KRONIK – For et par uger siger besøgte jeg ferieøen Lesbos – eller rettere, hvad der engang var en ferieø. Nu er den først og fremmest et bevis på Europas totale svigt over for de tusinder af mennesker, der kommer herop på flugt fra krig og konflikt.
Efter at have oplevet vilkårene på Lesbos er der flere ting, jeg er dybt forundret over. Det er jo ikke ligefrem en nyhed, at det først og fremmest er frivillige, der tager imod bådene – nogle dage over 50 af slagsen med op mod 50-60 mennesker i hver. Så hvorfor glimrer de store organisationer stadig ved deres fravær? Hvor er myndighederne i alt det her? Hvor er EU? At de ikke er til stede, kan i hvert fald ikke tilskrives, at de er uvidende om, hvad der foregår.
Alt for længe har hjælpen til de unge mænd, børn og familier, der sultne, trætte våde og bange driver op på kysten, været afhængig af de mange livreddere, læger, jordmødre og kokke m.fl., der på eget initiativ har smidt alt, hvad de ellers havde i hænderne. Og de frivillige mangler ressourcer og et organisatorisk bagland.
Flygtningene er fortsat kastebolde i vores interne uenigheder. Det har været en udfordring for organisationerne at arbejde i lejrene, fordi de er placeret på privat græsk jord. Det har for eksempel været tilfældet for Dansk Røde Kors. De fleste ngo’er forklarer, at de græske myndigheder forhindrer dem i at arbejde på øen. Det er naturligvis politikernes ansvar at forhindre, at så mange menneskeliv går tabt. Ingen kan være tjent med, at vi i Europa ikke er i stand til at koordinere humanitære indsatser inden for vores egne grænser.
Kummerlige forhold
Under mit besøg på Lesbos blev de konkrete konsekvenser af Europas ansvarsfralæggelse ubehageligt tydelige. Der er opstået et klart internt hierarki blandt flygtningene, der i høj grad skyldes den behandling, de får på øen. En behandling, der er bestemt både af køn, alder og ikke mindst nationalitet.
Allerede på strandbredden bliver flygtningene mødt af frivillige med kort, der fortæller hvilken rute op gennem Europa, de skal satse på – alt efter hvor de er fra, vel og mærke.
Flygtninge fra Afghanistan er nederst i hierarkiet. Oftest har de også færrest penge, så de kommer ind med de dårligste både og uden redningsvest. På stranden kan man faktisk på lang afstand se, når en båd med afghanere kommer ind. De bærer typisk de billige, sorte undskyldninger for redningsveste, der ikke lyser op i mørket som de dyrere orange veste.
I lejrene adskilles unge mænd fra familier og kvinder. Som om førstnævnte gruppe har et ringere asylmotiv eller er mere illegitime. Det skærer i øjnene på en. For ikke at tale om de udfordringer, de afghanske mænd står over for, når grænserne lukkes for alle andre nationaliteter end syrere.
De unge mænd placeres separat i lejrene under kummerlige forhold. Men hvorfor skal netop den gruppe mistænkeliggøres særligt meget? spørger man sig selv. Ofte er der tale om store drenge, der er flygtet fra at blive tvangsindlemmet i militser – endda grupper, vi bekæmper. I mange tilfælde bærer de unge mænd desuden den byrde, at de er sendt afsted af familien, som den sidste udvej, som familiens redning.
Det er mig en gåde, at vi så naturligt – fra europæisk side – kategoriserer de her mennesker som en gruppe, der fortjener negativ særbehandling. Den institutionalisering af forskelsbehandling og sikkerhedsliggørelse af unge mænd, der begynder allerede på Lesbos’ kyster er ikke moderne retsstater værdig.
Internt fordrevne
Mange af de frivillige og organisationer, jeg mødte øen, fortalte, at det er en helt ny virkelighed, de skal lære at manøvrere i. I stedet for at hjælpe flygtningene ved at tilbyde klassisk beskyttelse er opgaven her at sikre, at deres videre rejse bliver så smertefri som muligt. Det er en helt ny situation, at de flygtninge, der ankommer, langt fra er færdige med deres rejse. Som en frivillig forklarede mig, handler arbejdet på øen mere om at sikre mobilitet end om at sikre ophold.
Der er brug for professionel hjælp til at varetage denne komplicerede opgave og de nye udfordringer, vi står overfor. Det er i alles interesse, at vi sætter ind, så de mange hundrede tusinder af menneskeskæbner ikke bliver til en slags permanent internt fordrevne i Europa.
