Kronik

Samlebåndet kan kun reproducere det, der var brug for i går

Skal vi skabe modfortælling til den herskende markedslogik, har vi brug for et nyt dannelsesideal. Vi er nødt til at prioritere fri kritisk tænkning frem for det, vi tror, markedet efterspørger
Hvis erkendelse, nysgerrighed og faglighed ikke længere er de grundlæggende incitamenter i uddannelsessystemet, kan Danmark hurtigt miste sin status som et innovativt, anderledes tænkende og kreativt samfund. Vi har brug for et økologisk vidensbegreb, skriver dagens kronikskribent

Hvis erkendelse, nysgerrighed og faglighed ikke længere er de grundlæggende incitamenter i uddannelsessystemet, kan Danmark hurtigt miste sin status som et innovativt, anderledes tænkende og kreativt samfund. Vi har brug for et økologisk vidensbegreb, skriver dagens kronikskribent

Jakob Dall

22. december 2015

KRONIK – For 20 år siden tilbragte jeg en uforglemmelig tid på Krogerup Højskole. Mit ophold varede kun fire måneder, men ud over festerne og forelskelserne gav det mig en uforbeholden glæde ved viden, der stadig er med mig den dag i dag. Kunne det bruges til noget, det vi lærte dengang? Kunne det f.eks. omsættes til vækst? Det spekulerede vi slet ikke over. Og netop derfor lærte vi så meget. Uden at vi var bevidste om det, indgik vores glæde ved viden i et andet slags kredsløb end det, der dominerer i dag.

Var jeg taget på højskole, hvis jeg var ung i dag? Sikkert ikke. Højskoletanken – ideen om, at det er værdifuldt at bruge tid på at dannes i mødet med viden og andre mennesker – er nemlig under et massivt pres. Du må ikke spilde din tid på aktiviteter, som ikke kan betale sig.

I dag møder jeg som underviser på universitetet mange studerende, der er blevet opfostret med samlebåndstænkningen. Deres fokus er først og fremmest på, hvad man skal kunne for at bestå eksamen, så man kan komme videre i systemet. Og hvem kan bebrejde dem, at de tænker sådan?

Det er nemlig, som om vi har glemt, at mennesker ikke kun er styret af køns- og overlevelsesdriften, men også af en erkendelsesdrift. Vi har glemt, at viden ikke kan defineres på forhånd. Og derfor har vi brug for et nyt dannelsesideal. Dannelsen er nemlig vigtig for at skabe en kraftfuld og sammenhængsskabende modfortælling til den herskende markedslogik. I stedet for at reproducere det, der var behov for i går, skal dette ideal handle om at stille nye spørgsmål til det, vi skal leve af i morgen. Vi kan kalde det økologisk dannelse.

Hvad er økologisk?

Fordybelse, nysgerrighed og fællesskab – omdrejningspunkter for højskolerne – er svære at sætte op på et samlebånd og er derfor svære at retfærdiggøre i dag. Den frit vandrende nysgerrighed er blevet dresseret til at kunne gå i takt med tidens konkurrencekrav, og viden uden et klart defineret ’output’ i den anden ende virker derfor suspekt og irrelevant.

Aktuelle eksempler på, hvordan denne tænkning dominerer fra højre til venstre i det politiske spektrum og ikke mindst i embedsværket, er beskæringen af tilskuddene til højskolerne og de fri forskningsråd og ikke mindst fremdriftsreformen og dimensioneringen af universiteterne. Det mærkelige er, at det er blevet umuligt at modsige samlebåndstænkningen uden at blive kaldt forkælet, ’langhåret’ eller fortidslevn. Ideen om, at alting skal kunne betale sig økonomisk for at have værdi, er blevet så indpodet i os, at dens logik næsten er blevet modsigelsesfri. Men her tilbyder en økologisk forståelse af dannelsestanken et andet perspektiv.

Historisk var dannelsen vigtig for at oplyse og uddanne landbobefolkningen. I dag kalder tiden på det, vi kan kalde et økologisk dannelsesbegreb som en modfortælling til den forsimplede nyttelogik, som dominerer og sætter rammerne for, hvordan vi kan tænke, tale og agere. Ordet ’økologi’ skal her ikke forstås i dens normale snævre betydning i forhold til organiske biologiske produkter. På engelsk betegner ecological videnskaben om relationer – mellem en organisme og dens miljø, mellem et individ og dens omverden – eller for eksempel mellem viden og det miljø, viden opstår og udvikler sig i.

