Kommentar

Nej, Islamisk Stat er ikke en reaktion på vestlig udenrigspolitik

Der er ingen som helst grund til at antage, at islamistisk terror ville holde op, hvis blot Vesten afstod fra al yderligere indblanding i mellemøstlige forhold
Debat
5. december 2015

Et velkendt mønster gentager sig nu: For hver ny ugerning, Islamisk Stat begår mod Vesten, myldrer det frem med påstande om, at vi da må forstå den pågældende ugerning som en modreaktion på, at vi har angrebet dem.

Som Londons tidligere borgmester Ken Livingstone udtalte til BBC efter 13. november-massakrerne i Paris: »Alle disse terrorangreb og alle de erklæringer, terroristerne selv kommer med på hjemmesider, viser tilbage til vores egen udenrigspolitik.«

Bevægelsen Stop the War Coalition, der i 2003 fik millioner til at marchere mod Irak-krigen, forkyndte på Twitter: »Paris høster nu stormen af den vind, som vestlig ekstremisme selv har sået.«

»Disse angreb har vi påført os selv,« mente Salon-kommentator Patrick L. Smith, mens al-Jazeeras Mehdi Hassan talte om »et geopolitisk bagslag«.

At se Islamisk Stats terrorangreb som reaktiv effekt på vestlig udenrigspolitik er imidlertid ikke blot krænkende for bevægelsens altovervejende muslimske ofre. Det er også et selvbedrag med hensyn til Islamisk Stats sande natur. Hvad værre er: Det nærmer sig blåstempling af Islamisk Stats intentioner, hvis den underliggende påstand er den, at havde USA, Storbritannien, Frankrig osv. blot undladt at blande sig så meget i Mellemøsten, ville verden være forskånet for al denne terror.

Jovist, IS voksede frem af det kaos, som den amerikanske invasion af Irak efterlod. Men det er ikke det fuldstændige billede. Ved overdrevent fokus på vores egen udenrigspolitik afskærer vi os selv fra at forstå de sociologiske, psykologiske og ideologiske faktorer bag Islamisk Stats opkomst.

Terror som instrument

IS voksede lige så meget frem af det kaos, som bredte sig i Syrien som resultat af den folkelige opstand imod dets diktator, Assad. Bevægelsens tidligste rekrutter havde varierende motiver, herunder et ønske om at støde Assad fra magten og afslutte borgerkrigen. Men for mange handlede det mest af alt om at udnytte den opståede chance til at fremme en religiøs fundamentalisme, der eksisterede forud for både konflikten i Syrien og Irak-krigen.

Før angrebene i Paris blev Beirut ramt af et dobbelt selvmordsangreb, der dræbte over 40 mennesker. IS tog ansvaret, lige såvel som IS har taget ansvaret for de terrorangreb, der ramte en fredsdemonstration i den tyrkiske hovedstad, Ankara, i oktober, en badeby i Tunesien i juni, en moské i Yemen i marts og et hotel i Libyen i januar. Var forklaringen i disse tilfælde mon også de pågældende landes udenrigspolitik? Hvad havde de gjort for at fremprovokere Islamisk Stats vrede?

Påstanden om, at IS hovedsageligt motiveres af modstand mod vestlig indblanding falder yderligere fra hinanden, når vi erindrer os bevægelsens grumme folkemord på yazidierne, et etnisk-religiøst mindretal i Syrien og Irak, der har været udsat for forfærdelige lidelser for den blotte forbrydelse at eksistere. Tusinder af yazidier er blevet dræbt, og tusinder af yazidikvinder er blevet bortført, voldtaget eller tvunget til sexslaveri, mens 200.000 af dem er fordrevet. Intet af dette kan på nogen måde anskues som ’hævn’ for geskæftig vestlig udenrigspolitik.

Tilsvarende har IS henrettet, forfulgt og fængslet folk fra andre mindretal, herunder kristne og shiamuslimer i hele det område, bevægelsen behersker. Den har desuden også accepteret en loyalitetsed fra Boko Haram i Nigeria, der er ansvarlig for massemord på yderligere tusinder af uskyldige. IS har ydermere erklæret krig mod Indien – et land, der aldrig har interveneret militært i Mellemøsten.

