Nyhed

Hvor meget må en journalist ’stjæle’, før det er snyd?

Freelancejournalist Annegrethe Rasmussen er blevet beskyldt for at skrive af fra en række andre medier i artikler bragt blandt andet i Dagbladet Information. Medieeksperter har læst en række af artiklerne igennem og konkluderer, at de indeholder for megen afskrift
Udpluk af Weekendavisens dokumentation. Den samlede dokumentation kan ses nedenfor

Udpluk af Weekendavisens dokumentation. Den samlede dokumentation kan ses nedenfor

Debat
19. december 2015

I denne uge har en række af freelancejournalist i USA Annegrethe Rasmussens artikler været under lup i flere medier med påstande om plagiat og afskrivning.

Kritikken begyndte med en analyse bragt på netmediet Altinget den 11. december, hvor flere passager var næsten identiske med en leder bragt i The Economist dagen forinden. Men uden kildeangivelse.

Selv om Annegrethe Rasmussen beklagede det og anførte, at det var en fejl, førte sagen til et ophør af samarbejdet med Altinget.

Siden fulgte fagbladet Journalisten efter og kort efter opsagde også Dagbladet Information Annegrethe Rasmussen, der har skrevet freelance for avisen i 13 år.

Men sagen stoppede ikke der. I går bragte Weekendavisen en artikel med en række eksempler fra Annegrethe Rasmussens journalistik blandt andet fra artikler, der har været bragt her i avisen, om alt fra angst og katolikkers seksualitet til artikler om Silicon Valley. Journalisten Nikolaj Arve Henningsen har til artiklen i Weekendavisen fundet frem til en række passager, som uden kildeangivelse er mere eller mindre direkte gengivet fra forskellige britiske og amerikanske medier. Blandt andet et portræt af den britiske redaktør, Rebekah Brooks fra News of The World, hvor store dele af artiklen nærmest er en direkte oversættelse af en artikel fra The Guardian.

Dagbladet Information har sendt materialet til en række eksperter i journalistik og etik, og de vurderer alle, at artiklerne overskrider grænsen for, hvor tæt man kan tillade sig at citere andre medier. At det tilmed sker uden kildeangivelse finder de problematisk.

Mark Ørsten, professor i journalistik ved Roskilde Universitet og forfatter til bogen Troværdig journalistik – et spørgsmål om etik og nøjagtighed, der netop er udkommet, siger:

»Journalistik skal være korrekt og produceret på en etisk forsvarlig måde, og det er så her, Annegrethe Rasmussen træder ved siden af. Jeg mener, der er god grund til at stille spørgsmål ved den måde, de her historier er lavet på. Når 40 procent af ordene går igen, er det jo helt klart for meget. Man kan godt lade sig inspirere af andres artikler, men man skal også arbejde lidt for det derudover,« siger Mark Ørsten.

Også Jacob Mollerup, tidligere lytter- og seerredaktør på Danmarks Radio, vurderer, at de tilsendte artikler kopierer fra deres forlæg i alt for voldsomt omfang:

»Der er for meget afskrift og der er indlysende, klare mangler i kildeangivelser og kreditering,« siger han.

Begge eksperter påpeger, at artiklerne ligger inden for den genre, man i journalistikken kalder »at skrælle«, hvor man bygger sine artikler op omkring andre kilder – eksempelvis aviser eller bøger.

»Det betyder groft sagt, at man har ladet sig inspirere af en masse ting og ikke lavet så meget selv. Det er en genre, som vi i faget ved, hvad er, men som mediemodtagerne måske ikke nødvendigvis kender til. Men i denne her sag bliver den teknik stillet til skue for en større offentlighed« siger Mark Ørsten.

Han peger på, at lignende tilfælde har været diskuteret i branchen tidligere, ikke mindst når det gjaldt udenrigskorrespondenter, herunder Poul Høi fra Berlingske Tidende, der for nogle år siden på tilsvarende vis blev beskyldt for at have ladet sig inspirere for meget af artikler i amerikanske medier.

Jacob Mollerup mener ikke, at genren i sig selv er problematisk:

»Men hvis man baserer sig på andres fremstillinger, skal man gøre det redeligt,« siger han.

Jan Dyberg, lektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har også læst artiklerne, og selv om han finder omgangen med kildehenvisninger problematisk, mener han ikke, at mediernes reaktion med at opsige samarbejdet med Annegrethe Rasmussen står mål med problemets omfang.

»Jeg siger ikke, at det ikke er problematisk, det hun gør. Og det er værd at diskutere. Men der er jo ikke noget, der går ud over læserne i de her artikler. Der er ikke snydt eller opdigtet ting eller tilbageholdt vigtige oplysninger. Det er stadig artikler, som man bliver klogere af. Hvis der er nogen, der skal føle sig forurettet, er det snarere de medier, som der er kopieret fra. For dem kan det jo være en sag om ophavsret,« siger Jan Dyberg og tilføjer: »Den største brøde er måske, at der er så mange eksempler. Og jeg kan da godt forstå, hvis Christian Jensen og en række andre redaktører tænker, at de har betalt for noget, de i nogle tilfælde lige så godt kunne have betalt en oversætter for.«

Afviser alle anklager

Annegrethe Rasmussen afviser alle anklager om plagiat og afskrift. Hun anfører blandt andet, at hun flere steder har ’skrællet’ bøger efter aftale med redaktørerne. Arkivfoto

Annegrethe Rasmussen selv afviser alle anklager om plagiat og afskrift. På sin facebookside gennemgår hun enkeltvis en række af de artikler, som ligger til grund for Weekendavisens artikel og en af hendes væsentligste indvendinger er, at flere af artiklerne gengiver informationer, som man kan finde mange andre steder, end i de artikler, Weekendavisen mener, hun har skrevet af. Eksempelvis en passage, hvor førnævnte Rebekah Brooks, tager en tur i Westminster, som kan læses i en boks her på siden.

