Kronik

Vores velfærdsstat sætter folk på gaden

Med nedskæringer i sociale ydelser og alt for dyre boliger er vi er ved at vække en uheldig tradition til live: Udsatte bliver hjemløse på grund af fattigdom
I England fører en giftig blanding af arbejdsløshed, meget lave lønninger, dyre boliger og lave sociale ydelser også personer med ikke så alvorlige psykosociale problemer ud i hjemløshed. Og i Danmark er vi måske på vej samme sted hen, skriver dagens kronikør

I England fører en giftig blanding af arbejdsløshed, meget lave lønninger, dyre boliger og lave sociale ydelser også personer med ikke så alvorlige psykosociale problemer ud i hjemløshed. Og i Danmark er vi måske på vej samme sted hen, skriver dagens kronikør

Polfoto

18. december 2015

KRONIK – Jeg har arbejdet med hjemløse i 35 år – først i herbergerne, siden på gaden. Her har jeg stået ansigt til ansigt med mange ulykkelige skæbner, og undervejs har jeg ikke kunnet undgå at lægge mærke til de forandringer i hjemløses vilkår, som tiden har ført med sig. Forandringer i samfundet, som har betydet, at visse befolkningsgrupper ikke har fået tilstrækkelig hjælp til at klare skærene.

Vi skal helt tilbage til mellemkrigstiden og det første årti efter Anden Verdenskrig for at finde mennesker her i landet, som var hjemløse på grund af fattigdom.

Indtil nu?

De seneste år har antallet af hjemløse været stigende, og jeg er alvorligt bange for, at hjemløshed, der skyldes fattigdom, igen skal til at være del af virkeligheden i Danmark. Niveauet for sociale ydelser – senest med det ’moderne kontanthjælpsloft’ – er simpelthen ved at være så lavt, at de for nogen ikke rækker både til at betale de daglige udgifter og huslejen. Kan vi være det bekendt? Skulle vi ikke i vores rige land kunne komme hjemløsheden helt til livs?

Hård og uforsonlig

Velfærdsstatens komme signalerede den ekstreme fattigdom og fattigdomshjemløshedens afskaffelse. Men, som vi ved, forsvandt hjemløsheden ikke samtidigt. Årsagerne til hjemløshed blev blot nogle andre, og disse andre forhold har haft skiftende karakter gennem årene.

Da jeg for første gang blev inddraget i arbejdet med hjemløse i 1980, var hovedparten af dem, jeg mødte på herbergerne midaldrende og ældre mænd med et rodet liv bag sig og et betydeligt alkoholmisbrug. Da nedskæringerne af psykiatriske sengepladser i løbet af 1980’erne tog fart, uden at der var tænkt ret meget i socialpsykiatriske foranstaltninger, medførte det en drastisk stigning i antallet af mennesker med alvorlige psykiatriske lidelser, der blev hjemløse. Mange af dem opholdt sig på gaden og var ikke velkomne på herbergerne.

Det fik mig til at flytte mit arbejde ud på gaden. En hård og uforsonlig behandlingspolitik over for stofmisbrugere førte hen mod slutningen af 1980’erne til flere og flere hjemløse stofmisbrugere.

Dårlig integrationspolitik førte fra midten af 1990’erne til, at flere og flere første- og andengenerationsindvandrere blev hjemløse og efterhånden udgjorde op mod 25 procent af alle hjemløse.

Antallet af yngre hjemløse og antallet af hjemløse kvinder voksede langsomt i løbet af 1990’erne, og i løbet af de sidste små 10 år er antallet af helt unge hjemløse vokset eksplosivt. Mange af de unge, vi i min organisation, Projekt Udenfor, møder på gaden, har ikke bare svært ved at finde sig til rette i et uddannelseskrævende samfund, men er også helt uden eller med et meget minimalt økonomisk levegrundlag.

Hver gang har problemet fået lov til at vokse sig stort, før der er blevet grebet ind. I mellemtiden har masser af mennesker måtte lide under svigtet.

Nu er det tid til at sende et advarselssignal – selv om jeg er i tvivl, om det bliver hørt.

Det kan være svært at spå om fremtiden, men hvis man antager det synspunkt, at hjemløshed er et symptom på et samfund, der ikke yder den hjælp til særlige befolkningsgrupper, som de har brug for, har man et grundlag at gå ud fra. Det er nemlig sådan, det har været i forhold til forandringerne i profilen af hjemløsepopulationen – ikke blot siden 1980, men i århundreder.

Boligproblem

Hvad er det så – helt konkret – der gør mig så bekymret for, at vi er ved at sende folk ud i hjemløshed på grund af økonomiske problemer igen?

Gennem de seneste 10 til 15 år er den økonomiske ulighed vokset i Danmark, og i samme periode er der overordnet set blevet skåret ned på overførselsindkomsterne. Selv om det er gået lidt op og lidt ned, har resultatet været stadigt lavere ydelser til dem, der står uden for arbejdsmarkedet.

Politikernes slagord i denne proces har været, at det skal kunne betale sig at arbejde, og at ingen skal efterlades derhjemme, ensomme og uden for fællesskabet. For mange har realiteten dog været, at de kun lige har kunnet klare sig igennem ved at skære i udgifterne til daglige fornødenheder, sådan at de med nød og næppe har haft nok til at kunne betale huslejen.

Det bliver vanskeligere og vanskeligere at finde billige boliger i de store byer, hvor de fleste hjemløse opholder sig. I forgårs kunne man i Information læse, at loven står i vejen for, at kommuner kan opkøbe boliger og målrette dem til hjemløse (»Rådet for socialt udsatte: Sådan kommer vi hjemløshed til livs«, 16. december 2015), og der er igennem årene blevet talt meget om dette behov for at bygge boliger, som kan betales af dem med en lav indkomst – men den gode vilje har åbenbart ikke været tilstrækkelig på højeste politiske niveau. Udsatte unge, der ikke har forældre, som kan støtte dem økonomisk, har det særlig svært i de store byer, hvor studerende med bedre indtægtsmuligheder kappes om de lejede værelser, som efterspørgslen bringer godt op i pris.

