Venstrefløjen har glemt at kritisere ’Danmark’

Højrenationalismen går sin sejrsgang i Europa, og hvad gør venstrefløjen? Den taler om ’vi danskere’ og ’vores fællesskab’. Men ægte international solidaritet kan ikke orientere sig mod nationalstaten
Enhedslisten fejrer resultatet af EU-afstemningen på Kayak Bar. Men er det egentlig noget at fejre for et internationalt orienteret venstrefløjsparti, spørger dagens kronikør.

Enhedslisten fejrer resultatet af EU-afstemningen på Kayak Bar. Men er det egentlig noget at fejre for et internationalt orienteret venstrefløjsparti, spørger dagens kronikør.

Thomas Borberg
19. december 2015

Hvordan kan venstrefløjen bekæmpe de europæiske eliters nedskærings- og austerity-regime uden selv at falde i nationalismens fælde?

I en tid, hvor højrepopulistiske og radikale bevægelser og partier oplever fremgang i hele Europa, er det spørgsmål vigtigere end nogensinde.

I Danmark er Enhedslisten efterhånden det eneste folketingsparti, der konsekvent repræsenterer en kritik af den xenofobiske nationalisme. Men går man partiets retorik efter i sømmene, hviler den i høj grad også på en forestilling om ’nationen’, som står i vejen for gennemslagskraftig kritik af kapitalismen og for kampen for international solidaritet.

Læs også: Venstrefløjens forfejlede og usolidariske beskyttelse af muslimerne

Udgangspunktet for Enhedslistens EU-kritik bliver nemlig gang på gang ’Danmark’, ’danskerne’ og hvad ’vi’ skal gøre – senest eksemplificeret ved afstemningen om retsforbeholdet. Hvad der burde have været en anledning for venstrefløjen til at genopfinde kritikken af nationen, blev i stedet en afstemning om et ’ja’ eller et ’nej’ inden for nogle rammer, som et parti som Enhedslisten burde have forkastet. Præmissen var nemlig, hvorvidt ’vi’, dvs. det nationale fællesskab, skulle indgå i et samarbejde på retsområdet med andre nationer gennem EU.

Samme tendens så man i Enhedslistens valgvideo i forbindelse med folketingsvalget tidligere i år. Her skrues der virkelig op for den nationale retorik, endda i en romantiseret form: »De [danskerne] skabte et fællesskab, der forandrede Danmark.« Her tales om, hvordan det nationale velfærdsfællesskab, som blev skabt af »danskerne«, nu er under pres, og »derfor kæmper Enhedslisten for velfærden og for vores fællesskab« med nationale vendinger om »vi« og »vores«. Det er et klassisk eksempel på antikapitalistisk – eller nærmere socialdemokratisk – retorik, der baserer sig på national identitet.

Læs også: ’Venstrefløjen er Europas bevidsthed’

Og hvorfor er det så et problem?

Min påstand er, at så længe internationalismen ikke for alvor kobles til en kritik af nationen og den nationale identitet som sådan, får den aldrig den rette gennemslagskraft. Resultatet er, at den ekskluderende nationalisme – som vi finder hos Dansk Folkeparti til Socialdemokraterne – fortsætter med at blomstre. Venstrefløjen bør ikke kun kritisere nationalismen i dens mest ekstreme form, men også selve forestillingen om den nationale identitet. Nation, nationalstat og kapitalisme hænger nemlig sammen!

Moderne fænomener

Der har ikke altid eksisteret ’nationer’, og national identitet er ikke fra naturens side en del af mennesket, men derimod noget historisk skabt. Før den moderne kapitalisme og industrielle revolution henviste ordet ’nation’ som regel til eliternes fællesskab og havde altså ikke samme betydning som det, vi i dag forstår ved begrebet. National identitet, nationalstat og nationalisme er moderne fænomener.

Der har altid eksisteret fællesskaber med traditioner, vaner og forestillinger om et særligt ’vi’. Typisk har disse fællesskaber været lokalt forankret og personligt bestemte. Religiøse forestillinger har ligeledes spillet en stor rolle for etableringen af mere abstrakte fællesskaber mellem mennesker, der ikke stod i nogen direkte eller personlig relation til hinanden. Men først i moderne tid ser vi fremkomsten af nationalstater, dvs. geografisk afgrænsede lande og de dertilhørende, men ikke altid identiske forestillinger om national identitet, kultur og sprog.

Læs også: Venstrefløjen er forstenet

Udviklingen af den moderne stat med administration, bureaukrati, militær, uddannelsessystem etc. var en afgørende faktor i dannelsen af nationerne. Nationerne baserer sig ikke på en oprindelig sproglig og kulturel identitet for de respektive lande. De nationale sprog og kulturer, som vi kender dem i dag, er hovedsageligt blevet skabt i moderne tid af staten og dennes uddannelsesinstitutioner. Da Tyskland blev grundlagt i 1871, var det eksempelvis kun to procent af befolkningen, der talte tysk på nogenlunde den måde, sproget bruges i dag.

Med udviklingen af den industrielle produktion blev de gamle lokale fællesskaber opløst, hvilket skabte et behov for større og mere homogene fællesskaber. I stedet for de gamle agrare og lokale fællesskaber skabte de moderne industrielle stater således et nyt og mere kulturelt standardiseret ’folk’ til et nyt nationalt arbejdsmarked, som lagde grunden til den nationale identitet, der eksisterer inden for de respektive landegrænser.

