Kommentar

Psykologers sexovergreb skal frem i lyset

Privatpraktiserende psykologer, der får frataget deres autorisation på grund af seksuelle overgreb, kan fortsat tage patienter. Der er ingen sanktionsmuligheder. Og det er forkert
4. december 2015

Der er i øjeblikket fokus på sexkrænkende læger i sundhedssystemet. Både sundheds- og justitsministeren er kaldt i samråd. Der skal rettes op på svigtende tilsyn, så læger, der har krænket deres patienter seksuelt, ikke fortsat kan få lov at praktisere, lyder det fra blandt andre Socialdemokraterne.

Styrelsen for Patientsikkerhed er oprettet for at styrke tilsynet med læger og andre sundhedspersoner, herunder også psykologer, der arbejder i sundhedsvæsenet. Men lad også lyset falde på de privatpraktiserende psykologer.

»Når man er blevet seksuelt misbrugt, er man tavs,« hed min kronik i Information den 20. november. Den handler om et seksuelt overgreb begået af en privatpraktiserende og autoriseret psykolog. Og jeg er ikke alene. De kommentarer til kronikken, der har rørt mig mest, er fra mennesker, der selv har været udsat for seksuelle krænkelser i lignende situationer. For hvad siger man, når man mødes med et: »Du har selv et ansvar for at forlade en terapi, hvis den ikke er god for dig,« som en kvinde fortalte mig, at hun fik at vide, da hun ville klage over sin psykolog?

Det er som en Pandoras æske. Privatpraktiserende psykologer, der er medlemmer af Dansk Psykologforening, kan ekskluderes af foreningen, hvis de krænker deres klienter seksuelt. Men selv om de ekskluderes, kan de stadig godt praktisere. Men endnu værre er, at psykologer, der får frataget deres autorisation, også stadig kan praktisere. Der er ingen sanktionsmuligheder. Og det er forkert.

Der skal klager til

Dansk Psykologforening anbefaler, at man ikke nedsætter sig som privatpraktiserende psykolog, før man har fået sin autorisation. Men hvad hvis man mister sin autorisation? Der burde kunne gribes ind.

Men først skal sagerne frem i lyset. Og problemet er, at Psykolognævnet, der udsteder autorisationer og holder tilsyn med psykologers faglige virke, ikke gør noget på eget initiativ.

Der skal klager til. Og der skal mere fokus på det asymmetriske ansvar, som psykologer har i forhold til deres klienter – hvilket Etiknævnet i Dansk Psykologforening også har påpeget. Seksuelle forhold mellem psykolog og klient er helt og holdent psykologens ansvar. Det kan ikke siges nok. Det er aldrig den krænkedes skyld.

Hørt før

En anden kvinde fortalte mig, at hun havde følt sig seksuelt krænket af sin privatpraktiserende psykolog. Men hvad hun også sagde var, at hun på et tidspunkt fortalte en anden psykolog om sin oplevelse, hvortil psykologen svarede, at det havde hun hørt flere gange før om den pågældende psykolog.

Men hvorfor havde psykologen så ikke sagt noget? Psykologer har faktisk pligt til at klage over andre psykologer til Etiknævnet i Dansk Psykologforening i den slags tilfælde. Mange taler om krænkelserne, men få gør noget ved det. Det foregår, lyder det i krogene, men ingen vil rigtig stå ved det.

Alle kan være enige om, som det står skrevet i de etiske principper, at der ikke må forekomme seksuelle forhold mellem psykolog og klient. Og klager til Etiknævnet over seksuelle krænkelser har tidligere ført til, at medlemmer er blevet ekskluderet af foreningen, mens andre er blevet pålagt supervision.

Men Psykolognævnet siger, at det ikke kender til problemet. Mærkeligt.

Er der mon også et problem i, at Psykolognævnet både udsteder autorisationer og samtidig skal holde tilsyn med ’sig selv’?

Ord og tal

I udlandet forskes der i såkaldt professionel incest. Men i Danmark er det overraskende underbelyst. På Statens Institut for Folkesundhed skal man til at søge om penge til en undersøgelse af grænseoverskridelser i psykoterapeutiske relationer med fokus på de seksuelle af slagsen.

Vi må håbe, at det kan være med til at flytte nogle grænser og sætte ord og tal på mørket. Men indtil da lad så opmærksomheden falde på de åbenlyse dilemmaer, der præger billedet i dag. Lad os komme tavsheden til livs. Det skal være acceptabelt at tale om psykologers overgreb, men helt uacceptabelt, at det foregår. Og psykologer, der mister deres autorisation, bør ikke have mulighed for at praktisere.

Mette Egelund Olsen er journalist og forfatter

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Poul Sørensen
David Zennaro og Poul Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det undre mig ikke det mindste at netop Danmark er under oplyst om seksuel incest. Det er et problem hvis man ikke kan smide folk der overtræder reglerne ud af psykologforeningen fordi psykologerne "forstår" de kriminelle - psykologer.

morten andersen

Hvis der skal laves en undersøgelse af evt. overgreb i psykoterapeutiske relationer er det jo ikke blot psykologer men gud og hvermand der kan have taget et weekend kursus i holistisk kranio sakral terapi, o,a, som skal inddrages.

Forfatterens eksempel med en kvinde der havde fået at vide, at det var hendes eget ansvar at forlade terapien hvis hun ikke syntes den var god forstår jeg slet ikke har relevans i forhold til sexuelle krænkelser.