På min tur så jeg kun myndighederne i de officielle lejre og som patruljer på havet. I lejrene interneres flygtningene under kummerlige forhold, inden de sendes med færgen videre til Athen. Eller rettere sagt: Det gælder for de flygtninge, der har de 60 euro, færgen koster. Har man ingen penge, kan man ikke komme med.
De lejre, jeg så, lignede mest af alt fængsler med voldsomme pigtrådshegn, usle sanitetsforhold og slet, slet ikke plads og ressourcer til at håndtere de mange, der ankommer hver dag. Vi bør ikke kriminalisere og dehumanisere flygtninge på den måde. En flygtningelejr skal ikke indrettes som et fængsel, men som et sted, der yder beskyttelse og hjælp. Det er vores konventionsbetingede (og medmenneskelige) forpligtelse. Vi er i mine øjne meget langt fra at leve op til vores internationale forpligtelser.
Ikke et græsk problem
Mit besøg på Lesbos gjorde det fuldstændig klart for mig, at det ikke er nok at fokusere på hjælp i de såkaldte nærområder og sende nogle penge til Tyrkiet. Udfordringernes karakter taget i betragtning skal vores indsats gå på flere ben. Det indbefatter – ud over de politiske løsninger, der er så stort behov for – både en massiv humanitær indsats i de lande, der har taget allerflest flygtninge, men bestemt også en langt mere koordineret og omfattende indsats for at hjælpe de flygtninge, der af nød kommer til Europa.
På Lesbos blev det tydeligt for mig, hvordan Europa lukker øjnene over for den skæbne, mange flygtninge lider under den farlige sejltur fra Tyrkiet til Grækenland. Vi har både ressourcerne og midlerne til at hjælpe. Det bør give et voldsomt hak i det europæiske samarbejdes selvforståelse, at vi sætter flygtninge i fængselslignende lejre, hvis ikke de allerede har lidt druknedøden inden da.
På Lesbos indså jeg for alvor, hvad det vil sige at være flygtning. At kæmpe for sin egen og for sine kæres overlevelse. De problemer, jeg så på Lesbos, vidner om et europæisk problem og ikke et græsk problem. Manglen på koordination og fælles indsats er himmelråbende. Historien vil dømme os hårdt, hvis vi ikke snart træder i karakter og sammen sikrer flygtninge en sikker rejse og menneskelige forhold på deres vej.
Europas indsats over for flygtninge i grænselandet må ikke reduceres til (grænse)kontrol. Den skal i den grad omtænkes til også at være en langt mere humanitær indsats. Vi skal i EU-regi og fra dansk hold lægge pres på de græske myndigheder og naturligvis yde den støtte, der er behov for, så der banes vej for en langt mere omfattende og intensiv indsats. Det kan kun gå for langsomt.
Rasmus Nordqvist er politisk ordfører for Alternativet
Ja det er skrækeligt. Og det som er mest skrækeligt er at det er vores ansvar at flygtningerne overhoved sejler til Lesbos.
Udover vores medansvar ift. katastrofesituationen betaler vi Tyrkerne for at holde flygtninge væk fra EU landegrænserne med Grækenland og Bulgarien og dermed fra deres RET til at søge asyl.
Vi (eu) er dermed direkte ansvarlig for hver eneste flygtning som er druknet i Ægeerhavet!
Gådefuld selvforståelse
Med den sædvanlige fare for af visse kredse at blive beskyldt for at være fremmedfjendsk og racistisk, efterlyses alligevel en rationel begrundelse for, at den lille danske befolkning, på størrelse med Barcelonas indbyggertal, i dag og fremover næsten betingelsesløst skal føle sig tvunget af staten, og muligvis snart af EU, til at uddele en stor del af brugsretten til det af os selv gennem tiderne opbyggede velfærdssamfund til vidt fremmede folk, ankommet i et uforudseeligt stort antal, en gåde med baggrund i en henved 60-årig konvention i sin tid først tiltrådt på hele nationens vegne af ingen andre end selveste – H.K.H. prins Knud, en demokratiets anakronisme – og i dag bl.a. forfægtet af Alternativets humangode medlemmer, som ikke har så forfærdelig megen social indignation i forhold til den form for kummerlighed, de nuværende magthavere herhjemme næsten dagligt, via deres asociale lovgivninger, rundhåndet deler ud af til den danske befolkning, lige fra ung til gammel, med politiske garantier for, at unge i uniform kan blive ’afmorkset’ nede i ørkenen og arbejdsløse samt pensionister lige så godt kan lægge sig til at dø – først som sidst …
Nåårh. "Vi" er altså de nyradikale.