Et økologisk syn på viden ser altså ikke vidensproduktion som et samlebånd fra A til B, men som et kredsløb eller et netværk. Viden er her et relationelt fænomen, der formes af de sammenhænge, den indgår i. I et komplekst kredsløb kan man ikke på forhånd udregne, hvad viden skal bruges til, idet det forgrener sig i flere forskellige retninger på en gang, og selve forgreningsprocessen skaber nye perspektiver og dermed ny viden. Det vil oftest udvikle sig på uforudsigelige måder og derved producere reel ny viden.

Tidens samlebåndstænkning derimod kan kun reproducere det, der var behov for i går, men ikke stille nye spørgsmål til det, vi skal leve af i morgen. Den er ikke værdiskabende, kun bevarende. Et økologisk vidensbegreb fordrer et mangfoldigt og vildtvoksende videnslandskab, og det kan faktisk betale sig (selv om det ikke er dens raison d’être), men det kræver tillid, idet man ikke regne slutproduktet ud på forhånd.

Vigtigt at skelne

En økologisk dannelse bør starte med det grundvilkår, at vi som mennesker som nævnt ikke kun er styret af køns- og overlevelsesdriften, men også af en drift efter at blive klogere, efter at kunne få øje på sammenhænge og rykke ved den vante erkendelses grænser. Det er egentlig meget banalt. Det er det, som gør os til mennesker, der skaber civilisationer og samfund, udvikler kunst, ideer, videnskab og trosforestillinger, bygger broer, computere og sender folk til månen – uden forudgående beregninger af, om det kan betale sig.

Det mærkelige og unikke ved denne drift er, at den ikke behøver at begrundes af noget uden for driften selv. Og derfor er det vigtigt at skelne: Er synet på viden økologisk eller instrumentelt?

Instrumentelt ses viden primært som et middel til at opnå en fordel – en lønforhøjelse eller et nyt job – eller til at kunne løse konkrete og på forhånd definerede problemer. Dermed er der også en skarp grænse for, hvor vores viden kan vandre hen. Hvis synet på viden derimod er økologisk, ses viden i stedet som et åbent og fleksibelt mulighedsfelt, der principielt ikke kan defineres på forhånd.

Økologisk dannelse handler altså hverken om at kunne kongerækken udenad eller recitere franske digte (selv om begge dele kan være udmærket). Det handler i stedet om at turde fokusere på og sikre faglighed og fordybelse; det handler om at skabe rum for, at kvalificeret, kritisk og fri tænkning kan få lov til at udvikle sig.

Dummere og fattigere

Indrømmet, det er svært at tage denne diskussion i en tid med generelle nedskæringer. Instinktivt spørger vi os selv, om staten virkelig skal bruge penge på fordybelse i uddannelserne, fri forskning og højskoler, når der også skal betales for sygehusene, de ældre, daginstitutioner osv. Men det er vigtigt at understrege, at der ingen modsætning er mellem økologisk dannelse på den ene side og færdigheder, brugbar og kommerciel relevant viden for samfundet på den anden side; tværtimod er de to dimensioner uadskillelige.

En stadig stræben efter viden, indsigt og nye erkendelser er de vigtigste ingredienser i et levedygtigt samfund under konstant udvikling – især hvis de er blevet tilegnet gennem nysgerrighed og lyst. I Danmark lever vi af vores evne til at stille nye spørgsmål og komme med relevante svar. Så forskellige fænomener som andelsbevægelsen, dansk design, grøn teknologi, det nye nordiske køkken, nordic noir dramaserier – og ikke mindst ideen om en enhedsskole, hvis mål er – eller rettere har været – at uddanne til hele mennesker og demokratiske borgere – ville alle have været utænkelige uden fri og nysgerrig tænkning. Spørgsmålet er, om de i dag var røget af samlebåndet.

De unge studerende, jeg møder i dag, 20 år efter mit højskoleophold, har blot indoptaget det instrumentelle budskab. Men vi risikerer at blive ikke kun dummere, men også fattigere, hvis vi glemmer den umiddelbare, ikke strategisk styrede glæde ved viden. Hvis erkendelse, nysgerrighed og faglighed ikke længere er de grundlæggende incitamenter i uddannelsessystemet, kan Danmark hurtigt miste sin status som et innovativt, anderledes tænkende og kreativt samfund. Vi har brug for et økologisk vidensbegreb.