Ekskluderende fællesskab

Kapitalisme og nation hænger yderligere sammen på et mere grundlæggende niveau. Kapitalisme er et samfund, hvor markedet er det centrale økonomiske princip. Det betyder, at producenterne ikke står i direkte relation til hinanden, men derimod er adskilte fra hinanden. Derfor bliver det anonyme marked den eneste måde at erhverve sig produkter på. I sådan et atomiseret samfund jagter alle deres egne private interesser, hvad enten de er lønarbejdere eller virksomhedsejere. Der opstår derfor et behov for en mekanisme, der kan integrere alle disse private og modstående interesser i et samlet fællesskab. Dette behov er af historiske grunde blevet opfyldt af nationen, den nationale identitet og nationalstaterne. En kritik af kapitalismen må derfor indebære en kritik af det nationalstatslige ’vi’.

Læs også: Når venstrefløjen gør sig klog på arbejderklassen

Nationen er således ikke et frivilligt fællesskab, men derimod den moderne stats underkastelse af individerne som dennes subjekter og ekskluderingen af alle, der ikke tilhører nationen. Det er staten, der skaber sit folk, og ikke omvendt. Staten skaber et påstået kulturelt og værdimæssigt fællesskab mellem mennesker med vidt forskellige klassemæssige baggrunde. De modsatrettede interesser i kapitalismen integreres således gennem det af staten skabte kulturelle fællesskab baseret på særlige påståede ’danske’, ’tyske’, ’franske’ etc. værdier. Den nationale identitet afgrænser sig derfor altid i forhold til alle andre nationaliteter. Nationen er pr. definition ikke et inkluderende, men et ekskluderende fællesskab.

En grundlæggende kapitalismekritik må derfor også indebære en kritik af nationen og den nationale identitet. Venstrefløjen kan ikke nøjes med at rette en kritik mod den xenofobiske nationalisme, men må yderligere rette en mere grundlæggende kritik mod nationalstaten som sådan.

Syriza gør det også

Men det er ikke kun i Danmark, at venstrefløjen orienterer sig mod nationalstaten. Venstrefløjspartiernes svar på neoliberalismen og de europæiske eliters nedskæringsregime har hovedsageligt været en tilbagevenden til nationalstaten og forestillingen om national suverænitet.

I Grækenland gik Syriza i regering med et højrepopulistisk parti (ANEL) med henblik på at danne en ’national redningsregering’. Udgangspunktet for Syriza-lignende partier over hele Europa er ligeledes nationalstaten og den nationale suverænitet, der trues af EU, IMF og Den Europæiske Centralbank.

Læs også: Venstrefløjen tier, mens racisterne taler

»Forestillingen om en ’nationernes ret’, der er gældende til alle tider alle steder, er intet andet end en metafysisk kliché,« lød det i sin tid fra Rosa Luxemburg. I dag er vi meget langt fra hendes kritik af national suverænitet.

Venstrefløjen bør kaste den nationale forestillingsverden af sig og rette en grundlæggende kritik mod nationen og nationalstaten. Uden denne grundlæggende kritik forbliver kapitalismekritikken utilstrækkelig. I stedet for nationalstaten må erfaringerne fra de seneste års spontane protestbevægelser organiseret i bunden af samfundet danne udgangspunkt for at gentænke, hvad international klassekamp vil sige i dag.

Esben Bøgh Sørensen er cand.mag. i idéhistorie

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Dennis Lydker

Det her er et skole eksempel på venstrefløjens hysteriske frygt for nation og fællesskab. Nationalismen er på ingen måde xenofobisk og jeg vil påstå at SF og Enhedslisten i dag er blevet centrum-demokrater, der ikke aner hvad internationalisme er.

Lad mig citere forordet til "Feudalismen" af kommunisten og professoren i historie Benito Scocozza "I tider, hvor kapitalens åndelige administratorer forsøger at modernisere historien væk for at erstatte den med samfundslære, er ældre dansk historie en fornærmelse. Og i tider, hvor selvsamme administratorer forsøger at opelske et europæisk sindelag, ryddes Danmarks historie ud under dække af en FALSK internationalisme" (min fremhævning)

Venstrefløjen bilder sig selv og andre ind at arbejdskraftens fri bevægelighed og overstatsligt samarbejde på neoliberal præmisser (EU) pludseligt er 'internationalisme'. Det er finanskapitalens internationalisme: Det er den internationale frihed til at udbytte arbejdskraft over grænser uden nationalstatens (den eneste poltiiske størrelse med demokratisk legitimitet) evne til at modsætte sig det.

Hvad har den europæiske "internationalisme" givet os? Outsourcing, fremmedarbejdere der trykker vores lønninger og en overstatslig institution (EU) der til stadighed søger, at underordne den demokratiske nationalstat under den internationale storkapitals åg.

Du må undskylde mig, hvis jeg ikke har meget tilovers får din såkaldte "internationalisme".

Nationalstaten er i dag arbejderens eneste beskyttelse om vi kan lide det eller ej. Den har rod i demokratiske folkevalgte politikere, der kan væltes. Vi kan ikke vælte EU: Des mere suverænitet vi giver, des mere autoritæt overdrages fra et demokratisk - national -fællesskab til en anti-demokratisk finanskapitalistisk institution.

Nationalstaten er naturligvis blot et 'skridt' på vejen. Vi må blot anerkende at den - for bedre eller værre - på nuværende tidspunkt repræsenterer den eneste demokratiske politiske organisationsmodel i verden.

Brugerbillede for Steffen Gliese

Fra den demokratiske socialismes begyndelse i Oldtiden har den været knyttet til det nære samfund og den enkeltes direkte indflydelse.
Det er rigtigt, at EU som en sammenslutning af nationale fællesskaber i al deres antikapitalistiske forskellighed - nej, nationalstater hænger ikke sammen med kapitalismen, tværtimod er liberalistisk tankegang opløsende af alt, der indebærer traditionelle kulturelle strukturer og institutioner - burde føre til et samarbejde, der kan pille fjerene af transnationale selskaber og konglomerater, som allerede det tidlige demokratiske USA indså var en fare for almenheden og bekæmpede med anti-trustlovene. Men EU for nærværende har ikke strukturen til at skabe et sådant samarbejde om et sådant projekt. Måske det er på vej med oprørstilstandene i Sydeuropa og snart også i Tyskland og måske Frankrig.