»Den episode er kendt af alle. Det er en klassiker – en vandrehistorie i britisk politik. Ingen ville kreditere den til nogen. Det eneste i den episode, som er det samme i min historie og Guardian, er navnene og stederne. Det er ikke et plagiat, men en fælleshistorie,« skriver Annegrethe Rasmussen.

Hun anfører også, at hun flere steder har ’skrællet’ bøger efter aftale med redaktørerne. Når et emne er hot i amerikanske medier, forsøger hun at få det ind i en dansk kontekst – ikke ved at lave undersøgende journalistik, men ved at viderebringe informationer fra bøger og artikler og gengive dem på sin egen måde: »Der er simpelt hen ikke dokumentation for anklagerne, hvilket jeg har godtgjort helt konkret eksempel for eksempel,« skriver hun.

Større fokus på troværdighed

Mark Ørsten mener, at debatten om de manglende kildeangivelser og afskrifter fra andre medier rammer ned i en tid, hvor kvalitetskravene til journalistik har ændret sig. Hvor medierne i stadigt højere grad brander sig på at levere noget ganske særligt, som læsere, seere og lyttere ikke kan finde gratis andre steder:

»Der er sket et skifte til et meget større fokus på journalistisk troværdighed og kvalitet. Hvorfor skal vi betale for noget, vi kan læse på Guardian eller New York Times gratis,« siger Mark Ørsten, der også peger på, at der er kommet mere fokus på journalistisk etik, efter eksempelvis sager om Se & Hørs metoder og senest sportsjournalist Michael Qureshi, som angiveligt har opfundet stribevis af kilder.

Også Jacob Mollerup mener, at sagen om Annegrethe Rasmussen handler om timing:

»Der har lige været nogle grimme sager, og så er lunten kortere hos redaktørerne. Og så er der jo den gamle sag fra Berlingske Tidende – den spiller nok også ind,« siger han med henvisning til, at Annegrethe Rasmussen for 15 år siden skrev en leder på Berlingske Tidende, hvor dele var skrevet af fra en leder på Politiken om samme emne.

Hun forklarede siden, at hun havde sendt en kladde til tryk ved en fejl.

Jacob Mollerup mener, der er grund til, at redaktørerne kigger indad efter denne historie:

»Hvorfor er der ikke redaktører, der har spurgt efter bedre kildeangivelser og kreditering? Det er jo indlysende, når man læser artiklerne, at de ikke er lavet fra bunden. Jeg mener, denne sag er en god lejlighed til at sige, hvis man vil fortsætte med denne genre, at der skal være mere transparens,« siger han

Grov overtrædelse

»Det vi ser her, er en grov overtrædelse af enhver basal grundregel om god citatskik – og det er også et brud på de retningslinjer, vi har her i huset,« siger Christian Jensen.

Chefredaktør på Dagbladet Information, Christian Jensen, påpeger, at avisen har klare retningslinjer for, hvad man gør i tilfælde af, at journalister skræller bøger eller artikler.

»Det vi ser her, er en grov overtrædelse af enhver basal grundregel om god citatskik – og det er også et brud på de retningslinjer, vi har her i huset,« siger Christian Jensen, der tilføjer, at opsigelsen af Anne- grethe Rasmussen beror på en række forhold og ikke kun på én konkret artikel.

Alligevel er han enig med Jacob Mollerup i, at sagen peger tilbage på ham selv og Dagbladet Information:

»Vi har virkelig grund til at kigge indad selvkritisk i forhold til vores redaktionelle procedurer og kontroller. Har de været gode nok? Nej, det har de tydeligvis ikke,« siger Christian Jensen, der nu har iværksat en intern undersøgelse af Annegrethe Rasmussens nyere artikler. Efterfølgende vil avisens retningslinjer og procedurer blive op til diskussion.

Dokumentation

Weekendavisens journalist Nikolaj Arve Henningsen har til Information fremsendt 7 artikler, som har passager med afskrift fra udenlandske medier. Vi har fået lov til at viderebringe denne dokumentation til Informations læsere.

Eksemplet nedenfor angår artiklen om den britiske journalist og redaktør Rebekah Brooks.

Dokumentation AG/WEA by Informationdk

 

Øvrig dokumentation:

Eksempel 2
Eksempel 3
Eksempel 4
Eksempel 5
Eksempel 6
Eksempel 7

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forvirring

I går kunne vi læse i http://www.information.dk/comment/1088733

"Derfor har vi valgt at iværksætte en intern undersøgelse af Annegrethe Rasmussens nyere produktion i Information. Undersøgelsen vil blive foretaget af journalist på Information Morten Frich, der har fået frie hænder til bl.a. at granske kildegrundlaget for artiklerne. Annegrethe Rasmussen vil naturligvis få lejlighed til at kommentere eventuel kritik.

Vi vil offentliggøre resultatet af undersøgelsen, når arbejdet er tilendebragt.