Engelske tilstande

Vi kan ikke helt sammenligne vores socialpolitik og sociale forhold med de engelske. Men vi er måske på vej samme sted hen. Derovre har de en lidt længere tradition for at presse overførselsindkomsterne i bund, og sanktionsordningerne er skrappere, når aftaler ikke overholdes. En giftig blanding af arbejdsløshed, meget lave lønninger, dyre boliger og lave sociale ydelser fører også personer med ikke så alvorlige psykosociale problemer ud i hjemløshed.

Jeg har igennem de seneste år på tætteste hold været vidne til en udvikling i hjemløshed i Danmark, som minder om engelske tilstande.

Fra 2009 til 2015 er antallet af hjemløse steget fra 4.998 til 6.138, viser den seneste opgørelse fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Den største stigning er sket i forhold til helt unge hjemløse mellem 18 og 24 år. I 2009 var antallet af disse unge 633, og tallet var i 2015 vokset til 1.172 unge hjemløse. SFI’s optællinger, der er foregået siden 2007, går også ud på at indsamle enkelte data om årsagerne til hjemløshed. I 2009 indgik økonomiske problemer for 27 procent af alle, og den andel er steget jævnt over årene til 33 procent i 2015.

De svage betaler

Der er individuelle forklaringer på, hvorfor et menneske bliver hjemløst. Men disse grunde må aldrig få lov til at stå alene. For årsagerne til hjemløshed skal også findes i et svigt fra samfundets side, som måske ikke er intenderet, men det er ikke desto mindre kynisk, hvis vi lukker øjnene for det og ikke viser vilje til at ændre på det. Sådan et kynisk svigt ser jeg komme snigende ned over os for tiden, senest i form af det ’moderne kontanthjælpsloft’.

De socialt svageste betaler prisen for, at man kan få de stærkere personer, der står uden for arbejdsmarkedet presset til at komme i arbejde. Det er muligt, at sådan en strategi kan forsvares etisk, hvis man kigger på den samlede nytteværdi for samfundet. Men set fra et mere menneskeligt perspektiv; fra et perspektiv som mit, der ser, hvad hjemløshed gør ved det enkelte menneske, kan det aldrig blive acceptabelt.

Det gælder al form for hjemløshed. Men særligt katastrofalt er det for de unge udsatte, som jeg møder i mit gadeprojekt. De har allerede oplevet det ene nederlag efter det andet og er flyttet hjemmefra uden støtte fra deres forældre, og de har på ingen måde overskud til at slås med en økonomisk situation, der ikke levner dem mulighed for at få et sted at bo.

Det er ikke så svært at gøre noget ved det. Jeg er desværre bare bange for, at et forslag om højere sociale ydelser ikke har gang på jord. Det ville ellers være en god og værdig forebyggelse af hjemløshed.

Men kan de, der har ansvaret, så ikke i det mindste finde ud af at bygge de billige boliger, som der er blevet snakket så meget om?

Preben Brandt er speciallæge i psykiatri og formand for Projekt Udenfor, der arbejder for at forbedre forholdene for hjemløse

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anne Schøtt
  • Pia Qu
  • Kim Øverup
  • Torben Arendal
  • Aksel Gasbjerg
  • Kurt Nielsen
  • Bjørn Pedersen
  • Jørgen Steen Andersen
  • Carsten Mortensen
  • Hans Kvisgaard
  • Jakob Silberbrandt
  • erik mørk thomsen
  • Vivi Rindom
  • Bjarne Andersen
  • Heidi Larsen
  • Rikke Haugaard Olsen
  • Grethe Preisler
  • Flemming Berger
  • Dorte Sørensen
  • Britta Hansen
  • Michal Bagger
  • Torben Selch
  • Vibeke Rasmussen
  • Poul Sørensen
  • peter fonnesbech
  • David Zennaro
  • Ebbe Overbye
  • Anne Eriksen
  • Peter Wulff
  • Lise Lotte Rahbek
  • Ole Steensen
  • Kim Houmøller
  • Jens Jørn Pedersen
  • Jørn Petersen
  • lars abildgaard
Anne Schøtt, Pia Qu, Kim Øverup, Torben Arendal, Aksel Gasbjerg, Kurt Nielsen, Bjørn Pedersen, Jørgen Steen Andersen, Carsten Mortensen, Hans Kvisgaard, Jakob Silberbrandt, erik mørk thomsen, Vivi Rindom, Bjarne Andersen, Heidi Larsen, Rikke Haugaard Olsen, Grethe Preisler, Flemming Berger, Dorte Sørensen, Britta Hansen, Michal Bagger, Torben Selch, Vibeke Rasmussen, Poul Sørensen, peter fonnesbech, David Zennaro, Ebbe Overbye, Anne Eriksen, Peter Wulff, Lise Lotte Rahbek, Ole Steensen, Kim Houmøller, Jens Jørn Pedersen, Jørn Petersen og lars abildgaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det kan vi slet ikke få råd til. Er du klar over, hvad krigene i Mellemøsten har kostet? Og vi skal have nye fly, skattelettelser, reduceret afgift på biler og flyttet offentlige institutioner på landet. Nej, du, de hjemløse må tage sig sammen, få sig et arbejde og bidrage til BNP.

Allan Stampe Kristiansen, Peter Hansen, Torben Arendal, Kurt Nielsen, Jørgen Steen Andersen, Thomas Petersen, Hans Kvisgaard, erik mørk thomsen, erik winberg, Helene Kristensen, Flemming Berger, Niels-Holger Nielsen, Søren Kristensen, David Zennaro og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar

Det er så simpelt, som at man har antaget den idé, at noget, de kalder "markedet", kan løse alle problemet helt automatisk. Alle kan se, at det ikke passer, men ideologien har i den grad grebet magthaverne, at de anser alle disse uantagelige forhold, som vi havde lagt bag os, som uundgåelige.
Der er simpelthen en manglende tro på, at man kan løse problemer med faktiske beslutninger. Det er selvfølgelig en opgivelse af demokratiet, og det er også objektivt forkert. Men foråret kommer åbenbart langsomt hos os - hvor Sydeuropa er tæt på at stå i brand, og hvor man mange lande nu vælger erklærede socialister til at genskabe de menneskeværdige samfund, vi faktisk havde formået at få løbet af 70erne og 80erne.