Radikal kan ikke gøre det - alternativt sukkerchok...
@Jan Weis
Jeg tror såmænd hverken, at du er racist eller fremmedfjensk.
Meeeeeen................du slipper for let om ved det.
Jeg har ikke løsningen på flygtningeproblemerne; men en løsning ligger ikke i at lodse alle sammen videre til Sverige - eller stoppe flygtningene ved den dansk/tysk grænse.
Løsningen ligger et eller andet sted i nærheden af en fælles europæisk (læs: EU) indsats, så ikke først grækerne står alene med 1 mio flygtninge. Flygtningene bliver så hurtigst muligt sendt videre til Makadonien, der lodser dem videre til Serbien.....fortsæt selv ruten.
Grækenland er godt nok med i Schengenaftalen; men det sætter de sig ud over.
Information har i dag en historie om den syriske palæstinensiske pige Maya, der ved hjælp af et dansk netværk får aktiveret advokater, pressen og sågar folketingsmedlemmer for sin sag - og lykkeligvis får familien herop.
Herop til hvad??? - statistisk set offentlig forsørgelse til hele familien, så alene derfor kan det naturligvis ikke multipliceres op i det uendelige.
Og man kan ikke lade være med at tænke på de millioner, der sidder i trøstesløse lejre i nærområderne uden chance for at nå op til den nordeuropæiske velværd.
Så hvad skal vi gøre??????............bare jeg vidste det; men vi skal i hvert fald ikke lade mennesker drukne i Middelhavet. Eller lade tyskerne og svenskerne stå alene tilbage med byrden.
Det må være muligt at gøre lejrene i Tyrkiet, Jordan og Libanon udholdelige.
Tilstrækkelig vand, tilstrækkelig føde, undervisning til børnene, elektricitet til teltene.............Røde Kors & UNHCR kan opstille langt bedre lejre end nu, hvis finansieringen kunne findes.
Her kunne EU vel spille en rolle.
Og med al respekt, Jan Weis - din snak om, at EU måske snart tvinger os til at dele ud af brugsretten til det gennem tiderne møjsommeligt opbyggede velfærdssamfund - jamen altså, det er rent ævl.
Der er større sandsynlighed for, at EU ramler helt sammen, end for at EU samles om flygtningekvoter.
Torben Lindegaard ævler - og anmodes herefter at følge bedre med i EU's ulidelige overstatslige 'tvang' på mange områder, nævner her bare arbejdsmarkedet - det just meddelte 'nej' til EU-bureakraterne har vel også sine jordnære eksistentielle og rationelle årsager for store befolkningsgrupper på tværs af politisk tilhørsforhold i samfundet ...
Lige nu står sagen mellem penge til FNs fødevarehjælp eller hundredetusinde af flygtninge i drift mod Europa.
For lige nu mangler FN penge til fødevarehjælp i de store lejre i bl.a. Libanon, Jordanien og Tyrkiet. Og det er faktisk nu 5 uger siden FN måtte stoppe helt. For efter at EU-landene er begyndt at modtage flygtninge, er betalingsvilligheden blevet meget lavt. Disse flygtninge må jo ikke arbejde, og hvis ikke man holder dem i live på anden måde, rejser nogle af dem videre til Europa.
Selv lande der åbent modarbejder EU flygtningefordeling er holdt op med at betale til FNs fødevarehjælp, eller har skåret langt ned. Derfor er det glædeligt, at Frankrig, Østrig, Canada, Tyskland og Sverige sender endnu flere penge til FN. For ud over en række små ekstrabeløb på et par hundrede millioner SEK har Sverige faktisk lige lover at betale yderligere 2 mia. SEK inden årets udgang.
.
Artiklens forfatter taler som om Europa er en enhedsstat, når han udtrykker, at Europa svigter.
Europa består stadig af selvstændige stater , og nogle af disse stater ( f eks navnlig Tyskland og Sverige) gør virkelig en fantastisk stor humanitær indsats - og så er der nogen, der gør en middelgod eller halvhjertet indsats og endelig nogen, der kører friløb..
EU / Europa er endnu ikke blevet en føderalstat med føderale kompetencer , der sætter medlemsstaternes suverænitet / autonomi ud af kraft.