Vi har taget skridtet med den interne undersøgelse, fordi der ikke skal kunne drages tvivl om troværdigheden af artikler bragt i Information. Og hvis der kan, skal vi være de første til at undersøge og eventuelt beklage det over for vores læsere."

Når man læser nærværende artikel, synes en ekstern undersøgelse foretaget og resultatet fremlagt uden, at den anklagede kommer til orde.

Men måske afventer vi den interne undersøgelse, før Annegrethe Rasmussen må forsvare sig?

Jacob Mollerup, der præsenteres som tidligere lytter- og seerredaktør på Danmarks Radio, bidrager til bedømmelse af artiklerne. Mollerup er også så vidt jeg husker tidligere chefredaktør på Information. Mon der er nogen speciel grund til, at Mollerups tidligere arbejde i DR, skulle berettige ham til at vurdere i denne sag?

Rune Bang, Thomas Toft, Caspar Mose, Mads Bech Madsen, Jytte Aagot Møller, Vibeke Rasmussen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Nu må man bare håbe at disse undersøgelser begrænser sig til den ene syndebuk. Artikler både i Information og andre danske medier - der kan spottes som åbenlyse "undersættelser" specielt fra amerikansk engelsk - hvor de anderledes ordstillinger skinner særlig tydelig igennem - er lige så hyppige - som hagl i en byge. Morsomt nok er tabloid-medierne mere uskyldsrene med dette - fordi deres læsere kræver et ordentligt dansk.

peter fonnesbech, Nic Pedersen, Thomas Toft, Kim Bruun, morten Hansen, Vladan Cukvas, Jørn Andersen, Karsten Aaen, Morten P. Nielsen, Jørgen Steen Andersen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Jeg vil gerne så se Christian Jensen gå alle artikler i Information igennem - og det gerne fra de sidste 10 år! - så vil han sikkert blive overrasket over hvor meget skrælning der er - ofte uden kildeangivelse sikkert til hvor citatet eller inspirationen oprindeligt stammer fra. Eller som i den her artikel i EB i dag, se her: http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/hjertepatient-laa-aaben-paa-borde...

I den her artikel er der en faktaboks om Organdonation i Danmark. I den står der fakta, men disse fakta er uden angivelse af kilde, altså hvor ved journalisten dette fra. Det var og er jo bl.a. et af kritikpunkterne mod Annegrethes artikler at ved faktabokse er der ikke angivet kilder. Og det er der sådan set heller ikke her i den artikel fra Politiken om Hassan Moustafa, se her: http://politiken.dk/magasinet/ECE2975531/haandboldens-farao-soerger-godt...

I sig selv er det en glimrende kritisk artikel, men der er altså ingen kilde til de biografiske oplysninger om Hassan Moustafa, og det bør der være, ifølge journalist-eleven? der har skrevet artiklen til Weekend-Avisen (18.dec. 2015)

Og det er da fint at Christian Jensen nu vil stramme op, så skal han bare lige huske at en nyhedsartikel i en avis altså er noget end en baggrundsartikel i en avis eller en analyse-artikel i et magasin som f.eks The Economist eller The New Yorker og det er også noget andet end en ph.d-afhandling. I en ph.d-afhandling er der altså større krav til kildenangivelser end der en i nyhedsartikel, en baggrundsartikel eller en analyseartikel i en avis.

Rune Bang, Thomas Toft, Steffen Gliese, Kim Bruun, Kim Houmøller, Mads Bech Madsen og Jytte Aagot Møller anbefalede denne kommentar

ps: Frank Esmann, Christopher Arzrouni har afskrevet store dele af en bog og af en anmeldelse. Og de blev altså taget til nåde igen. Af det journalistiske parnas her i DK. Mistanken er derfor, fra min side: handler det også om at Annegrethe Felter Rasmussen er kvinde eller hyr?

Rune Bang, Mads Berg, Hans Jørn Storgaard Andersen, Kim Houmøller, Mads Bech Madsen, Jytte Aagot Møller og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Niels Erik Nielsen

Jan Dyberg rammer den rigtige balance fuldstændigt præcist, når han siger, at opsigelsen ikke står mål med problemets omfang: »Jeg siger ikke, at det ikke er problematisk, det hun gør. Og det er værd at diskutere. Men der er jo ikke noget, der går ud over læserne i de her artikler. Der er ikke snydt eller opdigtet ting eller tilbageholdt vigtige oplysninger. Det er stadig artikler, som man bliver klogere af. Hvis der er nogen, der skal føle sig forurettet, er det snarere de medier, som der er kopieret fra. For dem kan det jo være en sag om ophavsret«

Efter at have læst "Eksempel 2" igennem (tilfældigt valgt) er jeg ikke imponeret af Weekendavisens granskning. Eksemplet er en artikel om opkomsten af et kristent radio imperium i USA. Annegrethe Rasmussen baserer artiklen på en række amerikanske net medier og tidsskrifter, alle med navns nævnelse så vidt jeg kunne se: Daily Kos, TalkingPoints-memo, Mother Jones og - i noget større omfang - politico.com. Weekendavisen kan så finde oplysninger, eller sekvenser af oplysninger, fra de respektive medier, som går igen i Annegrethe Rasmussens artikel.