Torben Arendal, Elisabeth Andersen, Peter Hansen, Jørgen Steen Andersen, Rikke Haugaard Olsen, Flemming Berger, Niels-Holger Nielsen, Flemming Bruun, Janus Agerbo og Ivar Nielsen anbefalede denne kommentar

Ordet velfærdsstat er jo ikke gældende længere. Politikerne holder fast i den terminologi, men det stoppede for mange år siden. I dag er politikerne mere interesseret i at bruge pengene på at føre krig og på kostbare projekter som har lille værdi for den almindelige borger, men det giver politikerne prestige. Her skal blot nævnes, Supersygehuse, Femern forbindelse og deres seneste kærlighed Kattegat forbindelsen. Pengene til disse projekter findes ikke og så tager man endnu mere fra de fattige, de gamle og børnene for at man kan få disse prestige projekter gennemført. Seneste metamorfose er udflytning af statslige kontorer til provinsen. Skam på politikerne.

Allan Stampe Kristiansen, Torben Arendal, Elisabeth Andersen, Peter Hansen, Jørgen Steen Andersen, Nanna Wulff M., Benta Victoria Gunnlögsson, Flemming Berger, Niels-Holger Nielsen, Britta Hansen, Thomas Barfod, Flemming Bruun, Isabel K. Bishop, Janus Agerbo, Kim Houmøller og Ivar Nielsen anbefalede denne kommentar

Citat:
"Det er ikke så svært at gøre noget ved det. Jeg er desværre bare bange for, at et forslag om højere sociale ydelser ikke har gang på jord. Det ville ellers være en god og værdig forebyggelse af hjemløshed".
Nej det burde ikke være svært at gøre noget ved det - hvis den politiske vilje er til stede - og hvis ellers politikerne ville anlægge et helhedsoverblik over hvordan et samfund fungerer og hvad det koster samfundet ikke at understøtte alle individer og deres personlige evner til at bidrage til samfundet.
Der er en middel til at imødegå rigtig mange selvskabte samfundsproblemer, nemlig begrebet "Ubetinget Basisindkomst". Læs mere her - http://basisindkomst.dk/

Leo Nygaard, Jørgen Steen Andersen, Britta Hansen, Flemming Bruun, Janus Agerbo og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Torben Lund, der er rigelige penge i det danske samfund, men de kommer ikke befolkningen tilstrækkeligt til gode.
Infrastruktur er altid en god idé at bruge penge på - dels opstår der en hel masse ny viden i løsningen af konkrete problemer, dels cirkulerer det værdierne i samfundet bedre - og giver arbejdspladser til dem, der så gerne vil arbejde. Alle vil gerne demonstrere, at de kan noget - og her får de lov.
Anden anvendelse af samfundets værdier er mere suspekt - f.eks. afgiftslettelse på de dyreste biler.
Krige er noget helt andet! Det er rystende, at vi efter mere end 100 år som i praksis neutrale, har kastet os ud i angrebskrige i fjerne verdensdele.

Jørgen Steen Andersen, Vivi Rindom, Rikke Haugaard Olsen, Flemming Bruun, Jakob Trägårdh, Ivar Nielsen, Isabel K. Bishop og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Det er jo ikke fordi man ikke kan bygge billige boliger - det er fordi man lovgivningsmæssigt sørger for, det ikke sker.
Det ville jo være unfair konkurrence for dem, der gerne vil leve af at leje boliger ud!!!
Se nu til Landsbyggefonden - det er et lovkrav til almennyttige boliger, at de, når de har betalt kreditforeningslånene ud, fortsat skal betale - pengene havner nu i Landsbyggefonden.
Derfor skal boligforeningerne, når der er behov for almen istandsættelse, tage nye kreditforeningslån oveni - hvilket medfører, at huslejen i den lidt ældre boligmasse fortsat er som i nybyggeri.
Man taler i den forbindelse om solidaritet; men rent faktisk er det en ekstra skat på boligforeninger, der holder prisen oppe, så det kan betale sig at have private lejeboliger.
Hvor man vil gøre af de børnefamilier, der bliver boligløse, når det "moderne kontanthjælpslot" slår igennem - det ved jeg ikke.

Allan Stampe Kristiansen, Peter Hansen, Tina Sommer, Torben Arendal, Jørgen Steen Andersen, Mads Berg, erik mørk thomsen, Vivi Rindom, Heidi Larsen, Rikke Haugaard Olsen, Michal Bagger, Lise Lotte Rahbek, Flemming Bruun, Jakob Trägårdh, Ole Steensen, David Zennaro, Ivar Nielsen, Isabel K. Bishop, Janus Agerbo, Niels Duus Nielsen, Kim Houmøller og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Netop, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, man har totalt undergravet ideen med almennyttigt byggeri, hvor prisudviklingen er indtænkt som en faktor, der over tid vil bringe huslejerne ned som følge af betalte lån og den almindelige prisudvikling.

Jørgen Steen Andersen, Rikke Haugaard Olsen, Lise Lotte Rahbek, Flemming Bruun, Jakob Trägårdh og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Staten har antaget en totalitær opfattelse, hvor det i stedet for at øge befolkningens frihed stadig mere - og ikke nødvendigvis økonomisk, men i form af basal tryghed - og et af eksemplerne på, hvor man fuldkommen uden moralsk fundament overskrider al anstændighed i forhold til borgeren er her - bemærk afsnittet om at trække folk i offentlige ydelser, fordi deres børn pjækker fra skole. Det er fuldkommen uantageligt at blande disse helt uafhængige dele af den offentlige stats administration af rettigheder til borgerne. Økonomiske sanktioner skal simpelthen afskaffes NU.
http://politiken.dk/indland/uddannelse/ECE2976608/skolefravaer-i-ugevis-...

