Kronik

TTIP er en katastrofe for miljø og arbejdsvilkår

Ledende politikere og fagforeningsfolk fortsætter med at tale den transatlantiske frihandelsaftales tvivlsomme vækstpotentiale op og ignorerer fuldstændigt dens negative konsekvenser
I den danske byggebranche ser vi også, at nogle af de udenlandske virksomheder, der arbejder her i landet, gør alt, hvad de kan, for at lave størst mulig profit selv om det betyder, at de skal bryde national og international lovgivning om løn og arbejdsvilkår. En frihandelsaftale kan sætte endnu større pres på byggebranchen, end der er i forvejen.

Joachim Adrian

28. december 2015

I 2016 fortsætter arbejdet med at indgå en frihandelsaftale mellem EU og USA. Bliver aftalen indgået, som den foreligger nu, vil den forringe vores muligheder for at kæmpe for bedre løn- og arbejdsvilkår og for at styrke vores klima- og miljøindsats. Alligevel har ledende politikere og fagforeningsfolk i Danmark travlt med at lovprise aftalen. Men vi bør være langt mere på vagt over for aftalen – ligesom fagbevægelse, miljøorganisationer og politikere til venstre for midten er i resten af verden

Meget tyder nemlig på, at laveste fællesnævner bliver udgangspunktet i den transatlantiske frihandelsaftale med det mundrette navn TTIP. For USA insisterer på, at såkaldt overstatslig investorbeskyttelse bliver en helt central del af aftalen. Det betyder kort fortalt, at vi vil få et overstatsligt organ, hvor multinationale selskaber kan anlægge sag mod nationalstater, hvis f.eks. ny lovgivning eller national regulering forventes at ændre forudsætningen for deres indtjening.

Der er masser af ting, man kan kritisere investorbeskyttelse for. Jeg vil forsøge at tage fat i de tre vigtigste grunde til, at det vil være en katastrofe, hvis EU og dermed Danmark går med i TTIP og accepterer det pres, USA lægger på Europa for at få en overstatslig investorbeskyttelse skrevet ind i aftalen.

Tiltræder vi TTIP, som aftalen lader til at blive udformet, så vil det give meget store udfordringer i forhold til vores mulighed for at lave lokal miljøbeskyttelse og holde fast i ordentlige løn- og arbejdsvilkår, og så vil aftalen udfordre det mest grundlæggende princip i enhver velfungerende retsstat, nemlig princippet om, at alle er lige for loven.

De multinationale vinder

Investorbeskyttelsesprogrammet hedder ISDS, og dette overstatslige organ vil være hævet over nationale retssystemer og vil kunne underkende retskendelser. På den måde bliver udenlandske virksomheder stillet bedre end nationale virksomheder. Nationale virksomheder vil altid være underlagt national lovgivning, mens multinationale selskaber kan trække sager op på overstatsligt niveau.

Men det er ikke kun vores retsprincipper, som er på spil. Vi har allerede set, at investorbeskyttelsesprogrammer har haft store konsekvenser for lande, der enten har måttet ændre deres lovgivning eller betale en meget stor bod til multinationale selskaber som følge af sagsanlæg ved overstatslige voldgifter.

Der var mange arbejdere i Egypten, der håbefulde så frem til, at mindstelønnen skulle stige oven på Det Arabiske Forår. Men renovationsarbejderne i Alexandria fik sig noget af et chok, da det franskejede selskab Veolia, der står for affaldshåndteringen i byen, valgte at lægge sag an mod den egyptiske stat med et krav på 750 millioner kroner, fordi mindstelønnen var steget, og det ville gå ud over deres investering.

I den danske byggebranche ser vi også, at nogle af de udenlandske virksomheder, der arbejder her i landet, gør alt, hvad de kan, for at lave størst mulig profit selv om det betyder, at de skal bryde national og international lovgivning om løn og arbejdsvilkår. F.eks. har både vores pensionsregler og feriepengeregler været genstand for mange slagsmål mellem medarbejdere og virksomheder.

Jeg frygter, at en frihandelsaftale kan sætte endnu større pres på byggebranchen, end der er i forvejen. Vores erfaring med sager om social dumping i Danmark peger i retning af, at globale virksomheder vil forsøge at bruge aftalen til at legitimere social dumping og underkende arbejdsretten og dansk lovgivning. Tænk bare på Ryanairs krumspring for at forsøge at snige sig uden om dansk lovgivning.

Blokerer for stramninger

Da atomkraftværket i Fukushima i Japan udviklede sig til en atomkatastrofe, rystede det verden. På baggrund af katastrofen besluttede Tyskland sig for at lave en plan for at udfase atomkraft til fordel for bæredygtige og sikre energikilder.

