Kronik

Sundhedstyranniet skader vores børn

Vi er godt i gang med at presse den forbandede sunddom ned over de mindste til stor skade for, ja, deres sundhed
Kronikørens fornemmelse er, at børn simpelthen kortslutter over alle de sundehedsråd, der kommer. Så som at få at vide at f.eks. rosiner kan være usunde. Ud over vanskeligheden med at forholde sig til risikodata, ligger der også en indbygget fare for, at børn begynder at bekymre sig om sygdomme, som de ikke har endnu

Kronikørens fornemmelse er, at børn simpelthen kortslutter over alle de sundehedsråd, der kommer. Så som at få at vide at f.eks. rosiner kan være usunde. Ud over vanskeligheden med at forholde sig til risikodata, ligger der også en indbygget fare for, at børn begynder at bekymre sig om sygdomme, som de ikke har endnu

Line Ørnes Søndergaard

16. december 2015

KRONIK – Min niårige datter og jeg ser nyheder sammen på DRs børne- og ungdomskanal, Ultra. Imens hun labber det i sig, får jeg løbende blodtryksstigning. Nærmest hele udsendelsen handler nemlig om ting, der kan være farlige og usunde: tørret frugt, stress i folkeskolen, trafikusikkerhed og musik i ørerne.

Jeg forsøger at korrigere budskaberne efter bedste evne. »Nej, du behøver ikke være bange for rosiner eller musik.« »Nej, du er ikke stresset – selv om matematik kan være svært.«

Læs også: ’Vores sundhedsmani er blevet livskvalitetens fjende’

Det får mig til at tænke på den tendens, som Morten Ebbe Juul Nielsen har beskrevet i sin bog Forbandede Sunddom. Og undervejs er jeg nødt til at spørge mig selv: Er vi afklarede med, hvad vi sætter i gang i de små hoveder? Ultranyts valg af historier er nemlig meget sigende for den måde, børn og unge i dagens samfund bliver tvunget til at forholde sig til sundhedsspørgsmål, som burde være forbeholdt deres forældre.

Det kortslutter for børn

Lad os tage et af nyhedsudsendelsens indslag for børn og unge som eksempel: Tørret frugt er ikke så sundt endda, lyder advarslen. Rosiner indeholder nemlig både sukker og svovl, hvilket hver for sig og i kombination kan være skadeligt. Det er faktuelt helt rigtigt. Men hvordan skal den viden gribes af børn? De har vel ofte mindre indflydelse på deres madpakker. Skal de nu til at minde os voksne om, at rosinpakker kun må uddeles to til tre gange om ugen? Det kan måske virke småligt at problematisere rosiner, men netop formidling af relativ risiko er en kompliceret affære.

Fordi de fleste voksne mennesker heller ikke ved, hvad en relativ stigning betyder i forhold til udgangspunktet, og udgangspunktet i sig selv ofte ikke er kommunikeret med. Så det må være stort set umuligt for børn at forholde sig til en relativ risiko. Min fornemmelse er, at de simpelthen kortslutter formidlingen og dømmer rosiner som usunde. Ud over vanskeligheden med at forholde sig til risikodata, ligger der også en indbygget fare for, at børn begynder at bekymre sig om sygdomme, som de ikke har endnu. For de kan have endda meget svært ved at nuancere udsagn om leve- og livsstil.

Læs også: Sundheden puffes i den forkerte retning

Den form for nyhedsformidling, som DR’s Ultranyt praktiserer, ansporer børn til i en tidlig alder til at indoptage en holdning, som er så dominerende blandt mange voksne individer i dag: Jeg må undgå at blive syg ved at blive mere rask. Det gælder ikke kun, når rosiner pludselig bliver farlige, men også når en børnelæge fortæller, at hun har sygemeldt ikke færre end 25 børn efter skolestarten i år på grund af stress; når en 14-årig trafikvagt fortæller, at mange bilister blæser på hendes stopskilt, eller når det bliver oplyst, at høretelefoner giver nogle mennesker høreskader. Hvad skal min datter stille op med de informationer, altså, udover at blive bange? Det er mig som forælder og ikke hende, der bør have den slags bekymringer. For det er mig, der har ansvaret for hendes sikkerhed.