Elisabeth Andersen, Jørgen Steen Andersen, erik winberg, Flemming Bruun og Isabel K. Bishop anbefalede denne kommentar

Forrådt af vores eget system, det kommer der ud af at folket ikke er en del af ledelsen af landet.

Vores system er kuppet af kapitalens lakajer, der er så meget at rydde op og så mange retsopgør der skal tages.

Allan Stampe Kristiansen, Peter Hansen, Torben Arendal, Jørgen Steen Andersen, Thomas Petersen, Hans Kvisgaard, Mads Berg, erik winberg, Helene Kristensen, Flemming Berger, Niels-Holger Nielsen, Philip B. Johnsen, Flemming Bruun, Kim Houmøller, Steffen Gliese, Peter Wulff, Ivar Nielsen og Isabel K. Bishop anbefalede denne kommentar
Isabel K. Bishop

Det er faktisk ret sjovt, hvad vi egentlig har råd til. Alle skal arbejde til de er 68 år, lige bortset fra politikere, som får en fed pension når de fylder 61. Således får en statsminister 1.464.148 kr. i løn, hvilket også er det de får årligt i pension. Vi kan bruge masser af penge på bureaukrati, politikerlønninger, lobbyister, krig og politikerprojekter-som-er-hul-i-hovedet. Men når det så virkelig gælder, altså når der så skal bruges penge på ting som socialt ansvar og give alle danskere et værdigt liv og en fremtid, så er der pludselig ingen penge tilovers. Alene det at vi cutter i en ministerlønning, kan forsørge 10 borgere med en normal løn.

Allan Stampe Kristiansen, Anne Schøtt, Peter Hansen, Tina Sommer, Elisabeth Andersen, Anders Petersen, Jørgen Steen Andersen, Jakob Silberbrandt, erik mørk thomsen, Heidi Larsen, Rikke Haugaard Olsen, Britta Hansen, Lise Lotte Rahbek, Flemming Bruun, Kim Houmøller og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Ideen om, at vi stadig har en velfærdsstat, er med til at gøre folk hjemløse.

Således kan man i Lejernes Landsorganisations blad "Vi Lejere" læse en uhyggelig historie om en psykisk syg ældre mand, der efter en klage fra naboerne af bolignævnet bliver opsagt fra sin lejlighed, "fordi vi ved, at det kan få kommunen op af starthullerne og gøre noget for Jørgen".

Det særligt uhyggelige ved historien, er, at det medlem af bolignævnet, som beretter om sagen, og som billiger opsigelsen, er LLOs repræsentant, Claus Højte, direktør i LLOs Københavnsafdeling. Han retfærdiggør opsigelsen som en præventiv foranstaltning, altså en hjælp til den psykisk syge mand.

Begrundelsen for at kalde en opsigelse for en "hjælp" er selvfølgelig, at Claus Højte og LLO stadig tror, at Danmark er en velfærdsstat. Og at en opsigelse automatisk vil medføre, at der sættes et stort kommunalt hjælpesystem i gang.

For tyve år siden var denne opfattelse korrekt, jeg er selv - efter et psykisk nedbrud - blevet reddet på målstregen af et par kommunale boligrådgivere, som dukkede op på min adresse dagen før Kongens Fogeds ankomst, og ikke alene afværgede min forestående hjemløshed, men oven i købet fik mig sendt videre til behandling, så jeg efter nogle måneder atter kunne indtage min plads i de levendes rækker.

Men i dag kan disse boligrådgivere ikke rigtig gøre noget. For tre-fire måneder fik jeg et voldsomt tilbagefald med panikanfald og depression, og glemte igen at betale husleje, så jeg har måttet forlade min lejlighed efter at være blevet opsagt.

De kommunale boligrådgivere var venlige og hjælpsomme, men kunne intet gøre, så jeg endte med at kaste håndklædet i ringen og acceptere min nye status som funktionelt hjemløs, som det hedder med et fint ord. (Det betyder, at jeg har tag over hovedet, men ikke har egen bolig - jeg bor pt. på pension).

Min pointe er, at velmenende mennesker forsøger at "provokere" kommunen til at gøre noget for de socialt udsatte, uden at vide, at kommunen ikke længere kan gøre det fornødne. Troen på, at vi stadig har en velfærdsstat er med andre ord medvirkende til endnu mere social deroute.

Læs Claus Højtes beretning i "Vi lejere", august 2014, side 4:

http://www.lejerneslo.dk/Om-LLO/Vi-lejere/Vi-Lejere-arkiv.aspx

Peter Hansen, Tina Sommer, Torben Arendal, Elisabeth Andersen, Jørgen Steen Andersen, Trond Meiring, Hans Kvisgaard, Mads Berg, erik mørk thomsen, Heidi Larsen, erik winberg, Rikke Haugaard Olsen, Flemming Berger, Niels-Holger Nielsen, Jens Thaarup Nyberg, ulrik mortensen, Michal Bagger, Philip B. Johnsen, Lise Lotte Rahbek, Flemming Bruun, Jørn Petersen, Ole Steensen, David Zennaro, Ebbe Overbye, Kim Houmøller og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

De fleste danskere er bekymret for om de rige nu er rige nok og at rige ikke flytter til udlandet .... først derefter syntes de, at det måske er synd for arbejdsløse, hjemløse og psykisk syge.... De rige med LA og Asger Aamund i spidsen har i tale sat de riges bekymringer så effektivt, at folk nærmest er ligeglade med de mennesker der er i problemer.

Elisabeth Andersen, Kurt Nielsen, Anders Petersen, Jørgen Steen Andersen, Hans Kvisgaard, Mads Berg, Niels-Holger Nielsen, Leif Høybye, Lise Lotte Rahbek, Isabel K. Bishop og Flemming Bruun anbefalede denne kommentar

En stor tak til en af hverdagens mange helte, her Preben Brandt, for deres store utrættelige kamp for disse mennesker.

