Befri dit liv – drop din mobil!

Den tidligere chefrådgiver for Storbritanniens premierminister har i sin nye karriere fravalgt at have mobiltelefon og har angiveligt aldrig tænkt klarere tanker – mobiltelefoner er som elektroniske fodlænker, der holder os indespærret i et digitalt fængsel, hævder han
Via mobiltelefonen spærrer folk sig selv inde i en form for digitalt fængsel, hvor der ikke er nogen ægte frihed, uafhængighed, ensomhed eller privatlivsfred tilbage, mener Den tidligere chefrådgiver for Storbritanniens premierminister, som i sin nye karriere har fravalgt at have mobiltelefon.

Via mobiltelefonen spærrer folk sig selv inde i en form for digitalt fængsel, hvor der ikke er nogen ægte frihed, uafhængighed, ensomhed eller privatlivsfred tilbage, mener Den tidligere chefrådgiver for Storbritanniens premierminister, som i sin nye karriere har fravalgt at have mobiltelefon.

Sigrid Nygaard
18. januar 2016

Før I læser videre, så lad mig præcisere: Jeg prøver hverken på at omvende jer eller på at dømme jer. Heller ikke selv om det i det følgende måske kan virke sådan. Min hensigt er ene og alene at forklare mig, for der er rigtig mange, der undrer sig.

Folk, der kender mig i mit tidligere liv som politisk chefrådgiver for den britiske premierminister, er mildt sagde blevet overraskede over, at jeg i dag er blevet medstifter af og administrerende direktør for en it-iværksættervirksomhed. De, som ved, at jeg knap nok har læst bøger siden min studietid, er ikke mindre overrasket over, at jeg nu har skrevet en.

Men er der noget, som virkelig vækker deres undren, så er det, at jeg i mit nye liv har fravalgt at bruge mobiltelefon! Jo, det er stemmer. Jeg ejer ikke selv en mobiltelefon og bruger kun sjældent andres mobiltelefoner. Ikke engang en gammeldags Nokia fra før smartphone-æraen, har jeg. Man kan kun ringe til mig på min fastnettelefon – og kun komme til at tale med mig, hvis jeg tilfældigvis er hjemme. Medmindre man da vil ringe til hende, jeg tilfældigvis er gift med (det vender vi tilbage til).

Når folk hører, hvordan jeg har indrettet mit liv, kunne de ikke være mere overraskede, end hvis jeg havde meddelt dem, at jeg faktisk blev født med en kyllings hjerne. »Men hvordan kan du leve sådan?« udbryder de. Og: »Hvad siger din kone til det?« (Som sagt, det vender vi tilbage til).

Efterhånden som kendskabet til min mobilfri tilværelse breder sig – det er nu tre år siden, jeg droppede mobilen – har jeg fået stadig flere opfordringer til at »fortælle min historie«.

Folk synes oprigtigt interesserede i at høre, hvordan en person, der bor og arbejder i hjertet af det teknologibesatte Silicon Valley, kan komme igennem sin dag uden en state-of-the-art-smartphone.

Gider ikke det bøvl mere

Nuvel, det hele gik sådan til:

I foråret 2012 flyttede jeg til San Francisco Bay Area med min kone og to små sønner. Jeg havde på det tidspunkt afsluttet to år i 10 Downing Street som chefrådgiver for David Cameron – og lad mig være diplomatisk og sige: Jeg og den britiske regeringsmaskine havde fået mere end nok af hinanden. For at gøre livet lettere for os begge valgte jeg at flytte til Californien.

Jeg tog min gamle telefon, som var skatteyderbetalt, med mig – det var en gammel Nokia. Jeg har altid hadet touch-skærme og nægtede at overgå til en smartphone. Lige så lidt ville jeg have en BlackBerry eller en tilsvarende enhed, så den gigantiske, endeløse strøm af mails til den britiske regering kunne følge mig overalt.

Da vi flyttede til USA, blev mit gamle regeringsbetalte telefonabonnement selvfølgelig stoppet, og jeg måtte aflevere min Nokia. Nu var jeg i telefonisk forstand overladt til mig selv.

