Kommentar

Medierne gør stadig muslimer til modborgere

Men jeg er optimist, for i 1990’erne illustrerede TV-Avisen alle indslag om indvandrere med et billede af en tørklædeklædt mor med en nettopose i hver hånd og omringet af en hær af børn. Dengang var der ingen, der råbte op – men det gør vi i dag
31. december 2015

Danmarks Radio har med rette fået hug for kanalens happening i forbindelse med ’Året der gik 2015’, hvor en række danske muslimer på skift rejser sig op og siger: »Jeg er muslim, men jeg er ikke terrorist, jeg er muslim, men jeg er ikke homofob, jeg er muslim, men jeg er ven med en jøde« tilsat strygere og hele molevitten.

Indslaget fulgte umiddelbart efter et følelsesladet interview med faren til Dan Uzan, der blev skudt og dræbt foran den jødiske synagoge natten til den 15. februar.

Flere af deltagerne har efterfølgende fortrudt deres medvirken og forklaret, at de følte sig udstillet som dyr i et bur, og at deres ’men jeg er ikke …’ kom til at fremstå, som om de skulle tage afstand fra terror, homofobi på grund af deres religion, og det forstår man godt.

Selv om formålet formentlig har været det modsatte, bidrager DR med sit stunt til at opretholde billedet af danske muslimer som potentielle homofober, terrorister og antisemitter med en undtagelseslogik i dækningen af etniske minoriteter.

Denne undtagelseslogik er desværre dominerende i det meste af det danske mediebillede, og den er ødelæggende i forhold til at skabe et Danmark, hvor man føler sig som medborgere frem for modborgere på tværs af etniske skel.

Inden for socialpsykologien opererer man med udtrykket subtyping, som er de underkategorier, vi mennesker skaber for at opretholde eksisterende stereotyper, når vi præsenteres for fakta, der burde nuancere eller eliminere et stereotypt syn på en befolkningsgruppe.

Ja, Obama er sort

Det handler om at fremstille alle dem, der ikke passer ind i de dominerende kategorier, som undtagelser: Ja, Obama er sort, men hans mor er jo hvid, og han er fra Hawaii.

Tidligere mente man, at vi skabte disse underkategoriseringer, fordi vi er såkaldte ’survival units’, der udsættes for så store informationsstrømme, at vi er afhængige af stereotyper for at frigøre kognitiv kapacitet til at kunne agere i det daglige.

Fra 1980’erne og frem har forskningen imidlertid vist, at vi mennesker snarere er ’meaning making devices’, der i mange tilfælde bruger væsentlig mere kognitiv kapacitet på at opretholde eksisterende stereotyper, end hvis vi blot nuancerede vores menneskesyn, når vi blev præsenteret for informationer, der modbeviser forenklende kategoriseringer af mennesker.

I et af de mere underholdende eksperimenter inden for genren præsenterede en gruppe forskere i USA testdeltagerne for et billede af en sjusket klædt advokat.

Det forvirrede dem, for en advokat går jo tjekket klædt, ikke? Den ene halvdel fik derpå at vide, at det pågældende foto forestillede en polsk advokat, og vupti, så havde de mulighed for at lave en underkategori: Polske advokater går sjusket klædt, men det gør ’normale’ advokater ikke.

Den anden halvdel af testdeltagerne medgav derimod efter at have set billedet, at jo, det giver da ganske god mening, at advokater ligesom alle andre også kan være lapset klædt.

Ved kakkelbordet

Vi arbejder med andre ord på højtryk for kognitivt at opretholde stereotyper hver især. Og her har DR gjort opgaven lettere for dem, der kan have en tendens til at se danske muslimer som en homogen masse, der er væsensforskellig fra den almindelige danske medborger.

DR er i øvrigt hverken værre eller bedre end medierne som helhed.

En undersøgelse lavet for ugebrevet A4 viste i 2005, at etniske minoriteter stort set kun blev brugt som kilder i historier om kriminalitet og integrationsproblemer.

En efterfølgende rundspørge blandt mere end 100 danske journalister viste, at en af årsagerne var, at de frygtede, at det ville ’støje’ og ’forvirre’, hvis brune medborgere udtalte sig som almindelige cases, hvor de blot optrådte, qua at de var netop, ja, medborgere. For eksempel i historier om almengenkendelige holdninger til folkeskolen og prisen på elregningen.

Som en journalist fra TV 2 Nyhederne udtrykte det i A4: »Jeg gider ikke have et i øvrigt godt indslag ødelagt af, at jeg ved, at folk sidder derhjemme ved kakkelbordet og bliver distraherede af, at det er indvandrere – jeg kan høre min egen far sidde og kommentere på det. Det trækker simpelthen energi ud af indslaget og skaber forvirring.«

Opsang til branchen

Etniske minoriteter vil være overrepræsenteret som kilder i mediernes historier om for eksempel kriminalitet, lige så længe brune borgere reelt er overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne, og det er selvfølgelig en virkelighed, der skal dækkes, hvis vi ønsker social forandring.