Det er de enkelte europæiske stater, der må stå på mål for deres egne gerninger - ikke Europa.
Jan Weis: "...en rationel begrundelse for, at den lille danske befolkning, på størrelse med Barcelonas indbyggertal, i dag og fremover næsten betingelsesløst skal føle sig tvunget af staten, og muligvis snart af EU, til at uddele en stor del af brugsretten til det af os selv gennem tiderne opbyggede velfærdssamfund til vidt fremmede folk...".
Den rationelle svar på dit retoriske spørgsmål kommer her: De vildt fremmede er mennesker i nød, og vi har som samfund råd til at hjælpe dem - vi kunne for eksempel vente med at indføre skattelettelser til de rige, så skulle en stor del af finansieringen være på plads.
Fuck konventionerne, det handler om basal mellemmenneskelig forståelse og barmhjertighed.
Ellers er jeg enig.
Som medlem af EU, så bærer vi skylden for, at de, der vælger at rejse i både, drukner og dør?
At Røde Kors og de græske myndigheder ikke kan samarbejde, at der i det hele taget ikke er - noget samarbejde? FN og EU kan heller ikke.
Denne kronik er lige lovlig højt oppe i luftlagene. Der er spillere som Asad, suni og shia og de omkringliggende lande - i det hele taget er problemet mere kompliceret og uklart, end de fleste gør sig klart. Ønsker man at blive ved med at føre krig fra Europa og USA?,
Der er altid så travlt ved håndvasken. Søren Krarup kan glæde sig over, at han ikke har levet forgæves.
Niels Nielsen. Jeg har tænkt meget om jeg skal intervenerer idet her tråd, men mine hænder ar valgt at jeg skal sige noget. At sige Danmark er på størrelse med Barcelona har ikke betydning for debatten, det vil syrerne heller ikke forstå det; de vil I hvertfald heller til Danmark og ikke til Barcelona, Hvorfor? Fordi den verden orden der er I verden I dag indeholder "Vesten". Den vestlige verden har sin egn kvalitative elementer så som Rigdom, Management og Vesten er et stort område. Alene USA forbruger 25% af verdens goder og EU( uden ØstEuropa) forbruger det samme tror jeg. Så antal indbygger og landet størrelse har ikke betydning her.Holland har engang besat hele Indonesien og er riger og har bedre social organisation end Indonesien idag. Jeg kommer fra de historiske lande og er for mig meget nemt at finde exempler der kan støtte mine påstand. Kartago var mindre end Rom men denne blev smadret af Kartago, og hvis Rom vandt til sidst, skete den I Kartago og ikke Rom. Jeg Nævner Waterloo som ligger I Belgien og hvor Napoleon tabte, betyder Frankrig tabte. Altså der er noget der hedder Vesten. Og Danmark ligger I Vesten og ikke I Østen.
Syntes nu IKKE ... engang målstativet er ramt .. De rigtige elendig og fattige er de der efterlades af de RIGE flygtninge - der har resorce til viden og formår at flygte - endda så VIDENDE at de kender lokal lovgivnings forskelle. Som antydes også skolet - læste at over 80 % af de unge påstod de havde gået på gymnasie eller universitet. Kontrast til de 3.000 mio. reelle fattige i deres rspektive hjemlande fra Bangladesh, Afghanistan til Sydafrika. Somali og Ghana udover krigsramte lande hele sydkysten middelhavet. Samme debat USA - befolknings antal som EU skulle bevilge modtagelse af 1 mio. migrater fra Mexico. Igen - igen som tidligere år. Verdens fattigst er de 3.000 mio. der ikke har resourcer og for syge til at at flygte - eller aner der er andre bedre regioner andre steder. Meget fattige def. som ikke kan indtjene 2 dollars om dagen til at forbedre livsvilkår - denne 3.000 mio. gruppe generere 80 mio. flere nye meget fattige over døsfald uanset om Danmark modtager 1 --2 eller 5 mio. år - stadig stigende antal extremt fattige - samtidig drænes deres hjemlandet for de resourcer. 2050 forventes 1/3 af jordens befolkning at leve metro GIGA storby slum kvaterer - (Byer over 15 - 20 mio) Paris kommer f.eks først ind på 27 pladsen i dag.