Thomas Wiben Jensen er lektor på Syddansk Universitet og forsker i en økologisk tilgang til sprog og kognition

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jens Carstensen
  • Erik Feenstra
  • Leo Nygaard
  • Steffen Gliese
  • Trond Meiring
  • Jørgen Steen Andersen
  • Jørn Andersen
  • Niels Duus Nielsen
Jens Carstensen, Erik Feenstra, Leo Nygaard, Steffen Gliese, Trond Meiring, Jørgen Steen Andersen, Jørn Andersen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hold nu op! Friheden vokser ud af viden - helt parat viden, som man kan kombinere og reflektere over. Intet kommer af sig selv, og ting kan kun googles, fordi nogen ved dem allerede og gjort arbejdet med at gøre dem tilgængelige.
Viden er magt, viden frigør. Viden giver den enkelte bolde at jonglere med.

Man er blevet vant til at kunne nøjes med en overskrift - men her bliver der faktisk sagt, hvad der skal siges om dannelse og viden.
Det er bare ikke nyt. Da jeg gik i gymnasiet for godt 30 år siden, var folk også fokuserede på pensum til eksamen - lærerne så bare mere stort på det og lærte os det, der havde begejstret dem selv.

peter fonnesbech

Jeg forstår fint tankerne omkring behovet for et nyt udtryk for dannelse, men for mig er ordet økologisk stærkt forbundet med landbrug, gulerødder,etc.

Jeg vil foreslå at bruge udtrykket cirkulær dannelse i stedet.

"På engelsk betegner ecological videnskaben om relationer – mellem en organisme og dens miljø, mellem et individ og dens omverden "

Hmm! Måske ville det være nærliggende at omskrive ecological til EGOLOGICAL?

Det handler vel om bevidsthed og målrettethed.
Admiralens vise, om at følge strømmen eller forholde sig kritisk til udviklingen.
De personlige kommunikationsmidler drager alle ind i sektlederen Bill Gates univers, som betragtes som en uundværlighed. Herigennem spredes tilbuddene og vi hjernevaskes til forbrug.
Det spærrer for andre livsforhold, og erkendelse af, hvad det gode liv er.
Derved bliver ordet "Økologisk" alligevel væsentligt i sin alm. betydning.

I en ikke så fjern fortid, hvor jeg var udviklingschef i en mindre, men meget videnstung virksomhed, blev jeg ofte spurgt om, hvad jeg gerne ville have at universitetsintitutter indenfor mit fagområde skulle beskæftige sig med "på den korte bane".
Mit svar var hver gang, og ville også være det i dag, at hvad jeg finder det interessant at forske i på kort sigt vil jeg ikke fortælle udenforstående om, men jeg så gerne at universiteterne fortalte mig hvad de mente ville være interessant om 10 - 20 år, og så så jeg gerne, at de kunne uddanne kandidater, der var i stand til at fordybe sig fagligt, og som var i stand til at udfordre mig fagligt.

Og min erfaring, var, det det tog lang tid for mig at aflære nye kandidater den moderne samlebåndsrænkning, så de kunne blive producenter af brugbar ny viden.

Morten Vesterbro-Hansen

@Thomas Wiben Jensen
Det lyder jo fint. Gør det. Grib nogle af dine bedste studerende og start et firma op, der baserer sig på dine ideer. Vis verden, at du har fat i noget.

Men vigtigst af alt: Gør det. Lad være med bare at skrive om det, for det er for nemt.

Morten Vesterbro-Hansen, du har helt og aldeles misset pointen i artiklen. Dit udsagn mere end antyder, at kun viden der kan omsættes i "et firma" og måles i penge, er sand og værdifuld.

Hvis du læser artiklen igennem igen, vil du opdage, at det netop er forfatterens pointe, at viden og indsigt ikke udelukkende skal dyrkes så snævert og ensidigt i produktionens/kapitalismens tjeneste, som du antyder.

Privatisering og "et firma", er i nogle tilfælde et fint middel til at afprøve - og opnå nogle ting, men det er heldigvis ikke målet - eller svaret på ALT her i livet. Forfatterens ideer kan ifølge sagens natur således ikke måles, med dit blå lakmuspapir.

Morten Vesterbro-Hansen

@Erik Jensen
Nej. Jeg har ikke misset pointen. Jeg ser blot et par skridt frem.

Vi kan enten lade det forblive en diskussion blandt et par VIPere på universitetet eller bringe det ud i den rigtige verden hvor det virkelig batter. For at gøre det sidste det skal slå an i erhvervslivet. Her er der brug for nogen der går foran.