Brugerbillede for Christian  de Thurah

Det er en lidt sjov tendens, der i de senere år har været til at ville frakende nationalfølelsen alder. Det er, som om præmissen er, at det skal være gammelt for at være godt. Hvis nationalismen er et ret nyt fænomen, er den ikke så meget værd. Jeg synes, man skulle overlade den form for værdiansættelse til reklameindustrien ("Brygget siden 1847") og se på substansen i stedet. Men i disse år, hvor internationalisme er det nye sort, er det åbenbart magtpåliggende for nogle at diskvalificere eller miskreditere nationalfølelsen. Man kunne i øvrigt bruge præcis den samme argumentation mod f.eks.ideen om menneskerettigheder.
Selv om det egentlig ikke er så vigtigt , kunne man sikkert godt argumentere for, at ideen om, at der er noget, der er dansk, går noget længere tilbage end påstået. Tanken bag Dannevirke må vel være at markere en grænse, og "Gesta Danorum" bygger vel på tanken om et folk?

Brugerbillede for Richard Reynish

Godt at nogle få, som Esben Sørensen, tør rejse en kritik. Den danske venstrefløjs dyrkning af nationalismen i forhold til EU er en historisk fejltagelse som puster til den populistiske højre.

EU er ikke en ideelle demokratisk konstruktion, men det er staten og Folketinget bestemt heller ikke. Se bare på de sidste 30 års Danmarkshistorie - én lang katastrofe for venstrefløjen, gennemførte af det dominerende flertal på Christiansborg, fra S mod højre. EU er en kampplads ligesom Folketinget, og jo mere venstrefløjen melder sig ud af kampen der, jo svagere står vi både nationalt og internationalt. Resultatet af den danske nej ved folkeafstemningen har styrket DF herhjemme, og de nationalistiske partier i Europa.

Hvis EU virkelig falder fra hinanden - hvilket efterhånden er en reel risiko, takket være bl.a. den danske venstrefløj - tror man virkelig at kampen for arbejdsmiljø og nye bæredygtige arbejdspladser ville være lettere? Når en højreorienteret danske stat forhandler alene med multinationale selskaber som er langt større? Det er mildest talt illusorisk.

Internationalisme er meget mere end EU, og behovet har aldrig været større. Klimakrisen, flygtningekrisen, og klassekrigen fra oven (evige nedskæringer) er udslag af den samme farlige udvikling som trækker tættere og tættere mod storkrig, og massemigration i et langt, langt større omfang end nu. Venstrefløjen har brug for internationalt samarbejde på alle tilgængelige niveauer.

At dyrke en forestilling om at alting er bedre i lille Danmark er både faktuelt forkert, snæversynet, og farlig.

Brugerbillede for Jørgen Garp

Glimrende kritik af Venstrefløjens nationalisme samt informativ historisk gennemgang af baggrunden for nationalstatens etablering af Esben Bøgh Sørensen.
Dog er der ingen konkrete eller programmatiske anvisninger på: Hvad så og slet ingen omtale af EU, som projekt for overskridelse af nationalstatens begrænsninger?
Desuden antager Nationen nærmest metafysisk karakter som aktivt subjekt, med denne bombastiske formulering:
"Nationen er således ikke et frivilligt fællesskab, men derimod den moderne stats underkastelse af individerne som dennes subjekter og ekskluderingen af alle, der ikke tilhører nationen. Det er staten, der skaber sit folk, og ikke omvendt."
Bøgh Sørensen har ellers fint redegjort for 'nødvendigheden' af staten for kapitalismen og dens marked historisk, men dermed er jo ikke forklaret, hvordan disse såkaldte nødvendigheder sætter sig igennem historisk, dvs hvilke sociale kræfter og klasser herunder anti-kapitalistiske kræfter, der har skabt og sikret denne nødvendighed og dens fortsatte eksistens?

Brugerbillede for Jan Weis

International solidaritet gøres umulig
Der savnes analyser af det åbenbare fænomen, man kunne kalde EU_nationalismen med alle dens EU_nationalister, som mangler at blive defineret, og relationen til nationalismen i de enkelte medlemsstater, som vokser frem som ren overlevelsesstrategi – men det burde være åbenbart, at ’nogen’ prøver at sælge idéen om det nationales skadelighed og det overnationales velsignelse for alle – på trods af manglende demokratisk legitimitet og befolkningens kamp for at blive fri for denne EU_Moloch, som ikke mener det godt med borgerne – kapitalens ultimative sammenrend og finale angreb på friheden både nationalt og internationalt …

Brugerbillede for Dennis Lydker

Præcis Weis. Det er deprimerende at se såkaldt 'venstreorienterede' løbe finanskapitalens ærinde på den måde.

Magrethe Auken er jo et perfekt eksempel på en klasseforræder af denne type: Stod det til hende havde vi givet folketinget autoritet til at afgive suverænitet, som det lystede. Blot så vi kunne få en overstatslig løsning på et midlertidigt problem (flygtninge).

Det er intet andet end klasseforræderi. Den kosmopolitane værdipolitiske venstrefløj i byerne, der vil fortælle de 'dumme' provinsielle, hvor fordelagtig den europæiske 'internationalisme' er.