Her er et af Weekendavisens eksempler på plagiat:

AGR: Ekspansionen på netsiden betyder, at Salem nu har mere end 130 millioner sidevisninger hver måned med over 11 millioner unikke brugere. Nogle af de mes medieeksponerede konservative meningsdannere – kendt fra tv, der bruger dem som kommentartorer og analytikere – som Erick Erickson og Michell Malkin er nu i stald hos Salem.

Politico: Adding Twitchy into its portfolio, Salem called itself ”the largest social media driven conservative platform on the Web with nearly 10 million unique readers and over 100 million page views each month.” The expansion also brings some of the bigger names of conservative blogging, like Erick Erickson and Mary Katharine Ham, under one roof

Annegrethe Rasmussen har med stor sansynlighed taget inspiration af denne passage i Politico men har åbentlyst også foretaget sine egen research og tilføjet uddybende oplysninger for danske læsere.

Som arbejdsgiver kan Information da beklikke arbejdsetikken, og Poltico kan mene, at de burde være krediteret mere eksplicit undervejs, men at det skulle være et kæmpe troværdighesproblem i forhold til læserne, kan jeg ikke se.

Mads Berg, Hans Jørn Storgaard Andersen, Thomas Toft, emilie donslund jensen, Steffen Gliese, Kim Bruun, Caspar Mose, Mads Bech Madsen, Henrik Bjerre, Jes Kiil, Vibeke Rasmussen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Og igen som jeg skrev her på den her tråd
http://www.information.dk/comment/1088733

mener jeg at berlingske virkelig burde kigge indad og undersøge samtlige af Poul Høis artikler. Mange af hans artikler fra USA har jeg allerede læst i en eller anden form i på Huffington Posts hjemmeside, eller på Mother Jones's hjemmeside eller som overskrifter i f.eks. The New York Times. Især historien om Brandeis Universitet læste jeg før den overhovedet var i Berlingske på enten Huffington Post eller Mother Jones's hjemmeside. Eller måske var det via aftenposten.no eller expressen.se's hjemmeside. Jeg kan simpelthen ikke huske det....

Niclas Darville, Mads Bech Madsen, Jytte Aagot Møller, Vibeke Rasmussen og Niels Erik Nielsen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

"På sin facebookside gennemgår hun enkeltvis en række af de artikler, som ligger til grund for Weekendavisens artikel …"

Nej, ikke kun en 'række' men samtlige artikler. Så I kunne akkurat lige så godt have valgt, at linke til dét Annegrethe Rasmussen selv har lagt op på sin Facebookside. Det er samme udgaver som jeres, men derudover – ikke helt uvæsentligt? – med Annegrethe Rasmussens egne be-/anmærkninger til hver enkelt. Og det er jo ikke fordi, man ligefrem kan beskylde jer for, på noget tidspunkt at have ruttet med spalteplads, hvor hun, den anklagede, selv har kunnet komme til orde.

Håber det er inden for jeres debatregler, at jeg i stedet linker til dem?

AG skriver på Facebook:
"Her er den første artikel af to, som WA's redaktør Søren besluttede ikke at bruge (men det var planen). Lettere nedladende har han fortalt mig, at han ville give mig "the benefit of the doubt."
Jeg må sige, at jeg nærmere ser det som research, jeg har gjort for WA, som de så har udnyttet til at forsøge at styrke deres artikel og prøve at begrænse kritikken."
Velkommen i min boble.

"Og her er den næste historie om Silicon Valley, som WA droppede efter min forklaring og undersøgelse, som man kan læse her:"
Fremtidens samfund bygges i The Valley.

"Vi iler rask videre med en påstand, som åbenbart er fin nok til WA's heksejagt. Det er en lille bagside fra Dagbladet Information, der handler om at katolikker har bedre sex. Den bygger på en bog, som jeg faktisk har indkøbt (ved en fejl og den var billig). Men - gætter jeg på - ved ihærdig googling har journalisten fundet frem til beskrivelser fra bogen, som han mener, jeg har snydt ved ikke at citere. Voila:"
Katolikker knalder bare bedre.

"Så kommer vi til en mere principiel sag. I journalistik findes der en ikke særlig hæderkronet disciplin (men den er vældig god service for læserne og dem skal man jo også af og til tænke på) nemlig skrælning. Man læser en rigtig god bog og så tænker man "yes - den skal avisens læsere vide besked om". Sådan havde jeg det, da jeg havde læst Scott Stossel – chefredaktør på det særdeles ansete og respekterede ugemagasin The Atlantic's nye 416 sider lange bog My Age of Anxiety: Fear, Hope, Dread and the Search for Peace of Mind, der handler om den lammende, altoverskyggende angst, som han har kæmpet med hele sit liv. Og som har styret ham lige så længe han kan huske. Så hele denne artikel er citater fra bogen bundet sammen med nogen få sætninger fra mig. Det kan man da godt kalde afskrift jo ... men altså en, der er aftalt med avisen og deklareret overfor læserne. Værsgod. Det er en rigtig god bog, så selvom journalisten har malet den over stort set fra ende til anden, så kan man roligt læse med."
Måske kan angst også være en styrke.

"Her er endnu en bagside. Den taler egentlig for sig selv. Det var det eksempel jeg var mest forbløffet over, ud over de to, de har droppet. Sproget er meget forskelligt - det er kun handlingen, som var over alt i alle medier, der er det samme. Og Daily Beast er krediteret som de skal."
Gymnasielærer fyret for homodigt.

