere, end der er efterspørgsel på akademisk arbejdskraft. Men problemet er først for alvor stort, hvis der er tale om en stor gruppe akademikere med tvivlsomme kvalifikationer. Noget af det mest tåbelige man kan gøre, for at imødegå denne situation, er at lave alle mulige tiltag for at gøre uddannelserne mere erhvervsrettede, hvilket kun vil svække kandidaternes mere grundlæggende akademiske kvalifikationer. Tværtimod bør de enkelte fagområder satse benhårdt på at dyrke deres egen videnskabelighed på højeste niveau, såvel når det gælder forskning som undervisning. Det betyder at man skal stille krav til dem der ønsker at blive optaget på uddannelserne, og i endnu højere grad, at man skal stille høje krav inden de slipper ud igen, med et eksamensbevis i hånden. At prioritere på denne måde, vil i praksis betyde færre, men bedre uddannede kandidater, og dermed bedre beskæftigelsesmuligheder.

I de senere år er tendensen desværre gået i retning af, at uddanne langt flere kandidater, med et stadigt ringere fagligt niveau. Og dette er en sand dødsspiral for udviklingen på såvel universiteterne, som på arbejdsmarkedet.

christen thomsen, Herdis Weins, Karsten Aaen, Carsten Søndergaard, Niels Duus Nielsen, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Kort og godt: Dimittender har svært ved at finde arbejde, fordi arbejdsmarkedet er dårligt. Det er ikke pga. skribentens uddannelse. Dimittendledigheden er næsten tre gange så høj i dag som for syv år siden. Se det større billede.

Karsten Aaen, June Pedersen, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Niels K. Nielsen

Incitamentsstrukturen er forkert:
Universiteternes bevillinger burde også - og i væsentlig grad - være styret af, hvor mange kandidater, der får job.
Så ville der ikke være lægemangel og færre med udsigtsløse uddannelser.

Jeg begriber slet ikke hvorfor politik, administration og lignende fag hører hjemme på universitetet. Det er noget juks!

Mads Kjærgård

Administration kan jo være hvad som helst! Jeg har brugt min tid på Administration på RUC til at lave historiske projekter. Bl.a. om velfærdsstatens historie og fremtid, men skidt med det. Det man hovedsageligt lærer er, at systematisere, indsamle viden og bruge den. Så det er gode nok uddannelser, men når staten fyrer i stedet for at hyre, så er der bare for mange af os. Så jeg byttede gerne mit kandidatbevis for en blikkenslageruddannelse. Men dybest set er det jo ikke universitetets problem! Skulle de måske have tvunget vedkommende over på naturvidenskab? Nej ret nu skytset derhen, hvor problemerne er: Nemlig i Folketingsalen!

christen thomsen, Per Torbensen, Herdis Weins, Steffen Gliese, Karsten Aaen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Apropos overskriften, så er universitetet for mange en mere virkelig virkelighed end den, der bliver plettet og snavset til dér udenfor af dem, der ikke ved, hvad de har med at gøre.

Jeg ved ikke hvilket universitet forfatteren til den her artikel har gået på. Jeg kan kun sige, at det universitet jeg har gået på for snart lang tid siden, AUC, nu vist kaldet AAU af uransagelige årsager?, aldrig har været et universitet, der har haft et langdistanceforhold til virkeligheden. Og således ikke er et virkelighedsfjernt reservat.

Og det er det ikke, fordi på AUC (som jeg stadig insisterer på at kalde det) arbejder man jo netop med projekt, problemorienteret og tværfagligt. Og mange af projekterne tager udgangspunkt i den virkelige verden, især på ingeniørstuderende og på scient.adm.studiet. Da jeg tog mit bifag i samfundsfag omkring 1990, var der en gruppe, der arbejdede med konsekvensen af amternes nedlæggelse. Og før da, da jeg studerende dansk, kiggede vi bl.a. på tv-avisen, og en af gruppe kiggede f.eks. på reklamer i DK...også tv-reklamer....

Så det er altså ikke alle universiteter, der er reservater fjernt fra virkeligheden...

Peter jensen - jeg er ked af, jeg kun kan give din kommentar 1 anbefaling.

Niels K. Nielsen - du har ikke forstået , hvad et universitet er (eller ideelt set skal være)

Mads Kjærgård

Hvis man læser administration, kan man vel for øvrigt dårligt undgå, at bemærke at en af EU's nationale henstillinger til Danmark er, at flytte offentlige arbejdsplader til den private sektor, så man bør vel dybest set ikke blive forbløffet over at behovet for uddannede indenfor offentlig administration er faldende! Men det er bittert, når man har gjort en indsats, at så ender man som "røv og nøgler" alligevel! På det plan kan jeg godt følge skribenten! But that's the way of the world, until further notice!

Men det er jo problemet, Mads Kjærgård, og den vigtigste årsag til, at skepsis over for EU vokser! Vi vil ikke privatisere omsorg, og vi er trætte af at høre folk mistænkeliggjort, der faktisk gør deres arbejde uden at kræve andet end en almindelig løn - i modsætning til det, der kendetegner private arbejdspladser, hvor en arbejdsgiver altid rider på ryggen af de ansatte for at få sin rigelige andel.