Skolen også med på vognen

Sundhed, sygdom og risiko har altid været nyhedsstof. Udgifter til medicin stiger støt, det samme gør levealderen og vores brug af sundhedsvæsnet. Men vi har aldrig været sundere end nu. Det faktum trækker mere med sig end blot sundhed. Det trækker på en ny adfærd, som næres af paradokset mellem øget sundhed og tiltagende fokus på sygdom. Og prægningen af børn og unge foregår ikke kun gennem Ultranyt – selv om udsendelsen i sig selv er væsentlig at beskæftige sig med, idet 250.000 børn dagligt ser med på kanalen.

Også på skolerne er der godt gang i sundheden. I de mindre klasser går fænomenet under ’sundhedsdage’, hvor der typisk sættes fokus på kost og aktivitet. Langt hen ad vejen synes det element både naturligt og rigtigt, ikke mindst fordi den løbende kontakt mellem børn og lærere muliggør opsamling og nuancering.

Men selve indholdet af dagene kan sagtens tåle en debat, al den stund at specielt risiko for at blive syg simpelthen er svært stof for både børn og voksne. For risiko for sygdom er ikke en ligefrem beregning, og den inkluderer en række elementer, som man ikke tager med i undervisningen – eksempelvis kræftrisiko og kost, som med sikkerhed er en yderst kompleks mekanisme. Men ud fra et didaktisk hensyn simplificeres undervisningen til, hvad der kan give kræft, og hvad der ikke giver kræft. Og det kan måske gå hen at blive til en ensidig adfærd, hvor børn begynder at spise sig uden om risikoen for kræft, hvor den mest betydningsfulde risiko i virkeligheden kan ligge et helt andet sted.

Sundhedsfrelse

Sunddom kan være en forbandelse – også for børn. Adfærden er som nævnt aktualiseret gennem den danske filosof Morten Ebbe Juul Nielsen. I Forbandede Sunddom sætter han en række spørgsmålstegn ved den sundhed, som for mange ellers kan virke som et ideal, vi ikke må eller kan stille spørgsmål til. Man kan sige, at børn og sundhed netop falder i den kategori, for vi vil jo blot det bedste for vores børn – ergo skal de være sunde. Men dermed risikerer vi, at sundhed bliver en nærmest religiøs instans, og bagsiden af medaljen er blandt andet, at høj social status i for høj grad bliver forbundet med sundhed (data støtter op om det), mens sygdom bliver forbundet med lav social status (data støtter op om det). Og det er stigmatiserende.

Overvægtige mennesker rammes hårdt her, overvægtige børn rammes endnu hårdere. Spørgsmålet er dermed, om de skal oplyses til sundhedsfrelse eller straffes/mobbes for ikke at leve op til idealet.

Læs også: ’Det er løgn, spiste du sukker, mens du var gravid?!’

Sundhedsidealet handler også om angst for sygdom, og for en del ligger der en god portion selvværd, som kan erhverves gennem eksempelvis et maratonløb. Isoleret set er der intet galt med at få selvværd gennem maratonløb, selvværd skal jo faktisk komme et eller andet sted fra. Faren er den ureflekterede tilgang, hvor man går efter frelse uden at erkende, at megen sygdom faktisk er givet til os gennem andre facetter, som vi ikke har væsentlig indflydelse på.

Børn er ikke rustet til de farer

Har man først indset det, medfører det nemlig et tab af kontrol, som mange forsøger at undgå. Selv om forskningen til stadighed understreger samspillet mellem vores arvemasse og miljøet, kan mange kun forstå sundhed som et modificérbart parameter. Og den afledte adfærd rejser ubønhørligt videre til vores børn.