Torben Arendal, Kurt Nielsen, Dorthe Mortensen, Anders Petersen, Jørgen Steen Andersen, Bill Atkins, Hans Kvisgaard, Mads Berg, Vivi Rindom, Heidi Larsen, Peter Wulff, Flemming Berger, Niels-Holger Nielsen, Britta Hansen, Philip B. Johnsen, Leif Høybye, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese, Vibeke Rasmussen og Ole Steensen anbefalede denne kommentar
Charlotte Primdal

Og befolkningen debatterer på internettet i stedet for at tage konsekvensen og forlange politiske ændringer, startende med den nuværende regerings afgang.

Kurt Nielsen, Jørgen Steen Andersen, Sven Dall, erik winberg, Niels-Holger Nielsen, Niels Duus Nielsen og Britta Hansen anbefalede denne kommentar

@Charlotte Primdal
Politiske ændringer? Hvorfra? Den nuværende regering er reaktionær og inkompetent, men den forrige var langt fra fantastisk, og hvis Mette bliver statsminister, får vi mere af det samme. Må din Gud bevare Danmark!

Peter Hansen, Torben Arendal, Kurt Nielsen, Jørgen Steen Andersen, erik winberg, Helene Kristensen, Flemming Berger, Niels-Holger Nielsen, Calle Hansen, Britta Hansen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Isabel K. Bishop

@Charlotte Primdal

1) En stor del af befolkningen af revnende ligeglade med hjemløse og fattige, da de selv har det rimeligt 2) hvordan "forlanger" man "politiske ændringer"? Personligt synes jeg ikke, at jeg har særligt mere at sige, end at a) gå til valg og b) debattere i forer. Jeg kunne selvfølgelig stoppe med at betale skat, men det ville kun due, hvis alle gjorde det - bankerne har jo længst bevist, at kriminalitet er legalt, hvis blot det man gør er stort nok og dermed systemrelevant (vi reddede bankerne). Så hvad er din løsning, hvis debatklub ikker er nok? 3) de fleste har valgt den nuværende regering. Blandt andet fordi de fleste ikke gider alle de flygtninge, da det blot koster penge, som staten tager fra borgerne, som så bare har endnu mindre tilbage. Der bliver strammet op om flygtningspolitiken, hvilket i min overbevisning var en af grundene til, at DF fik så mange stemmer. Så hvorfor skulle befolkningen stå op mod en regering, som de selv har valgt, og som laver en politik, de blev valgt for?

Men lad os nu sige, at hele den danske befolkning er som os: nyvalg i morgen. Hvad vil det så hjælpe? Hvem skulle så regere? Hverken Enhedslisten eller Alternativet ville være særlig gode til jobbet. Får ikke at nævne resten af partierne. Så hvad skulle nyvalg ændre? Desuden ville folk bare igen vælge DF, Venstre og "Social"demokraterne.

Kurt Nielsen, Jørgen Steen Andersen og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar
Isabel K. Bishop

PS! Jeg vil blot lige nævne, at det ikke er sådan jeg tænker over flygtninge. Det var lidt uheldigt formuleret. Jeg har blot på fornemmelsen af, at en stor del af befolkningen valgte DF/Venstre, for at reducere udlændingeandelen og stramme op om flygtningepolitiken.

Jørgen Steen Andersen og Niels-Holger Nielsen anbefalede denne kommentar

Jeg tror, Isabel K. Bishop, at det ligger folk på sinde, at de har mistet den grundlæggende tryghed, som velfærdsstaten gav - og de giver uvilkårligt flygtninge og indvandrere skylden, selvom det er meget let at efterspore, at det er en politik, der er opstået uafhængigt af de mulige "byrder", samfundet pålægges af den forpligtelse: der var f.eks. salget af kommunale lejligheder, der var koordineret med, at kommunen fik anvisningsret i almennyttigt boligbyggeri - først 10% og nu 25 % af lejlighederne. Det var reelt set et indgreb i den private ejendomsret, men det blev begrundet - som noget af det første - med, at offentlige penge også berettigede til offentlige regler.
Det var her, at velfærdssamfundet pludselig blev omformuleret til at være et koloniseringsprojekt af civilsamfundet, hvor opgaven for myndighederne ikke længere var begrænset til at fordele skattepengene på samfundets nyttige aktiviteter, men i stedet blev et centralistisk projekt, hvor strategierne blev udtænkt i centraladministrationen.
Det er denne udvikling, som der skal gøres oprør imod, for det er den, der i dag tvinger alle landets borgere til at danse efter "det offentliges" pibe - i stedet for i frihed at kunne fungere som igangsættere af projekter, der kunne nyde opbakning, samt af en social sikring imod fattigdom af dem, der har lovligt ophold i landet.

Elisabeth Andersen, Kurt Nielsen, Jørgen Steen Andersen og Niels-Holger Nielsen anbefalede denne kommentar

@Isabel K. Bishop 14:16
Vi har de politikere vi fortjener, og netop det er så fortvivlende. Det er ikke politikerne vi skælder ud, men i virkeligheden vælgerne. Kan jeg tillade mig at være utilfreds med vælgerne i et demokrati? Skal jeg ikke bare bøje nakken og være tilfreds med at flertallet har talt? Jo, men jeg er ked af at flertallet i dette land er smålige, fremmedfjendske, usolidarisk og bange. Det er som med klimaet, det jeg kan gøre som enkeltindivid føles som en molekyle i havet.

Jørgen Steen Andersen, Jakob Silberbrandt, Rikke Haugaard Olsen, Niels-Holger Nielsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Slaveriet er afskaffet i USA, det skulle man tro, men sandheden, er en anden, et stigende antal socialt udsatte, typisk de farvede amerikanere, må tage 'to job' kun for, at få brød på bordet til børnene, men uden økonomisk formåen til at børnene, ikke selv, arver denne skæbne, nu sker det samme overalt i EU.

Løndumpningspolisik for de socialt udsatte og på sigt for, store dele af dagens middelklasse, fører til lavere skatteindtægter, der resultere i løbende udfasning af velfærdssamfundet over i forsikringssamfundet, som kun de rige har råd til.