De muslimer, der udgør hovedparten af Islamisk Stats ofre, kan på ingen måde stilles til ansvar for vestlig udenrigspolitik. De er blevet myrdet og forfulgt af én bestemt grund: Islamisk Stats vigtigste mål er at erobre alle områder i Mellemøsten og ’forene’ alle derboende sunnimuslimer under eget banner. Det gør IS gerne ved at bruge terror som instrument frem for at forsøge at vinde lokalbefolkningens hearts and minds. Disse politiske aspirationer er ikke i noget som helst omfang orkestreret fra hverken Washington, London eller Paris.

En ny slags imperialisme

IS fører krig ud fra en strategi om at skabe kaos, indgyde frygt og tiltrække flere rekrutter. Henvisninger til forurettelse over vestlig udenrigspolitik og påkaldelse af perverse udlægninger af islamiske helligskrifter er pseudolegitimeringer.

Det langsigtede mål er at opbygge et globalt kalifat baseret på bevægelsens ultraortodokse islamfortolkning. Dette sigte fremgår klart af bevægelsens eget magasin Dabiq, der gentagne gange har forudsagt et endeligt globalt opgør mellem dets eget kalifat og Vesten. I magasinets første nummer proklamerede Islamisk Stats ’kalif’, Abu Bakr al-Baghdadi, at han fremover var at betragte som den globale leder for alle muslimer, og at han ville forene alle rettroende – om nødvendigt med magt – inden for samme territorium. Han forudsagde, at inden for fem år ville IS erobre og forene store landområder, herunder hele det (stort set hinduistiske) Indien og Centralasien.

Islamisk Stat reagerer således ikke så meget på imperialisme, som de selv fører sig frem som en ny slags imperialister.

Vi kan udmærket diskutere, i hvilken grad USA’s udenrigspolitik forårsagede det oprindelige kaos, der gav IS så frodigt et vækstgrundlag. Vi kan også være uenige om, med hvilken strategi vi bedst konfronterer IS. Men der bør ikke herske nogen forvirring om bevægelsens ambitioner.

Endemålet, ifølge egne udsagn og publikationer, er global erobring gennem krig. Derfor er også forestillingen om, at vi kan undgå konflikt, hvis bare vi passer os selv, håbløst naiv.

Sunny Hundal er britisk journalist og forhenværende redaktør for netmediet Liberal Conspiracy.

© Quartz og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det er en mærkelig analyse, fordi den synes at fejllæse rationalet i indblandingsargumentet: at man har givet plads for skabelsen af et monster.
Den alternative iagttagelse er såre simpel: ved at lade Mellemøsten destabilisere har ekstreme grupper af især sunnier fundet sammen for at genskabe det, de betragter som den stat, der efterlever Islams bud. Indblandingen i Mellemøsten har været sådan, som når man tager den nederste dåse ud i en stabel i supermarkedet: alting ramler, og de, der har et mål, har lettest ved at sætte sig igennem i kaos.
Men der er to fronter at kæmpe på: dels den lokale slagmark, hvor man bombarderes af Koalitionen, dels Koalitionens hjemlande, sådan som man har kendt det i andre krige. Hvori adskiller terror i en vestlig storby sig fra bombekast over en mellemøstlig? Hollande har helt ret i, at det er krig - og krig er en forbrydelse.

erik mørk thomsen, Morten Larsen, michael parly pedersen, Trond Meiring, Flemming Berger, Peter Jensen, Torben Skov, Karsten Aaen, Henrik Leffers, Jan Pedersen, Niels Duus Nielsen og Gorm Lerche anbefalede denne kommentar

IS blev undfanget i det kaotiske magttomrum efter vestens forfejlede Irakkrig.
Bag bevægelsen, den dag i dag og helt fra begyndelsen, stod tidligere Baath-loyale officerer, embedsmænd og civile ledere. Så er den ikke længere.

erik mørk thomsen, Espen Bøgh, Flemming Berger, Peter Jensen, Torben Skov, Tom Clark, Holger Madsen, Stig Bøg, Karsten Aaen, Jan Pedersen og Ivan Breinholt Leth anbefalede denne kommentar

Ikke længere?