Tænk bare på de løbevogne, hvor nybagte forældre kan løbetræne, mens det lille barn sidder tøjret fast i en lille vogn foran. Mor og far skal strammes op, og barnet bliver ufrivilligt en del af processen, hvor barnesanserne i øvrigt rettes direkte mod den store verden, som kommer blæsende ind i hovedet. Næppe noget, som er naturligt eller tryghedsskabende for et spædbarn.

I fremtiden vil vi leve længere, vi vil tage mere medicin, og vi vil blive sundere. Sunddom er derfor formentlig også kommet for at blive. Fokus på sygdom kan på den ene side bistå til, at vi rydder op i egne uvaner og livsstil.

Men vi har et ansvar for ikke at presse sunddommen ned over vores børns hoveder. De er nemlig ikke udrustet med et indre bolværk mod risikodata og relative tal, endsige retten til at handle derefter. Børn kan ikke vælge ret meget selv, og det udløser et faretruende stort pres på dem, hvis de nu også skal til at forklare mor og far om livsstil og hele tiden tænke i at være sunde.

De mulige følgevirkninger af den type prægning bør bekymre os. Det er på tide, at vi rejser en etisk debat om formidlingen af sundhed og sygdom til børn. Ellers går det hele ad sunddom til.

Jens Peter Gøtze er professor og overlæge på Rigshospitalet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • morten andersen
  • Britt Kristensen
  • Ole Steensen
  • Niels Duus Nielsen
morten andersen, Britt Kristensen, Ole Steensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kaj Spangenberg

Børn overbeskyttes. Også imod røg.
Selv holdt jeg op med cerutrygning 16. februar 2008.
Siden har jeg indskrænket rygningen og ryger nu kun, hvis der er børn til stede.
De trænger i den grad til en gang røg!
Uh ha, lyder advarslerne. Men det er da mærkerligt, at jeg af årgang 1939 og massevis af jævnaldrende er vokset op i "røg og damp" og ikke er døde endnu - trods taltige advarsler og hetzkampagner imod rygere.
Kan det tænkes, at røgen gjorde os resistense i stil med, at rotter bliver resistense imod giften, så den skal øges for at slå dem ihjel?
De røgbeskyttede børn kommer jo uden for hjemmet i kontakt med stigende luftforurening fra biler, kraftværker etc. Er de resistente nok?
Det tror jeg ikke.

Carsten Mortensen, Trond Meiring, Hans Larsen og Britt Kristensen anbefalede denne kommentar

"De røgbeskyttede børn kommer jo uden for hjemmet i kontakt med stigende luftforurening fra biler, kraftværker etc"

Nej. Mindre og mindre luftforurening. Med mindre de bor i Kina. Men i Danmark er det mindre og mindre.

Jeg synes, det interessante spørgsmål her er, hvordan det er blevet besluttet, at børne-tv skal sende sådanne udsendelser.
Igen synes jeg at Information svigter. Svigter ved ikke at sætte en journalist på, og få dette drøftet og belyst ordentligt.
På den måde reduceres kvalificerede udsagn til udsagn af Trump-typen. Opsigtsvækkende - og det var det. Denne forfladigelse bør der være en eller anden avis, der sætter sig ind på at modarbejde. Det kunne efter min mening være Information. Da jeg i sin tid smed penge væk til Informationsstøtteaktier, var der for at forsøge at være med til at skabe en sådan modvægt.
Det er ikke nok længere at være 'den mindst ringe' - der skal mere til.

Trond Meiring, Jørgen Malmgren og odd bjertnes anbefalede denne kommentar

Sunddom - hvilket ord!
Men nu handler det altså ikke om rygning, selvom mange stadig er ked af neddroslingen af samme.
Det er jo hele samfundet, der bankes til med det perfekte spændende og til angsten for tilværelsen.
Det offentlige, medier og sundhedspersonalet!/ medicinalproducenterne, der forresten maler fanden på væggen for at kunne sælge deres produkter til os - til støtte for angsten for at blive syg.