Jeg vil anbefale artiklens forfatter at gå lidt mere op i den marxistiske materialisme og lidt mindre i ufunderede angreb på nationalismen som 'xenofobisk'. Det er den ingenlunde. Det er nærmere venstrefløjen - som dette kommentar spor også vidner om - der har et irrationelt had til nationalstaten og det nationale fællesskab. Hvem stemte måske på Juncker? Ingen. Men det betyder åbenbart intet for venstrefløjen.

Brugerbillede for Gert Lindberg

Det er noget sludder der står i artiklen. Nationalisme er ikke nødvendigvis, lig med mere kapitalisme end internationalisme. Den globalisering vi ser i dag er helt og aldeles gennemsyret af neoliberal tankegods. Problemet i forhold til globalisering og EU er, at det er defineret af magteliten. Mere internationalisme vil ikke bidrage til mindre kapitalisme, tværtimod. Ikke at jeg er imod internationalisme, men jeg er imod de præmisser internationalismen bygger på i dag. Det vil være naivt at tro DK ved blindt at gå ind i EU samarbejdet, som det er i dag, kan gøre en forskel i retning af en mere solidarisk og retfærdig internationalisme.

Brugerbillede for Steffen Gliese

Jeg er heller ikke meget for "vi danskere" - eller endnu værre: Helle Thorning Schmidts konsekvente "danskerne" - men jeg er meget for "Danmark", og jeg er bestemt ikke meget for den udvikling, EU i de seneste 20 år - efter 20 i og for sig OK år - har præsteret.
Man kan ikke lave et ægte demokrati i det format, og uden et ægte demokrati accepterer vi en elites styring af det store flertal, hvilket på intet tidspunkt har været at foretrække. Men det er meget moderne at mene, at de få skal styre de mange - selvom det er tydeligt, at de få gør det rigtig dårligt. Samt at de træffer alt for mange beslutninger på flertallets vegne.
Man skal ikke banalisere Danmarks forskellighed, som har givet os unikke muligheder for bl.a. at undgå voldsom udenlandsk påvirkning over århundrederne. Vi har ikke været besat i 1200 år, bortset fra nogle år med pantsætning til nogle sønderjyske grever og så de fem år for ikke så længe siden; i begge tilfælde bevaredes ikke desto mindre en stor grad af politisk selvstændighed.
Der, hvor Danmark skiller sig ud fra andre små lande, er, at vi har eget sprog, en sammenhængende historie og en institutionel kontinuitet. Udviklingen af den i progressiv retning kulminerede for 20 år siden, hvor politikerne valgte, at det måtte have en ende med al denne stadig større frihed for borgerne - og begyndte afmonteringen af velfærdssamfundet ved simpelthen at alliere sig med fremmede magter og acceptere, at det særegne institutionelle og efterhånden gennemdemokratiserede Danmark blev omlagt til fælles normer med lande, der havde andre, ikke nær så efterstræbelsesværdige traditioner.
Dette har ført til, at danskerne, der med kollektive, skattefinansierede ordninger kunne futte hele Europa med omegn rundt og være sikker på at modtage den samme gratis sygepleje som derhjemme, i dag må betale hundrede gange mere for det samme i en privat forsikringsordning. Det er blot et eksempel - for pointen er, at velfærdsstaten betød en rejse mod stadig større frihed for den enkelte borger, fordi samfundets indretning altid havde udspændt et sikkerhedsnet.
Dette er druknet i en mærkværdig retorik om "personligt ansvar" - men personligt ansvar for hvad? Hvis man er sikker på, at strukturelle anslag altid blev neutraliseret, gav det ikke plads for et sorgløst liv, men et liv, hvor tilværelsens ægte slag kunne mødes og håndteres - i øvrigt også tit med hjælp fra det fælles samfund.
I dag er størstedelen af befolkningen fanget i et gældsfængsel, som kunne have været undgået, hvis man ikke havde liberaliset finanssektoren og f.eks. fastholdt selvstændige banker og sparekasser og ikke mindst Realkreditinstitutterne. I stedet har vi fået et rend efter at lokke internationale virksomheder til at købe vores arvegods, i stedet for at sikre lokale investeringer igennem først og fremmest de bugnende pensionskasser.
De holstenske grever, som vi pantsatte til i Middelalderen, er vendt tilbage.

Brugerbillede for Robert  Kroll

Yderfløjene til højre og til venstre i det danske (og i mange andre demokratiers) politiske "landskab" har det tilfælles, at de IKKE kan få flertal for deres samfundssyn og ideer blandt vælgerne - og det viser vel, at demokratiet er en sund måde at styre på.

Når religioner og ideologier "går amok" for at frelse verden , så er det bare om at gå i flyverskjul og forberede sig på det værste.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Thaarup Nyberg

Uanset Esben Bøgh Sørensens argumenter, er der intet kontroversielt i, at når kapitalen er international så må kapitalismen også være det, og, kapitalismekritikken derfor rejses internationalt. At venstrefløjen, i politiske situationer, benytter en nationalistisk retorik befriet for xenofobi, er, for mig,, tegn på internationalisme.
Mht. til staten, forkommer den mig at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, forvaltning af de lokale resourcer, som i tilfældet velfærdsstaten, undergraves af kapitalens krav om udbytterige markeder.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

"Venstrefløjen" er et dejligt diffust begreb som folk fra "venstrefløjen" stort set uimodsagt og tilsyneladende i en slags frustration kan beskylde for det meste, idet ingen rigtig føler sig ramt. I nærværende artikel er denne diffuse skydeskive udvidet til også at omfatte begrebet "Nationen" som så gøres til denne diffuse venstrefløjs oplagte men diffuse fjende.