Problemet er, når etniske minoriteter ikke fremstår i mediebilledet i andre typer historier; som genkendelige medborgere.

Det er her, at de dominerende og nedværdigende stereotyper udfordres. Det er ikke, når etniske minoriteter fremstilles som mønsterbrydere, undtagelser, og når der klistres et ’men’ på, hver gang en brun kilde udtaler sig som en demokratisksindet medborger.

Det er uforståeligt, at DR med sin hær af mellemledere, som vi alle sammen betaler til, kan begå så stor en fejl i Danmark anno 2015, hvor vi er ved at få en voksende etnisk middelklasse, som er bedre uddannede end forældrene, og som kræver at blive mødt som ligeværdige medborgere.

Men forhåbentlig kan mediestormen oven på ’Året der gik 2015’ virke som en opsang til den samlede danske mediebranche.

Og her er så den positive side af historien: Da jeg var teenager i 1990’erne, illustrerede TV-Avisen alle indslag om indvandrere med et billede af en tørklædeklædt mor med en nettopose i hver hånd og omringet af en hær af børn.

Dengang var der ingen etniske minoriteter, der råbte op, men det sker i dag på sociale medier og på debatsiderne i aviserne – og det gør mig til optimist.

Aydin Soei er sociolog, journalist og medlem af foreningen Ansvarlig Presse 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Pia Qu
  • Ole Steensen
  • Hans Larsen
  • Niels Duus Nielsen
Pia Qu, Ole Steensen, Hans Larsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorthe Hesselager

Hvor er jeg træt af, at mange muslimer sætter sig selv i offerrollen!Jeg har selv undervist indvandrere i dansk. En af de tiltag vi lavede var, at invitere kursisterne hjem til at opleve et dansk hjem! Ikke EN muslim deltog! Men alle de andre ville gerne.
Men de kunne brokke sig over : mad, undervisning i bedetid, og det faktum at dansk lov i Danmark er over religiøse love!!
Og så - der er altid undtagelser, og det er dejligt.
Jeg siger:
Stik fingeren i den danske muld og føl efter, om det i det hele taget er det rigtige sted for dig!

Anne Eriksen, Dorthe Mortensen, Isabel K. Bishop og Troels Ingvartsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

"Polske advokater går sjusket klædt, men det gør ’normale’ advokater ikke."

lol - ja, der er sgu meget i vejen med danskerne, i hvert fald halvdelen af dem, nemlig den halvdel, der udelukkende skuer hunden på hårene og ikke kan se skoven for bare træer.

"...vi er ved at få en voksende etnisk middelklasse, som er bedre uddannede end forældrene, og som kræver at blive mødt som ligeværdige medborgere."

Nemlig!!! De går ikke væk. Hehehehe.

Isabel K. Bishop

Medierne gør stadig muslimer til modborgere

Vel næppe. Medierne har opgivet deres neutralitet, for at stille sig på siden af Islam og Flygtninge. Meget uprofessionelt, og det har kostet mediernes troværdighed. Især i Tyskland er højreorienterede aviser høj i kurs, medens abonnementerne på store tyske aviser daler stødt. Grundet useriøs 'journalistik' har (især) tyske medier, spillet islamfjenderne i hænderne.

Jeg kan godt give jer ret i, at mediernes subjektive, paternalistiske pathos skrivning har næret islamfjendtligheden her til lands. Men det skyldes mest af alt, at enhver der kritiserede islam eller var bange, blev afstemplet til persona ingrata og 'nazi'. Medierne har dog været godt i gang med propagandamaskinen, for at understytte islam.

For nogen år siden sagde jeg lige præcis det modsatte: at medierne lavede ensrettet propaganda mod islam. I dag laver de den for islam. Især den tyske 'Bildzeitung' elskede at skrive dårligt om muslimer. Indtil 2015, hvor alle som kritiserer islam er 'de onde'. Ret hyklerisk, hvis I spørger mig.

Gitte Haslebo

Kære Aydin Soei. Tak for en indsigtsfuld og vigtig artikel. Jeg er enig med dig i, at medierne ofte ikke er opmærksomme på, at de med deres indramning og ordvalg er med til at skabe afstand mellem mennesker og puste til konflikter.

Niels Duus Nielsen

Isabel K. Bishop: "Medierne har dog været godt i gang med propagandamaskinen, for at understytte islam."

Hvilke medier taler du om? Politiken agiterer for multi-kulti, Information forsøger at holde sig neutral, mens Arbejderen betragter muslimer som medlemmer af arbejderklassen og afholder sig generelt fra religionskritik, mens stort set alle andre medier har gang i den propagandamaskine, der undertrykker islamer og andre "fejlfarver". Så når du skriver "medierne" mener du altså Politiken?