Mens miljøorganisationerne i Tyskland glædede sig over planen, så blev den modtaget helt anderledes af den svenske energigigant Vattenfall. De valgte på baggrund af planen at sagsøge den tyske stat for 30 milliarder kroner, fordi planen ville betyde faldende profit på deres atomkraftværker.

Sagen er ikke afsluttet, men har allerede kostet den tyske stat millioner i sagsomkostninger og kan ende med at blive meget dyrere.

Uanset udfaldet af sagen, så har investorbeskyttelsesprogrammerne indført et helt nyt forhold i landenes klima- og energipolitik. Strammere miljøbeskyttelse og ændrede CO2-målsætninger kan give sagsanlæg og koste dyrt. Det er tankevækkende oven på COP21-forhandlingerne i Paris, som ellers har understreget, at vi har brug for at trække i en grønnere retning verden over.

Med skærpet investorbeskyttelse kan vi sagtens havne i lignende situationer i Danmark. Det kunne f.eks. være udenlandske virksomheder, der bliver underlagt strammere regler for udledning af kvælstof i åer og vandløb. Eller bilindustrien, der sagsøger Danmark for at sætte ambitiøse mål for CO2-udledning fra biler, som vi tidligere har set det i Sydkorea.

Og sådan vil der være en række steder, hvor investorbeskyttelsen i ISDS på den ene side vil blokere for nye miljøstramninger og på den anden side kan komme til at koste den danske stat dyrt, hvis man alligevel ønsker at tage skridt i retning af bedre klimasikring.

Erfaringen fra de steder i verden, hvor man har indgået aftaler om investorbeskyttelse, er, at det ofte er nok for de multinationale selskaber at true med at anlægge en sag. Frygten for at tabe, udsigten til lange sagsforløb og omkostningen ved at føre sagerne betyder i mange tilfælde, at lovgivning rulles tilbage eller ændres, så den ikke rammer de multinationale selskaber.

På den måde kan en transatlantisk frihandelsaftale meget vel ende med at blive en klods om benet på både USA og de europæiske lande, som hverken kan lave progressiv miljølovgivning eller forbedringer af løn- og arbejdsvilkår.

Forkert omdrejningspunkt

Måske er det også derfor, at organisationer og fagforeninger i USA og i resten af verden er meget bekymrede for aftalen. Europæiske organisationer har samlet tre millioner underskrifter mod TTIP for at råbe politikere og forhandlere op.

På trods af modstanden fra organisationer i hele Europa og USA er både ledende politikere og fagforeningsfolk i Danmark positivt indstillet over for aftalen. De argumenterer for, at vi alle bliver rigere af at handle mere med hinanden. Men inden man løfter armene over hovedet, så er der mindst ét spørgsmål, der står ubesvaret.

Grundlæggende bør vi spørge: Hvorfor skal multinationale selskaber have deres eget voldgiftssystem, der er hævet over nationale retsinstanser, når vestlige, civiliserede lande med velfungerende retssystemer handler med hinanden?

Hvorfor skal multinationale selskabers interesser være omdrejningspunktet i en aftale om frihandel?

Det er en god idé, at vi handler mere med hinanden. Det er en god idé at lave nogle aftaler med hinanden om rammerne for at handle sammen. Men det burde i langt højere grad være beskyttelse af klimaet og miljøet og sikringen af arbejdstagerrettigheder, der var omdrejningspunktet i aftalen.

Så ville aftalen have mulighed for at blive den løftestang, der kan bringe amerikanske lønninger tættere på det skandinaviske niveau og trække verden i en mere grøn retning. Som det ser ud nu, lader det desværre til, at aftalen vil betyde det modsatte.

Palle Bisgaard er næstformand i 3F’s byggegruppe

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jonathan Smith
  • Morten Pedersen
  • christian clausen
  • Bjarne Andersen
  • Regsa Nesneffets
  • Erik Nissen
  • Jan Pedersen
  • Niels Duus Nielsen
  • Hans Paulin
  • Kurt Nielsen
  • Torben R. Jensen
  • Niels-Holger Nielsen
  • Gorm Lerche
  • Hans Kvisgaard
  • Mikael Velschow-Rasmussen
  • Niels Erik Nielsen
  • erik winberg
  • Dorte Sørensen
Jonathan Smith, Morten Pedersen, christian clausen, Bjarne Andersen, Regsa Nesneffets, Erik Nissen, Jan Pedersen, Niels Duus Nielsen, Hans Paulin, Kurt Nielsen, Torben R. Jensen, Niels-Holger Nielsen, Gorm Lerche, Hans Kvisgaard, Mikael Velschow-Rasmussen, Niels Erik Nielsen, erik winberg og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

"På trods af modstanden fra organisationer i hele Europa og USA er både ledende politikere og fagforeningsfolk i Danmark positivt indstillet over for aftalen."