Jeg prøvede først at få fat i nyt eksemplar af mine elskede gamle Nokia-telefon, men de var for længst gået ud af produktion. I nogle måneder klarede jeg mig med brugte modeller købt på eBay, men deres håndsæt blev ved med at gå i stykker og kostede en formue. Til sidst fik jeg nok, da opladerstikket blev ødelagt af sand efter en tur til stranden.

»Nu gider jeg ikke det bøvl mere«, tænkte jeg.

Jeg husker det præcise øjeblik, da jeg indså, at en stor og vigtig forandring var sket. Jeg sad på min cykel på vej til Stanford Universitet, da det slog mig, at jeg i en hel uge havde klaret mig helt uden min mobil. Og alt var bare fint!

Jeg kunne faktisk ikke huske, hvornår jeg sidste havde haft det så godt. Jeg følte mig mere afslappet, ubekymret, gladere. Selvfølgelig havde det også noget at gøre med, at vi var flyttet til Californien. Men mit velvære havde en ny karakter. Jeg følte, at jeg på en helt anden måde var i stand til at tænke klarere tanker dagen igennem, og at jeg var bedre i stand til at organisere mine tanker. Jeg følte mig også mere årvågen, mere til stede over for andre.

Jeg husker, jeg tænkte: »Nå ja, på et eller andet tidspunkt bliver jeg jo nødt til at anskaffe mig en ny mobil, men det behøver ikke være lige nu. Jeg skal lige prøve, hvordan det føles uden«.

Det var i september 2012. Jeg har været telefonfri siden.

Direktør uden mobiltelefon

Her er et af de mest almindelige spørgsmål, jeg får. »Jamen, hvordan kan andre så få fat på dig?« Svar: De sender mig en e-mail – jeg har jo ikke meldt mig ud af vores fælles virkelighed. Jeg har stadig en bærbar computer, som jeg bruger næsten hver dag. Den virker overalt, hjemme, på kontoret, undervejs i fly og tog, på Starbucks!

Jeg rejser frem og tilbage mellem Californien og New York, Washington DC, og ofte skal der aftales sidste øjebliks ændringer om møder, men også pr. e-mail kan man meddele, at »jeg bliver lidt et par minutter forsinket«. Det kræver ikke partout en telefon.

»Hvad nu hvis der sker noget med jeres børn?« slår mig som den latterligste indvending. Mine sønner er otte og fire og sammen med en ansvarlig voksen på alle tidspunkter af døgnet. Jeg elsker dem mere, end jeg kan sige, og prioriterer samværstiden med dem højt, men jeg behøver altså ikke at holde snor i dem fra minut til minut. Hvis der sker noget, vil der altid være en anden voksen i deres nærhed til at tage sig af dem.

Når folk stiller mig dét spørgsmål, får jeg lyst til at svare: »Hvad tror du, dine egne forældre gjorde før mobilens tid? Og forældrene til alle foregående generationer af menneskehedens historie?«

En klassiker er også: »Hvordan kan du være direktør i en virksomhed og ikke have mobiltelefon?« Jeg låner jævnligt smartphones for at se, hvordan vores nye produkter og funktioner virker på den platform. Og jo – der var et møde, jeg kom for sent til, uden at jeg fik mulighed for at underrette dem, jeg skulle møde. Jeg vil ikke påstå andet end, at det skabte en højst pinlig situation – men det var bare ét møde, på tre år.

Der er visse praktiske udfordringer. Uden mobiltelefon er der mange ting, jeg ikke lige kan tjekke op på. Men mennesker med mobil ser ud til at føle sig forpligtet til at bruge en stor del af deres dag på netop at tjekke op: sms-beskeder, e-mails, nyheder, vejret, facebookopdateringer osv. Jeg ved ikke præcis, hvorfor de føler dette behov for at tjekke disse ting hele tiden. Selv føler jeg det ikke. Tragisk for mig, måske, men på en eller anden måde har jeg formået at overleve.

Konen: Han er en hykler

Her er en yderligere praktisk konsekvens af at være mobiltelefonfri: Jeg kan ikke bruge Uber. I Californien svarer det til at sige, jeg har ikke adgang til rindende vand. Det meste af tiden har jeg dog ingen problemer med at komme rundt på cykel eller med offentlig transport, trods Bay Areas næsten komisk kaotiske system.