Der har i mere end tusind år været en konflikt mellem sunni og shia, ofte filtret ind i etniske stammeopgør. Periodisk har disse modsætninger været holdt ned af skiftende diktatorer, men når de forsvinder eller svækkes, bryder de gamle konflikter igen ud i lys lue.

Konflikterne har deres rødder i forhold, som blev skabt længe før der eksisterede et Vesten. Vi er blevet hvirvlet ind i dem og har bestemt ikke altid optrådt forstandigt, men det er hul i hovedet at påstå, at vi bærer et hovedansvar for konflikterne - der i øvrigt mest går ud over andre muslimer.

Claus Nielsen, Carsten Hansen, Hans Kvisgaard, Niels P Sønderskov, Caspar Mose, Bent Gregersen, Vivi Rindom, Kaj Jensen, Per Torbensen, jens peter hansen, Jørgen Madsen, Jakob Silberbrandt, Jørgen M. Mollerup, Christian Harder, Peter Olesen, Peter Møllgaard, Mikkel Bech og ulrik mortensen anbefalede denne kommentar

Mihail,
Påstanden er at IS ikke er en reaktion på vestlig udenrigspolitik. Dette er endegyldigt tilbagevist på 3 linjer.
Jeg har ikke dermed påstået at forklaringen dækkende kan reduceres til vestlig indblanding alene.

Mads Berg, Peter Jensen, Stig Bøg, Ivan Breinholt Leth og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

"Tusinder af yazidier er blevet dræbt, og tusinder af yazidikvinder er blevet bortført, voldtaget eller tvunget til sexslaveri, mens 200.000 af dem er fordrevet. Intet af dette kan på nogen måde anskues som ’hævn’ for geskæftig vestlig udenrigspolitik."
Det er et gammelt trick at tillægge den, som man er uenig med synspunkter, som denne ikke har for derefter gendrive dem. Hvem er det, der har påstået at forfølgelse af ayzidier, terroraktioner i Libyen, Tunesien og Libanon er et direkte resultat af franske, amerikanske etc. bombninger af ISIS? Den første påstand er, at ISIS er et resultat af det kaos, som interventionen i Iraq skabte. Den erkendelse findes nu langt ind i den amerikanske militære ledelse:
https://www.oximity.com/article/Huge-Error-Former-US-Military-Chief-A-1?...
"Islamisk Stats vigtigste mål er at erobre alle områder i Mellemøsten og ’forene’ alle derboende sunnimuslimer under eget banner." Derfor eliminerer ISIS alle forhindringer, som står i vejen for det mål.
Den anden påstand er, at hvis vi besvarer ISIS's aktioner med vold, spiller vi deres spil. ISIS lever af vold, og kan kun vokse og vinde tilhængere, når krigen fortsætter. Alle terrororganisationer synes at have det primære mål at få volden til at eskalere. Baader-Meinhof Gruppens primære ønske var, at den tyske stat ville slå igen med vold, således at den tyske arbejderklasse ville indse, at den kapitalistiske stats sande natur er vold og derefter vælge klassekampen i betydningen voldelig opstand mod staten og den kapitalistiske klasse. Baader-Meinhof Gruppen døde, fordi den ikke kunne vinde bred tilslutning til gruppens mål. På samme måde vil ISIS kun eksistere, sålænge den kan overbevise visse muslimer om, at vold er den eneste vej til skabelse af det kalifat, som nogle muslimer drømmer om. Kalifatet skal vel forstås som et område, hvor uønskede kræfter er uden indflydelse. De uønskede kræfter er især vestlige sekulære stater. At deres indblanding i muslimske områder ses som et problem, er ingen nyhed, og at ISIS's mål er et "endeligt globalt opgør mellem dets eget kalifat og Vesten" er ren retorik. Alle totalitære systemer har megalomani som et grundliggende karaktertræk. Sovjetunionen havde til det sidste et lignende mål, og det havde det nazistiske Tyskland også.
Muslimer er den hastigste voksende befolkningsgruppe i Indien. 138 millioner mennesker - 13,5% af den indiske befolkning. Og Centralsien har længe været domineret af muslimer. Det er logisk, at en totalitær muslimsk bevægelse drømmer om at få sin magt udstrakt til sådanne områder - og ikke til f.eks. USA eller Latinamerika.