Syntes nu IKKE ... engang målstativet er ramt .. De rigtige elendig og fattige er de der efterlades af de RIGE flygtninge - der har resorce til viden og formår at flygte - endda så VIDENDE at de kender lokal lovgivnings forskelle. Som antydes også skolet - læste at over 80 % af de unge påstod de havde gået på gymnasie eller universitet. Kontrast til de 3.000 mio. reelle fattige i deres rspektive hjemlande fra Bangladesh, Afghanistan til Sydafrika. Somali og Ghana udover krigsramte lande hele sydkysten middelhavet. Samme debat USA - befolknings antal som EU skulle bevilge modtagelse af 1 mio. migrater fra Mexico. Igen - igen som tidligere år. Verdens fattigst er de 3.000 mio. der ikke har resourcer og for syge til at at flygte - eller aner der er andre bedre regioner andre steder. Meget fattige def. som ikke kan indtjene 2 dollars om dagen til at forbedre livsvilkår - denne 3.000 mio. gruppe generere 80 mio. flere nye meget fattige over døsfald uanset om Danmark modtager 1 --2 eller 5 mio. år - stadig stigende antal extremt fattige - samtidig drænes deres hjemlandet for de resourcer. 2050 forventes 1/3 af jordens befolkning at leve metro GIGA storby slum kvaterer - (Byer over 15 - 20 mio) Paris kommer f.eks først ind på 27 pladsen i dag.
Og inden der på tinge som pivat smags dømmes over hvad danske skatteydede skal tåle af modregning af ellers livslang skatte- og afgifter til fællesskabet ca. 1.000 mia. årligt og der køres debat om poster i størrelse milloner. Udenfor Danmark alment viden årtier - Ligesom Tyrkisk - Græsk landegrænse 94 km (som Dansk-Tysk landegrænse) seneste årtier vadet 80 - 100 udmargede migranter forbi vinduerne fattige Græske bjergbønder - i stræben efter job og lykken videre op i EU zonen. Almen viden Grækenland kun havde asylplads til 1.000. Blev migranter antastet fik at vide de ikke måtte arbejde - og skulle vidererejse inden 1 md. Noget med lyserød gennemrejse ID-dokument - 2 års fængsels risiko ved overskridelse. Dansk politiker så lige kommer ud med hvad danske skal tåle 2015 (ellers norm udtryk på tinge (chokeret - rystet) når Grækenland opsatte hegn og mure - medførte migranter så søge andre farefulde veje - mere reelle fakta og det forhold Tyrkiet heller ikke hindre udrejse med mio. flygtninge i landet.
Glemte at skive det var 80 - 100 migranter dagligt senerste årti Tyrkisk - Græsk landgrænse - skønsmæssigt over 32.000 åligt rigtigt mange år mod EU zonen.
@Jan Weis
Jeg påpegende ævlet i dit indlæg d.12.12 kl. 9:42.
Ævlet bestod i din udtrykte frygt for, at EU måske snart tvinger os til at dele ud af brugsretten til det gennem tiderne møjsommeligt opbyggede velfærdssamfund -
altså tvungne flygtningekvoter.
Kl. 11:41 skriver du så om en hel masse andet.
Herved erkender du selvfølgelig, at din påståede frygt for tvungne flygtningekvoter som formuleret kl. 9:42 er netop rent ævl.
Der er større sandsynlighed for, at EU ramler helt sammen, end for at EU samles om tvungne flygtningekvoter.
Jan Weis, det kaldes medmenneskelighed. Simpelthen, længere er den ikke.
Men det er desværre et ret kendt fænomen blandt vores art at de der har mest er mest utilbøjelig for at dele hvad de har. Som Jesus - grundlæggeren af den tro vi ganske officielt bekender os til, husker du vel - allerede sagde: det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige.
Vi er et samfund af rige mennesker omend nogle lidt mere end andre, men selv de fattige her er rige i forhold til mennesker som var nødt til at opgive og flygte fra alt de havde.
Ja, vi har selv skabt denne rigdom (med lidt plyndring, svindel, badrag, tyveri hist og der og dele, det er det sidste vi vil. Sådan er det med de rige mennesker. De har givet afkald på deres medmenneskelighed.
Robert Kroll,
om forfatteren forveksler EU med en enhedsstat eller ej er flueknepperi i denne sammenhæng. Det væsentlige er at hele EU, dvs. summen af EUs medlemsstaterne svigter. Nogle mere end andre med Danmark blandt dem der svigter mest.
Det er århundredes forbrydelse mod menneskeheden.
Indtil videre.
curt jensen et al.