Nu er der jo ikke nogen forskel på holdninger i div. forbund og DI iflg. "Magteliten"

De politikere der tror på TTIP aftalen vil kaste ti- eller hundredtusinder af arbejdspladser af sig ved indgåelse af denne aftale må være vanvittige.

Amerikanske politikere taler imod bedre vidende, og imod virkeligheden, for ingen af de aftaler som tidligere er indgået har ført til ovennævnte massearbejdspladser fra firmaerne, der skal levere disse arbejdspladser, for disse firmaer og virksomheder har, som bekendt, flyttet deres arbejdspladser til Asien hvor den billige arbejdskraft er, og vil ikke flytte den andre steder hen før de atter finder et nyt lavtlønsområde de kan få produceret deres varer i.

Ingen af disse firmaer eller virksomheder har på noget tidspunkt vist den mindste smule nationalt tilhørsforhold til de lande de opererer i, se f.eks. bare hvordan Apple med andre flytter deres hjemsted til lande med lav eller ingen skat, eller lande der tilbyder ekstrem lav beskatning af firmaer der flytter deres hjemsted til disse lande(Irland).

Apple er ikke den eneste virksomhed der gør dette, senest læste jeg at virksomheder i Amerika havde flyttet 3.840 mia. ud af Amerika og til skattely områder, helt i modstrid med hvad politikernes tomme løfter var.

Så længe politikerne ikke kan oppe sig og indse at virksomhedskulturen i disse virksomheder ikke vil leve efter nogen regler overhovedet, men kun agere ud fra et gevinstmaksimeringssynspunkt helt i modstrid med de politiske løfter, så må det stå klart, at disse løfter er politiske drømmerier fra fantasiens overdrev, som virksomhederne udnytter, hvorved politikerne bliver "de nyttige fjolser" der lever i drømmeland, og er så lette at få til det.

Virksomhederne vil derimod have alt gratis, som staten betaler, - det vil sige dig og mig via vore skatter til staterne, som således betale for de veje, broer osv. som virksomheder dagligt bruger til at bringe deres varer ud i landet, og det er også dig og mig der via vore skat til samfundet(staten) skal betale for forsvaret af vort land alene, når virksomhederne fører deres overskud ud af landet enten direkte eller indirekte via transferpricing, for det vil de heller ikke betale for, men i deres eget forretningsområde skal vi selvfølgelig betale for enhver ydelse de har i deres "butik"r som de siger: "det er jo ikke velgørenhed", samtidig med de selv groft udnytter alt statsbetalt uden selv at ville være med til at betale for via skat i de lande de opererer i!

Irene Larsen, Isabel K. Bishop, Mads Berg, Bjarne Andersen, Torben Kjeldsen og Thomas Barfod anbefalede denne kommentar

Én af de varmeste tilhænger af TTIP er - ikke overraskende - Helle Thorning. Måske kan hun finde sig et job der, hvis aftalen vedtages. Den slags ligger jo så at sige til familien. Inden husbond kom i det engelske parlament, var han direktør for World Economic Forum - ikke ligefrem en forening, der er sat til at varetage lønmodtagernes interesser.
Med den korporative ånd, der hersker blandt de ledende Sosser, så vil Thorning ikke have noget besvær med at indtage en toppost i TTIP. Bare se til returkommissær Corydong - han skifter job som andre skifter skjorte.

Isabel K. Bishop

Befolkningen vil ikke have aftalen. Aftalen skader samtlige befolkninger samt omverden i USA og EU. Alligevel skal TTIP indføres. Er vi det demokrati?

Tak for artiklen. Synes ikke at TTIP får nok opmærksomhed. Tyske medier derimod laver propaganda for TTIP. Spiegel skrev, at alle 250.000 demonstranter imod TTIP i Berlin var højreradikale. [1]

Die Proteste gegen das Freihandelsabkommen TTIP bedienen vor allem rechtspopulistische Ressentiments. Wer da mitmarschiert, findet offenbar nichts daran, sich gedanklich bei Pegida-Bachmann, Marine Le Pen und Donald Trump unterzuhaken.

[1] http://www.spiegel.de/forum/wirtschaft/stoppt-ttip-demo-schauermaerchen-...

HVIS amerikanerne vælger Bernie Sanders, vil jeg synes, at TTIP er alletiders idé - måske noget af den progressive udvikling, USA så vil opleve, ligefrem kan smitte af...
Men kun hvis tilstrækkeligt mange feel the Bern, altså. ;-)