Carsten Hansen, erik mørk thomsen, Mads Berg, jens peter hansen, Steffen Gliese, Gorm Lerche, Mihail Larsen, Karsten Aaen og Jan Pedersen anbefalede denne kommentar

En mellemøstekspert ved CIA, Graham Fuller, udtrykte at "vi skabte ISIS", dvs. krigen og den efterfølgende, bevidst sektraiske politik som blev ført af USA, tillod for det første at al Qaeda dukkede op og voksede frem i Irak, og dernæst at der var plads for ISIS at vokse ud af al Qaeda. Dette synspunkt understøttes fuldstændigt af daværende chef for USAs Defense Intelligence Agency Mike Flynn. Han fremhæver desuden, at USA vurderede i 2012 at jihadister ville udgøre en betydelig magtfaktor i det østlige Syrien, og at USA efterfølgende støttede de mest rabiate af dem. Derudover kan man pege på, at mange af jihadisterne, som USA allierede sig med i Libyen for at vælte Ghadaffi (hvoraf mange var al-Qaeda tilknyttede), tømte våbenlagrene og gik ind i Syrien.

Men jeg mener at forfatteren overser en vigtig pointe: adskillige efterretningstjenester, terroreksperter og tænketanke har vurderet, at vestens (primært USAs) konfrontatoriske udenrigspolitik i mellemøsten og Asien har ført til stigninger i terror og rekruttering til terrorbevægelser, foruden sympati for terrorbevægelser. Chefen for CIAs enhed med ansvar for tracking af bin LAden, sagde således at hver brug af magt (i Afgh., Pakistan) var en sejr for bin Laden. USAs pentagon udførte en større undersøgelse. som konkluderede at krigene i Irak og Afgh. havde ført til en stigning i terror herunder rettet mod vestlige mål, øget rekruttering og samarbejde mellem ellers adskilte grupper. Den konkluderede også, at der var udbredt vrede blandt muslimer i mellemøsten pga. USAs ensidige støtte til diktaturer og korrupte regimer som Saudi Arabien, Qatar, Bahrain, Jordan, og til ISrael. Man kan blive ved her - også droneangrebene i Yemen har ført til store stigninger i rekruttering til AQAP (al Qaeda in the Arabian Peninsula). Alt dette har forfatteren ikke forholdt sig til, og hans konklusion virker derfor "håbløst naiiv".

erling jensen, Morten Larsen, michael parly pedersen, Mads Berg, Flemming Berger, Karsten Aaen, Peter Jensen, Torben Selch, Tobias Nielsen, Holger Madsen, Stig Bøg og Gorm Lerche anbefalede denne kommentar
Leopold Galicki

Mihail Larsen,
Den slags konflikter på basis af religiøse, men naturligvis også etniske forskelle, er Europas historie fuld af. Hvorvidt disse i historiebøgerne skjulte konflikter aktiveres, mere eller mindre bestemmes af det politiske spil. De stærke spillere kan trække de kort de mener kan gennemtrumfe de politiske løsninger som de i kraft af deres både ideologi og økonomiske interesser mener er gunstige for dem, og en del vil ganske ærligt mene også for menneskeheden.

Kan godt være en jugoslavisk serber før 1989, kunne i et ophidselsesmoment have fundet på at råbe til sin kroatiske nabo: dit kroatiske svin, men så var der ikke så meget end det, og det var nu den "krig"/den konflikt. At flere hundrede tusinde balkanske mænd og kvinder, senere i 1990erne mistede liv i den rigtige konflikt og krig, ikke alene var et resultat af det du skriver: "Konflikterne har deres rødder i forhold, som blev skabt længe før der eksisterede et Vesten". Der var bestemte kræfter, som var interesserede i at artikulere det religiøse og det etniske aspekt, og sætte det på den internationale dagsorden. Det er nemt at finde hvor mange konferencer om etniske forhold i det post-sovjetiske geopolitiske område, som var afholdt før Balkan-krigene brød ud og som ikke mindst RUCs akademiske kræfter deltog i.