Nå ja, faktisk kan det ske, at jeg bruger Uber, og her kommer så den første sprække af sårbarhed i min historie. Der har været tilfælde, hvor jeg – efter en glad aften i byen, f.eks. – hvor jeg med lidt flov stemme spørger en ven: »Hør, kunne du ikke lige … du ved, bestille mig en Uber over din telefon? Jeg skal selvfølgelig nok betale alle udgifter.«

Det er her, min kone vil falde ind: »Der ser I, hvor stor en hykler han er. Han har ikke selv en mobil, men er dybt afhængig af andre mennesker, der har en. Han tror, det er cool at være mobilfri, men faktisk er det egoisme. For konsekvensen bliver, at hele verden skal indrette sig efter hans hoved. Hvis man laver en plan om at mødes, kan den ikke laves om, fordi man ikke kan kontakte ham. Han driver mig til vanvid osv. osv. «

En rimelig kritik? Det synes jeg ikke. Selvfølgelig kan man godt kalde det nasseri, når jeg beder om at låne en telefon – for at bestille en Uber, sende en besked, eller ringe til en person eller hvad. Men jeg vil sige: Det sker højest fire-fem gange på en måned.

Prøv det, prøv det!

Det afgørende spørgsmål er dog, om mit valg er til gene for andre. Også her finder jeg argumentet lidet overbevisende. Hvad er der galt i at holde sig til en gang aftalte planer og gøre en indsats for at gøre det, man siger, man vil gøre? Hvorfor er det en god ting for personlige relationer at gøre dem permanent flydende? Er det reelt ikke mere respektløst over for andre?

Når vi taler grundlæggende menneskelighed, synes jeg, der noget bizart og ligefrem truende over selve det koncept, at vi alle bør være tilsluttet og kontaktbare hele tiden.

Spørgsmålet er, om ikke mobiltelefonen har udviklet sig til en pendant til fodlænken, der elektronisk begrænser kriminelles frihed – vi holder dem ude af fængslet, men holder stadig styr på dem. Via deres mobil spærrer folk sig selv inde i en form for digitalt fængsel, hvor der ikke er nogen ægte frihed, uafhængighed, ensomhed eller privatlivsfred tilbage.

Jeg kan godt høre, at jeg nu begynder at lyde lidt som en prædikant, men hensigten er bare at forklare, at for mig handler mit fravalg af mobiltelefon om at sætte mere pris på min personlige frihed.

Da jeg for et par måneder siden kom for sent til førnævnte vigtige forretningsmøde, blev jeg passet op bagefter af min medstifter på Crowdpac: »Helt ærligt, du bliver nødt til at få dig en mobil,« insisterede han. Vi talte det igennem flere gange, og til sidst bragte samtalen mig på grådens rand. Jeg tror, det var, fordi det på så mange forskellige måder mindede mig om et liv, jeg heldigvis har ladt bag mig. Et liv med stress, spændinger og angst, det hele næret af den elektroniske enhed i min lomme. Og selv om jeg før nævnte de forbløffede og forargede reaktioner, det kan fremkalde hos andre, når jeg siger, at jeg har fravalgt mobiltelefonen, har jeg undladt at anføre den mest almindelige reaktion, som er: »Hvor fantastisk! Hvor ville jeg ønske, jeg kunne gøre det samme.«

Men det kan I sagtens! Sværere er det heller ikke! Det er jo ren parodi, når folk i dag downloader ’mindfulness-apps’ eller holder perioder med ’digital detoxing’.

Jeg har ikke en holdning om, at alle mennesker burde droppe mobilen. Men hvis I gerne vil prøve det, så er mit råd: Jamen, så prøv – bare en uge, men gør det konsekvent! Find ud af, om I kan klare det. Hvis ikke, vender I bare tilbage til jeres mobil. Jeg er da ligeglad. Jeg prøver ikke at omvende jer. Men vær ærlige over for jer selv: Er det virkelig dét liv, I foretrækker?