"Shocking - her er EN FEJL. I denne ellers vel-krediterede artikel fyldt med kildeangivelser, som jeg noterer (og som I kan se) har jeg rent faktisk udeladt en kilde. Jeg har angivet at det er et citat, men kilden mangler. My bad ... sorry to all. Som der står i min redegørelse skulle der have været en henvisning til Mother Jones. Men vel - trods alt - lidt spinkelt grundlag for en smædende artikel rettet mod min person?
Anyway: læs med:"
Gud og fædreland i æteren og på nettet.

"Så er vi nået til den sidste (fordi jeg har skrevet så meget om ELLE men også fordi jeg ikke kan dele artiklen - den er ikke online). Dette er et portræt af Rebekah Brooks - en skandaleramt chefredaktør, der ... ups .. blev frikendt ovre i det britiske. Hvad de to gæve gutter bag heksejagten ikke ved, og det følte jeg ingen trang til at fortælle dem, er at jeg kender Fru Brooks. Jeg har været med hende til Wimbledon og chattet med mere Jeg kan hendes biografi udenad. Og derfor har jeg ikke brug for kilder, når jeg skal fortælle de mest saftige historier. De er velkendte og kan bare fortælles. Som når man fortæller om Lars Løkkes jakkesæt eller flyrejser eller Rolf Sørensens dopingmisbrug. det er britiske vandrehistorier i medieverdenen. Og tro det eller ej - Den var jeg lidt del af i London fra 2002-04.
Nå - men læs selv med her:"
En charmerende og brutal netværker.

'Disclaimer':
Nej jeg er ikke i familie med Annegrethe Rasmussen.
Nej, jeg er heller ikke fan, bekendt, nabo eller veninde.
Nej, jeg vil hverken dømme eller frikende hende for plagiat. Det overlader jeg til ekspertisen.
Men ja, jeg synes, at hun har fået en ussel behandling i og af medierne, ikke mindst herværende 'mindst ringe'. Deraf mit engagement.
VR

Rune Bang, Maiken Guttorm, Mads Berg, Thomas Toft, Steffen Gliese, Kim Bruun, Lis Kyllikki Turunen Pedersen, Caspar Mose, Ebbe Pedersen, Per Meinertsen, Mads Bech Madsen, Jytte Aagot Møller, Niels Erik Nielsen, Jes Kiil og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

ps: Hvis alle journalister skulle angive alle de kilder, de enten havde talt med eller angive alle de kilder, dvs. alle de artikler, alle de bøger, alle de radioaviser og nyhedsudsendelser samt de de magasiner, de havde læst inden de skrev artiklen, ville Information enten 1) blive halvt så stor eller 2) dobbelt så tyk som den er i dag. Og så ville Information ikke længere være en være en avis, men en videnskabelig rapport - som ingen (eller megte få) gad læse....

Rune Bang, Hans Jørn Storgaard Andersen, Thomas Toft, Caspar Mose, Jørgen Dragsdahl, Kim Houmøller, Mads Bech Madsen og Niels Erik Nielsen anbefalede denne kommentar

Hej

At fokusere på Annegrethe Rasmussen er i mine øjne forkert.

Det er ikke kun Information, som har problemer.

Der er en generel tendens i nutiden medier til at man "låner".

For et par år siden tog jeg en Politiken journalist i at planke en Guardian artikel 99%.
Afsnit, opstilling o.s.v. alt var ren afskrift på nær en lille sætning om at han havde anvendt egne kilder!

Da jeg skrev en mail og konfronterede ham med det fik jeg et arrogant svar tilbage om, at han ikke kunne afsløre sine kilder, MEN artiklen blev fjernet fra politiken.dk.

Nick Davies "Flat Earth News" er en god introduktion til det underliggende råd, som er meget mere væsentligt og omfattende. Jeg synes det er den egentlige historie og ikke om Annegrethe Rasmussen bliver sømmet op på væggen

Maiken Guttorm, Hans Jørn Storgaard Andersen, Thomas Toft og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Ja, det kan da godt være, at det er forkert at fokusere på Annegrethe Felter Rasmussen. Men det er altså der, vi er i øjeblikket. Og fordi AGFR har fortalt åbent på Facebook om skrælning af artikler f.eks har jeg i går fundet mindst to eksempler på dette, en på EB (den om hjertepatienten der ikke fik sit donorhjerte og en på BT (den om en 28-lærer der i USA har haft sex med to mindreårige drenge).

Det har gjort for at sætte fokus på at alle journalister åbenlyst og åbenbart skræller artikler og skriver artiklen som om den var deres egen, med deres egen byline, på artiklen. I virkeligheden er de her to artikler fra BT og EB jo bare referater eller resumeer af artikler skrevet og offentliggjort på vg.no og på thedayilynewyorker.com - og ja, der er kildeangivelse på, men er det fair at journalisten lader som om det er hende eller ham, der har skrevet artiklerne eller hyr?

Niels Erik Nielsen, Steffen Gliese og Mads Bech Madsen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Altingets redegørelse for sagen om Annegrethe Rasmussen.

En meget redelig og fair gennemgang, hvor Annegrethe Rasmussen også kommer uforkortet og uredigeret til orde. Og en redegørelse der bekræfter indtrykket, at i hvert fald Altingets beslutning om at fyre har været både velovervejet, underbygget og berettiget.