Hvornår har man holdt tilsvarende konferencer om de etniske forskelle og hermed forbudne spørgsmål om politisk og national afhængighed, når det f.eks. handler om Danmarks NATO-ven-land Tyrkiet? Dette lands undertrykkelse af kurdere har kostet mindst 30 000 menneskeliv og ødelæggelser af tusinder små-samfund.

erling jensen, Flemming Berger, Per Torbensen, Karsten Aaen, Frans Kristian Randlev Mikkelsen, Tobias Nielsen og Mihail Larsen anbefalede denne kommentar

Besynderlig artikel.
Utallige Amerikanske politikere, efterretningschefer, notabiliteter har erklæret at "vi" skabte dem plus utal af beviser på støtte, træning, våbenleverancer og senest oliehandel og opiumhandel med Natolande, ISIS møder med McCain, US ambassadører m.m.

Men vi må ikke tro det er Vesten, vi skal blive ved med at tro det er tørklæderne. "Målet er global erobring gennem krig", præcis Sunny Hundal.

VESTENS globale krig gennem proxy islamisk undergrundshær.

Torben Skov, erling jensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

"Ved overdrevent fokus på vores egen udenrigspolitik afskærer vi os selv fra at forstå de sociologiske, psykologiske og ideologiske faktorer bag Islamisk Stats opkomst."

Også det, men ved selvsamme fokus bekræftes også vores egen, vestlige selvbillede af verden kredser sig om os, at alt de mørkhudede, "primitive" folkeslag gør og har gjort i nyere tid, i sidste ende drejer sig om os. Tror altså ikke der er tale om vestligt selvhad fra denne type mennesker, men snarere skabs-eurocentrisme af en ekstrem grad, hvor man tolker det at vesten påvirker verden omkring sig, som at den partout må være verdens centrum.

Vrøvl!
Jovist, IS voksede frem af det kaos, som den amerikanske invasion af Irak efterlod. Men det er ikke det fuldstændige billede.

Nej, det er naturligvis ikke det fuldstændige billede. Ingen kender det fuldstændige billede, ej heller ISIS, Taleban eller AlQueda.
Men det er en ganske elementær og konkret del af billedet og en af de få sammenhæng der er hævet over al tvivl. Derfra kan man kun skabe et fuldstændigt billede ved at interpolere, at forbinde prikkerne. Så får vi et billede som ikke vil være 100% sandfærdig, men alligevel så tæt på som vi kan komme.

Og når, som Sunny Hundal selv erkender, den ulovlige invasion og destruktion af Irak er en væsentlig del af billedet, så står vi tilbage med den konklusion at denne krig, ligesom andre elementer af USAs hegemonibestræbelser med den vestlige verden i kølvandet, ikke er til at komme udenom i spørgsmålet.

Torben Skov, Peter Jensen, erling jensen, michael parly pedersen, Dan Johannesson og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Interessant artikel, selv om den slet ikke følger sandheden på alle områder, og det undrer mig faktisk, for den er fuld tilgængelig. Og omkring dette emne har "Røde Kenny" - eller Londons tidligere borgmester Ken Livingstone, formentlig meget mere ret, end Sunny Hundal har.

F.eks. Isis, Isil eller blot IS er jo ikke startet som reaktion på vestens angreb på Iraq. som Sunny Hundal her skriver. Isis blev faktisk startet omkring 2002 som reaktion på vestens totalt passive accept af Israels mishandling af Palæstina og dets folk. Og dengang var det faktisk en "pæn" organisation, der senere blev "kuppet", og har udviklet sig til det, vi ser i dag.