© The Guardian og Information Oversat af Niels ivar Larsen

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Anders Jensen

Kan bekræfte ovenstående artikel. Personligt droslede jeg min mobilaktivitet ned for et par år siden, nu ejer jeg ikke en telefonabonnement. Det har frigivet utroligt mange ressourcer. Folk kan kontakte mig på mail, jeg læser disse 3 gange om dagen, morgen, middag og aften. Er det akut, kan jeg kontaktes via. skype, men kun hvis jeg er hjemme.
Den største udfordring er at skulle forklare sig hver gang folk ønsker ens telefon nummer. Folk kigger stadig på en som om man er sindsyg når man fravælger telefonen :)

Brugerbillede for Brian Rosberg

Jeg læser lidt nyheder og laver lidt nem id. Ellers er min digitale verden meget begrænset. Og jeg kan da godt se, den er gal. De timer mine børn og vel flertallet af befolkningen bruger på det digitale univers, efterlader dem som praktiske zombier. Som en praktisk mand er jeg ganske enkelt rystet, næsten hver gang jeg skal arbejde sammen med en computerhjerne. Det sinker jo nærmest arbejdet, hvis det rækker udover at grave huller, hvad der også går i ukyndigt lavt tempo.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anders Jensen

@Brian
Nu taler du selvfølgelig udfra erfaring, men personligt kender jeg mange effektive og produktiver mennesker der arbejder med IT. Min erfaring siger mig at det er meget individuelt, jeg har set en masse "praktiskarbejdende" mennesker hænge i bremsen, overproblematisere/kværulere, nøle og være generelt ineffektive. Det er også blandt denne gruppe at jeg tit ser at de handler før de tænker og dermed medføre ekstra- eller overarbejde.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Troels Brøgger

DET var en befriende artikel ! Endelig en, som en pip-kanin som mig kan støtte mig til, når jeg hævder at smartphones tager for meget plads og fjerner folk fra hinanden. Jeg er også en af dem der har en ældre Nokia, og bliver nok også nødt til at droppe mob'en når jeg ikke mere kan nøjes med at få en lille telefon, men SKAL have en minicomputer, som de der telefoner jo er.
Facebook har jeg droppet efter to forsøg, og det var ikke fordi jeg ikke kunne finde ud af, jeg synes bare det er kedeligere en d at se maling tørre.
Bevares respekt for dem der har været i stand til at bruge det som organisationsredkskab, det skulle da også være den eneste grund til at prøve igen. Så ville jeg bare hedde Kazaksmorfistan Burgundis eller lignende så jeg slap for alle de mennesker jeg har haft noget med at gøre tidligere og som der jo er EN GRUND til at jeg ikke ser så meget til mere.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anders Jensen

@Brian

Bæstet i spejlet, bæstet i spejlet.
Jeg generaliserede ikke. Jeg kender utroligt mange effektive og kompetente håndværkere, men kender også til det modsatte. Ligesom jeg gør inden for IT og administration.
Hvis du læser dit eget svar igennem og holder det op mod mit vil du fremgå at jeg ikke generaliserede i modsætning til dig. (Jeg gled dog let hen over denne, da jeg formodede at du ikke mente at generalisere)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Brian Rosberg

Anders. Det er jo det, jeg siger. Jeg snakker generelt, du taler specifikt. Ergo kan jeg ikke tage dig alvorligt, da computerhjerner generelt er et problem. Undtagelser er der masser af.
Men jeg kan jo give et specifikt eksempel. Vi har regnet lidt på det. På 3 år har jeg brugt lidt mere end 3000 arbejdstimer på at bygge et 100m2 hus. Min søn har vel tragisk nok brugt tilsvarende tid på Facebook og spilleri. Det er den slags mennesker, som ham, der er flest af. Jeg kan ikke kalde mig selv håndværkstalent, men jeg kommer utroligt langt med de 90% hårdt arbejde giver, hvad der også gælder praktisk arbejde.

Lur min om dette ikke bliver min sidste kommentar i 2016. Det er lige gået op for mig, jeg må drosle ned på nyheder og smarte kommentarer og få mig noget liv. :0)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Maj-Britt Kent Hansen

I gamle dage var der også mennesker, der ikke havde telefon og/eller tv.