Andre producenter, så som landbruget og fødevarer, sørger for profit og tilsætningsstoffer, der for at holde pris og smag er en veritabel giftfælde af tilsætningsstoffer for både børn og voksne.
Man sætter priser på stærkt sundhedsfarlige ting som sodavand/ alkohol og fantasifulde former for slik og snacks så langt ned, at alle kan være med.
Der er sikkert en del voksne, der nyder at "stramme sig op" med børnene på slæb, de får da frisk" luft, men jeg synes, det er værre med Ipad og mobiler morgen, middag og aften - for så er der næsten ikke kontakt?
Ungerne skal naturligvis have deres egen...

Der er derimod intet galt i at lære ungerne at lave mad - sund mad - hvis man har tid, altså. At lære dem noget på en ganske almindelig måde. Og det er vel omverdenen, der skal se til, at det hele ikke bliver alt for hysterisk ved selv at gå foran - eller hur?

Kaj Spangenberg, Arne Lund og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Jeg troede, at jeg havde glemt tilsætningsstoffer - det med at læse korrektur.
Vil give Lars Dahl ret i - hvorfor sender TV disse udsendelser for børn - hvorfor indretter vi samfundet på denne måde - er det bare information?
Eller er det som terror, vi tror, det hjælper at oplyse og bevæbne gud og hvermand, så sker det ikke noget?

Elefanten, den usynlige, i det her problem er vel, at vi får mere og mere gift i vores mad, vand og luft.
Det er jo indlysende, at det undregraver vores helbred på den lange bane.
Det behøver man ikke at være læge for at regne ud.
Kunne det ikke være, at denne "sunddom" kommer af en ufokuseret angst for al den gift, som vi ikke kan beskytte os mod?
Jeg synes, det er en god kronik. MEN den samlede lægestand er jo medskyldig i ikke at stå samlet op imod den omsiggribende forurening.
Og det er måske for let at dømme den ufokuserede angst ude som hysteri, selvom det jo er hysterisk.
Det er ikke sikkert, at levealderen bliver ved med at stige. Måske falder den, når de "coladrikkende" årgange bliver ældre.
Jeg mangler lægerne i en fokuseret reel kamp mod kemikalierne.
dér synes jeg, de svigter lægeløftet groft.

Lilli Wendt, Ib Hansen, Niels Duus Nielsen, Carsten Mortensen, Trond Meiring, Anne Eriksen og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar
Claus E. Petersen

For en del år siden bar jeg affaldet, 3 poser, hen til affaldscontainerne og rendte på vejen ind i en amerikaner der havde boet i nærheden i et års tid.
Han spurgte pænt til mig og min familie alt imens han skævede til de 3 poser med køkkenaffald.
Jeg fortalte ham så at jeg beholdt affaldet indenfor så længe som muligt for at sikre at der var bakterier nok til at mine børns immunforsvar ikke degenererede, men tvært imod blev stærkt så de kunne modstå infektioner og sygdomme i fremtiden.
Det var en joke, som jeg muligvis ikke skulle have udsat en relativt ny-tilflyttet Newyorker for, men jeg kunne ikke dy mig, for i det år jeg jeg havde kendt ham havde han vist sig lige så overbeskyttende og selvfed og moraliserede som det samtidige Cosby & Co.
Rent bortset fra det, så var hans ansigtsudtryk guld værd.
Anyways..
Der var, og er, dog en smule sandhed bag ordene.
Hvis et menneskes immunforsvar ikke trigges tidligt, så falder det sammen, og når der så endeligt er fare på færde, som f.eks. når mennesket i alder af 15 år skvatter over noget skarpt og grimt og får 9000 forskellige bakterier på besøg i blod banen, så dør mennesket fordi at immunforsvaret er for slattent.
Forældre der er "bakterie bevidste" og derfor spritter dørhåndtag og vasker vaskeklude efter een dags brug risikerer at ødelægge deres børns helbred på lang sigt.
Der udover øger et svagt immunforsvar risikoen for at udvikle allergi betydeligt.
Det er naturligvis blot min mening, men jeg har ikke læst noget videnskabeligt funderet, der har fået mig til at ændre holdning.