Hans Aagaard, Maiken Guttorm, Jes Kiil, Nis Jørgensen, Niels Ebbesen, Per Meinertsen, Henrik Bjerre og Niels Erik Nielsen anbefalede denne kommentar

@Niels Erik Nielsen

Jeg er enig i at der i første omgang ikke er sket nogen skade overfor læserne - i de evt. manglende kildeangivelser.

Men på lidt længere sigt - er det vel vigtigt at have en presse der ikke har alt for fedtede finger? Ethvert skolebarn ved man ikke må skrive af efter sin kammerat - og det er vel overkommeligt at angive de mest væsentlige kilder til en historie? Nogle medier har jo deciderede spalter - hvor de aftrykker hvad andre medier skriver. På den måde kan læseren også hurtigt lave sin egen troværdighedsmåling? Hvis - går den så går den - bliver for almindeligt kan det risikere at brede sig til substansen i historien?

På den anden side er aviser noget man pakker fisk ind i - det er ikke videnskab, det skal gå stærkt etc. så nettet er betydelig mere grovmasket end hvad der gælder på universitetet.

Med hensyn til substansen er Annegrethe Rasmussens historier på et betydeligt højere niveau end Informations gennemsnit. Flere af de andre skribenter har meget stærke holdninger der reflekteres helt uhæmmet i historierne - og læseren bliver tvunget til at tage den enten som en "feel good" (hvis man er enig) eller med en betydelig skepsis - hvis man er uenig.

Kim Bruun, Jytte Aagot Møller og Niels Erik Nielsen anbefalede denne kommentar

At Annegrethe Felter Rasmussen ”låner” en andens artikel og ”pass it off” som hendes egen er skidt i sig selv, men det er mest skidt for hende personligt, for det er bare så billigt og latterligt for en journalist at gøre, hvis hun altså har gjort det. Men det bekymrer mig ikke som sådan og det vil næppe påvirke min opfattelse af journalisternes arbejde i danske MSM og min tillid til dem.
Det som vi skal være bekymret for er, at danske MSM i det hele taget mener, skriver og siger det samme som de amerikanske MSM når det gælder de udenrigspolitiske, økonomiske og visse andre emner.

Selv om danske MSM journalister (angiveligt) ikke skriver af fra deres amerikanske (britiske) kollegaer, bliver resultatet oftest det samme.

Det var min grund at holde op med at læse danske aviser og se Tv2 og DR1. Jeg går direkte til hovedkilden, og læser meget mere på engelsk vis-á-vis ovennævnte emner. Det gør mig ikke meget klogere, men det kan være sjovt at være et skridt foran i forhold til danske medier.

Man kunne næsten have det på online betting hvornår (hvor hurtigt) en historie vil blive bragt i danske medie med de samme konklusioner og kilder som det var i de amerikanske og britiske MSM.

Hvis jeg vil høre noget ægte hjemmelavet så ser jeg TV2 Lorry

Det er betryggende, at diverse medier / redaktioner ikke er bange for åbent at dyrke selvkritik og evt hænge "rådne æg" ud til skue for almenheden .

Det ville være uhyggeligt, hvis medierne valgte at fortie mulige problemer og beskytte eventuelle "fuskere".

Medierne har uanset deres varierende kvalitet det tilfælles, at de er nødvendige for at sikre et sundt demokratis funktion - og det er i sidste ende kun medierne , der kan kontrollere medierne (- vi andre kan ikke?)

Michael Kongstad Nielsen

Henrik Brøndum,16:22,
mon ikke du og andre fans af Annegrethe Rasmussens historier netop læser dem for "feel good" effektens skyld? Og dermed svækkes i dømmekraft.

Birte Vestergaard

Hvis man skal læse noget, som AGR med sikkerhed har skrevet selv, kan man med fordel kaste sig over hendes klummer. Til tider har hun basere mindre samfundsanalyser på baggrund af fortællinger om et af hendes 4 børn. Jeg har ofte oplevet løsningen som yderst uvedkommende og tænkt, at disse analyser passede bedre i spalterne hos Alt for Damerne. Men ok - de var i hvert fald ikke plagiat. Desuden er AGR jo en glimrende oversætter, så hun finder nok et nyt job.

Den rygende pistol er - som jeg ser det - i Altingets redegørelse for historien om "The Economist", hvor følgende kan læses:

"Tværtimod svarer hun søndag 13. december således til både Altinget og Rolf Kock Sørensen:

'Jeg læste først Economists leder efter jeg havde afleveret min analyse - jeg modtager bladet hver uge på print - men jeg var meget stolt over, at de var enige med mig.'
"

Altså en direkte afvisning af at hendes artikel kan have været inspireret af lederen i The Economist. Senere har hun så på Kommunikationsforum skrevet:

"Jeg følger dagligt et hav af magasiner, blogs, radioprogrammer og TV og alle disse havde naturligvis bemærket denne tendens. Det havde en leder i the Economist også, hvor jeg anvendte nogle formuleringer, som jeg glemte at kreditere magasinet for."

@Michael Kongstad Nielsen

Min dømmekraft er allerede svag som en gammel kone's - så den kan næppe blive værre.

Michael Kongstad Nielsen

Brøndum:
An understatement might put your counterpart checkmate.

