Kronik

Stem ja i morgen – det er dårligt for Danmark at være udenfor

Når nej-siden siger, at vi ’bare’ kan få parallelaftaler – ja, når DF endda ’garanterer’, at Danmark kan bevare fuldt medlemskab af Europol efter et nej – er det rent bedrag
Når nej-siden siger, at vi ’bare’ kan få parallelaftaler – ja, når DF endda ’garanterer’, at Danmark kan bevare fuldt medlemskab af Europol efter et nej – er det rent bedrag

iBureauet/Mia Mottelson

Debat
2. december 2015

For os, der ønsker indflydelse på EU’s retspolitik, er omdannelsen af retsforbeholdet meget vigtig. Selv om vi i SF helst havde set det helt afskaffet, er tilvalgsordningen o.k., og selv om betingelserne for at tilvælge udlændingeområdet er spændt i stramt korset af Socialdemokraterne, Venstre og Konservative, er det en tilvalgsmulighed og derfor acceptabel for os, og selvfølgelig arbejder SF, det EU-engagerede venstregrønne parti, for et ja i morgen.

Læs også: Mette Frederiksen: Stem ja for de handlede kvinders skyld

Bliver det et nej, er det træls, men umiddelbart rammer det kun os selv.

Danmark afskæres fra forhandlings- og stemmeret på dette vigtige område; det gælder også, hvor vi måtte få en såkaldt parallelaftale. Den slags er kopi-aftaler, hvor vi overtager, hvad de andre har vedtaget. Kommer der ændringer, må vi rette ind for ikke at ryge ud.

Læs også: ’Danmark er for lille til at stemme nej’

De aftaler er i øvrigt svære at få, det er et værre bøvl for de andre at lave dem, og det er også lidt underligt at tigge om at være med, når man lige har sagt nej.

Kun Danmark har parallelaftaler; vi har bedt om seks, fået ja til fire og nej til to (konkurs og forældremyndighed).

Siden Lissabontraktaten har vi ingen bedt om. Lande uden for EU, der har aftaler med Europol, har tredjelands-aftaler, som er langt svagere end medlemskab. Et tilsvarende svagt arrangement får vi nok også. Vi vil kun få dem, hvor det er pinende nødvendigt for fællesskabet at have os med.

Når nej-siden slynger om sig med, at vi ’bare’ kan få parallelaftaler – ja, når DF endda ’garanterer’, at Danmark kan bevare fuldt medlemskab af Europol efter et nej – er det rent bedrag.

Den svage taber

Med et nej lammes vores indflydelse, og en mængde fælles fordele får vi ikke del i; dem bliver der stadigt flere af.

De andre fortsætter jo fælleslovgivningen på retsområdet, der omfatter meget andet end Europol og udlændinge, især meget som berører almindelige mennesker og virksomheder. Transeuropæisk familie- og erhvervsliv breder sig, og her er det skidt for os danskere ikke at være beskyttet af den fælles retssikkerhed.

F.eks. er 10 procent af alle arvesager i dag transeuropæiske, skilsmisser og forældremyndighedsbøvl tager til, og uden retssikkerhed taber den svage part. Det samme gælder erhvervslivet, hvor der nu er frit slag for konkursrytteri; det er de danske virksomheder og ansatte, der rammes. Det er vel heller ikke lige meget, at en voldsramt kvinde ikke kan tage et polititilhold mod en voldelig mand med sig, hvis hun rejser til f.eks. Sverige.

Alle de organisationer, der har fingrene i problemerne, leverer konkrete og tunge argumenter for et ja: fagbevægelsen, erhvervslivet, politiet, Red Barnet, Reden osv. Det burde vække tanker, at det EU-lunkne England, der har en tilvalgsordning på retsområdet som den, vi kan få, vælger at være med i cirka to tredjedele af EU-lovgivningen. Det er kort sagt dårligt for Danmark at være udenfor.

Savner solidaritet

For Europa som helhed betyder det mindre. De andre er generelt glade for at have os med; når vi gør det godt, laver alliancer og så videre, kan vi spille en betydelig vigtigere rolle, end vores størrelse indikerer.

Uden for EU’s fællesskab er vi derimod små. Mange danskere tror vist, at de andre ser beundrende hen til det lille tapre land mod nord, der med sine forbehold værner om sin ensomme suverænitet. Nix. Vi er bare væk. Og stemmer vi nej nu, taber vi yderligere synlighed.

Et dansk nej kan alligevel få ganske alvorlige følger. EU er i en alvorlig krise, som er blevet chokagtig tydelig med de store flygtningestrømme, der har ramt os inden for det seneste år. De kunne forudses, både Grækenland og Italien har for længst opgivet at leve op til Dublin-forordningen og har ladet masser af flygtninge fortsætte videre ud i Europa uden at registrere dem. Lige nu kommer strømmen mest østfra, og følger man med i, hvad der sker i Europas nærområder, er det ikke overraskende. Men den voldsomme synlighed i kerne-EU har været som en fremkaldervæske for EU’s problemer.