Og selv om Isis angiver, de virker for oprettelse af et islamisk kalifat - altså et islamisk samfund, er den absolut ikke en islamisk organisation. - Tvært imod misbruger den islam for at fremme sit virke. Og man bør måske fundere lidt på, hvad Isis evt. egentlig vil gøre, hvis de opnår deres mål, og ikke accepteres af nogle lande overhovedet.

Men nu er Sunny Hundal jo ikke hvem som helst. Og de som regelmæssigt googler på the Guardian, the Times, det uafhængige Metro, the Financial Times og the New Statesman har formentlig stiftet bekendtskab med ham mange gange.

Sunny Hundal er egentlig sihk, der er født i London af indiske forældre, og væver lidt omkring sit politiske ståsted, men er nok mest til venstre for midten. Desuden lider han under en vis konspirationsteori om en "liberal verdenssammensværgelse", og han beskæftiger sig i øvrigt meget med intern indisk politik.

http://liberalconspiracy.org/
http://liberalconspiracy.org/author/admin/

@Gert Romme.

"Isis blev faktisk startet omkring 2002 som reaktion på vestens totalt passive accept af Israels mishandling af Palæstina og dets folk"

Interessant hvad er din kilde til dette?

"Og selv om Isis angiver, de virker for oprettelse af et islamisk kalifat - altså et islamisk samfund, er den absolut ikke en islamisk organisation"

Som de ellers selv påpeger I deres kommunikation med omverdenen, følger de koranen og profetens eksempel temmligt nøje, hvad får dig til at mene at der er tale om misbrug af disse?
Noget konkret ? Kan du henvise til en betydningsfuld Islamisk institution eller autoritet som har påvist dette?

Dan Johannesson

"Endemålet, [For ISIS] ifølge egne udsagn og publikationer, er global erobring gennem krig." Hvor er forskellen mellem denne ambition og USA's erklærede militær strategi med et selvforklarende hergemoniske navn: Full Spectrum Dominance?
Vestens konstante blindhed over for egne konstante og internationale forbrydelser, krige på forløjet grundlag, rutinemæssige overgreb og konventionsbrud - fastholder os i denne type tåbelige artikler fuldstændig blottet for den ærlige og inderligt nødvendige selvrefleksion, som vesten i snart 2 århundreder har udsat.

erling jensen, Mads Berg og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
jan henrik wegener

Dårlige undskyldninger eller "drejning" af emnet når det drejer sig om "IS" eller hvad vi skal kalde dem vil vel forudsigeligt blot føre til at de der fremfører dem sætter sig selv udenfor indflydelse. Lige så sandsynligt forekommer det at det der opfattes som "modsatrettede" kræfter vil få øget indflydelse.
Måske er det også hensigten? Så kan "man" måske derved demonstrere hvor "ondt" samfundet er?

Nu plukker forfatteren lidt hid og did i historien, og skaber dermed sin egen form for illusion af virkeligheden iblandet lidt af sandheden.

Indenfor alle religioner, og til alle tider, har der altid været forskellige tolkninger, bløde som hårde hvilket har skabt ufred rundt omkring i verden, katolikker og protestanter, jødedommen tolkes også i forskellige grupperinger, - så det er ingen nyhed i denne verden.

Selv i den vestlige verden er der sære religionsretninger, - hvis man da kan kalde dem det?

Som forfatter der vil blive respekteret kan man ikke først plukke i og omkring Irakkrigen, og siden alene tale om Syrien som arnestedet for IS, for som det også nævnes skabtes mulighederne for IS, som en udløber af gamle generaler fra Bath partiet i Irak, der brugte, eller misbrugte, kaosset i Irak til at skabe modstanden på religiøs grund for kampen om Irak, mens demokratiet endnu ikke var etableret, og som de religiøse ledere uden tvivl så deres muligheder og fordel i, hvilket gav tankerne om et kalifat næring med de drømmebilleder for masserne.

Henvisningerne til Vestens indblanding i Irak er mange og genkendelige, først af alt i modstanden imod demokrati med bombesprængninger i storbyerne osv., siden kom kalifatdrømmen med kaliffen, - og ligesom i den vestlige verden er han ikke nedsteget endnu, og ingen ved hvornår det sker, men en erstatning har man da i paven, og således også i IS ved Abu Bakr al-Baghdadi.