Koncentrationen af velstand, det økonomiske apartheid system, fremtvinges også ved politisk hjælp til væksten i økonomisk ulighed, ophobning af kapital, hvor der ikke politisk foretages økonomisk udligning, men politisk øget koncentration af velstand, gennem skattelettelser til de mest velhavende, men også ved f.eks., den stats beskyttet skatteunddragelse, med direkte hjælp fra EU medlemslandene, som ved DONG salget og Thule-basen service aftalen, med indbygget skatteunddragelse og økonomisk bøde straf fra EU, hvis tilbud med indbygget skatteunddragelse fravælges politisk og til sidst den indirekte EU beskyttelse af skatteunddragelse, hvor EU landene bevist, ikke forfølgere skatteunddragelse, som i de udlandske skatte sager, med helt central EU beskyttelse, f.eks. EU Kommissionsformands Jean-Claude Junckers Luxemburg finte.

Resultatet af stigende uligeden i EU er, at der bliver ikke råd til velfærd og 1-2-3 det neo-liberale økonomiske apartheid system, efter amerikansk forbillede, er indført i EU, hvor fattigdom bliver arveligt.

PS. Der er en hjemløse børn i Danmark, de bliver aldrig nævnt.

Peter Hansen, Jørgen Steen Andersen, Mads Berg, erik winberg og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Danmark var engang på vej i en god retning.

Peter Hansen, Kurt Nielsen, Anders Petersen, Jørgen Steen Andersen, Sven Dall og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Vedrørende politiske ændringer: Der er ikke tradition for folkelige oprør i Danmark, bl. a. fordi den politiske ledelse af landet, hvad enten den var rød eller blå, i mange, mange år har været pragmatisk og vedvarende har søgt at sikre, at "få har for meget, og færre for lidt".

I de seneste 10-15 år har de politiske magthavere - ansporet af de økonomiske magthavere - langsomt forladt denne pragmatiske politik. Indtil videre er det lykkedes for dem uden de store sværdslag, bl. a. fordi de mennesker, der rammes af nedskæringer og forringelser, er isolerede og atomiserede individer, der i forvejen befinder sig nederst på rangstigen.

Men verdenshistorien har vist, at når de forfordelte når en kritisk masse, går de amok.

Velfærdsstaten kan siges at være en tysk opfindelse; det var Bismarck der satte fattighjælpen i system, fordi han frygtede socialisternes pøbelvælde. Og det virkede tilsyneladende efter hensigten. Den skandinaviske velfærdsmodel skabte med udgangspunkt i det tyske eksempel et samfund, som var ekstraordinært fredeligt, relativt til resten af verden.

Men nutidens politikere er historieløse. De har ingen anelse om, hvad der plejer at ske, når man holder en stadig større gruppe mennesker i fattigdom og uden for "det gode selskab". I Amerika mistede den engelske overklasse deres mest lukrative kolonier, i Frankrig kostede det adelen hovederne, i Rusland blev politikerne skudt eller sendt til Sibirien.

Indtil videre begår de mest udsatte mennesker her i landet blot selvmord, eller de overfalder afmægtigt den enkelte socialarbejder i stedet for de ansvarlige politikere, så der i dag står muskuløse vagter parat til forsvar af ethvert offentligt kontor.

Så længe forringelserne kun rammer mellem en tredjedel og halvdelen af befolkningen, og så længe oprørerne er atomiserede og kun gør individuelt oprør, kan utilfredsheden holdes nede med en kombination af lykkepiller, vagtmandskab og politi. Men hvis den kritiske masse nås, så de individuelle oprør smelter sammen til et masseoprør, vil vi igen se brændende biler i gaderne.

Efter min mening er det kun et spørgsmål om tid.

Med mindre politikerne kommer til fornuft og vender tilbage til en mere pragmatisk fordelingspolitik - kære politikere, del rigdommen ud til alle, så kan I herske mere eller mindre som I lyster. Det er i jeres egen interesse, hvis I fortsætter med den nuværende kurs ender det galt. For jer!

Peter Hansen, Kurt Nielsen, Jørgen Steen Andersen, Jens Thaarup Nyberg, Steffen Gliese, Rikke Haugaard Olsen, Helene Kristensen, Ebbe Overbye, Bill Atkins og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Retten til en bolig, seng og bord, bør indskrives i Grundloven og Danmark bør arbejde på at retten til en bolig indskrives i Menneskerettighederne.

Jørgen Steen Andersen og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar

@Niels Nielsen
Jeg er langt hen ad vejen enig i din analyse, men problemet, som jeg ser det ,er at den utilfredse tredjedel, som du snakker om, stemmer på DF.

Jørgen Steen Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Det er ret så problematisk, at vi taler om "magthaverne" som nogen radikalt adskilt fra os - selvom de jo ikke på nogen kan siges at være det

Helene Kristensen

Ole Steensen, hvad ville de utilfredse få ud af at stemme på Venstre, LA, Radikale, Konservative, Alternativet, Socialdemokraterne, SF, Enhedslisten? Lige nu prøver de DF fordi de lovede at gøre noget for dem der faldt ud af dagpengesystemet, de gamle, de svageste grupper- og det ser ud til de også bliver slemt skuffet der. Men du har problemer med at støtte desperate mennesker, fordi de prøver at hjælpe sig selv - og kommer derved til at stemme på nogen du ikke kan lide. Er din støtte afhængig af det ydre, af den forkerte beslutning, du kan så heller ikke støtte alkoholikere, narkomaner, den enlige mor der ikke skulle have valgt at få barnet? Meget selektiv indstilling. Kun de moralsk rigtige er værdige at støtte, hvis de altså overholder din moral. Jeg synes det meget minder om de indremissionske dobbeltmoralske mennesker i det lille samfund hvor jeg voksede op.