Vi savner både lederskab og indbyrdes solidaritet. Slagordene fra den hjemlige debat: »Ikke mere EU« lyder flere steder. EU’s økonomiske gevinster siger ingen jo nej til, men når samhørigheden skal i spil, og man selv skal yde en indsats for det fælles, kølner engagementet.

Selv om nationalstaternes rolle altid har været stærk i EU, har de fleste dog hidtil set fordelen ved, at vi puljer vores suverænitet. Kun sådan opnår vi nemlig noget, der i den moderne verden fortjener navn af suverænitet.

Ribbet for handlekraft

Nu breder selvtilstrækkeligheden sig, og i mange af vores medlemslande har vi højreekstreme bevægelser, hvis nationalisme er langt værre, end vi kender den i Danmark. I sammenligning med dem fremstår DF som frisindede kosmopolitter. Det er ingen selvfølge, at de forbliver overkommelige minoriteter. Skal skrækscenarierne afværges, må EU levere løsninger, som både virker og værner om vores menneskelighed.

Lige nu prøver England at få et slags halvt medlemskab, som stort set ikke forpligter dem på fællesskabet. Enkelte lande støtter dem, Holland f.eks., der får EU-formandskabet i 2016. Men især blandt de nye medlemslande rumler det, de er ikke så glade for EU, når de selv skal yde, og muliggør vi den slags halve medlemskaber, er det snart slut med sammenhængskraften i EU. Og så løser vi i hvert fald ingenting. Et EU i en uforpligtende mellemstatslig alliance er ribbet for handlekraft.

Engager dig!

Europa, ja, den menneskelige civilisation, trues af to tikkende bomber: klimaforandringerne og den voksende ulighed. Konflikter ulmer, krige følger. En væsentlig årsag til flygtningestrømmene skal findes her. Solidaritet med kloden og med vores oldebørns livsrum er det vigtigste politiske projekt, men muligheden for at lykkes er naturligvis, at vi overhovedet har banen at kæmpe på. Og her gælder dét, som min afdøde bror Svend engang sagde: »Hvis man er til cirkus, er EU det eneste telt i byen.« EU’s grundlæggende værdier, som alle medlemsstater har forpligtet sig på, er det vigtige udgangspunkt. Det er menneske(lig)heden, der skal reddes, ikke kun en privilegeret overklasse. Den kan for resten heller ikke klare sig alene. Lader man fanden tage de bageste, tager han os alle til sidst.

Et nej til fællesskabet fra vores lille velfungerende Danmark kan i denne situation sende et græsseligt signal og kan sagtens blive den sten, der får vognen til at slingre farligt. Det europæiske projekt er truet, og som vort land ligger, midt i et Europa, der er i fare for opløsning, og med ekstreme EU-fjendske kræfter på banen, må vi engagere os langt mere energisk.

Det er skræmmende, at flere fra det politiske Danmark, heriblandt Informations læsere, intellektuelle, mange endda angiveligt venstreorienterede, begunstiget med uddannelse og let adgang til indflydelse, ikke engagerer sig seriøst. Når nogen f.eks. kan finde på at føre kampagne mod omdannelsen af retsforbeholdet med den syrede begrundelse, at flygtningesamarbejdet ikke er med, er det pinligt. Man behøver ikke engang at høre til i den intellektuelle superliga for at indse, at når det er hele retsforbeholdet, der omdannes til tilvalg, så er det hele retsforbeholdet – også udlændingeområdet. De lidt grundigere kan endda se, at af de 22 af de omkring 50 allerede vedtagne love (retsakter), som forligspartierne på forhånd har sagt, de vil tilvælge, er f.eks. Dublin-forordningen med. Den er central i EU’s fælleslovgivning om udlændinge!

Læs også: ’EU outsourcer sin asylpolitik’

Vi får forhåbentlig et ja i morgen den 3. december – men så begynder den politiske kamp jo for alvor. De muligheder, vi har i EU for indflydelse, og som afskaffelsen af retsforbeholdet forbedrer, forpligter. Og her er Informations læsere vigtige. Blandt dem er der mange, der er begunstiget med ressourcer, og de skal bruges. Det er en gave, men især en opgave at være privilegeret. Se så at komme i gang!

Margrete Auken er medlem af Europa-Parlamentet for SF

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jørgen M. Mollerup

Det er befriende at læse, at ikke alle på venstrefløjen lider af national selvtilstrækkelighed.

Valget er en farce. Ingen af de tilgængelige positioner er acceptable.
Boykot valget eller stem blank !