Hvad med at foretage en konkret socialistisk kapitalismekritik ud fra den kendsgerning at kapitalismen i dag har ryddet al organiseret modstand væk, og nu driver hærgende og kulturudslettende hen over Globen i en erklæret (USA's Clinton) økonomisk verdenkrig om det totale verdensherredømme.

Det eneste socialisterne har at basere deres modstand på er muligheden for at bevare og forstærke den kultursocialisme, der findes gemt i de fleste nationer og folks historie.

V seri hvordan IMF tvinger økonomisk svage nationer til underkastelse, hvordan Nato og lejehære smadre uvillige nationers infrastruktur, hvordan WTO, handelsaftaler og internationale domstole undergraver svage nationers økonomi.

Nationen og national selvbestemmelse er den multinationale kapitalismes seneste fjendebillede, nu kommunismen og faglig organisering er overvundet.

Brugerbillede for Bo S. Nielsen

Er det rigtigt forstået, at de fleste i kommentarsporet læser kronikken således, at internationalisme = EU? Vanetænkningen er vist på spil her. Prøv lige at læse sidste paragraf igen, og se om den handler om at venstrefløjen skal kaste sig i armene på EU:

"I stedet for nationalstaten må erfaringerne fra de seneste års spontane protestbevægelser organiseret i bunden af samfundet danne udgangspunkt for at gentænke, hvad international klassekamp vil sige i dag."

Nej vel? EU, som sådan set ikke er andet end de europæiske nationalstaters kapitalistiske samarbejde, er [i]ret[/i] svært at oversætte til klassekamp fra bunden.

Brugerbillede for Bill Atkins

Socialismens historiske internationalisme er stærk overvurderet. Den internationale socialistiske bevægelse har reelt aldrig været særlig solidarisk. De internationale kongresser formede sig som fora, hvor de enkelte lande fremførte nationale og teoretiske synspunkter, som så blev genstand for fælles diskussion, men når det det kom til international solidaritet svigtede de internationale kongressers vedtagelser totalt, og de enkelte nationers arbejdere fulgte villigt våbenindustrien og sværindustriens opfordring til oprustning og krig. Både i 1914 og i 1939. De spaniensfrivillige er det eneste eksempel på egentlig solidaritet, men den var mest baseret på den enkeltes individuelle beslutning.

Denne misforståede tro på internationalismens betydning har forfulgt den socialistiske bevægelse altid og i moderne tid har den haft nærmest et katastrofalt udfald.

Jacques Renciére skriver sarkastisk om de "nye filosoffer" i Frankrig (Glucksmann, Finkielkraut m.fl.):

"De tror på fremskridtet. De troede på historiens bevægelse, da den skulle føre til den globale socialistiske revolution. De tror stadig på den, nu da den fører mod markedets globale triumf. Det er ikke deres fejl, hvis historien tog fejl."

Lidt at tygge på - måske skal solidaritet revurderes og redefineres, som 'naturlig hjælp' mellem nært knyttede mennesker i små samfund og interessefællesskaber ...en 'naturlig hjælp', som er blevet institutionaliseret i den gode Stat - Socialstaten - som liberalisterne har erklæret krig i samarbejde med især den multinationale kapitalisme.

Brugerbillede for Søren Cramer Nielsen

Det virker efterhånden på mig som om, at enhedslisten har givet op med hensyn til de store visioner om at ændre verden i en mere socialistisk retning. I stedet er det blevet et fokus at forandre den danske politik for danskere med henblik på at håndtere "internationaliseringen", som er et andet ord for grænseoverskridende forhold, der har en indflydelse på vores hverdag. Det er for mig at se et problem, at den yderste venstrefløj og enhedslisten ikke vil erkende, at vi lever i en globaliseret verden, hvor løsninger på verdens uretfærdigheder skal findes i samarbejde med andre lande. I stedet ønsker enhedslisten at melde sig ud af indflydelse i EU, som er det eneste organ i dag, der kan bruges til at bekæmpe kapitalisme, uretfærdigheder og grænseoverskridende problemer, som selvstændige stater ikke kan håndtere. For mig er det derfor besynderligt at enhedslisten ikke ønsker at indgå i forpligtende overstatsligt samarbejde med andre lande på trods af, at det er den eneste måde man kan tvinge lande til at holde aftaler. Hvordan skal man f.eks. bekæmpe social dumbning, fri bevægelighed, dårligere forhold for asyl ansøgere, grænseoverskridende kriminalitet, økonomisk svindel, finanskriser m.m. ved at melde sig ud af det overnationale forpligtende statslige samarbejde? Det forstår jeg ikke. Måske er der nogle i tråden her, som kan gøre mig klogere på det?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Søren Cramer Nielsen. For at hjælp det konservative korrupte PP og af frygt for at PODEMOS i Spanien skal gå hen og blive den store vinder af valget i dag, har EU for et år siden udskudt sociale og sundhedsmæssige nedskæringer for 25 mia. €. At EU ...bekæmper kapitalismen og skulle være et redskab for socialismen - er noget af det mest forskruede jeg har læst længe.

Søren jeg synes du skal læse Enhedslistens partiprogram med kommentarer det vil givet hjælpe gevaldigt på din forståelse af de reelle politiske sammenhænge.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Realisme tilsiger, at vi alle befinder os et sted konkret i verden og kan handle derud fra . Der er ingen tvivl om, at lande i fællesskab skal løse verdens problemer, men spørgsmålet er, om det ikke - som altid - gøres bedst, hvis hver bidrager med det, man er bedst til (og fælles om nogle af de håndfaste materielle løsninger, igennem NGO'er, så ideologiske gustne overlæg ikke besudler indsatsen).