Jørgen Malmgren, erik mørk thomsen og Christian Larsen anbefalede denne kommentar

Helene Kristensen, i 21 år har DF stemt imod de dårligst stilledes vilkår gang på gang, men har påstået, at de forsvarede deres sag - formodentlig imod det, der var værre; men dette værre kommer kun på tale, fordi folk, der er vant til at måtte underlægge sig andres vilje livet igennem, stemmer på et parti, der praktiserer nøjagtig den politik, endog i form af manglende demokrati i organisationen.
Hele vejen igennem har DFs stemmer været afgørende for at kunne afvikle velfærdsstaten skridt for skridt - og alene DFs vælgere er skyld i, at der har været dette flertal.
Man kunne være apologetisk og mene, at det er, fordi de ikke ved bedre; men alt for ofte har man hørt præcis den allersvageste forklaring, som man også kender den fra et sikkert udmærket menneske som Bent Bøgsted, der dagligt undergraver lønmodtagernes mulighed for at udøve majoritetens magt: de, der ikke betaler skat af deres mange penge, opretter jo arbejdspladser.
Vi kommer ikke rigtigt videre her, så længe den eneste kamp, der bliver forstået, er kampen for arbejdspladser, i stedet for kampen for igen ikke at skulle bekymre sig, selvom man ikke har oprettet tilstrækkeligt med arbejdspladser.
Kompleksiteten - og rigdommen - i vores samfund går ligesom ikke op for dem, og slet ikke: at det at være menneske er en værdi i sig selv, sådan som Eva fra psykologforeningen ellers nu med stor succes minder dem om, som har glemt det.

Kurt Nielsen, Jørgen Steen Andersen, Mads Berg og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

@Helene Kristensen
Jeg er ikke helt sikker på, hvad du prøver at fortælle mig. Du starter med at understrege at kun DF kan/vil hjælpe de svage i samfundet. Hvis det var tilfældet ser det sort ud ( se Steffen Gliese ovenfor). Resten er én lang stråmand. Beklager, jeg kan ikke diskutere på den måde.

Niels Duus Nielsen

Ole Steensen: "problemet, som jeg ser det ,er at den utilfredse tredjedel, som du snakker om, stemmer på DF."

Jeg må desværre give dig delvis ret, desværre, men kun delvis.

Når jeg fra tid til anden er tvangsaktiveret sammen med mine kontanthjælpsmodtagende kolleger, kan jeg konstatere, at vi politisk fordeler os nogenlunde som befolkningen generelt: Jeg tilhører selv en pænt stor gruppe rabiate socialister, som står overfor en pænt stor gruppe rabiate DF-ere, mens det store (tavse) flertal betegner sig selv som centrum-venstre, altså socialdemokrater, og så er der en ret lille gruppe fortabte borgerlige, der på trods af en - ofte erkendt - kognitiv dissonans alligevel føler de tilhører centrum-højre. ("Ja jeg mener nu engang, at folk skal kunne klare sig selv", har jeg fx hørt en førtidspensionist udtale). Der er en relativt stor overvægt til venstre for midten, men det er københavnere vi taler om, så det er vel at forvente.

Jeg gør selvfølgelig hvad jeg kan for at højne den politiske bevidsthed, men den evige statslige og kommunale mistænkeliggørelse og kontrol gør, at vi næsten alle har valgt at leve efter devisen: "Den der lever skjult, lever godt". Så det er ikke os, der kommer til at stå i spidsen for et oprør, der er jo ingen grund til at gøre opmærksom på sig selv; man ved jo aldrig, hvad jobkonsulenterne - som har hånd- og halsret over os - kan finde på.

Ikke desto mindre ulmer utilfredsheden under overfladen, og jeg har da været med til at få indtil flere "motivationsforløb" til at gå op i hat og briller, til stor moro for de deltagende (jobkonsulenterne syntes dog ikke det var sjovt, det var jo dem, der blev til grin). Indtil videre resignerer vi, men som jeg skrev tidligere: Jeg tror kun det er et spørgsmål om tid; på et eller andet tidspunkt har vi ikke mere at miste, og så kan vi jo lige så godt gå linen ud.

Peter Hansen, Kurt Nielsen, Jørgen Steen Andersen, Jens Thaarup Nyberg, Keld Sandkvist og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
erik mørk thomsen

Det værste er, at der er god samfundøkonomi i, at give de fattige flere penge.
For de penge, de vil få mere, vil blive brugt her i Danmark, til gavn for butikkerne.
Der så igen, skal ansætte nogle flere, og evt. betale mere i skat.
De fleste varer, de vil købe, vil være danske, også noget, der skaber mere arbejde og skattegrundlag.
At færre vil blive udstødt, vil spare samfundet for dyre specielt tilbud, som tros alt, findes endnu.
En seng på et psykiske hospital koster vel mellem 5.000 - 10.000 kr. i døgnet.
§ 107 -108 tilbudene, vel omkring 1.000 kr. i døgnet.
Andre former for botilbud, koster også en hel del mere, end en lejlighed, vil koster, det endda med bohjælp.
Men problemet er, at der efterhånden så mange ansatte, ikke "varme" hænder, men "kolde" hænder, der sidder rund om i styrelse, regioner, kommuner og laver plander, uden hold i virkeligheden, at der ikke længer er råd til medarbejder, der lave forbygning arbejde, på de udsatte vilkår.

Peter Hansen, Jørgen Steen Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

...Jammen, hjemløshed er da nødvendig. Det skal jo kunne betale sig at arbejde og respekten skal tilbage til det hårde arbejde. Og det endog til 70 kr. i timen - Det kan enhver da forstå :-(

Bill Atkins, Anders Petersen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar

Ja Herman, og selvmodsigelsen understreger kapitalismens inhumane filosofiløshed. "Det er jo umuligt at fastholde et arbejde uden en seng."

... ok, men kan de stakkels mennesker ikke bare ringe efter de hvide bude?

Billigere boliger. Det er vel bare et spørgsmål om at få etableret nogle flere teltlejre. Og lur mig om ikke også det bliver en del af udfaldet i den til foråret udskudte finanslovsforhandling.

Det er jo noget af et Columbusæg den gode støjsender har lagt der.