Anders Sørensen

Det er enerverende at læse, at en nej-stemme må skyldes national selvtilstrækkelighed.

Det er ret underholdende at læse, at Margrete Auken skulle bero på 'venstrefløjen' ...

Det politiske spektrum har forskubbet sig mod højre. Folk må være blevet dummere.
Det er dog fortsart svært at komme venstre om fru Auken - trods alt.

Udviklingen er sandsynligvis et produkt af en aldrende befolkning.
Det er jo sådan at unge mennesker med skarpe vidende hjerner som regel er venstreorienterede.
De mindre skarpe og dem med aktiv svinehund holder til højre.
Efterhånden som mennesker bliver ældre, mageligere og de grå celler begynder at sløves vil man se en bevægelse mod højre, selv for de skarpeste.
Fru Auken må have en imponerende ung og vital hjerne.

I et oplæg fra 1997 om EU's indflydelse på vor fysiske planlægning citerede jeg den amerikanske retssociolog Joseph Weiler. Heri hed det:
"Kritikken af demokratiet i EU kan iflg. Weiler behandles med udgangspunkt i 4 spørgsmål:
Hvem udgør det europæiske folk - det europæiske demos? Er der eet eller flere?
Hvorledes er det politiske system (polity) skruet sammen? Er det unitært, føderalt, eller konføderalt - eller noget helt nyt?
Hvilken form for demokrati er der i Unionen? Direkte, indirekte, repræsentativt, korporativt - eller noget helt nyt?
Hvad bestemmer dette demokrati over? Hvor går grænserne for Unionens jurisdiktion?"
Intet af disse spørgsmål kan så vidt man kan se idag - næsten 20 år senere - besvares med blot antydning af præcision. Et ja og dermed en konsolidering af EU's nuværende karakter, vil uddybe den usikkerhed som nu hersker. Et nej kan MÅSKE være medvirkende til at fremtvinge de nødvendige afklaringer. Har lige set debatten på DR1. En ting ærgrede mig grusomt: Der var ingen af nej-partierne der så meget som antydede problemet, at vi stort set ikke kan vide, hvad EU er, hvad det er for en konstruktion vi afgiver suverænitet til. Håber at dette kan nå at komme ind de sidste to dage.
3 simple spørgsmål:
1) Ved du, hvem der bestemmer hvad i EU ?
2) Ved du hvordan beslutningsprocesserne forløber ?
3) Er du sikker på, at det vil blive ved med at være sådan ?
Kan du svare JA til alle 3 spørgsmål kan du vel trygt afgive din suverænitet, subsidiært lade de kommende folketing afgøre, hvad de finder bedst. Men husk, at på de områder, hvor du afgiver din suverænitet, ophører du med at være et politisk menneske.Har lige set debatten på DR1. En ting ærgrede mig grusomt: Der var ingen af nej-partierne der så meget som antydede problemet, at vi stort set ikke kan vide, hvad EU er, hvad det er for en konstruktion vi afgiver suverænitet til. Håber at dette kan nå at komme ind de sidste to dage.
3 simple spørgsmål:
1) Ved du, hvem der bestemmer hvad i EU ?
2) Ved du hvordan beslutningsprocesserne forløber ?
3) Er du sikker på, at det vil blive ved med at være sådan ?
Kan du svare JA til alle 3 spørgsmål kan du vel trygt afgive din suverænitet, subsidiært lade de kommende folketing afgøre, hvad de finder bedst. Men husk, at på de områder, hvor du afgiver din suverænitet, ophører du med at være et politisk menneske.

Ib Jørgensen,
Jeg tænker du opfatter dig selv som et politisk menneske selvom du ingen indflydelse har på dansk forsvarspolitik, finanspolitik, udenrigspolitik osv osv.
Ethvert folketingsflertal har rige muligheder for at undergrave Danmark og påføre fremtidige genrationer store tab eller udgifter.
Tænk bare på VKR der forærede vores alle sammen fosile reserver til Mærsk og DUC - til nærmest ingen penge.

Hvorfor det skulle være anderledes eller et større problem fordi der er EU er svært at se.
Det eneste reelle problem med et ja er at vi giver fremtidige flygtige folketingsflertal lov til at afvise EU-lovgivning fx kan røvhuller kuppe magten og holde Danmark udenfor den fælles løsning på den nuværende flygtninge krise - og således udstille hvor små fødder vi egentlig har.

At stemme ja, er at stemme sig ud af demokratiet og overlade al magt til bureaukrater.

H.C. (Hans Christian) Ebbe

Der er stadig ingen som forklarer hvorfor samarbejde er lig centrallisering af beslutningerne...

Hejsa
Kan anbefale denne artikel, hvis I ikke har læst den.

http://www.information.dk/553473?utm_medium=social&utm_campaign=btn&utm_...