Kaj Spangenberg, Ib Hansen, Niels Duus Nielsen, Lasse Reinhold og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Claus E. Petersen

@Anne Eriksen

"Jeg troede, at jeg havde glemt tilsætningsstoffer.."

For år tilbage hørte jeg en læge som, i forbindelse men allergi, sagde at problemet med tilsætningsstoffer ikke var stofferne i sig selv, men at vi som art aldrig havde oplevet disse stoffer i så høje koncentrationer som nu.
Et syntetisk udviklet kemikalie er måske aldrig fremkommet på planeten før nu, men stofferne bliver tilsat vores fødevarer i koncentrationer som ingen levende væsener på jorden nogensinde før har været udsatte for, med det resultat at selv sunde mennesker udvikler allergier overfor stofferne, simpelthen fordi at stofferne giver immunsystemet noget der svarer til skizofren paranoia.

Lilli Wendt, Lise Lotte Rahbek og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Mange voksnes sundhedshysteri og angst for selve livet ("bakterier er livsfarlige") breder sig til børnene. De kan jo ikke undgå at lægge mærke til hvor labile en del forældre kan være med selv de mindste ting, fx, jord på de kartofler, der købes nede hos grønthandleren. angsten for at røre ved en off. telefon, benytte et lokum på en station. At de samme forældre så ikke har noget imod at køre deres børn i en bil, der er fyldt med dieselpartikler og andre herligheder - forstå det hvem der kan.

Niels Duus Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Anne Eriksen og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

" Det er på tide, at vi rejser en etisk debat om formidlingen af sundhed og sygdom til børn."
...Ikke kun til børn! Hvordan havde vi dog forestillet os et så voldsomt fokus på sundhed, uden det også ville komme til børnene?
Jeg ser sjældent en TV-avis uden mindst ét sundhedsforherligende indslag - det er gået helt amok.

Arne Lund, Lise Lotte Rahbek og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Claus E. Petersen, mener, at man i mange kredse anerkender nødvendigheden af lidt"skidt".
Astmatikere kan i hvert fald tale med om det. Ofte bliver deres afkom alle ramt og det er ikke fordi, det er arveligt. Jeg har set det i min egen familie, tænk, de har aldrig kælet med en kat!
Selv videnskaben har fundet de vises sten i kræftbehandlingen, hvor man booster immunforsvaret via blodbanen og så for en sikkerhed - stråler.
Det sidste er synd - i virkeligheden er vort immunforsvar også i stand til at helbrede, hvis man gav det tid...
At der findes så mange skadelige stoffer i dag (her sidst nervegifte i landbruget!) kan selvfølgelig vanskeliggøre det - men forståelsen synes ikke at bundfælde sig i det etablerede behandlersamfund/ politikken.

For nogle år siden gæstede den tyske forfatter Julie Zeh Louisiana. Hun skulle bl.a. tale om sin bog Corpus delicti, der handler om sundhedstyranniet a la Orwells 1984-version.
Indledningsvis opridsede ordstyreren hvordan situationen er her i landet, og brugte som eksempel på hvor slemt det står til, dagens udgave af Politiken (organet for den højeste oplysning), der som vanligt havde alt om ligtorne, spelt, løbsk mave, børnesnor og hvad ellers.
Zeh bladrede lidt i avisen, og lagde den fra sig med et foragteligt "Apoteker-Rundschau".
Godt med et par fremmede øjne til at fortælle, hvor slemt det står til.

Ikke et ord om økologi - desværre. Og vegetarer er også irriterende sunde. Tog selv ansvaret for min sundhed for 40 år siden, så jeg kunne leve i røg og damp i lange perioder. Professoren burde slukke for fjernsynet.

Et vigtigt emne, der fortjener seriøs behandling.