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Weis

... til gengæld bør ingen herhjemme undlade, 'venstrefløj' eller ej, at kritisere udviklingen i Polen - når man nu intet hører fra en højt placeret polak i EU-systemet ...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben  Kjeldsen

Indrømmet har store kvaler med finde min position i denne diskussion. Jeg er for EU, altid med stor skepsis, 51% for 49% imod. Faktisk tror jeg lige i dette tilfælde at procent tallenes fordeling skaber en hvis form for ro i mit tilfælde. Jeg er kritisk men samtidigt på vagt. Der er rigtigt mange svære spørgsmål. Et er hvad der er målet for menneskeheden. Alene dette spørgsmål er vel meget væsentlig at søge belyst for alle på denne lille runde jord, hvis de får stillet spørgsmålet og friheden til søge det. Og i hvilke fora. Det burde jo være FN der havde teten? Og magten? Er begyndt at se positivt på verdens udvikling. Fattigdom synes at falde, vi er begyndt at tænke fælles globalt fx i forhold til klima, vi ser færre konflikter i verden, vi har faktisk netop lige nu alle tænkelige teknologier til rådighed for at løse både energi, mad og forureningsproblemer. Vi har en kæmpe sociologisk viden der i distribueret anvendelse ville skabe endnu mere social trivsel og bæredygtig velstand. Så min fælles vision for menneskeheden er kopi af den skandinaviske velfærdsmodel, som stadig skal udvikles mod mere velfærd og baseret på bæredygtig vækst.I princippet en socialdemokratisk ideologi, måske rettere socialistisk pragmatisme. Derfor fanger bordet for mit vedkommende, jeg kan ikke se andre strukturelle former der kan støtte dette mål end EU. Og EU's nuværende demokratiske form kunne jo give et socialdemokratisk flertal hvis det lykkes flere medlemstater at vinde denne position i deres eget land. Jeg lytter gerne til kritik og viden der kan flytte mit synspunkt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Cramer Nielsen

@Bill Atkins

Det var overhovedet ikke et svar på mit spørgsmål. Og i bliver jeg nødt til at klargøre en misforståelse, fordi du citerer mig forkert:

1. Jeg skrev ikke at EU "bekæmper" kapitalismen. Jeg skrev at EU er det eneste organ i dag, hvor venstrefløjspartier man kan få overstatslig indflydelse på grænseoverskridende mærkesager. Ved at vælge socialistiske politikkere ind til at varetage venstrefløjens dagsorden i EU. Jeg skal i den sammenhænge indrømme, at der lige nu ikke er den store opbakning til at forandre EU til et socialistisk projekt. Det er heller ikke opbakning til at gennemføre enhedslistens ideer i Danmark. EU er på sin vis lige så demokratisk som det repræsentative demokrati er, omend beslutninger træffes på føderalt plan.

Så her er mit spørgsmål igen: Hvordan skal den yderste venstrefløj bekæmpe social dumbning, fri bevægelighed, dårligere forhold for asyl ansøgere, grænseoverskridende kriminalitet, økonomisk svindel, finanskriser m.m. ved at melde sig ud af det forpligtende overstatslige samarbejde i EU?

Jeg vil gerne læse enhedslistens partiprogram. Jeg er meget i tvivl om det vil gøre mig klogere, men det er da et forsøg værd :-)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Med hensyn til Polen:
(Jan og andre)
så har Polen lige fået ny regering (25. oktober), ud med de to regeringspartier siden 2011, Borgerplatformen og Polens Folkeparti, og ind med partiet Lov og Retfærdighed som flertalsregering.
Jeg tror, man skal se udviklingen netop som en reaktion mod EU, som Borgerplatformen var meget stærk tilhænger af, foruden liberalistiske reformer, privatiseringer i sundhedssektoren osv., altså meget vestvendt businessagtig og trojkavenlig politik, uden at den menige polak fik noget som helst ud af det, men måtte rejse ud for at finde arbejde.

Lov og Retfærdighed er et nationalkonservativt parti, der vil trække følehornene til sig i forhold til EU, og satse på at give polakkerne mere stabilitet og tryghed i deres eget land. Det gælder ikke om, at nogle få skal kunne gøre sig på de bonede gulve i Berlin og Bruxelles, nej det gælder om at Polen kan løfte hele befolkningen op til en bedre standard derhjemme. At der så måtte opstå nogle kedelige bivirkninger, er en anden ting, men de sidste 10 år har vist ikke været gode for den polske menigmand - derfor skiftet.
https://da.wikipedia.org/wiki/Polens_parlamentsvalg_2015

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Weis

MKN_polakkerne er ellers nogle af de mest insisterende på, at bevare den dér fikse idé med 'tarmluftens fri bevægelighed', jfr. underbetalte polske jordbærplukkeres 'skideri' i danske bærbede ... ;-)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Michael Kongstad Nielsen, du vil mao. se det polske partiskifte som udtryk for nøjagtig den samme bevægelse, som andre steder fører til socialistiske flertal?
Det giver jo mening derhen, at det vil være svært for et socialistisk parti at opnå tilslutning de fleste steder i den gamle østblok.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Thaarup Nyberg

"... Hvordan skal den yderste venstrefløj bekæmpe social dumbning, fri bevægelighed, dårligere forhold for asyl ansøgere, grænseoverskridende kriminalitet, økonomisk svindel, finanskriser m.m. ved at melde sig ud af det forpligtende overstatslige samarbejde i EU?"
Ja, jeg havde forventet at netop EU ville være en god hjælp på disse punkter, men det lader til, misdæderne er vanskelige at holde i ave, selvom også det ikke-socialistike EU har interesse deri , fraset bekæmpelsen af den markedsorienterede fri bevægelighed; så jeg tillader mig at spørge: er EU det rette organ.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Jan, hvis de kunne få et ordentligt job derhjemme, så blev de nok der.