Men man kan vel godt have en mobil, sågar en smartphone, uden at man af den grund hænger i den hele tiden eller benytter alt, hvad den kan.

Og man kan jo altid være lidt karrig med at udlevere telefonnummer til hvem som helst. Eller besvare hvert et opkald.

Det er ingen skam at ville være i fred.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Verdens rigeste personer og selskaber bilder de fleste af os ind, at deres isenkram er uundværligt.
Kunsten er et stå imod den massiver overtalelsesmaskine og bruge det, der efter bevidst overvejelse, er nødvendigt.
Min mobil er kun telefon og sjældent mobil. Så får jeg tilmed sorteret sælgerne fra - de har nemlig hemmeligt nummer.
Min søn sagde engang, da han forgæves ringede - om jeg ikke vidste, hvorfor den hed mobil. Jeg har kun apparatet i lommen, når det er formålstjenligt. Jeg tror han er blevet omvendt siden.

Vi lever i et frit land, og alle bestemmer selv deres vaner.
Bare synd, når man er narkotiseret og ikke overvejer, hvad der er bedst for en selv.
Den nye model ligger til salg i morgen - og man er vel med på den vedtagne trend.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Kristensen

Jeg klarer mig med min offline gamle Ericsson Elm, med knækket skærm og et kamera der ikke længere findes driver til. Det er den tredje af slagsen, som har den kvalitet at den fylder meget lidt i lommen. Den kan ringe og SMSse og det har jeg brug for i ny og næ. Af og til var det også rart om den kunne fotografere, det blev jo lidt en vane, men omvendt så minder det mig også om de gode gamle dage, at den ikke kan.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anders Jensen

@Anders S.
Der er ingen der fortæller dig at du skal opgive din telefon :) (Går udfra du henvender dig til personen der er omtalt i artiklen.)

"Jeg har ikke en holdning om, at alle mennesker burde droppe mobilen."

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anders Jensen

@Anders S
Givet det ikke er en særlig god afslutning på en ellers fin pointe.
Så alene på den baggrund så har du konkluderet at folk der fravælger mobiltelefonen i deres liv er at sidestille med en alkoholiker. Ignorer alt den forskning der er på området, du ved jo åbenlyst bedre :)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Nielsen

Stor ros til Sigrid Nygaard for et skidegodt foto. Det minder mig om min gamle arbejdsplads, hvor arbejdslederne ofte kunne ses stå med ryggen til hinanden og tale sammen på ti meters afstand ved hjælp af deres mobiltelefoner.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for René Arestrup

Befriende betragtninger. Med fare for at lyde som en maskinstormer fra oldtiden, synes jeg Steve Hilton sætter fingeren ret præcist på de problematiske aspekter ved den moderne kommunikationsteknologis lyksaligheder. Ja, den er smart og den har givet os en masse nye muligheder. Men den er også grænseoverskridende, nærmest invasiv, ekstremt anmassende på en meget støjende måde, ligesom den har befordret en syg kultur, hvor pseudo-fællesskaber i cyberspace har erstattet nærvær og ægte menneskelige relationer. Teknologien har på mange måder taget magten fra os. Vi kan ikke rulle den tilbage, men sidder på ryggen af et uhyre, der rider med accelererende fart mod en horisont, vi ikke kender - og som jeg heller ikke tror vi vil bryde os om. Vi er nærmest dømt til den evige fodlænke, alene fordi teknologien findes. En spådom: Fremtidens eksklusive ferieparadis bliver en ø, hvor der ikke findes nogen form for netværk, overhovedet. Eller også bliver det bare et rekonvalescens-center for udbrændte, stressede mennesker, der har brug for ro til at tænke to sammenhængende tanker.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Gad vide, om ikke der er en del mennesker, som er i stand til at håndtere et både-og,
fremfor et enten-eller ?

Skribenten har jo sin pc.
Jeg sværger selv til denne fortræffelige indretnings (pc'ens) store og håndtarbare tastatur.
Derfor har jeg osse undladt at bruge min telefon til internetforbindelse.
Det går i grunden vældig godt,
nu hvor min omverden har opgivet at overbevise mig om at sidde og fedte med en alt for lille skærm, bare fordi jeg kan.

anbefalede denne kommentar