Jeg er ikke uenig i, at der er enorm ensidig påvirkning i at man skal være sund og slank, men desværre er der på den anden side en enorm mangel på kvalitets information til børn om mad. Børn aner ikke hvorfor det er vigtigt at få proteiner, grøntsager, fisk eller andre fødevarer. De ved ikke, at hvis de fylder sig med pizza, slik og kager, så kommer de til at mangle vigtige vitaminer, mineraler og andre næringsstoffer. Der er et enormt problem derude med kræsne børn, der ikke spiser fisk, kød, eller æg. Vi risikerer faktisk at se mangelsygdomme bl.a. af D.vitamin, særligt fordi børnene også syltes ind i stor stil i solcreme om sommeren i den bedste mening. Jeg savner faktisk en udsendelse i DR fra enten "Lille Nørd" eller "Hr. Skæg", der på en sjov måde kunne fortælle børn om hvad vitaminer og proteiner og mineraler gør af godt i kroppen.

Forældre kæmper også en hård kamp mod ringe fødevarer som f.eks. pasta, pomfritter, hvide ris og hvidt brød. Når de går på restaurant, cafe eller turiststeder, så er der kun dårlige børnemenuer, som er usunde og af ringe kvalitet. Det er virkelig trist, og jeg efterlyser en fornuftig franchise organisation der kan levere en sund og god fastfood løsning til ungerne - landsdækkende...!

Samtidig er der ingen tvivl om at sukkerforbruget er enormt i Danmark og det ødelægger børnenes sundhed og deres mulighed for et godt liv. Det fremmer overvægt og diabetes og kroniske inflammationer, samt giver forhøjet blodtryk og andre triste ting. Det ødelægger en sund tarmbakterieflora og giver også her problemer.

Børn skal have lov at være børn, men de skal også lære hvorfor man skal spise gode fødevarer, hvad de indeholder og hvilke fødevarer, der er dårlige for dem og kun bør spises med måde. Det er basis information fra en kattemor eller en hundemor til sin killing/hvalp, og det er det samme for mennesker. Det er os voksne, der skal vejlede dem, Vi skal ikke skræmme dem - bortset fra når det gælder hvide eller grønne fluesvampe, eller giftige planter, eller muggent syltetøj - men vi skal vejlede dem, så de forstår vigtigheden af god kost.

I vores fortravlede verden har de voksne heller ikke rigtig overblikket - butikkernes udbud er efterhånden meget forarbejdet (for at gøre det nemmere at forberede) og derfor ikke så sundt (masser af tilsætning) som det, man selv kan lave.
Der er et virvar af information og analyser af sundhed i alle aspekter.
Der gøres ikke meget for at udbrede økologi, slet ikke med nuværende regering. I alt dette er det svært at få det rigtige budskab ud...

Kaj Spangenberg

Mit barnebarn er kommet på besøg. Han får en cola, og jeg ryger en sjælden gang en cerut. Colaen nedbryder hans sundhed - de ved alle - men cerutten opbygger muligvis han resistentforsvar!
Jeg ryger nemlig kun, når der er børn til stede.
Det er mit princip i kampen mod den danske folkesygdom, hvis navn er Sundhedssygen!

Claus E. Petersen

De værste og mest skadelige og kræftfremkaldende pesticider skabes ikke af firmaer som Monsanto, men af naturen selv.
På en mark der sprøjtes med kontrollerede pesticider udvikler afgrøden langt færre af de virkeligt fæle naturlige pesticider, simpelthen fordi at den ikke angribes af svampe og insekter fra start.
Jeg ville blot nævne det, for en ordens skyld.

Det specielt farlige ved kemikalier er at de indgår i en uforudsigelig cocktail, der stort set er umulig at forudse virkningen af.
En anden ting er at mange EU lande har meget lempeligere regler og at det ikke ser ud til, at lille Danmark kan undgå at blive berørt af det i handel og tilgængelighed. At man blander tungmetaller og lign. i dyrefoder må også kunne spores i dyrene senere.