Steffen, lige netop! Sporene skræmmer stadig alt for meget, men på den anden side er ren liberalisme eller røverkapitalisme heller ikke at foretrække - så vælger man en nationalkonservativ hybrid. (Ps. bemærk for resten, at den spanske omvæltning i dag også har et borgerligt protestparti i front foruden det venstreorienterede Podemos).

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Søren Cramer Nielsen
Du skriver 02:23 copy and page : I stedet ønsker enhedslisten at melde sig ud af indflydelse i EU, som er det eneste organ i dag, der kan bruges til at bekæmpe kapitalisme

Søren, Der er vit ikke så meget at tage fejl af - og det er stadig noget forskruet sludder.

Man kan ikke bruge et organ, der er oprette med den hensigt at gavne kapitalismens vilkår, til at bekæmpe kapitalismen.

Og oven i købet bringer jeg et eksempel på, at EU direkte modarbejder det socialistiske PODEMOS i Spanien, på samme måde som EU forsøgte at tryne Syriza - alene fordi disse socialistiske partier ikke uden videre vil acceptere den menneskefjendske og arbejdsløshedsskabende nedskæringspolitik, som er et resultat af EU’s krisløsning. Og så vil du have at Enhedslisten skal joine EU - det er jo grotesk. Og i øvrigt er arbejdskraftens fri bevægelighed og dermed social dumping jo et af EU’s hovedformål med det åbne marked ?

Søren, du må komme med nogle konkrete eksempler på dine påstande om EU’s kapitalismebekæmpelse, ellers tror jeg ikke jeg kan forstå hvad du mener.
---

Brugerbillede for Nis Sørensen

Kære Dennis Lydker: jeg tror du misforstår Esben Bøghs argumentation i forhold til internationalisme. Han mener bestemt ikke, at det neoliberale EU står for internationalisme og international solidaritet. Vi må rette kritikken mod den sociale konstruktion som Nationalstaten er, fordi den modarbejdere at arbejdere og studerende fra forskellige organiserer sig international og i fællesskab.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Oreskov

Jo vidst er det ynkeligt når venstre fløjen efteraber DF og nationalismen i almindelighed. Afskyeligt var det på valgnatten (EU valget) at hører Mette Frederiksen skrappe op ”danskerne kan ikke tage fejl” jeg tror hun gentog dette mantra 5 gange i rap. Hver dag bliver vi overdænget med dansk og danskerne. ”Store danskere”, ”så syng da Danmark” ja gæt hvem der stå bag bevillinger til den slags lort? Så langt er jeg rørende enig med Esben Bøgh Sørensen og han har også ret i at ”en grundlæggende kritik mod nationen og nationalstaten” er vejen frem. Men jeg er ikke enig i alt som stå i denne artikel. Rigtignok er national identitet ikke noget som vi har fra naturens hånd, men det er nu et billigt point, for det samme gælder for alt andet socialt kultur, inklusiv internationalismen. Artikel forfatteren er alt for bombastisk i sin nationalisme analyse, derfor undre det mig ikke at han tager Rosa Luxemburg til indtægt for sin holdning. Rosa’s ensidige og stejle holdning til det nationale blev heldigvis modgået at V.Lenin. V.Lenin så på nationalismen som et kompleks fænomen med flere betydninger. Ligesom han var bevidst om nationalismens betydning for revolutionen i kolonierne. Se f.eks.:
”Om Nationernes Selvbestemmelsesret” (Lenins Udvalgte Værker Sidde 163 Bind 8.). Her skelner Lenin mellem de undertryktes nationalisme og undertrykkernes nationalisme: ” Rosa Luxemburg har været så optaget af kampen mod nationalismen i Polen, at hun har glemt storrussernes nationalisme, skønt netop denne nationalisme nu er være end anden, netop den er mindre borgelig og mere feudal, netop den er hovedhindringen for demokratiet og proletariatets kamp. Enhver borgelig nationalisme i en undertrygt nation rummer et alminddemokratisk indhold, som er rettet imod undertrykkelsen, og dette indhold støtter vi ubetinget, men vi holder det skarpt ude fra bestræbelserne for en særlig national præferencestilling, vi bekæmper det polske bourgeois´ forsøg på at undertrykke jøden., osv”.
PS: jeg vil anbefale alle at læse J. Stalin ”Marxismen og Det Nationale Spørgsmål”. Denne lille bog (kun 74 sider – det er perfekt jule læsning) er den skarpeste på området til dags dato (udkom i 1912 & 1913 i tidskriftet ”Oplysning”. Bogen tager læseren med på en tru igennem de spekulationer som nationalismen dengang rejste samt, giver et historisk overblik over disse diskussioner (det var det østrigske socialdemokrati der startede debatten om det nationale). Derefter gennemgår Stalin, alle de mange former for konstellationer som spørgsmålet rejser f.eks. nationalisme og sprog, kultur og territorie! Emnet vendes og drejes på alle tænkelige måder at jeg som samfundsforsker må sige at denne bog virker helt moderne.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Oreskov skriver:
"Rigtignok er national identitet ikke noget som vi har fra naturens hånd ... osv."

Det vil jeg nu betvivle. Natur og kultur spiller sammen, lever sammen. Mennesker, der vokser op i Danmark, bliver ikke magen til dem i Alperne, i Kasakhstan eller i Kina. Man kan ikke løsrive et menneskes opvækst og levested fra det samfund, det befinder sig i. Det hænger sammen, og alt det kulturelle kan der ikke ses bort fra.