Vibeke Rasmussen

Presselogen? CYA? Nu har jeg ikke set programmet, men det undrer mig (og så måske alligevel ikke?), at Skt. Christian ønsker at invitere stadigt flere til at bevidne, hvor travlt han har ved håndvasken. Hvorfor udtaler han sig overhovedet, om 'sagen', så længe den interne undersøgelse – som han selv har sat i værk! – pågår!? Det er da, ud over i sig selv at være voldsomt kritisabelt, om noget uetisk! Både journalistisk, kollegialt, medmenneskeligt … og på alle måder!

I øvrigt ville jeg i hans sted, for ikke at blive slået i hartkorn med dennes tilsyneladende ubændige had til Annegrethe Rasmussen, holde mig langt fra at 'optræde'(!) sammen med Søren K. Villemoes.

Skjold Christensen

Jeg mener at kunne huske at selvsamme Annegrethe Rasmussen "fratrådte" en stilling på Dagbladet Politiken, fordi lavede afskrift. Husker jeg rigtigt?

Nej, Skjold Christensen, hun fratrådte en stilling på Berlingske, fordi hun skrev af fra en leder fra Politiken. Personligt betragter jeg det som en dristigt stykke undergrundsarbejde.

Det er hele uddannelsessystemet og jagt på karakterer som vi skal kigge på. I takt med internettet udbredelse og dermed vokser informationer. I dag kan du oversætte alt via google og osv. Derfor er det meget nemmere at snyde sig igennem uddannelsessystemet. Der er allerede organiseret snyd fra folkeskolen og op efter. Befri menneskeheden fra karakterer

Hans Jørn Storgaard Andersen

Jeg hæftede mig især ved én bemærkning, som jeg er uenig i.
Det er Jan Dyberg, der siger:
»Den største brøde er måske, at der er så mange eksempler. Og jeg kan da godt forstå, hvis Christian Jensen og en række andre redaktører tænker, at de har betalt for noget, de i nogle tilfælde lige så godt kunne have betalt en oversætter for.«

Det er simpelt hen forkert. En journalist har et kendskab til sit stofområde - en oversætter har kun at rette sig efter en konkret artikel.

Annegrethe Felter Rasmussen har en eminent evne til at skimme temmelig mange udenlandske aviser og tidsskrifter og ud fra dén læsning, vælger hun et emne, der er aktuel - og sammenskriver sin artikel ud fra sit eget syn.

Og selvfølgelig anerkender hun sine fejl, hvis hun i skyndingen glemmer at citere kilden - men folk glemmer så ofte, at hun også oversætter sine artikler, og her kan det naturligvis gå galt - og så skal det rettes.

"Og jeg kan da godt forstå, hvis Christian Jensen og en række andre redaktører tænker, at de har betalt for noget, de i nogle tilfælde lige så godt kunne have betalt en oversætter for.«"

Dermed kan man vist godt lukke diskussionen.

Hans Aagaard, Dennis Lydker og Hans Jørn Storgaard Andersen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Men ville det ikke være dumt at lukke diskussionen – i hvert fald for journalisters vedkommende – inden man også har lavet en 'tilbundsgående undersøgelse' af redaktioners og chefredaktørers ansvar, årvågenhed og ageren. Eller mangel på samme?

Både den journaliststuderende, der opdagede sammenfaldet med artiklen i The Economist, og Altingets chefredaktør har ageret både fair, forståeligt og forbilledligt. Og prompte!

Men når ansvarshavende chefredaktør Christian Jensen kan skrive, at der er tale om:

… andre sager, vi er blevet gjort opmærksom på, og som vi på grund af vores ansvar som arbejdsgivere er afskåret fra at gå i detaljer med"

… undrer i hvert fald jeg mig over dels det illoyale, ukollegiale i at henvise til endnu ikke verificerede rygter, dels at det ikke er ham/hans redaktion, der har været opmærksomme, men at de har måttet gøres opmærksomme af andre. Især efter en tidligere lignende sag: Citatfusk af ukendt omfang på Information. En sag fra 2009 og altså fra før Christian Jensens blev udnævnt, men som i 2011 var blevet aktuel igen. Om Informations reaktion i 2011 udtalte Mark Ørsten, på det tidspunkt lektor i journalistik på RUC, at Information syntes både at mangle "kultur for at erkende egne fejl", og at "Information ikke har lært noget."

Man kan godt få en mistanke om, at det stadig er tilfældet?

Thomas Rasmussen

Manglende kreditering er tyveri af frugten af andres hårde arbejde. At det overhovedet debateres, tyder på, at Annegrethe Rasmussen langtfra er alene om det. Qureshi-sagen støtter det argument, selvom metoderne er forskellige.

Vibeke Rasmussen

Søren K. Villemoes er blevet afsløret i selv at have plagieret: »Jeg går på ferie som den pinligste mand i Danmark« (Link via Dorte Toft)

Modsat den måde han selv behandlede Annegrethe Rasmussen på, er han tværtimod blevet inviteret i studiet hos Radio24syv med mulighed for at forsvare og forklare, efter! først at være blevet orienteret om grunden, så han kunne nå at forberede sig; og at advisere sin arbejdsgiver.

Hun, Anne Knudsen, udtaler til Jyllands Posten, at

"Det er forfærdelig sørgeligt og virkelig forkasteligt, at Søren har skrevet en artikel, hvor han ikke har refereret til hovedkilden. Det er et tillidsbrud."