Tænkte nok, at indsparket ville medføre nogle efterdønninger, men når nogen man åbenbart skal afskrives enhver medmenneskelighed kunne noget tyde på, at indsparket ikke helt er forstået i den ånd, det er fremsat …
Naturligvis skal flygtninge hjælpes i det omfang vi kan følge med, det burde være en selvfølge, med mindre vi da er blevet enige om, at opgive velfærdssamfundet og åbne for alle sluseporte, men denne demokratiske beslutning er vist nok ikke taget endnu; tværtimod er den seneste politiske udvikling desværre gået i den stik modsatte retning med umenneskelige flygtningestramninger, primært med basis i skiderikkernes parti og andre politiske partier, som altid gerne skilter med et vist åndeligt slægtsskab …
Den åbenlyse mangel på det vi før i tiden kaldte den sociale indignation har også på mange forskellige områder ramt den brede danske befolkning gennem de seneste års såkaldte politiske reformer, en påfaldende parallel til den aktuelle flygtningesituation, så her er der ikke foretaget en skelnen mellem grupperne og det igen til ulempe for den del af befolkningen, der gennem årtier har skabt et velfærdssamfund som visse ’gode’ kræfter nu gavmildt deler ud af til skade for alle andre, kun styret af deres slet skjulte dagsordner i røven på den såkaldte globalisering; eneste resultater er en voksende flok fattige medborgere og desværre en voksende skare, der ikke mere har råd til at føle indignation – kald det bare solidaritet …
At vise solidaritet er derfor i vore dage blevet en dyr omgang for mange, en pris som de ikke selv er i stand til at udrede, da de mest udsatte i samfundet har nok i at forsøge overleve – så lad for guds skyld de rige og gode fylde dette hul, gerne med hjælp fra jesus christensen, hvis de mener det hjælper dem, når talen er om flygtninge, men uden at glemme de udsatte danske medborgere – helst inden ’Akropolistæppet’ for sidste gang rulles ned i nationalismens mishandlede navn og stopper alle forestillingerne på ’Det kgl. Teater’ …
Der synes stadig at være en form for proportionsforvrængning om de mange tusind mennesker, som rejser igennem Europa. Fakta er, at de kommer mange steder fra, så det første vi skal holde op med, er at kalde dem syriske flygtninge.
Det hjælper dem næppe, at nogle vælger at bashe os rige mennesker. Det gælder mange af befolkningen, hvilket ikke betyder af andre, syge og belastede, ikke kan lide store afsavn i dette såkaldte smørhul.
Regeringen gør, hvad den kan.
Medmenneskelighed er ikke forbeholdt andre, end dem, som har behov herfor. Jeg er ikke religiøs, men jeg vil altid hjælpe min næste, i det omfang, jeg er i stand til det.
Og det er her, der er nødt til at komme en måling på, hvad et samfund kan oppebære.
EU er handel og økonomi. Det virker ikke, som om EU er i stand til at håndtere problemerne. Så i fremtiden vil der givetvis ske en del, mere eller mindre uforudsigeligt. Men der er altså hverken nogen, der kan gå på vandet eller trylle med andre ting.
Så gik spalten åbenbart i stå
Der er også andre, der efterhånden er blevet betænkelige ved tingenes tilstand – og det oven i købet fra folk, der selv har været efter de arbejdsløse, de gamle i våde bleer, de unge uden uddannelse, de syge, de handicappede, de socialt mindre privilegerede, de boligløse m.fl., men nu åbenbart er ved at vågne op og kan få øje på den uforståelige forskelsbehandling danske borgere er udsatte for og som også S har været med til at praktisere, hvor især dette retskrav for asylanter til at springe boligkøerne over forekommer helt hovedløst diskriminerende, bare for at nævne en enkelt ting …
Hun kalder det en svær situation, men peger på, at antallet af udlændinge i Danmark har ”betydning for, om vi kan opretholde det unikke velfærdssamfund, som vi har bygget op gennem generationer.” – Mette Frederiksen – måske vil visse debattører i deres store visdom også afskrive hende enhver medmenneskelighed … ;-)
http://www.information.dk/comment/1087307#comment-1087307
Det er en smule ejendommeligt, at mennesker med behov for hjælp - omend på forskellig vis - ikke nyder den samme bevågenhed hos befolkningen?
Det "unikke velfærdssamfund" er der ikke - det synes Mette Frederiksens evne til at ræsonnere heller ikke at være.