Næh, med dette klynkeri fra de bredeste skuldre i samfundet er der ikke meget håb for de udsatte i samfundet.

http://www.politiko.dk/nyheder/danmark-er-gaaet-for-vidt-som-skatteland-...

35,57% skat af bruttoindkomsten for den gennemsnitlige topskatteyder.
31,1% skat af en førtidspensionen
29,5% skat af en folkepension
25% skat af en kontanthjælp på 100.000

Så nej topskatten er ikke 15% men 5-10% og fjernes topskatteprocenten vil den reelt betalte skatteprocent ligge under folkepensionistens ditto. Alle de nævnte grupper af overførselsindkomstmodtagere har betalt til den gennemsnitlige topskatteyders universitetsuddannelse - uden hvilken den gennemsnitlige topskatteyder sikkert ikke fandtes.

Jeg er selv topskatteyder med en handelseksamen og en erhvervsuddannelse som baggrund og var det også da den var på 73%

Det væsentlige for alle, uanset politisk placering, er personlig frihed.
Hvad står i vejen for den : Statens og den regler, der begrænser denne frihed.
Det er ikke det rige mindretal. Det er den ubetænksomme majoritet, der sammensætter folketinget.

Friheden begrænses af det, der styrer vores liv og straffer os, når vi ikke overholder reglerne.
På èt område er det det 10 forskellige ydelser fra fællesskabet til den enkelte - som er dem der kunne erstattes af den frihedsskabende Basisindkomst, hvis den blev indført.

Pengecirkulationen er enorm. Med hver del af dette cirkus følger en del af den offentlige administration. Politikerne bygger ovenpå og systemet knopskyder uden betænkelighed for den herskende klasse, som lever heraf.

Tag den aktuelle sag om boligydelser til pensionister, som er lejere. Et roderi af faktorer med penge der flyder rundt ifølge diverse regelsæt for de involverede parter : Lejeren, boligen, fællesarealerne, administratorerne, långiverne, ejeren, kommunen, staten.
Jeg tegnede et diagram over pengebevægelserne. 9 forskellige hoveddele, med flere underkategorier. Alt skal administreres. Og mange undrer alligevel sig over den offentlige sektors størrelse.
Meget irrationelt, da det kun drejer sig om èn : Fællesskabets tryghedssikring af pensionisten.

Som arkitekt har jeg i 35 år fulgt udviklingen i den almene boligsektor. Jeg skal undlade at beskrive den - blot konstatere, at den aldrig er forenklet og gjort frihedsskabende.
I stedet for forbedring af den enkeltes økonomiske muligheder, er det offentliges rolle og indblanding steget og steget.

Det hele kaldes en velfærdsstat !
Jeg kalder den et cirkus, hvor vi alle jages rundt i manegen af dem med pisken.

Næh, med dette klynkeri fra de bredeste skuldre i samfundet er der ikke meget håb for de udsatte i samfundet.

http://www.politiko.dk/nyheder/danmark-er-gaaet-for-vidt-som-skatteland-...

35,57% skat af bruttoindkomsten for den gennemsnitlige topskatteyder.
31,1% skat af en førtidspensionen
29,5% skat af en folkepension
25% skat af en kontanthjælp på 100.000

Så nej topskatten er ikke 15% men 5-10% og fjernes topskatteprocenten vil den reelt betalte skatteprocent ligge under folkepensionistens ditto. Alle de nævnte grupper af overførselsindkomstmodtagere har betalt til den gennemsnitlige topskatteyders universitetsuddannelse - uden hvilken den gennemsnitlige topskatteyder sikkert ikke fandtes.

Jeg er selv topskatteyder med en handelseksamen og en erhvervsuddannelse som baggrund og var det også da den var på 73%

Næh, med dette klynkeri fra de bredeste skuldre i samfundet er der ikke meget håb for de udsatte i samfundet.

http://www.politiko.dk/nyheder/danmark-er-gaaet-for-vidt-som-skatteland-...

35,57% skat af bruttoindkomsten for den gennemsnitlige topskatteyder.
31,1% skat af en førtidspensionen
29,5% skat af en folkepension
25% skat af en kontanthjælp på 100.000

Så nej topskatten er ikke 15% men 5-10% og fjernes topskatteprocenten vil den reelt betalte skatteprocent ligge under folkepensionistens ditto. Alle de nævnte grupper af overførselsindkomstmodtagere har betalt til den gennemsnitlige topskatteyders universitetsuddannelse - uden hvilken den gennemsnitlige topskatteyder sikkert ikke fandtes.

Jeg er selv topskatteyder med en handelseksamen og en erhvervsuddannelse som baggrund og var det også da den var på 73%

Leo, når du har fulgt det i så mange år, er du vel også opmærksom på den løsningsorienterede aktivitet, Schlüterregeringen iværksatte først i firserne med den type almennyttigt, blandet byggeri, som man i dag igen efterlyser.

Sådan som jeg ser det, er det ikke alt det der bliver remset op i artiklen her der er det overordnede problem. Problemet som man ikke må tale om, er at der utroligt mange socialrådgivere som er langt værre en inkompetente. Mange vælger jobbet for magten, og får er kick ud af ar træde endnu mere på svage folk end de allerede er blevet jokket på. Jeg har oplever en været igennem en helt afsindig situation, som er så grel at jeg ved at jeg ikke har overdrevet med ovenstående udtalelse.

Chris ghitti og Sophia pecorelli

mit navn er ikke..., og mit tidligere skrift er på mystisk vis forsvundet. Hvad jeg skulle have skrevet er at jeg er en person som er vokset op med ekstreme overgreb. Pga det forsætter det ( overgrebende)

Kommunen har bla konstrueret, eller gået med på smedekampagner, løgne og chikane og løgne. Der gør, at jeg nu som alvorligt fysisk svækket/syg - med et helt langt liv, koncentreret om bare at overleve - står på gaden.

Kbh kommunes socialrådgivere gør det modsatte af hjælpe folk på benene, og dermed hjælper de hellerikke Samfunde som helhed.

Sophia Pecorelli, Chris Ghitti