Organiseringen af samfundet er kun en del af kulturen, En større del er knyttet til sproget, historierne, myterne, arkitekturen, kunsten, litteraturen. Der samler sig i et folk, der samler sig i en nation, der til tider blander sig med andre, men typisk lejrer sig igen i formationer, der ligner nationer. Se fx. udviklingen i Sydamerika. Jeg tror ikke man skal være så bange for nationsbegrebet. Man kan godt arbejde sammen som nationer, det har vi lige set under COP 21.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Oreskov

@Michael Kongstad Nielsen. UPS jeg tror du kom ledt for langt ud på det dybe vand. Emnet er om ”national identitet” er bestemt af naturen. I så fald mangler vi at finde dette gen – så indtil da må vi formode at det at leve sammen i fælleskaber tilhører kultur og det sociale. Sjovt nok siger du også selv:
”Man kan ikke løsrive et menneskes opvækst og levested fra det samfund, det befinder sig i” og samfund er ikke det samme som natur formoder jeg. Kultur og samfund kan ikke findes blandt naturlovende!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

I stedet for nationalstaten må erfaringerne fra de seneste års spontane protestbevægelser organiseret i bunden af samfundet danne udgangspunkt for at gentænke, hvad international klassekamp vil sige i dag. (Esben Bøgh Sørensen)

Med hensyn til vores internationale solidaritet tror jeg vi skal kigge i neuronerne istedet for i generne. Og med alderen bliver vores neuroner mere lokalt knyttede uanset vi kan se fornuften i at samarbejde over grænserne. Kan vi der tænker socialistisk generobre magten i det politiske system vi er en legitim del af så er dét i situationen et stort skridt i den rigtige retning.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Jeg er godt klar over, at jeg er lidt ude på det dybe vand, men der skal man også være engang imellem. Pointen er, at mennesker i en vis kulturkreds hviler i et fællesskab, og at dette er naturligt for dem, hvorfor de mødes der. Omvendt kan menneskets natur ikke alene definere svaret på dets nødvendige kultur.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Oreskov

Lige fra Rousseau og frem til i dag har man forsøgt at forstå mekanismerne bag sociale og nationale fælleskaber. Der er sagt og skrevet meget. Gamle modeller må vige for nye og jeg tror ikke, der er nogen seriøs forsker i dag, der vil påstå at samfund og da slet ikke nationer/etniske grupperinger er noget naturligt.
På samme måde har samfund og kultur ej heller nogen essens.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Jens Thaarup Nyberg, beklager, men emnet er så vidtgående, at jeg holder mig til nationens betydning og relevans. Nævner også lige i forbifarten Vølvens Spådom fra Nordisk Mytologi, oversat af N. F. S. Grundtvig, og senest af Suzanne Brøgger, som snakkede med en DR-vært om den her til morgen i programmet mennesker og tro. Ikke uinteressant - kan formentlig potcastes.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Claus Oreskov, 20. december, 2015 - 21:42 ,
Ok. Oreskov, så vil jeg være den første,
(ps. Samfund er en almindelig betegnelse for naturfænomener som fx. bisamfund, myresamfund, bakteriesamfund og andre større, vildtvoksende populationer.)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Langt de fleste dyr er territoriale, hvorfor vi ikke også skulle have udviklet den del af instinkterne, når vi nu har udviklet så mange andre, til fleksibel neurologi, kan jeg ikke se.
Et stort tabu, som vi mangler at få undersøgt - hvis det overhovedet vil kunne lade sig gøre - er den påvirkning, fostret møder under sin udvikling.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Vores land, og sprog, vores samfundsindretning samt kultursammensætningen må være de fire bærende søjler for hvorfor den enkelte føler sig dansk og som en del af noget værdifuldt. Og det er samtidig vores base for udveksling af påvirkninger til og fra vores naboer. Nationaldiskussionen omfatter balancen i dette system. Det er der ikke meget nationalisme over.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mihail Larsen

Nu må Niels Engelsted igen på banen

Med al den biologiseren, resp. anti-ditto, ville det være opklarende, hvis én af Informations 'gamle' kommentatorer, der faktisk ved besked, igen ville bruge noget af sin kompetence og energi på Information. I det mindste på dette felt, hvor mange af os – hånden på hjertet – er amatører.

Det hører med til den kritiske presses selvjustits, at den ikke lader sig bruge som organ for alle mulige forestillinger – sammensværgelser, benægtere, mytomaner, sociopater og falske eksperter.

Jeg har en fornemmelse af, at diskussionen på denne streng på det seneste mangler en elementær respekt for sagkundskab og slynger om sig med påstande om 'menneskets natur'. Lad os få nogle fakta på bordet. Ellers ender Information som et organ for mere eller mindre 'skøre' personer, der har deres egne, fuldkommen private definitioner af virkeligheden.

Lad Niels Engelsted skrive en kronik. Den kan vi så bagefter være forrygende uenige om - men på et højere intellektuelt niveau end det nuværende.

Brugerbillede for Claus Oreskov

Jeg kan ikke imødegå så løs en påstand som at samfund skulle være noget naturligt. Imidlertid findes der mange modeller og teorier omkring emnet. Det vil være en umulig opgave at diskutere dem alle. Derfor syntes jeg, at I der tror at samfund er noget naturligt, altså noget der findes en naturlov for, fortæller mig hvilket del af videnskaben i forholder jer til. Helst også hvilken model og teori.
Jeg selv er samfundsforsker og mener på denne bagrund at samfund er noget socialt - kulturelt. Forstået på den måde, at et samfund er noget man er blevet enige om, gennem en eller anden form for kommunikation (symbolsk kommunikation i primitive samfund, samt juridisk og politisk kommunikation i mere komplekse samfund).
Nationer er ikke naturlige som Esben Bøgh Sørensen meget rigtigt fremfører.

Sider