Men hun har dog nøjedes med at give Søren K. Villemoes en alvorlig irettesættelse, og er "fuldt fortrøstningsfuld i forhold til, at det ikke gentager sig." Derfor vil hun heller ikke kigge hans "artikler efter i sømmene. Hun mener, at det har en betydning, at Søren K. Villemoes er klar over, at det han har gjort er forkert, og at han fortryder inderligt."

(Wow! Taler man sådan til og om hinanden på WeekendAvisen!?)

Vibeke Rasmussen

Bemærk i øvrigt at både finans.dk og jp.dk ledsager artiklerne med et stort foto (oven i købet det samme) af … Annegrethe Rasmussen! Undskyld mit franske, men WTF!

Der lader til at være et behov for at sætte en hegnspæl mellem forskellige aktiviteter:

Business - hvis du kopierer en af mine forretningshemmeliger - er du enten forbistret dygtig eller også har du brudt et patent, mærke, copyright - og så kommer jeg i retten efter dig!

Forskning - hvis du skriver mine forskningsresultater af uden at angive kilde - er du en nar og dit universitet bør skubbe dig af pladsen.

Journalistik - dit fag opstod fordi der ikke måtte tages notater i det britiske parlament. Havde du en god hukommelse og kunne huske hvad der blev sagt - skrive det ned bagefter og trykke det - kunne du tjene penge på det. Det er vel plagiat ind med modermælken? Det må være den rygende pistol og de kritiske læsere der driver dette. Skriverf du af efter min artikel - sagsøger jeg dig for brud på copyright - især hvis jeg aldrig får noget til gengæld. For de "undersatte" artikler fra engelsksprogede medier må læserne protestere mod det typisk elendige danske sprog der ses her. Jeg har selv brokket mig et par gange til DR og Information over tekster der åbenbart var original skrevet på US English og så ubehjælpsomt oversat. Der kom nogle hændervridende indrømmelser.

(Her har Annegrethe Rasmussen så en fordel - hun kan både fremmedsprogene og dansk på et højt niveau - så hvis der er oversat, skinner det ikke så tydeligt igennem. Det kan være det er det der har fået nogle mindre ånder til at blive grønne af misundelse).

Manglende kildeangivelse/plagiat må ses relativt i forhold til faget. Ukorrekte oplysninger - "jeg er nu på vej in i IRAK", "Messi sagde efter kampen ....", "du var agent for KGB" er en alvorlig sag.

Salg af fast ejendom: "Et stenkast fra havet" (hvis du altså er Joakim B. Olsen - og har taget stoffer nok til det årlige forbrug i en grisefarm).

Poker: OK taber - du har 4 esser og jeg har en Royal Straight Flush? Der er 5 esser - det går an - kommer vi op på 8 spænder vi pistolhanerne. (Tak til Jesper Klein)

Religion ...udfyld venligst selv i overenstemmelsen med din tro.

Hvis mit argument - at journalistisk manglende kildeangivelse må ses relativt i forhold til branchen holder vand - har Informations Chefdredaktør Christian Jensen vel fået noget af en julegave: Alle de andre skribenters artikler må også testes - der kunne duke artige sager op.

Vibeke Rasmussen

politiken.dk har åbenbart(?) heller ikke kunnet finde et portræt af Søren K. Villemoes, og har derfor brugt et foto af amerikanske football-spillere … The Redskins må man formode. information.dk, b.dk og bt.dk nævner slet ikke denne nye afsløring, mens jornalisten.dk er gået på juleferie!

Hmmm, interessant …

Niels Erik Nielsen

Ser på Wikipedia, at "den 12. januar 2016 udkom Journalisten med en artikel, der frikendte Rasmussen for anklagerne, og hvor hun bliver tilbudt at få sit job som kommentator tilbage".

Vibeke Rasmussen, Trond Meiring og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Erik Nielsen

Information burde egentlig gøre det samme.

Der er også denne Politikens chefredaktør beskyldes for at være stærkt inspireret af The Economist" fra samme dag.

Man forstår, at Annegrethe Rasmussen "plagierede" The Economist, mens Politiken brugte "fælles tankegods". Aahh, javel.

Kurt Loftkjær

Vi venter på .... Informations interne udredning.

Vibeke Rasmussen

Fra journalisten.dk: Annegrethe Rasmussen bestod kvalitetstjek.

Men mediernes iver efter og interesse i at 'kvalitetstjekke' kolleger stoppede da vist brat, da det viste sig, at Søren K. Villemoes havde gjort sig skyldig i samme brøde, som han, og andre, anklagede Annegrethe Rasmussen for.

Mediernes 'attention span' synes i det hele taget at formindskes proportionelt med at deres mere og mere ånd(e)løse halsen efter Breaking News og klikværdige overskrifter forøges.

Henrik Bjerre

Jeg har nævnt det før: Det er vel vigtigt at vurdere, citatomfang, kildeangivelse etc. I FORHOLD TIL GENNEMSNITTET FOR FAGET

Journalistens undersøgelse endte med et fornyet job-tilbud - der var nogle problemer - men de var ikke graverende. Informations undersøgelse lader til at trække ud - kan det mon skyldes, at den vil resultere i at Annegrethe Rasmussen ikke er hverken værre eller bedre end bladets øvrige skribenter? Det kan jo være at denne opgave er for omfattende for de enkelte medier - måske burde medieforskerne på universiteterne prøve at lave en undersøgelse af sagen.

Henrik Bjerre

Vi glæder os stadig til at se resultatet af undersøgelsen - den lader til at være meget grundig sådan som den trækker ud.