Dertil kommer den gamle aftale om deling af Mellemøsten; "Sykes-Picot-aftalen" af 1916 herom, som også er nævnt gentagne gange, som vesten koloniaftale for Mellemøstens folk, uden hensyntagen til andet end vesten egne interesser, herunder især olie.

De orange dragter brugt til henrettelse, hvor afskyeligt det end er, som henvisning til fangedragternes farve i Guantánamo, for muslimer, og dermed et signal om at beskytte deres ånd for profeten, men også at fortælle omverdenen om vestens forbrydelse og genopblussen af kolonialismementaliteten fra vestens side, og det er en æra der er slut: - det får så stå hen i det uvisse, og kun fremtiden vil vise os hvad det bliver.

Når gamle generaler fra Bath partiet udnytter den radikale islamisme til og i deres kamp, under profetens beskyttelse, og med martyrernes begunstigelsen der venter i himlen, har man et religiøst aktiv der ligger meget dybt, og som forankrer de troende i kampen mod vesten på "sandheden og op ofringens grundlag" for mange eller masserne.

- Det opfylder de gamle ord: "hensigten helliger midlet"!

Når forfatteren samtidig udelukker vore egne ord og påstande omkring konflikten i dag med IS, så frikender han jo også vestens egen skyld i det morads som vi har skabt, og det skal og kan man ikke tilsidesætte på den måde, og give sig selv en blankocheck om frifindelse af vesten!

Folkemordene på Yasidierne er da rædselsfuld i deres udstrækning som beskrevet, men hvorfor lige nævne dem, medierne har jo næsten dagligt folkemord de skriver om fra andre egne af verden, og det nævnes da heller ikke af forfatteren, - for der er jo et andet sted og langt derfra!

Dertil kommer vestens lovede friheder for folkene alle de steder vi har været, Irak, Afghanistan, Libyen og nu Syrien, og det sidste med den lille krølle, at diktatoren skal væk.

Åh, hvor vi dog beskyttede civilbefolkningen i Libyen, - men nu må de så leve med den borgerkrig vi har givet dem til gengæld via klankrigene, for ingen klanleder vil eller tør komme tilbage til sin klan med "tomme hænder" fra forhandlingerne, fordi det vil være både en svaghed og ikke blive accepteret i klanen, hvis broderblod er blevet udgydt imod diktatoren.

Hvor er det vidunderlige demokratiet i Irak, og hvor er alle disse "Masseødelæggelsesvåben", som krigen blev startet på, og som var en fabrikeret løgn fra Amerikas politiske ledere med Bush i spidsen?

Åh, det stakkels Afghanistan, kvinders lige ret, ret til læring, demokrati udbredt i landet, der næsten ingen infrastruktur har bag 2. bjergkæde, et skolebyggeri ude i "ingenting", hvor ingen lærer gider komme, for der kommer ingen og vil lære noget, eller må.

Sølle slagord er det blot blevet til, og da vesten blev trætte af krigen og dens omkostninger, udstedte vi blot et nyt paradigme, - at nu var Afghanistan i stand til at klare sig selv.
Så koldt og lokumsagtigt tog vesten sin beslutning overfor sine egne løfter om den gyldne fremtid for borgerne i Afghanistan. da landet var blevet endnu mere smadret af vesten militærmagt.

Sidste led er Syriens Assad der skal have på tæven, som den lede diktator han er overfor sit folk, - ja, puha, han er værre end salig Saddam Hussein, - væk skal han fordi vestens kolonialisme om orden i verden skal være efter vore velkendte slagord igen, om frihed, demokrati, ligeret og alskens andet fra vestens retoriske godtepose.

Vi kan ikke frikende vores "indflydelse"(militære magt) i disse områder uden vi rent faktisk nærmest gentager fortidens fordomme og krige i vores politiske religions forklædning.

Tommy Jensen, Niels Duus Nielsen, Torben Skov, Peter Jensen, erling jensen, Dan Johannesson, Trond Meiring og Mads Berg anbefalede denne kommentar

Dan Johannesson
06. december, 2015 - 20:45

Meget kloge betragtninger, som flere andre på denne tråd også giver udtryk for.
Forfatteren lader os forstå, at ISIS slår andre muslimer ihjel, hvilket ingen betvivler, men han undgår meget bevidst at komme ind på de drab på muslimer, som vestlige lande har stået og står bag, og som skal tælles i millioner, et omfang, som ISIS får svært ved at konkurrere med.

Erling Jensen, cand,jur

@ Erik Hansen,

Tak for din interesse for mit indlæg.

Nu har jeg googlet organisationen frem og krydstjekket lidt på nettet. Og du har selvfølgelig ret, for Isis, IL eller IS blev ikke startet i 2002, som jeg skrev. - Navnet har jo i øvrigt skiftet lidt over tid, på samme måde som organisationen har udviklet sig til et "kalifat", organisationen kalder sig nu "Islamisk Stat i Irak og Levanten".

Al-Dawlah al-Islāmīyah blev først etableret i 2003-2004, og var i begyndelsen ganske ubetydeligt, og havde tilsyneladende også vestens sympati. Senere indgik den i andre terrorbevægelser, og andre kom med ind i ledelsen, og det var med Abu Bakr al-Baghdadi som leder, man formulerede "kalifatet", og blev det, man ser i dag. Men Abu Bakr al-Baghdadi er også død, og ledelsen er tilsyneladende spredt på mange mere eller mindre ukendte lokale personer over et stort geografisk område.

Men allerede i d. 13 oktober 2006 var ”Daish” så stærk, at den gjorde krav på Bagdad, al-Anbar, Diyala, Kirkuk, Saladin, Ninawa og dele af Babil. Og i dag er den meget større, og er også ved at blive en afgørende magtfaktor i bl.a. Afghanistan Libyen og Egypten.

Omkring kilder syntes jeg, du selv skal søge lidt. Jeg fandt i hvert fald en hel del relevant stof på ganske få minutter - både på engelsk og på fransk.

Hej Gert.

Jeg spurgte fordi jeg ikke kunne finde noget om at IS skulle være en konsekvens af primært Israels politik i Palæstina.

Dan Johansen, hvis selvrefleksion er godt så er refleksion dog bedre.
I denne sammenhæng burde vi måske også meditere over om der ligger nogen oplysning i det faktum at det nuværende kalifat har det samme ideologiske ophav og politik som det tidligere kalifat, noget som de selv mener de er en fortsættelse af og arvtagere til.
Som bekendt er fænomenet ikke nyt og første kalifat eksisterede længe før den vestlige imperialisme opstod og besad som bekendt et område der omfattede alt mellem Østeuropa og Spanien i vest og Indien i øst.
Et godt udgangspunkt for selvrefleksion kunne være at indse at ikke alt kan forklares og forstås ved at stirre intenst i spejlet, det kan måske være angstfremkaldende for etnocentriske vesterlændinge, til gengæld kan man måske opnå en større forståelse for noget der givetvis er et komplekst problem.

Niels Duus Nielsen

Det er som om debattørerne her glemmer at skelne mellem den militære og den politiske del af Daesh.

Som Espen Bøgh nævner, er det overvejende sekulære officerer, der har kontrol over de væbnede styrker, mens de ideologiske dele af det politiske apparat finder støtte i en fundamentalistisk religiøs lære, hvori det første kalifat ses som et forbillede.

Så kan man jo spørge om, hvor den egentlige magt befinder sig: Hos de væbnede styrker eller hos ideologerne?

Mit bud er, at svaret ikke er helt simpel, da der er tale om en magtkamp: Officererne ser en fordel i at have imamernes ideologiske støtte til at hjælpe med mobilisering af tropper, mens imamerne ser en fordel i at have officerernes militære støtte til at bevare og udvide kontrollen over de erobrede områder.

At en sådan (u)hellig alliance overhovedet er mulig skyldes først og fremmest Vestens destabiliserende indflydelse i Mellemøsten.